FLENSBORG AVIS Lørdag 7. november 2009 1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig www.skoleforeningen.org FOTO: THOMAS J. WILTRUP Tæt på hinanden I Askfelt ligger den danske skole og børnehave tæt op ad hinanden. Her snakker Erya-Emmi fra 2. klasse med de mindre. Skolen og børnehaven er et af Askfelts kulturelle samlingspunkter. Fokus tegner et portræt af Askfelt Danske Skole. Mere side 8 FOTO: THOMAS J. WILTRUP Skoleforeningen scorer hattrick Uwe Becher siger farvel Efter 23 år som forstander på Ungdomskollegiet i Flensborg er Uwe Becher nu gået på pension. Fokus mødte ham på en af hans sidste arbejdsdage, og det blev til en snak om blandt andet hans forhold til kollegiets beboere. Mere side 6 ENERGI OG MILJØ Fuldt hus til energi-festival Når Skoleforeningens energi-festival finder sted den 19. maj næste år, bliver det med 750 deltagende elever fra hele Sydslesvig. I øjeblikket arbejder det udvalg, der er nedsat for at tilrettelægge festivalen, med de aktiviteter, der skal foregå på dagen. Mere side 3 QUIZ»The Einsteins«videre til semifinalen Fem elever fra 8.a og 8.b på Læk Danske Skole vandt forleden den sydslesvigske finale i den landsdækkende quiz»smart-parat-svar«. Det betyder, at de nu skal repræsentere Sydslesvig ved semifinalen i Odense senere i denne måned. Mere side 3 Afdelingsleder Dirk Clausen og miljøkonsulent Nis Krog med de synlige beviser på førstepladsen i kategorien»mindre, tekniske initiativer«. JUBILÆUM Fødselsdage på stribe I begyndelsen af oktober kunne tre af Skoleforeningens institutioner fejre rund fødselsdag. Det blev blandt andet fejret med en musical, en cirkusforestilling og flere fester. Mere side 7 FÆLLESRÅDSMØDE Debat om åbenhed i Skoleforeningen På årets sidste fællesrådsmøde var»åbenhed i Skoleforeningen«et af punkterne på dagsordnen. Et flertal af fællesrådsmedlemmerne mente ikke, at der er behov for større åbenhed. Mere side 6 HÆDER Tre gange har Skoleforeningen deltaget ved energi-ol i Kiel. Tre gange er det blevet til præmier. I torsdags blev det til en guldmedalje samt en check på 10.000 euro. KIEL. I 2007 fik Skoleforeningen juryens specialpris og en check på 3.000 euro. I 2008 blev det til en førsteplads og en tilhørende check på 10.000 euro. Flere elever vælger gymnasiet UDDANNELSE Antallet af elever fra de danske skoler, der vælger at tage en studentereksamen, er i løbet af de seneste seks år stedet med knap 12 procent. FLENSBORG. I 2004 valgte 171 elever fra de danske skoler i Sydslesvig at fortsætte på 11. årgang for at tage en studentereksamen. I år er det tal steget til 232 elever. Samtidig var der 530 elever på I torsdags lykkedes det så at score hattrick, da leder af Teknisk Afdeling, Dirk Clausen og miljøkonsulent Nis Krog kunne tage hjem fra Kiel med endnu en førsteplads og en check på 10.000 euro. 6. årgang i 1999 og 539 i 2004. Med andre ord: Af de elever, der i 1999 gik på 6. årgang, valgte 171, eller godt 32 procent, at fortsætte på 11. årgang i 2004. I 2008 og 2009 er det tal steget til godt 44 procent. En fordelagtig investering»overalt, hvor der er installeret ældre varmevekslere, som burde skiftes ud, ville det være fordelagtig at installere en sådan effektiv veksler. Det vil betyde en fornyelse og samtidig en reducering af omkostningerne«. Sådan lød juryens kommentar til det projekt, der sikrede Skoleforeningen endnu en førsteplads. 20 procent mindre forbrug Projektet er blevet realiseret på Lyksborg Danske Skole. Her er der for nylig blevet installeret en nye varmevekslere, der sammen med nye cirkulationspumper og et nyt styringsanlæg har sørget for, at skolens faste varmeudgifter er blevet reduceret med 30 procent, og at skolens samlede energiforbrug er blevet 20 procent mindre. Projektet bliver i øjeblikket fulgt af Stadtwerke Flensburg med stor interesse. Overraskende udvikling - Denne udvikling er ret overraskende, når man tænker på, at tallet var godt 32 procent for kun fem år siden. Vi har haft et håb om at nærme os de 40 procent. Men med det antal, vi er nået op på de seneste to år, nærmer vi os faktisk den danske standard for det almene gymnasium, siger afdelingsleder på gymnasiekontoret, Olaf Runz. I Danmark vælger i øjeblikket omkring 50 procent af en årgang at fortsætte på det almene gymnasium (STX). Stadtwerke tvivlede - Da vi ville installere anlægget, sagde Stadt-werke, at det ikke ville kunne lade gøre. Men det har altså siden vist sig, at det kunne det, siger Nis Krog. Det årlige energi-ol arrangeres af»innovationsstiftung Schleswig-Holstein«(ISH), som er en organisation bestående af repræsentanter fra delstaten Slesvig-Holsten og E.ON Hanse/E.ON Energie. Organisationen besluttede i 2007 at indføre en årlig olympiade for at få Slesvig-Holstens kommuner og større organisationer til at tænke i nye baner, når det gælder om at reducere energiforbruget. Olympiaden foregår på den måde, at kommuner og organisationer indsender projekter, som har reduceret energibruget i den enkelte kommune eller organisation. Projekterne bliver vurderet af en jury, som derefter præmierer de bedste projekter. Alle indsendte 2009- projekter kan ses på www.e-ko.de Tættere på skolen At antallet af skoleelever i Sydslesvig, der vælger at fortsætte på gymnasiet, er steget markant, skyldes, i følge Olaf Runz, blandt andet, at gymnasieuddannelsen for mange rent geografisk er kommet tættere på, efter at A.P. Møller Skolen i Slesvig blev indviet sidste år. - Samtidig er afstanden til en skole, hvor man kan tage en 10. klasses realeksamen, blevet kortere med oprettelsen af de nye fællesskoler, siger Olaf Runz. Bryder mønstret Endelig er Skoleforeningen, med oprettelsen af fællesskolen, gået bort fra det traditionelle tredelte skolesystem. - Derved er vi med til at bryde det traditionelle uddannelsesmønster i mange familier og åbne gymnasiet for en større del af mindretallets unge. Mange af de elever, der i dag begynder en gymnasieuddannelse, er de første i deres familie, der kommer på gymnasiet, siger Olaf Runz, som i fremtiden forventer en gymnasiefrekvens på størrelse med den nuværende.
FLENSBORG AVIS Lørdag 7. november 2009 2 LEDER Åbenhed i Skoleforeningen Det seneste fællesrådsmøde i Sønder Brarup viste, at Skoleforeningens informationspolitik overfor Skoleforeningens - og dermed Fællesrådets medlemmer - p.t. er til debat. Det er også godt! Et forslag til at nedsætte et udvalg til at se på»åbenhed i Skoleforeningen«blev klart nedstemt. For Skoleforeningens styrelse betyder det ikke, at debatten er stoppet. Det betyder heller ikke, at vi er af den opfattelse, at alt er optimalt, og ingenting skal forandres. Styrelsens medlemmer rekrutteres af Fællesrådet. Vi er alle i Styrelsen interesseret i og indstillet på at give alle medlemmer af Skoleforeningen alle nødvendige informationer for at kunne følge med og deltage i den demokratiske debat i Skoleforeningen. Personlig tror jeg alligevel ikke, at åbne styrelsesmøder er den rigtige løsning på et informationsbehov. I et repræsentativt demokrati bliver man nødt til at acceptere et tidsmæssig differentieret informationsniveau i en forening. Der er også i Skoleforeningen behov for en»regering«, hvor alskens ting primært vendes og luftes i et lukket forum. Det gælder personsager, det gælder sager, som forhandles med myndigheder og andre foreninger og det gælder sensible informationer og diskussioner, som næste dag helst ikke skal læses i avisen. I en styrelse skal der også herske den form for fortrolighed og intimitet, der gør, at det enkelte medlem af Styrelsen, uden konsekvens overfor almenheden, tør PER GILDBERG, formand at stille alle spørgsmål, tør at»dumme sig«og eventuel forandre mening i løbet af en diskussion. En styrelse skal, i en given situation, også kunne styre en proces både teknisk og taktisk overfor offentligheden. Det ligger der ikke noget odiøst i, men er et helt klart ansvar et regerende organ har, og en helt naturlig del af et repræsentativt demokrati. Styrelsen vil i det kommende år, gennem dialog ved hyppigere regionalmøder for fællesrådsmedlemmer, intensivere oplysningsindsatsen i Skoleforeningen. Der lægges ikke låg på debatten om åbenhed. Tværtimod, vi har alle en interesse i et højt informationsniveau hos alle medlemmer. Redaktionskomite:: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: 0461-50 45 122 e-mail: kn@fla.de Tlf.: 0461-50 45 191 e-mail: tw@fla.de 45-årige Allan Pedersen er netop blevet ansat som ungdomskollegiets nye forstander. Ny forstander på kollegiet NYANSÆTTELSE Den 1. november fik Ungdomskollegiet i Flensborg ny forstander. Det er overlærer på Kobbermølle Danske Skole, Allan Pedersen, der dermed afløser Uwe Becher, som er gået på pension. Allan Pedersen er 45 år og bor i Flensborg. Han har, ud over sit arbejde som lærer på Kobbermølle Danske Skole, siden 2001 været tilknyttet Ungdomskollegiet som tilsynsførende lærer. FOLLERVIG. Sydslesvigsk Forening (SSF) ønsker ikke længere at låne den tidligere skolebygning i Follervig på Ejdersted. Det oplyser foreningen i et brev, Skoleforeningen netop har modtaget. Dermed opgiver SSF at benytte bygningen som forsamlingshus for foreningens medlemmer i området. Det sker, fordi SSF i fremtiden ønsker at benytte andre mødelokaler, herunder skolen i Garding, og fordi den tidligere pedel på skolen Uwe Bischoff og hans hustru på grund af SSF opgiver Follervig OPTOG SYDSLESVIG. Dage, der bliver kortere og kortere, og temperaturer, der ikke minder meget om dem, vi havde i juli og august. Det er ikke til at tage fejl af: Vinteren er på vej - om man vil det eller ej. 700 trodsede kulden Selv om årstiden for mange er lig med indendørs-aktiviteter, kan det ikke sikkert ikke skade alligevel at vove sig udenfor. Det gjorde ikke færre end 700 mennesker forleden, da årets lanterne-optog i Egernførde fandt sted sidste weekend. Efter turen rundt i byen - fra Medborgerhuset til torvet foran rådhuset - serverede byens danske organisationer varme pølser, drikke og Forbliver lærer Fra 1994 til 1999 var han ansat ved Vesterland-Kejtum Danske Skole. Efter et års ansættelse i Danmark blev Allan Pedersen i september 2000 ansat på Kobbermølle Danske Skole, hvor han underviser i dansk, historie og idræt. Den nye titel som forstander betyder ikke, at Allan Pedersen helt forsvinder fra skolen i Kobbermølle. Her vil han stadig undervise syv timer om ugen. - Det synes jeg er rigtig godt. På den måde bevarer jeg forbindelsen til undervisningen og til eleverne, siger Allan Pedersen. KN helbredsmæssige årsager har valgt at flytte - Da de andre SSF-medlemmer ikke ser sig i stand til at vedligeholde huset, har SSF valgt at framelde sig låneordningen hos Skoleforeningen, siger amtsformand for SSF Ejdersted Amt, Kristian Buhrkal. SFF har, siden Dige-Skolen i Follervig blev sammenlagt med skolen i Garding i 1999, lånt bygningen af Skoleforeningen. - Vi vil nu søge om at få lov til at sælge bygningen, siger Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen. KN Nu er det lanterne-tid Selv om regnen silede ned, gav børnene fra Sønder Brarup Børnehave et ekstra nummer, inden de gik ind i varmen. FOTO: THOMAS J. WILTRUP 700 børn og voksne trodsede i weekenden kulden, da de gik i lanterne-optog i Egernførde. hjemmelavede vafler i Jes Kruse-Skolens idrætssal. En tur rundt om mosen Også i Sønder Brarup har der været lanterne-optog. Her var det Sønder Brarup Børnehave, der i sidste uge vovede sig ud i mørket. Efter en tur omkring Torsbjerg Mose, hvor der blev sunget lanterne-sange, begav de godt 80 fremmødte - børn, forældre, søskende, bedsteforældre og personale - sig mod børnehaven. Her sang børnene endnu et par sange på legepladsen, inden alle gik ind i varmen og hyggede sig med varme pølser og chokolade. KN
FLENSBORG AVIS Lørdag 7. november 2009 3»The Einsteins«videre til semifinalen QUIZ»The Einsteins«fra Læk Danske Skole vandt forleden den sydslesvigske finale i quizzen»smart-parat-svar«, og skal derfor repræsentere Sydslesvig ved semifinalen i Odense senere i denne måned. FLENSBORG.»Hvad hedder Odins to brødre?«,»hvad vil det sige at abdicere?«,»hvilket vitamin er både broccolli og appelsin rig på?«,»hvilket nummer er der på nummerpladen på Anders Ands bil?«spørgsmålene var mange, da tre hold forleden kæmpede om retten til at repræsentere Sydslesvig i den landsdækkende quiz»smart-parat-svar«. Tre hold kæmper Quizzen er en del af den såkaldte læselystkampagne, som er et samarbejde mellem Kultur-, Undervisnings- og Velfærdsministeriet. Kampagnen har børn som målgruppe, og sætter fokus på den gode oplevelse, den gode bog og den gode læser. I 2008 deltog i alt knap 400 klasser fra Danmark og Sydselsvig i quizzen, som tester elevernes paratviden. På Centralbibilioteket i Flensborg er tre hold og deres klassekammerater og lærere mødt op for at få afgjort, hvilket af holdene, der er det bedste og dermed får adgang til semifinalen. De tre hold, der har vundet deres respektive lokalfinaler, er det rene pigehold»high Heels«fra A.P. Møller Skolen i Slesvig,»Brainstorm«fra Jens Jessen-Skolen i Flensborg og»the Einsteins«fra Læk Danske Skole. Otte runder Med bibliotekarerne Lars Aagaard og Gabriele Fischer-Kosmol som henholdsvis quizmaster og dommer, kan den sydslesvigske finale begynde. Finalen består af i alt otte runder. I hver runde skal holdene svare på tre spørgsmål i en kategori, de selv vælger. Hvert rigtige svar giver et point. Efter de fire første runder fører»brainstorm«fra Jens Jessen-Skolen, som har scoret otte points. På andenpladen ligger»the Einsteins«med syv points, og nummer tre er»high Heels«med fem points. Rigtigt - hurtigst Den stilling bliver der dog ændret ved i de sidste fire runder efter pausen. Her svarer»the Einsteins«rigtigt på ét spørgsmål mere end»brainstorm«, hvilket betyder, at de to hold efter ottende runde står helt lige. Derfor skal de to hold ud i en niende runde. Her svarer begge hold rigtigt på to spørgsmål ud af tre. Det betyder, de to hold nu får det samme spørgsmål, som det gælder om at svare rigtigt på - hurtigst. Atlas skuldre Spørgsmålet lyder:»i græsk mytologi, hvad bærer kæmpen Atlas på sine skuldre?brainstorm«har først en finger vejret, men svarer forkert. Og da»the Einsteins«svarer»himmelhvælvingen«, vinder de konkurrencen. Dermed er det dem, der skal repræsentere Sydslesvig ved semifinalen i Odense den 26. november. Senere samme dag bliver årets vinder af»smart-parat-svar«-quizzen fundet, når finalen afholdes.»the Einsteins«, som fra venstre er Nils Rosengren, Nele Möller, Maximillian Mosskov, Nadja Weiß og Kevin Paul, vandt forleden den lokale finale i»smart-parat-svar«-quizzen. Hvis nogen nu sidder og grubler over svarene på spørgsmålene først i artiklen, er svarene»vile og Ve«,»at frasige sig tronen«,»cvitamin«og»313«. Fuldt hus til energi-festival ENERGI OG MILJØ Når Skoleforeningens energifestival finder sted den 19. maj næste år, bliverdet med 750 deltagende elever fra hele Sydslesvig. FLENSBORG. Den 7. oktober var sidste frist for at tilmelde sig Skoleforeningens energifestival, der finder sted den onsdag 19. maj næste år. Det valgte rigtig mange klasser at gøre. Faktisk så mange, at der bliver fuldt hus på spejdergården Tydal, hvor festivalen finder sted. Ikke færre end 750 elever er tilmeldt festivalen, og med deres respektive lærere kommer tallet op på over 800. Af de 750 elever er ca. 200 fra førskolegrupper og 1. klasser, 200 fra 3. og 4. klasser og de sidste 350 er elever fra 7. og 8. klasser. Noget med hjemmefra Når de mange elever ankommer til Tydal, er det meningen, at de skal have noget med. - Hjemmefra har de arbejdet med begrebet»energi«, og det er planen, at de i den forbindelse skal have lavet eksempelvis en lille opfindelse, som de på Tydal får mulighed for at vise andre, siger skolekonsulent Kirsten la Cour, som er en del af det festival-udvalg, der er nedsat for at tilrettelægge dagen på Tydal. I øjeblikket arbejder udvalget med de aktiviteter, der skal foregå på dagen. - Samtidig pusler vi med en overraskelse, siger Kirsten la Cour hemmelighedsfuld. Samler inspiration Udvalget har indtil videre kontaktet Aarhus Unversitet, Danfoss Universe og ArteFact, for at blive inspireret. - Men der bliver også arbejdet på at finde andre, der kan komme til Tydal på selve dagen eller inspirere os inden, siger Kirsten la Cour. Møde efter jul Lige efter jul bliver de lærere, der skal med til festivalen, inviteret til møde hos festivaludvalget. - På mødet skal vi have lavet et idékatalog. Derefter er det planen, at lærerne tager hjem på de enkelte skoler og arbejder med forberedelserne, siger Kirsten la Cour. Energifestivalen på Tydal begynder den 19. maj kl. 9.00, hvor der vil være en fælles åbning af festivalen. Herefter er der aktiviter i grupper, inden festivalen slutter kl. 13.00 med en fælles afslutning. Fælles motion er vigtigt MOTIONSDAG Dagen før efterårsferien er i hele Danmark og Sydslesvig motionsdag. Løbet er verdens største. Fælles motion er vigtigt, udtaler sygeplejerske. SYDSLESVIG. Børnene glæder sig ikke kun til efterårsferien, men også til det, der ligger forud: Motionsdagen. De ved, at en gang årligt løber de eller bevæger de sig på andre måder ligesom børnene rundt omkring i resten af Danmark og Sydslesvig. For dagen før efterårsferien har i mange år været udnævnt til motionsdag i det ganske land. Ideen blev født i 1982, da en lille gruppe idrætslærere fra Dansk Skoleidræts amtsudvalg på Fyn besluttede at lave et fælles idrætsarrangement for alle fynske skoler. Verdens største motionsløb Året efter blev Dansk Skoleidræts landsforening involveret, og»skolernes Motionsløb«var nu udbredt i seks danske amter. I de første år var valget mellem tre, fem og ti kilometer løb. I 2008 var der 708.000 deltagere Fredagen inden efterårsdagen blev der gået til makronerne overalt i Sydslesvig. Her er elever fra Egernførde, dergiver alt, hvad de har i sig. ved løbet. Nu er løbet verdens største idrætsarrangement, når det er deltagerantallet, der tæller. - Disse motionsdage er vigtige, fordi de netop er fælles, udtaler skolesygeplejerske Mette Bach fra Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig. - Det giver glæde at bevæge sig i fællesskab, så motionsdagene er meget værdifulde, siger hun. Mette Bach deltog i år som tilsyn ved skolernes motionsdag på Jes Kruse-Skolen i Egernførde, hvor eleverne løb på en flisebelagt rute langs stranden. Her løb eleverne mellem to poster og fik en streg ved hvert vendemærke. Også på Husby Danske Skole var det løb, man koncentrerede sig om. - Vi har en tre-kilometers rute, som eleverne kan løbe så mange gange, de vil, siger skoleleder Anne Kämper. - Rekorden i år var Jonna fra 5. klasse, der løb 18 kilometer, men den tidligere rekord er på 27 kilometer. Det var en dreng, der bare løb og løb og nærmest ikke kunne stoppes, smiler Anne Kämper. Waveboards som alternativ På Bredsted Danske Skole har man i en årrække sideløbende med de traditionelle løberuter tilbudt andre aktiviteter. - Børnene kan vælge almindelige løberuter, fortæller skoleleder Jens Ravnskjær. - Hvert år finder vi så på en ny, alternativ aktivitet, og det var i år de nye waveboards. Waveboards, der minder om skate-boards, men som giver en god træning til alle kroppens muskler, har således holdt deres indtog flere steder som idrætsaktivitet i Sydslesvig, idet flere skoler tidligere har arrangeret kurser i løb på waveboard med instruktører i elevernes idrætstimer.
FLENSBORG AVIS Lørdag 7. november 2009 4 Fra det seneste fællesrådsmøde Debat om åbenhed i Skoleforeningen Et flertal af fællesrådsmedlemmerne mener ikke, at de har behov for en større åbenhed i Skoleforeningen. Det kom frem på årets sidste fællesrådsmøde forleden. SØNDER BRARUP.»Åbenhed i Skoleforeningen«. Det var et af de punkter, der stod på dagsordnen, da der forleden blev afholdt fællesrådsmøde på Sønder Brarup Danske Skole. Bag dagsordenspunktet lå et ønske fra forældrerepræsentanterne på Oksevejens Skole i Flensborg, som inden mødet i et åbent brev havde foreslået, at styrelsesmøder fremover skal være åbne, ligesom dagsordner og protokoller skal være offentligt tilgængelige. Så meget viden som muligt På fællesrådsmødet var det forældrerepræsentant Niels Ole Krogh, der uddybede disse synspunkter. - Et forældrestyret skolevæsen kan kun fungere effektivt, hvis forældrerepræsentanterne udstyres med så meget viden som muligt, sagde Niels Ole Krogh, som derfor opfordrede Skoleforeningen til at følge den danske tradition, hvor for eksempel byrådsmøder er åbne og dagsordner og protokoller bliver lagt ud på internettet. Øget mængden af information Styrelsesmedlem Udo Jessen mente, at Styrelsen - med indførelsen af regionalmøder og udgivelsen af Skoleforeningens avis Fokus - netop har gjort en indsats for at øge informationsmængden. - Med den informationspolitik, vi har i dag, har man egentlig ikke lov til at sige, at man ikke er informeret, sagde Udo Jessen, som netop havde afholdt et regionalmøde, hvor han havde spurgt fællesrådsmedlemmerne, hvorvidt de er tilfredse med de informationer, de får. Intet ønske om åbne styrelsesmøder - Det viste sig, at min fællesrådsgruppe er tilfreds med de informationer, de får. Samtidig er der ingen i min gruppe, der ønsker åbne styrelsesmøder, sagde Udo Jessen. Det samme kunne styrelsesmedlemmerne Michael Martensen og Dorte Larsen fortælle. De havde ligesom Udo Jessen afholdt regionale møder i deres respektive skolekredse, og heller ikke her, havde der været opbakning til forslaget fra forældrerepræsentanterne fra Oksevejens Skole. Derfor foreslog styrelsesmedlemmerne på fællesrådsmødet, at antallet af regionalmøder øges fra to om året til fire - to før og to efter sommerferien. Demokratiske rettigheder - Hvis man ikke har tillid til dem, man selv har valgt ind i styrelsen, så ser det skidt ud, sagde styrelsesmedlem Bente Falkenham, som mente, at forslaget om åbne styrelsesmøder og offentligt tilgængelige dagsordner og protokoller er en mistillidserklæring til styrelsens arbejde. Dette afviste Niels Ole Krogh. - Det er ikke et spørgsmål om mistillid, men om helt almindelige demokratiske rettigheder. Kun et oplyst fællesråd kan udøve indflydelse og dermed bidrage til at finde løsninger, sagde Niels Ole Krogh, som derefter foreslog, at fællesrådet skulle tage stilling til, hvor vidt der burde oprettes en arbejdsgruppe bestående af to styrelsesmedlemmer, tre fællesrådsmedlemmer og en repræsentant fra forvaltningen, der skal debattere muligheden for større åbenhed. Fællesrådsmedlem Martin Küchenthal fra Skovlund- Valsbøl Danske Skole mente ikke, at der er behov for åbne styrelsesmøder. Tillid eller mistillid - Når jeg ringer til mit styrelsesmedlem, får jeg de svar, jeg har brug for. Derfor kan jeg ikke se den store idé i at være med ved styrelsesmøderne. Det her handler mere om tillid eller mistillid, og jeg synes, at vi skal få denne sag ud af verden. Jeg har valgt et styrelsesmedlem, og det er nok for mig, sagde Martin Küchenthal, som dog understregede, at alle styrelsesmedlemmer skal forpligte sig til at afholde regionalmøder. - Martin Küchenthal har ret. Hvis I accepterer vort tilbud om flere regionale møder, synes jeg ikke, der er grund til at etablere en arbejdsgruppe, sagde Skoleforeningens formand, Per Gildberg. Niels Ole Krogh mente, at det var fint med flere regionale møder, men at der skal være en dagsorden, der kan trække folk til. - Lad os få det vedtaget. Hvad er problemet? Der går ikke noget fra de folk, der er imod, men der bliver noget for os, der er interesserede, FOTO: GEORG BUHL På årets sidste fællesrådsmøde, der blev holdt i den nye fællesskolebygning i Sønder Brarup, blev det diskuteret, hvorvidt den nuværende mængde af information fra Styrelsen til fællesrådsmedlemmerne er tilstrækkelig. sagde Niels Ole Krogh. Ikke vedtaget Herefter blev Niels Ole Kroghs forslag om at oprette en arbejdsgruppe, der skal debattere muligheden for større åbenhed sat til afstemning. Med ni stemmer for, 29 imod og 14, der afholdt sig fra at stemme, blev forslaget ikke vedtaget. Til gengæld lovede Styrelsen, at der i fremtiden vil blive afholdt fire årlige regionale møder i samtlige ni styrelsesmedlemmers skolekredse. En hilsen fra konsulatet TALE Inden fællesrådsmødet i Sønder Brarup forleden gik i gang, bad konsul Henrik Hansen om ordet. SØNDER BRARUP. - Jeg vil gerne overbringe jer en hilsen fra den danske regering og fra Dansk Generalkonsulat i Flensborg, sagde Henrik Hansen. - På Generalkonsulatet har vi et nært samarbejde med Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Det er ikke noget, som elever og forældre, pædagoger og lærere i dagligdagen lægger så meget mærke til, men via vores deltagelse i Skoleforeningens styrelsesmøder, de mange skrivelser, vi får fra Skoleforeningen, og uformelle møder og kontakter med ansatte og styrelsesmedlemmer, er vi på Generalkonsulatet godt underrettet om udviklingen, sagde konsulen. Børnehaver og skoler med kvalitet På den baggrund er han ikke i tvivl om, at de danske børnehaver og skoler har en ting til fælles i Sydslesvig, som kan sammenfattes med ét ord: Kvalitet. - Kvalitet med hensyn til indlæring og pædagogiske virkemidler, og kvalitet når det gælder de rent menneskelige egenskaber. Der er fortsat uanset størrelse i ordets egentlige forstand tale om den nære skole og børnehave, som ofte repræsenterer langt mere end blot et uddannelsessted eller en daginstitution. De fleste steder er der tale om mindretallets omdrejningspunkt. Det er også forklaringen på, at de danske børnehaver og skoler gennem årene specielt under hensyntagen til udviklingen i fødselstallene har haft en god søgning, sagde Henrik Hansen. FOTO: GEORG BUHL I sin tale kom konsul Henrik Hansen blandt andet ind på det store engagement, han oplever hos forældrene i Sydslesvig. Den gode søgning har ikke mindst børnehaverne mærket på det seneste. Men også inden for de to forholdsvis nye aktivitetsområder - skolefritidsordningerne og vuggestuerne - mærker en stigende interesse. Klar til at møde nye krav - Dermed viser Skoleforeningen, at man er klar til at møde de ændrede krav som forandringer i samfundsstrukturen medfører dermed viser man at mindretallet og dets organisationer er en dynamisk og aktiv del af det sydslesvigske samfund. Som inspirationskilde for nordisk tankegang i Slesvig-Holsten kan Skoleforeningen således også bidrage til at sætte sit præg på den tyske del af samfundet. Her kan man blot tænke på, hvilken indflydelse virkeliggørelsen af fællesskoletanken har haft ikke kun for mindretallet, men også for holdningen til denne idé i det omgivende tyske samfund, sagde konsulen. Engagement en forudsætning Et andet udtryk for at Skoleforeningen har fingeren på pulsen, og gør sit til at sikre kvaliteten af og engagementet i dansk skolevirke i Sydslesvig, er i følge Henrik Hansen det nye Center for Mindretalspædagogik ved Seminariet i Haderslev. - Men det store engagement som er et bærende element i det danske skolevæsen i Sydslesvig skal ikke blot gælde pædagoger og lærere. Forældrekredsens engagement er i høj grad en forudsætning for kvalitet, virkelyst og dynamik i Skoleforeningens virke. At vi i dag kan mødes her til Skoleforeningens fællesrådsmøde er et klart udtryk for dette engagement, sagde Henrik Hansen. - På Generalkonsulatets vegne vil jeg gerne sige tak til Skoleforeningens styrelse og sekretariat for et godt samarbejde, og samtidig ønske jer alle et godt fællesrådsmøde, sluttede konsulen.
FLENSBORG AVIS Lørdag 7. november 2009 5 Formandens beretning FÆLLESRÅDSMØDE FOTO: POVL KLAVSEN I sin årsberetning kom Per Gildberg ind på de ting, der sket det seneste år, men også de ting, der skal tages fat på i fremtiden. SØNDER BRARUP. Det var en glad og på mange områder tilfreds formand, der forleden på fællesrådsmødet gik på talerstolen på Sønder Brarup Danske Skole for at afgive sin årsberetning. - Jeg er meget glad for, at det efter sommerferien er lykkedes Styrelsen at indgå en aftale med SSF om, at Skoleforeingen kan være en aktiv og ligeberettiget part i FUEV. Styrelsen ønskede i første omgang, at Skoleforeningen skulle være associeret medlem. Men da SSF mente, at det ville give det danske mindretal en overrepræsentation i FUEV, valgte Styrelsen at indgå en samarbejdsaftale med SSF, sagde Per Gildberg. Han kom i sin årsberetning også ind på arbejdet i Det SydslesvigskeSamråd. Rådet nedsatte i begyndelsen af dette år et udvalg, der fik til opgave at udarbejde forslag til en ny samarbejdsaftale for Samrådet. Konstruktivt arbejde - Som formand for udvalget var det for mig vigtigt at få diskuteret og afklaret de emner, der forinden havde givet anledning til problemer i samarbejdet. Men lad mig sige det med det samme: Udvalget har arbejdet konstruktivt med en parathed til at få løst problemerne. Det tør jeg sige nu, da et enigt udvalg har afsluttet sit arbejde og har sendt sit forslag til høring hos de sydslesvigske organisationer. Processen har vist, at at der er vilje til, at vi skal komme videre i et samarbejde, der hviler på gensidig respekt og tillid, sagde formanden, som personligt ser frem til, at Samrådet bliver omdrejningspunktet for det samarbejdende Sydslesvig. - Et samråd, hvor fælles sager bliver drøftet og afklaret med respekt for den opgaveløsning, som hver enkelt forening og organisation varetager som en del af helheden. Til dem, der måske kunne ønske sig mere, vil jeg sige, at mindre forandringer, der lykkes, er bedre end større, man kun taler om, sagde Per Gildberg. Rapport til Seksmandsudvalget Formanden kom også ind på de ting, der i øjeblikket rører sig i Skoleforeningen - blandt andet stigningen i antallet af børnehavebørn. Pr. 1. september i år er antallet af børnehavebørn 1900, hvilket er 150 flere end for et år siden. Dertil kommer, at et stigende antal forældre ønsker at få deres nul til tre-årige børn - Skoleforeningen har ved de netop gennemførte budgetforhandlinger med Seksmandsudvalget gjort opmærksom på problemet og har som opfølgning afleveret en rapport om behovet for oprettelse af flere daginstitutionspladser til børn Årsberetningen ved det seneste fællesrådsmøde i Sønder Brarup var Per Gildbergs første som formand for Skoleforeningen. I sin beretning kom han blandt andet ind på det konstruktive arbejde, der er forgået i Samrådet i det seneste år. mellem nul og tre år, fortalte Per Gildberg. Fremtiden Selv om en beretning normalt er bagudrettet, mente formanden, at det måtte være på sin plads at skue fremad for at se, hvilke områder Skoleforeningen bør sætte fokus på i den kommende tid. Her nævnte Per Gildberg punkter - blandt andre: - Realisering af heldagsskoletilbud og skolefritidsordninger - ikke mindst løsninger for fællesskolerne i Slesvig og Flensborg - Ombygning af Cornelius Hansen-Skolen, Gustav Johannsen-Skolen og Jens Jessen-Skolen til fællesskoler - Miljø- og energi skal fortsat have opmærksomhed - Salg af forhenværende børnehave- og skolebygninger - Sikring af kørselstilbud ved hjælp af en delstatslovgivning - Udarbejdelse af et helhedskoncept for Sild, der tager højde for en om- og udbygning af børnehave, skole og boliger Dygtige og engagerede medarbejdere Per Gildberg sluttede sin beretning med at takke alle, der er med til at få Skoleforeningen til at fungere - ikke mindst de godt 1200 medarbejdere. - Skoleforeningens opgave er at drive dansk pædagogisk virksomhed for det danske mindretal i Sydslesvig. Det klarer vi godt, fordi vi på samtlige arbejdspladser har dygtige og engagerede medarbejdere, der identificerer sig med Skoleforeningens målsætninger. Som politisk valgt er det altid en stor glæde at komme rundt til vore institutioner, sagde Per Gildberg. Konsulent-træf i Flensborg MØDE FLENSBORG. En gang om året mødes de fagkonsulenter, der er tilknyttet de danske centre for undervisningsmidler, CfU. Det sker for at udvikle idéer og samle ny inspiration til deres arbejde i centrene. Den 28. og 29. oktober var Skoleforeningen for første gang vært for et sådan møde, da danske og sydslesvigske fagkonsulenter i fagene natur/teknik, fysik/kemi, biologi og geografi mødtes i Flensborg. Foredrag om bæredygtighed På det to-dages program, stod blandt andet et foredrag med lederen af centret for bæredygtig udvikling»artefact«i Lyksborg, Werner Kiwitt, som fortalte fagkonsulenterne om energibesparende og miljøvenlige byggematerialer og andre bæredygtige tiltag. Derudover gav han inspiration til, hvordan udvalgte læringsstationer fra Tysklands første energi-oplevelsespark, ArteFact Powerpark, kan etableres på skolerne. A.P. Møller Skolen og Phänomenta Ud over Werner Kiwitts foredrag nåede fagkonsulenterne blandt andet også et besøg på A.P. Møller Skolen i Slesvig, et besøg på Phänomenta i Flensborg og en præsentation af nyt udervisningsmateriale, inden de igen rejste hjem til de enkelte centre med ny inspiration i baggagen. Lederen af ArteFact, Werner Kiwitt, fortalte blandt andet om centrets arbejde med at udvikle bæredygtige alternativer.
FLENSBORG AVIS Lørdag 7. november 2009 6 Der skal stå en dør på klem FOTOS: THOMAS J. WILTRUP PENSIONERING Uwe Becher kan efter 23 år som forstander på ungdomskollegiet i Flensborg fortælle, at det ikke altid går»ligeud«for de unge. - Som forstander er man en reserveforælder, der skal vejlede, og som de unge skal have tillid til, siger han. Nu går han på pension. - Jeg har holdt af arbejdet med de unge! De går ikke altid den lige vej, men der skal også være plads til, at de unge kan lave fejl, og at vi derefter kan komme videre, siger afgående forstander ved Ungdomskollegiet i Flensborg, Uwe Becher. FLENSBORG. Det er fyldte pandekager, der står på menuen i dag, og snart går Uwe på pension. Det ved de unge. Begge dele bringer lidt spænding. Hver på deres måde. I længden tænker de nok mest over det, der er knap så konkret som dagens menu. For Uwe har betydet meget for dem i dagligdagen. - Jeg er ked af, jeg ikke kan fortælle jer endnu, hvem min efterfølger bliver, siger Uwe Becher til de unge under middagen en onsdag sidst i oktober, og så erindrer han dem om, at nu starter indendørs foldbold, og nøglen kan fås hos vagthavende. Vagthavende, det er en lærer i Skoleforeningen, der en dag om ugen har sin arbejdsplads her på Ungdomskollegiet, og som forestår såvel en række praktiske ting, som det at være den ene af de to voksne, man kan få råd og vejledning hos. Og som holder øje med, at tingene foregår, som de skal. - De unges udvikling går jo ikke altid»ligeud«, siger Uwe Becher. - De kan have problemer enten med skolen, i hjemmet eller med sig selv. Problemer, der hører alderen til, og som det kræver en voksen at hjælpe med, siger han. Vigtigt at vise forståelse Og han fortæller videre, at det er vigtigt at vise forståelse overfor adfærden hos de unge. - Jeg har lært ikke at tage mig selv højtideligt. Men at gå ind på de unges præmisser, når vi skal snakke os til rette; her er jo en husorden, siger Uwe Becher. Adspurgt om konsekvenser vender Uwe Becher den straks til konfliktløsninger: - Der skal stå en dør på klem, så man ikke ryger ud til højre men har muligheden for at komme videre, siger han. - De skal vokse! Men også føres af og til! Og så fortæller Uwe Becher om, hvor vigtigt det er med god kontakt til forældrene, når problemer skal løses i fællesskab. - Vi er jo reserveforældre, som de skal have tillid til og kunne komme til, siger han og opstiller et par overskrifter for sit menneskesyn: Den svære balancegang - Man skal have lov at lave fejl. Man skal have lov at argumentere for meninger, vi andre synes, er helt ved siden af. Man skal have lov til at prøve ting, mens andre ting er forbudte. Man skal kunne den balancegang! Man skal som forstander være klar over, at alt kan ske! Uwe Becher rejser sig for lige at tjekke, om alle har Uwe Becher har i 23 år nydt den daglige gang blandt de unge mennesker på Ungdomskollegiet. Nu er det pensionen, rejser og fritidshuset i Danmark, der står på dagsordenen. spist, hvad de kunne af hovedretten. Og så er isdesserten i mellemtiden gjort klar af køkkenpersonalet. - Man kan kun gøre det her godt, når man har gode medarbejdere, som er målbevidste overfor sund mad og levevis. Og når samarbejdet er i orden. At man har en fælles mening om tingene og ikke er enerådende, siger forstander Becher. - Her er for tiden 78 unge på kollegiet, fortæller Uwe Becher. - De 40 bor i enkeltværelser på selve kollegiet, der er bygget 1971. De andre 38 i»kolonierne«, som er 14 lejligheder i nabolaget til Sundhedstjenesten, nogle hundrede meter væk. Unge på andre uddannelser De unge kommer fra områder af Sydslesvig, der ligger så langt væk, at skolevejen til Duborg-Skolen og Gustav Johannsen-Skolen ville være for besværlig. - Det er sidste år, vi har elever fra»gustav«, for næste år er de alle på»duborg«, fortæller Uwe Becher, der endvidere fortæller, at 2009 er første år uden overbelægning, nu, da A. P. Møller Skolen i Slesvig er åbnet. Det har givet plads til, at man for første gang har kunnet åbne for unge, der er i gang med uddannelse andre steder, fortæller Uwe Becher og kalder 17-årige Malte Kirstein hen, så han kan hilse på FOKUS. - Jeg går på Handelsskolen i Aabenraa, og det er rigtig rart, jeg kan bo her, for jeg kommer fra Drage, siger Malte. Uwe Becher oplyser om personalet, at der er tre lærere udefra foruden ham selv, som kommer her som tilsynsførende. Personalet tæller 16 i alt med kok, køkkenassistenter, pedel, hjælpepedel og rengøringspersonale. En udmærket tid - Det har været en udmærket tid her, siger Uwe Becher. Siden han kom hertil i 1986 efter at have været skoleleder i Valsbøl, har han oplevet glæden ved at arbejde med unge i 9. - 13. klasse-alderen. - Men nu skal jeg på pension lige som min hustru Dorothea, der gik ved juletid sidste år. Og nyde fritidshuset i Danmark. Der er altid lidt at pusle med. Og ellers er der campingvognen. Og så tennis, slutter Uwe Becher, før han går over og hilser på en anden tennisfreak, 14-årige Rachel, en af de yngste kollegianere, der endnu er ved isen. De skal lige have sig en tennis-sludder. De hygger sig - når de har tid KOLLEGIANERNE Det er en stor lettelse for mange at kunne bo på Ungdomskollegiet i Flensborg. De har faste rammer, og det giver tryghed, siger de. FLENSBORG. På værelse 37 er der dømt eftermiddagshygge. Værelset bebos af en sportspige på eliteplan, kun 14-årige Rachel Scheele. Over hende hænger den sidst vundne medalje, som hun fik hængt om halsen for sine tennispræstationer i kredsmesterskaberne. Samt et foto fra Bordeaux, hvor hun i oktober blev tysk bronzevinder i surfing under 18 år. Sportspigen har meget at se til og er glad for, der er muligheder for at kunne dyrke sin tennissport i Flensborg. Elsker kollegiet Sammen med hende sidder veninderne Marit Hansen, der lige som Rachel kommer fra Sild, samt Freya Sabathil fra Kappel. Alle er de 14 år og kollegiets yngste årgang. De har boet her siden sommerferien. Dog flyttede Rachel allerede hertil fra Westerland i foråret. FOTO: THOMAS J. WILTRUP Her - på værelse 37 - bor Rachel Scheele (i midten). Marit Hansen (til venstre) og Freya Sabathil må være på besøg hos hende indtil klokken 22. Herefter skal man være alene på værelserne. - Jeg elsker at bo her, siger Freya. - Hvis man er ensom her, er der altid venner, man kan banke på hos, fortæller hun. - Vi har flere lektier nu end tidligere. Og har man problemer med dem, kan man altid spørge de ældre kollegianere, siger Marit. - Her er aftencafe en gang om ugen, og vi kan spille fodbold og lave idræt på Gustav Johannsen-Skolen hver onsdag aften, fortæller Rachel og viser sine tennisketsjere frem. - Her er Internet, men når man går i 9. klasse, skal man koncentrere sig om de mange lektier og ikke være på Internet til klokken tre om morgenen, mener Freya, der i øvrigt oplyser, at man skal være alene på værelserne uden gæster efter klokken 22. Dog kan man mødes i fællesrummet til klokken 23.30. - Men vi behøver ikke bestemte sovetider. Det går automatisk, for vi koncentrerer os meget om lektierne og bliver trætte, slutter Freya, inden hun og Marit går ind på deres egne værelser. Og Rachel gør klar til at smutte i tennistøjet, inden hun skal over og svinge ketsjeren.
FLENSBORG AVIS Lørdag 7. november 2009 7 FOTO: MARTINA METZGER FOTO: MARTINA METZGER Fredag den 1. oktober fejrede Ørsted Børnehave 40 års fødselsdag med en cirkusforestilling med børnehavens børn og eleverne fra 1. og 2. klasse på Treja Danske Skole. Her er det Tjorven, der er ved at blive gjort klar til at gå i manegen. Ved aftenfesten i Store Vi underholdt blandt andre børnehavens førskolebørn med et potpourri af børnesange fra de seneste 40 år. Fødselsdag i Store Vi Ørsted og Treja fyldte 100 år DOBBELT FØDSELSGDAG Den 1. og 2. oktober gik børnehaven i Ørsted og skolen i Treja sammen om at fejre i alt 100 års fødselsdag. TREJA. Store Vi-Vanderup Børnehave var ikke den eneste danske institution, der fejrede fødselsdag i begyndelsen af oktober. Også i Ørsted og Treja var der fest. Ørsted Børnehave fyldte 40 år den 1. oktober og dagen efter havde Treja Danske Skole valgt at fejre sin 60 års fødselsdag. Derfor havde de to institutioner valgt delvist at slå fødselsdagene sammen. Den 1. oktober tog eleverne fra 1. og 2. klasse på Treja Danske Skole derfor til Ørsted Børnehave, hvor de sammen med børnehavebørnene lavede en cirkusforestilling. I Treja fejrede skolen fødselsdag den 2. oktober, selv om fødselsdagen egentlig først var den 14. oktober. Fest på forskud - Da det er midt i efterårsferien, og da skolen deltager i skolernes motionsløb fredagen inden efterårsferien, besluttede vi at holde fødselsdagen den 2. oktober, fortalte skoleleder, Zolveigh Ravn. Fødselsdagen blev holdt i skolens gymnastiksal, der i dagens anledning var fyldt til sidste stol. Her bød Zolveigh Ravn de mange fremmødte velkommen og sagde: - Nu skal I se, hvad man kan nå at lave på en uge. I ugen op til fødselsdagsfesten havde eleverne fra 3. til 6. klasse øvet på musicalen»den kloge gartner«, som er inspireret af Howard Gardners teori om de mange intelligenser. Den kloge gartner Selve historien handler om en konge, der skal have sin datter gift. Hans store problem er imidlertid, hvordan han finder den rette til hende. Her får han hjælp af slottets gartner, som foreslår en olympiade i klogskab. I den forbindelse bliver prinsessen udset til dommer, hvilket får hende til at tænke over, hvad det egentlig vil sige at være klog. De fire grupper, der kommer med til olympiaden, er akrobaterne, sprogblomsterne, eventyrerne og systematikerne. Prinsessen kan dog ikke få sig til at foretrække nogen frem for andre, men finder ud af, at gartneren faktisk besidder alle former for klogskab, så hun kårer ham som vinder. Det viser sig, som i alle gode eventyr, at han er en forklædt prins, så bryllupsklokkerne høres i det fjerne. Efter at eleverne havde modtaget et stående bifald fra de fremmødte, sluttede de forestillingen af med at synge Peter Fox-nummeret»Haus am Meer«. Herefter var der kageta selv-bord i gymnastiksalens forhal. Om aften mødte godt 70 gæster - heriblandt forældre, tidligere elever og ansatte - op for at fejre den fælles 100 års fødselsdag på kroen»felsenburg«i Ahrenviölfeld. JUBILÆUM Godt 150 børn og voksne fejrede fredag den 2. oktober Store Vi-Vanderup Børnehaves 40 års fødselsdag. STORE VI. I ugen op til fødselsdagen havde børnene i Store Vi-Vanderrup Danske Børnehave leget gamle børnelege, fået læst op af gamle historiebøger og lavet gymnastik, som det foregik i gamle dage. - På den måde har vi givet børnene et indblik i, hvordan det var at gå i børnehave før i tiden, sagde børnehavens leder, Ellen Losch. Trylleri og gaver På selve fødselsdagen begyndte festlighederne i børnehavens åbningstid. Fra morgenstunden blev Dannebrog hejst på legepladsen. Senere på formiddagen fik børehaven besøg af tryllekunstneren»magic Man«, der tryllede for børnene - en gave fra Sydslesvigsk Forening (SSF). Også fra skolen, som er nabo til børnehaven, kom der en gave: To bålpander, som børnehaven blandt andet kan bruge, når den bager pandekager i det fri. Formiddagen blev rundet af med en sand festmiddag med frikadeller, kage og ikke mindre end ni liter is. Åbent hus Fredag eftermiddag holdt børnehaven åbent hus. Her kunne alle interesserede få en rundtur i børnehaven og blandt andet opleve et lysbilledshow med billeder fra de 40 år, der er gået eller få et nærmere kig på børnehavens nyindrettede lokaler, der dagligt benyttes af børnehavens småbørnsgruppe, der tæller seks børn under tre år. 150 til fest Efter åbent hus-arrangementet blev dagen afsluttet med en stor fest i Store Vi Danske Skoles gymnastiksal. Her var flere end 150 forældre, børn og personer med tilknytning til stedet mødt op for at fejre børnehaven. Festen blev skudt i gang, da børnehavens førskolebørn gav et potpourri af børnesange fra de seneste 40 år. Senere var det de voksne, der brød ud i sang, da de gav smagsprøver på nogle af de sange, der blev sunget, da de selv var børn. Resten af aftenen blev musikken leveret af det sydslesvigske band»ten Sing«, som har tre medlemmer, der selv har gået i børnehave i Store Vi. FOTOS: TOM KNUTZEN Først på formiddagen blev der sunget og flaget blev hejst......senere dukkede»magic Man«op og tryllede for børnene. Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? I skolens gymnastiksal fik eleverne fra 3. til 6. klasse et bragende bifald for deres udgave af musicalen»den kloge gartner«, som de havde øvet på i en uge op til fødselsdagen. - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond Union Bank BLZ: 21520100 Kontonummer: 11355
FLENSBORG AVIS Lørdag 7. november 2009 8 Skolen er bindeleddet SKOLEPORTRÆT FOTOS: THOMAS J. WILTRUP I Askfelt hænger tingene sammen. Den danske skole er et kulturelt centrum i byen, og man har godt tag i lokalbefolkningen. Fokus tegner et portræt af Askfelt Danske Skole. ASKFELT. Fra alle sider går det op ad bakke, når man skal til Askfelt, den lille by i Hytten Bjerge syd for Slesvig. Skoleleder Wolfgang Bradtke ved ikke, om skolen måske er den højest beliggende skole i Sydslesvig. - Jeg hænger mig ikke så meget i den slags tal, siger han eftertænksomt. - De er så statiske. For mig er det væsentlige den dynamik, der er i mennesket. Det er det, der giver mig energi, forklarer han. Og det hænger godt sammen med en snak, vi havde tidligere på dagen, om spiritualitet og indisk filosofi. Og når talen kommer på skolens profil, er det netop den slags begreber, skolelederen gerne vil tale om. Selv under faktuelle emner som skolens ringetider: - Vi har ingen klokke, der ringer ud til frikvarter, og sådan skal det være, forklarer han. Fleksibilitet - I alle klasser er der radiostyrede ure, og læreren kan derfor være en smule fleksibel, når der lige skal gives lektier for før frikvarteret. - Gårdvagten ringer med den håndbetjente klokke, når pausen er forbi. Det giver fleksibilitet, for har der været skænderier i en elevgruppe, og de nu pludselig leger super godt, er det ærgerligt, hvis man ikke lige kan give dem to minutter ekstra pause, siger han. - Det styrker børnenes forståelse af begrebet frihed under ansvar. Vi anvender konsekvenspædagogik og helst aldrig straf, siger Wolfgang Bradtke, mens vi i vinterens allerførste snebyge går over skolegården for at se 5. og 6. klasse tumle sig i gymnastiksalen. De to klassers i alt 12 elever er sammen med deres lærer Anette Hansen i gang med intervaltræning, og lige nu er den ene halvdel i fuld gang med at steppe så hurtigt, de formår på 30 sekunder på en tyk madras, mens de andre tæller antal step. Øjeblikket efter bytter grupperne roller, og det er tydeligt at se, at 30 sekunders step sagtens kan give sved på panden. Senere skubbes madrassen til side. En kæmpestor, blød bold hives frem, og så skal der spilles kæmpevolley. - Med den store, bløde bold er der ingen, der er bange for at blive ramt af en hård bold, siger Wolfgang Bradtke. Årets allerførste sne drysser ned fra oven, men vi befinder os også på Skoleforeningens højest beliggende skole, i Hytten Bjerge. 39 elever og fem lærere samt pedel. At tabe uden at tabe ansigt - Idræt skal ikke kun være til for konkurrencens skyld, men i særdeleshed også for fællesskabet og udviklingen af modenhed, siger han. - Men vi glemmer ikke konkurrencemomentet, for man skal gennem idræt også lære at kunne tabe og omgås eventuelle frustrationer ved det. Man skal kunne tabe uden at tabe ansigt. Wolfgang Bradtke oplyser, at KSH (Kampfkunstschule Schleswig-Holstein, red.) har gennemført kurser for alle klasser på skolen i 2008 med formålet at styrke elevernes selvtillid. - Det har været med til at give elever en stor tolerancetærskel og med en respektfuld omgangstone eleverne imellem, og vi har så godt som aldrig voldelige situationer, siger han. Midt i al herligheden kan der dog drysses lidt malurt i bægeret: Vi går op på 1. sal og beser et nyrenoveret lokale, der ligger øde hen. - Forældrene har netop gjort lokalet fint og klart til klasseværelse, og så kom brandmyndighederne og lukkede lokalet, fordi brandtrappen ikke lever op til de nyere krav, så nu må der spares sammen til en ny brandtrappe, og den er dyr, fortæller skolelederen og nævner i samme åndedrag, at næste års 1. klasse med 18 elever bliver rekordstor. Den positive elevtalsudvikling på Askfelt Danske Skole fortsætter, idet der i sommeren 2011 ventes 14 elever i 1. klasse. Det lokale frivillige brandværn i Askfelt er man dog særdeles glade for: - Stedet Askfelt har en stærk identitet som dansk kulturelt og pædagogisk samlingssted, hvor vi har et godt forhold til kommuneråd, borgmester og til brandvæsenet, forklarer Wolfgang Bradtke. - Vores SSF-formand og medarbejder i skolens fritidsordning, Gisela Engel, hendes mand Jens samt datteren Maren er alle med i det lokale»spielmannszug«under det frivillige brandværn, så det binder flere vigtige organisationer i Askfelt godt sammen. Adskillige elever er med i musikkorpset. Men musikken trives også godt på skolen, hvor for eksempel alle elever i 4. til 6. klasse spiller guitar en gang ugentligt, og det er skolelederen, der svinger taktstokken. - Kan I gøre klar til»dust in the Wind«?, siger Wolfgang, og sekundet efter går det løs på de 12 guitarer, mens eleverne synger til. Og det lyder godt. Ét stort team Askfelt Danske Skole danner i år rammen om 39 elever, fem lærere inklusive skolelederen, to skolebuschauffører, hvoraf den ene tillige er skolens pedel, samt to SFO-medarbejdere. - Og de er alle dansktalende, hvilket er vigtigt, udtrykker Bradtke. - Vi arbejder som ét stort team, også sammen med børnehaven. Når snakken går om Askfelt, er den ikke kun om skolen, men om alt, hvad der rører sig, for vi hænger godt sammen med SSF, SSW og så videre, siger han. Man har faseopdelt undervisning, hvor 1. og 2. klasse samlæses. 3. og 4. klasse samt 5. og 6. klasse ligeså. - Det betyder, at et klassetrin hvert år får en ny sammensætning, og de, der sidste år var»de små«, bliver året efter»de store«. Det giver et fantastisk samvær på tværs af klasserne, udtrykker Wolfgang Bradtke. Skolen, der i år har fejret 60 års jubilæum, har en skolehave, anlagt af forældre og børn i 2006, men den er ikke i brug om vinteren. - Der er sansesti og økologiske råvarer, smiler Wolfgang Bradtke, mens vi begiver os ud i sneen for at gøre klar til et gruppefoto, fulgt af Tobias fra 5. klasse, der venligt har fundet en paraply frem til de voksne. - Ja, børnene her viser ansvar for hinanden, så de kan føle sig trygge, slutter skoleleder Wolfgang Bradtke. Vigtigt med makkerskab. Halvdelen af 5. og 6. klasse stepper på madrasser, mens de andre tæller skridt og opildner. Laura fra 3. klasse er ikke bare optaget af bøgerne i skolens bibliotek. Hun spiller også fløjte i det lokale brandværnsorkester. 3. og 4. klasse er i biblioteket, hvor der er gode spil, der knytter sig til læste tekster. Her Jonas, Lars Erik og Celina. Alle i 4. til 6. klasse spiller guitar på Askfelt Danske Skole. Her er det Lennard Höft fra 6. klasse.