Årsskrift 2012/2013 Dis København Nord

Årsskrift 2012/2013 Dis København Nord Bødker J.P.Olsen 1910 Matr. 19d af Slangerup by. Venligst udlånt af Jens Erik Langkow 3. årgang

Formandens beretning I denne sæson er vi 100 betalende medlemmer, hvilket vi er godt tilfredse med. I gennemsnit er vi 40 deltagere til foredragsaftnerne. Til Slægtscaféerne er vi ca. 20 medlemmer. Jeg vil starte med at takke bestyrelsen for det store arbejde, de har lagt for dagen i det forgangne år. Vi har i efteråret måtte sige farvel til Jørgen Brabrand samt vores webmaster Hans Peter Poulsen. Preben Aagaard Nielsen trådte straks ind som webmaster og tusinde tak. Vi skal huske, at alle bestyrelsesmedlemmer arbejder frivilligt. DIS-Danmarks generalforsamling Af Jens Langkow Den 14.april 2012 deltog vi i DIS-Danmarks generalforsamling på Sorø Akademi. Der var to rundvisninger på akademiet, det ene hold gik til Klosterkirken, der har sin rod i biskop Absalons cisterkloster fra 1162. Efter reformationen i 1556 fungerede klosteret i en overgangsperiode bl.a. som skole til uddannelse af lutherske præster. I 1586 oprettede Frederik 2. den besynderlige og bedre kostskole for 30 adelige og 30 borgerlige drenge. Den anden rundvisning gik til Hovedbygningen fra 1826, hvor vi fik et godt og grundig indblik i Akadamiets historie helt tilbage til Skjalm Hvide-slægten. I dag fungerer Sorø Akademis Skole, eller blot Akademiet, som alment gymnasium med ca. 620 elever, hvoraf ca. 140 bor på skolens kostskole. Efter rundvisningen var der en let anretning før selve generalforsamlingen. Referat af generalforsamlingen kan ses i Slægt & Data Nr. 2.2012 Lokalforeningernes årsmøde Den 1. september tog jeg, Ann, til Odense og deltog i lokalforeningernes årsmøde. Det var meget hyggeligt, vi fik udvekslet lidt erfaringer, og Poul Wachmann fortalte lidt om KIPprojektet (kildeindtastningsprojektet). Kildeportalen vejen til online slægtsforskning DIS-Danmarks Kildeportal blev introduceret på foreningens generalforsamling i Sorø den 14. april 2012. Det var startskuddet til at gøre slægtsforskning via Internettet nemt og bekvemt, så vi på alle tidspunkter af døgnet kan finde lige det opslag i en folketælling, et skifte eller i en kirkebog, hvor vores ane er registreret. Og ikke nok med det: Kildeportalen kan med tiden udvides uendeligt med andre arkivalier som retsprotokoller, pasprotokoller, ja endog telefonbøger og vejvisere. Det er blot et spørgsmål om at skaffe den nødvendige frivillige arbejdskraft til at forberede materialet og gøre det læsbart for en computer. 2

Forud for introduktionen lå en masse møder og arbejde med at udvikle selve internetportalen, men også med at skaffe materiale til Kildeportalen i form af scannede arkivalier. Undervejs havde vi flere møder med Statens Arkiver, som var interesseret i projektet som en måde til at forbedre formidlingen af de mange arkivalier, som opbevares på arkiverne. Undersvejs har DIS- Danmark fået lov til at benytte både de mange scannede arkivalier på Arkivalier Online såvel som de allerede indtastede folketællinger fra Dansk Data Arkiv (DDA). Folketællinger På nuværende tidspunkt indeholder Kildeportalen en del sjællandske skifteprotokoller samt folketællingerne 1834 og 1930. Folketællingen 1834 er allerede indtastet på DDA, og et mindre hold af frivillige med et godt kendskab til Excel regneark er beskæftiget med at klargøre data fra DDA til oplægning på Kildeportalen. 1930-folketællingen er derimod kun i ringe omfang indtastet, og Kildeportalen giver mulighed for online indtastning direkte i databasen. Når en person med tilhørende informationer som navn, fødselsdato, fødested, stilling og erhverv m.m. er indtastet, trykker man på knappen Opret, og alle data bliver gemt, inden man fortsætter med den næste linje i folketællingsskemaet. Herefter kan alle straks søge på den indtastede person og komme frem til netop den side i folketællingen, hvor personen står opført. I Kildeportalen skal du således ikke reservere noget for at komme i gang med indtastningen. Du kan frit vælge en enkelt post at indtaste eller en enkelt side i folketællingen. Naturligvis kan du også vælge at indtaste et helt sogn med alle de personer, som endnu måtte mangle at blive indtastet. Du kan indtaste, når det passer dig og så meget eller så lidt, som du har lyst til. Kildeportalen er først og fremmest til glæde for de efterhånden mange slægtsforskere, som søger oplysninger om deres aner. Men færdigindtastede sogne bliver også leveret tilbage til DDA, som stiller data til rådighed for videnskabelig forskning omkring befolkningsforhold i Danmark. Vi er således alle med til at blive klogere på ikke kun vores egne familieforhold, men på hele befolkningens gøren og laden i de sidste 225 år! Hvor finder jeg Kildeportalen På DIS-Danmarks hjemmeside www.slaegtogdata.dk er der på forsiden nederst i venstre side en rubrik med Genveje. Her kan man klikke på Kildeportalen, som bliver åbnet i et nyt billede. Det er naturligvis også muligt at indtaste adressen kilder.dis-danmark.dk direkte i browseren og på den måde komme ind på Kildeportalen. For at kunne indtaste på Kildeportalen skal man registreres og logge på portalen. Registrering foretaget ved at klikke på Ny bruger øverst til højre på Kildeportalen og indtaste de få oplysninger, som der bedes om. E-mail-adressen er vigtig for at andre senere kan komme i kontakt med dig, hvis de mener, at der er fejl i dine indtastninger, eller såfremt du selv ønsker at rapportere fejl. Hjælp til indtastning finder du i menuen under Diverse. I DIS-Wiki er der en mere dybdegående orientering omkring folketællinger. I genvejsfeltet på DIS-Danmarks hjemmeside kan man komme frem til DIS-Wiki eller ved at indtaste adressen wiki.dis-danmark.dk direkte i browseren. På DIS-Wiki er der i venstre side et søgefelt. Her indtastes projekt folketællinger, og der klikkes på Gå til. Man kommer her frem til forsiden på Projekt Folketællinger, og i rammen er der links til mere detaljerede informationer om folketællinger. For FT-1930 findes der en beskrivelse af de enkelte felter i folketællingen samt henvisninger til, hvordan felterne på Kildeportalen bør udfyldes. 3

Vær med Med Kildeportalen er der skabt mulighed for hurtigere og nemmere at finde de ønskede personer i arkivalierne. Men der ligger et stort arbejde med at indtaste de mange data, så personerne bliver søgbare på Internettet. Kun ved fælles hjælp kan vi skabe det værdifulde værktøj, som Kildeportalen giver mulighed for. Har du som slægtsforsker tid og lyst til at bidrage til fællesskabet, så er det blot at komme i gang. Det er i sidste ende hjælp til selvhjælp. Her blev der også talt lidt om hjemmesiden, som der stadig arbejdes på. Vi vil give vores egen hjemmeside et pift og prøver at få hjemmesiden ind under DIS-Danmarks hjemmeside. Odense, som er den største lokalforening, havde lavet et kursus i gotisk skrift, som jeg, Ann, forelagde bestyrelsen, men de synes ikke, det var en god ide, så det bliver ikke til noget. Vi startede sæsonen den 5. september, hvor Hans Peter Poulsen holdt et godt foredrag om jordmoderuddannelsen og andre højere uddannelser. Den 19. september førte vi den røde tråd videre i vores Slægtscafé. Desværre kom der ikke mange den aften. Den 3. oktober kom Erik Kann og holdt foredraget om pantebreve, tinglysningsarkivalier, fogedog auktionsprotokoller og meget, meget mere. Den 24. oktober kom Erik Kann igen og førte den røde tråd videre fra den 3. oktober. Vi var kun 20 personer, men alligevel blev det en givtig aften, hvor vi fik prøvet en del af. Den 7. november kom Henrik Dupont og fortalte om, hvordan vi kan bruge Det kongelige Biblioteks kort- og billedarkiv, en ny vinkel og meget spændende. Den 21. november havde vi Slægtscafé ved Preben Aagaard Nielsen, hvor vi kunne stille spørgsmål og selv prøve dem af. En meget hyggelig aften. 4

Onsdag den 5. december havde vi juleafslutning. På grund af vejret fik jeg nogle afbud, men vi var 20, der hyggede os til gløg og æbleskiver, og vi fik udvekslet en del slægtserfaringer. Året 2013 startede med onsdag den 9. januar, hvor lektor emeritus Asger Thomsen fortalte om kæltringer, lusepustere og undermålere. En rigtig god aften. Der henvises til bogreolen, hvor der er angivet litteratur fra aftenen. Slægtscaféerne er meget hyggelige, og vi får udvekslet en del erfaringer. Hjemmesiden Vi er nu kommet ind på DIS-Danmarks hjemmeside. Vores nye webmaster, Preben Aagaard Nielsen, prøver at skrive det nye program ind, og det ender med at vi får en rigtig flot hjemmeside. Med hensyn til betaling af kontingent foregår det, som det plejer og gerne over nettet. Idé-bank Erik Kann kom sidste år med et fremragende forslag. Mængden af input har dog været begrænset. Men jeg håber, at I får tid i år til at komme med emner til Idé-banken, nu hvor vi har mulighed for at sætte "kød på slægten". Se hvad Erik har sat ind. Medlemssiden Hvad et kort kan fortælle. Af Henrik Prætorius Jeg har altid været glad for at bruge kort i slægtshistorien. De viser, hvor begivenhederne fandt sted det jeg kalder for Gerningsstederne. Men hvilke kort skal man da bruge? Vi arbejder jo i reglen med slægtsgrene fra tidligere tider, og det skal kortene så også afspejle. Min slægt har sine rødder i en lille landsby i Sønderjylland Bedsted i nærheden af Løgumkloster. Den ligger ikke langt fra den dansk/tyske grænse, som man jo kan se på et kort. Men det har den ikke altid gjort. Hvis man ser på et kort over Dannemark og hertugdømmerne Schleswig og Holstein samt Lauenburg fra f.eks. 1817, så ligger Bedsted omtrent midt i hertugdømmet Schleswig! Den danske konge var ganske vist hertug af Schleswig, men det var ikke en del af det danske kongerige. 5

Og de dokumenter, jeg kan finde fra den tid, herunder kirkebogen fra den stedlige kirke i Højst, er affattet på tysk eller snarere plattysk, ligesom mine meget gamle aner fra dengang fik deres uddannelse ved tyske universiteter. Jeg må derfor komme til den erkendelse, at min tidligste slægt var slesvigere, uden at jeg derfor behøver at kalde mig selv for slesviger. Øv, nu var jeg lige så godt i gang, - om kilder til flytninger i Retsbetjentarkiverne Af Erik Kann Alle slægtsforskere kender til situationen: Bedst som vi er i gang med at opspore en ane, er vedkommende pist væk!!! Fødestedet fra folketællingen passer ikke, søgninger i andre sandsynlige sogne ender negativt og alt går pludselig i stå. Kildemæssigt er den barske virkelighed, at vi først med Folkeregistrene fra 1924 får adgang til en landsdækkende, ensartet kilde, hvis primære formål er at registrere individers til- og fraflytninger. Før 1924 er vi henvist til at trække på et ikke-landsdækkende og ikke ensartet kildemateriale. Det indebærer rent praktisk, at vi fra situation til situation må vurdere kildematerialets relevans og kvalitet. Hvorfor nu relevans og kvalitet? Jeg skal ikke her gå dybt ned i overvejelser om relevans og kvalitet. Men eftersom vurderingen af relevans og kvalitet er altafgørende for benyttelsen af hovedparten af det kildemateriale, vi anvender til slægtsforskning, vil jeg dog tillade mig at knytte nogle få kommentarer til problemfeltet. Relevans og kvalitet er to sider af samme sag, fordi det i sidste ende handler om at finde frem til et kildemateriale, vi kan anvende i en konkret situation (relevans) og hvis begrænsninger vi kender til (kvalitet). Med andre ord: Et kildemateriales relevans og kvalitet bestemmes af, hvor meget vi kan stole på det. Lad os tage udgangspunkt i emnet for denne artikel: Flytninger. Det optimale må være, at vi kan arbejde med et kildemateriale, der ikke efterlader os med nogen form for tvivl: Vi er måske i gang med at undersøge, hvor en af vores aner er blevet af og gennemgår den flyttekilde, vi har fundet frem til. Eftersøgningen ender uden resultat. Den optimale situation eksisterer, når kildens relevans og kvalitet tilsammen tillader os at konkludere: Når vedkommende ikke kunne findes i den flyttekilde, betyder det, at vedkommende ikke er flyttet til (eller fra afhængig af sammenhængen) lokaliteten, og at jeg kan fortsætte min søgen i en anden lokalitet!!! Det er vigtigt, at man i alle situationer gør sig nogle overvejelser om relevans og kvalitet, inden man bruger kilderne og i særdeleshed inden, man konkluderer ud fra sine fund eller manglende fund! - Og så ellers nok om relevans og kvalitet i denne omgang! Der er masser af kilder til belysning af flytninger før 1924 Det vrimler med kilder til belysning af flytninger før 1924. Jeg vil her pege på nogle ganske enkelte som en understregning af, at man aldrig skal give op: Der kommer altid et arkiv og en kilde til!!! 6

Eksemplerne fra retsbetjentarkiverne En retsbetjent eller rettens betjent dækker over den administration, der frem til 1919 varetog udøvende (politimæssige opgaver) og dømmende myndighedsopgaver i retssystemets underste instans. Retsbetjentarkiverne findes i landsarkiverne. Retsbetjentenes arkiver Retsbetjentenes arkiver udgør en af de allervigtigste og af omfang mest betydende kildergrupper i vores landsarkiver. For at lette brugen af de mange arkivalier har Statens Arkiver valgt at anvende en ensartet registreringssystematik med en opdeling i hovedgrupper, hver litreret med et bogstav. I registraturen for et retsbetjentarkiv kan man således finde gruppe E, Skifte- og Overformynderivæsen og gruppe C, Fogedforretninger. Systematikken er anvendt i de tre oprindelige landsarkiver (Sjælland, Odense og Viborg), og efterfølgende gælder således ikke det sønderjyske landsarkiv, ligesom det københavnske materiale også er ordnet på en særlig måde. Gruppe G giver oplysninger om flytninger Det forjættede land i retsbetjentarkiverne, når vi snakker flytninger, findes i gruppe G, Politiforvaltning. I denne gruppe samles arkivalier skabt som led i retsbetjentens udøvelse af politimæssige opgaver. En af disse er hans ansvar for registrering af forskellige befolkningsgruppers bevægelser. Jeg skriver udtrykkeligt bevægelser og ikke flytninger. Flytninger angiver nemlig noget mere permanent, og registreringer i afdeling G omfatter så sandelig også den rejsende håndværkersvends et-dags-ophold i jurisdiktionen. Uden overdrivelse kan man sige, at gruppe G i retsbetjentarkiverne er det vigtigste sted at finde flyttearkivalier før 1924, måske lige bortset fra lægdsrullerne. Min anbefaling vil være, at man altid rutinemæssigt gennemgår afdeling G, inden man går i gang med jagten på anerne. Gruppe G er ikke blot en nødløsning, når det traditionelle kildemateriale svigter. Gruppen kan uden overdrivelse betragtes som et fuldgyldigt medlem af de meget vigtige kilder, man bare altid skal inddrage i arbejdet. Et par eksempler Lad mig nævne et par eksempler. I Næstved Byfoged finder man i afdeling G bl.a. tyendeprotokoller, signalementsprotokoller, pas- og vandrerprotokoller og markedspasjournaler, i Ramsø- Tune herreder tyendeprotokoller, pasjournaler og endelig i Køge byfoged fortegnelser over udstedte rejsepas, journal over udstedte kludesamlerpas og protokol over udstedte markedspas. Hvad rummer disse protokoller? Der er i alle tilfælde tale om protokoller over udstedte, eller fortegnelser over udstedte. Med andre ord: Protokollerne har været anvendt som led i en arbejdsgang, hvor myndigheden enten har registreret de pas eller lignende, som myndigheden har udstedt eller i protokolform registreret de pas, som i henhold til lovgivningen har skullet fremvises ved ankomsten til eller afrejsen fra en lokalitet. Forståelsen af dette er selvsagt helt afgørende for forståelsen af de oplysninger, man finder i protokollen. Eksempel De fleste slægtsforskere kender til til- og afgangslisterne i kirkebøgerne. De findes her ført frem til 1854 i købstæderne og frem til 1875 i landsognene. Undtaget er københavnske sogne, hvis præster aldrig har været pålagt at føre til- og afgangslister. Mange tror fejlagtigt, at det herefter er slut med at registrere tyendes forevisninger af skudsmålsprotokoller. Dette er på ingen måde tilfældet! Det er korrekt, at præsterne ikke førte til- og afgangslister efter 1854/1875. Men det eneste, der skete, var, at arbejdsopgaven blev overtaget af retsbetjenten. I virkeligheden var det sognefogeden, der overtog opgaven, men den lille finesse 7

skal jeg lade ligge her. Interesserede kan studere bestemmelserne om retsbetjentens overtagelse af opgaven i Lov af 10/5 1854 (Tyendeloven) og Lov af 15/5 1875 (Lov om tilsyn med fremmede). Venstre side af en typisk tyendeprotokol. Den øverste indførsel fortæller, at forevisningen af skudsmålsbogen er sket den 2/6, at det drejer sig om Oline Johanne Petersen, og at hun er født 22/9 1897 i Herstedvester. Højre siden af samme protokol. Vi får at vide, at Oline er kommet fra Klovtofte, at hun er rejst videre til København den 8/9 1919. Brugen af tyendeprotokoller ophørte i 1921. Rejsepas Kigger man lovsamlingernes registre igennem, bliver man hurtig klar over, at der til alle tider har været lovgivet særdeles meget om udstedelse af pas, om forpligtelserne til at have pas mm. I 1815 får retsbetjentene pligt til at føre protokol over indenlandske rejsende, inkluderende bl.a. oplysninger om passets udstedelse og seneste påtegning. Kilden, der er gengivet her, er registreret under betegnelsen Bog over rejsende, men kunne ligeså godt have været betegnet pasprotokol. 8

Protokollen oplyser, udover navnet på passets indehaver, om sted og dato for passets udstedelse, stedet for sidste påtegning og endelig oplysning om pasindehaverens førstkommende rejsemål. Det gælder med denne protokoltype om at få hul på bylden, men har man først fundet en person i én pasprotokol, kan man enten gå tilbage til forrige registreringssted eller frem til det førstkommende registreringssted. Alt sammen naturligvis under forudsætning af, at kilderne er bevaret. Endnu et eksempel I 1828 blev det påbudt rejsende håndværkersvende at være forsynet med såkaldte vandrerbøger. Bøgerne skulle forevises og påtegnes af retsbetjenten. Protokollerne, der dokumenterer disse forevisninger findes i afdeling G. Og endnu et I 1875 skulle udlændinge, der ønskede at opholde sig og arbejde i Danmark, have udstedt en såkaldt opholdsbog. Bøgerne skulle forevises og påtegnes af retsbetjenten. Protokollerne, der dokumenterer disse forevisninger, findes i afdeling G. Man kunne blive ved Der er ingen grænser for, hvad retsbetjentens afdeling G kan byde på. Man skal være opmærksom på, at da myndighedsopgaven skiftede fra sognepræsten til retsbetjenten i 1875, var det rent faktisk sognefogeden, der fik overdraget opgaven. Det sjællandske landsarkiv har i hovedsagen registreret sognefogedernes protokoller som en fuldt integreret del af retsbetjentarkivet, medens det nørrejyske landsarkiv har en udbredt tradition for at have udskilt sognefogdernes protokoller til selvstændige sognefogedarkiver. Det er ikke muligt at give helt klare retningslinjer. Men hvis man er opmærksom på, at der er to muligheder for at finde arkivalier, kan det ikke gå helt galt. Litteratur Niels H. Frandsen: Dansegilde og mordbrand. Vejledning om retsbetjentarkiver (1995). Harald Jørgensen: Retsbetjentarkivernes betydning for den personalhistoriske forskning i Personalhistorisk Tidsskrift 1978 (16. rk. 6. bd, 5 rk., 1. halvbind) ss.1-17. Grethe Ilsøe: Tingbøger i Landsarkivet for Sjælland før år 1700 i Fortid og Nutid 24, 1971. C.Klitgaard: Tingbøger som kilder til lokalhistorie. Fortid og Nutid 7, 1928. Paul G. Ørberg: Tingbøger og retsbetjentarkiver. Arkiv 6, 1977. Harald Jørgensen: Lokaladministrationen i Danmark, 1985. Johan Jørgensen: Skifter og testamenter, 1968. Birgit Løgstrup: Dommer og administrator, 1982. 9

Bogreolen 1. Da spaniolerne kom - krig og kulturmøde 1808 2. Slavernes slægt af Alex Frank Larsen 3. Vi, de druknede af Sally Altschuler 4. Fortæl mig hvem du er af Julia Navarro 5. Kristian Albrechtsen: Femti danske kriminalsager fra vor tid 6. Politikens forlag, Kbh. 1964. C.H. Andersen: Boye og hans bande, Nordisk Litteratur Forlag 7. P.M. Brun: Et Kriminalforhør, C.A. Reitzel, Kbh. 1892. 8. Ingeborg Christmas-Møller: På fattighuset, Nationalmuseet, Kbh. 1978. 9. Jens Engberg: Dansk guldalder eller oprøret i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, Forlaget Rhodos, Kbh. 1973. 10. Ole Pedersen Kollerød: Min historie, Foreningen Danmarks Folkeminder, Kbh. 1978 11. Eyvind Kristensen: Gøglere, kæltringer og rejsende, Munksgård, Kbh. 1979. 12. Georg Larsen: Firti danske kriminalsager fra ældre tid:; Politikens forlag, Kbh. 1963 13. Hugo Matthiessen: Bøddel og galgenfugl, Gyldendal, Kbh. 1962. 14. Olaf Olsen: Christian 4.s tugt- og børnehus Wormianum, Århus 1978. 15. I.P. Petersen: Commissions-Dom i Justitssagen betreffende Mordene i Støby og paa Vaarskovgaard, C.A. Reitzel, Kbh. 1852. 16. Peter Riismøller: Sultegrænsen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kbh. 1985. 17. Mikkel Staffen: Kirsten Johansdatter. En Livstragedie fra Handskemagerbandens Dage paa Lolland, Forlaget Urania, Kbh. 1943. 10

Sæson 2013/2014 Onsdag den 4. september 2013 kl. 19.00 Kilder i møllerens historie. Møllerne havde en særstilling i landsbyerne, og dens historie belyses ud fra personal- og landbrugshistoriske vinkler - v/hans Peter Poulsen. Onsdag den 25. september kl. 19.00 Slægtscafé Onsdag den 2. oktober kl. 19.00 Drømmer du også om en slægtsbog? Ser du også summen af mange års hårdt arkivslid samlet i en veldisponeret slægtsbog, som mange andre end familien finder spændende? Og er du en af de mange, der måske har lidt svært ved at komme i gang med arbejdet? Aftenens foredrag er et oplæg til, hvordan du bedst muligt kan komme i gang med din slægts historie. Der bliver taget udgangspunkt i en testfamilie, så alle kan følge med på lige vilkår v/erik Kann Onsdag den 23. oktober kl. 19.00 Slægtscafé - Spændende opfølgning fra oplægget om at skrive en slægtsbog. Måske har I allerede lavet en slægtsbog. Tag den med og lad os blive inspireret. Måske har I spørgsmål om form og indhold, som vi alle kan bidrage med. Og hvem ved, måske har en eller flere arbejdet med testfamilien fra oplægget! v/erik Kann Onsdag den 6. november kl. 19.00 Foredraget indeholder en karakteristisk af den svenske emigration og arbejdskraftvandring til Danmark. Især i anden halvdel af 1800-tallet, hvor den nåede sit højdepunkt. Desuden vil vi høre en række eksempler på, hvad man kan finde i danske arkiver om svenskerne, der har slået sig ned i Danmark. Denne del af foredraget vil bl.a. handle om ophold, bogjournaler og indfødsretssager. Der vil tillige blive redegjort for, hvor man kan finde forskellige typer af udlændingesager fra årene 1914 til ca. 1930 - v/jørgen Mikkelsen Onsdag den 20. november kl. 19.00 Slægtscafé Onsdag den 4. december kl. 19.00 Juleafslutning 11

2014 Onsdag den 8. januar kl. 19.00 Søgning i Sverige eller Norge. Onsdag den 22. januar kl. 19.00 Slægtscafé Hvordan og hvad kan vi bruge de små lokalarkiver til? Er der et lokalarkiv i mit område? Aksel og Winnie fortæller os, hvad de har fået ud af at besøge nogle lokalarkiver v/aksel Thomsen og Winnie Brandt Onsdag den 5. februar kl. 19.00 Introduktion til hvordan man laver en hjemmeside og har vi glæde af at lave en hjemmeside? Kan man finde lige netop min hjemmeside og hvordan? - v/ Hans Peter Poulsen Onsdag den 19. februar kl. 19.00 Slægtscafé Onsdag den 5. marts kl. 19.00 En af dine aner er afgået ved døden, en anden har måske været ude for en ulykke? Gad vide om der er blevet skrevet noget i avisen? Aftenens foredrag giver dig ikke bare hjælp til at finde ud af hvilke aviser, der er udkommet men også til, hvorledes du finder frem til disse aviser v/erik Kann Formand: Ann Christensen christensen.ann@gmail.com Næstformand: Jens Erik Langkow je.langkow@4040.dk Kasserer: Esther Højbjerg esther@mailone.dk Sekretær: Hans Ulrik Nielsen h-un@webspeed.dk Bestyrelsesmedlem: Dorte Krabbe Munck dorte.munck@mail.dk Suppleanter: Preben Aagaard Nielsen Slægtscafé og hjemmesiden: Preben Aagaard Nielsen Onsdag den 19. marts kl. 19.00 Slægtscafé Spændende opfølgning fra oplægget om at arbejde med aviser. Tag gerne jeres egne eksempler med, alt er velkomment! v/erik Kann preben.aagaard@gmail.com Årsskrift: Ann Christensen Jens Erik Langkow Onsdag den 2. april kl. 19.00 Generalforsamling Onsdag den 23. april kl. 19.00 Slægtscafé Revisor Hanne Graulung Revisorsuppleant: Hans Peter Poulsen Onsdag den 7. maj kl. 19.00 Afslutning 12