SIRENA - en kvartet i bevægelse

AFLEVER DETTE MATERIALE TIL MUSIKLÆRERNE PÅ MELLEMTRINNET så eleverne kan lære om MUSIKALSKE GRUNDPARAMETRE OG GRAFISK NOTATION og forberede sig til koncerten med SIRENA - en kvartet i bevægelse

SIRENA EN KVARTET I BEVÆGELSE Koncert for mellemtrinnet Fordomme og faste forestillinger blæses omkuld, når SIRENA med brillans og uden noder leverer en utraditionel blokfløjtekoncert. Gennem en række episoder formidler de musik fra både middelalder, renæssance og barok samt vores egen tid, forstærket gennem koreografi og bevægelse, mimik og gestik. Musikken bliver vedkommende i nuet i takt med, at fokus flyttes fra genre til ren og skær oplevelse, og stilart og ophav bliver uvæsentlige temaer. Det medfører, at grænser ophæves og bevidsthed flyttes, og at både musik og publikum bliver beriget. Kun få børn og unge hører klassisk musik, og i manges ører vækker begrebet negativ genklang. SIRENAs hensigt er, at eleverne skal glemme, hvad det er, de hører, for at de kan opdage, at klassisk musik også kan være fedt. Om ikke andet får de hørt noget musik, de aldrig har hørt før! Eleverne bliver involveret aktivt under koncerten. Se og lyt på www.sirena.se og på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=gvusfmgfjlq Undervisningsmateriale til musik I tilknytning til koncerten er der udarbejdet et undervisningsmateriale, som kontaktlæreren bedes udlevere til de involverede musiklærere. For nærmere information om materialet henvises til s. 1, Intro til lærer. Med materialet følger en CD med musikeksempler. Forberedelse til koncert Omdrejningspunktet i materialet er den funktion, der ligger i at nedskrive musik, herunder med brug af grafiske tegn. Opgavearkene indeholder forslag til, hvordan man kan arbejde med fem musikalske grundparametre (puls, varighed, dynamik, tonehøjde og klang) og efterfølgende med grafisk notation. I materialet præsenteres fire eksempler på grafisk notation på baggrund af fire korte stykker improviseret musik, som kan høres på den medfølgende CD. Undervisningsmaterialet downloades som pdf-fil fra LMS hjemmeside: www.lms.dk. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på 8619 4570. Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS - Levende Musik i Skolen og SIRENA LMS aktiviteter er støttet af Kunstrådet

S I R E N A U N D E R V I S N I N G S M A T E R I A L E

SIRENA - mellemtrinnet PRAKTISKE OPLYSNINGER Antal elever til koncerten: 120 Opstillings-/nedtagningstid: 20 / 15 minutter Ved ankomst: Gruppen henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Lokale: Gymnastiksal eller lukket aula. Helst ikke hal. Scene: På gulv. Publikumsplacering: På gulv/måtter. Hvis måtter, bedes de stillet frem, så musikerne kan placere dem der, hvor de skal ligge. Adgang til omklædning: Ja Forplejning: The, kaffe, vand og gerne en bid brød/frugt. VIGTIGT! Kontakt til orkester Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret pr. mail i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre forhold vedr. afvikling af koncerten. Kontaktperson Navn: Karina Agerbo Mail: karina@agerbo.eu (Tlf.: 2837 6932 - til brug under turné) Sådan ser hun ud. En god koncert Det er vores erfaring, at eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt på at skulle til koncert og sidder klar, når det hele starter. Tag også en snak med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man under koncerten bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne, vise engagement og dele oplevelsen sammen med dem. NB! Evaluering Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for videreudviklingen af skolekoncertordningen. Evaluering foregår via nettet. Find link til det elektroniske evalueringsskema på LMS hjemmeside: www.lms.dk/skoler/evaluering

INDHOLD s. 1: PRÆSENTATION AF SIRENA s. 2: INDLEDNING - TIL LÆRER s. 3: LIDT BLOKFLØJTEHISTORIE (lærerformidling) s. 4: OPGAVEARK (elevark) s. 5: INSTRUMENTPRÆSENTATION - (lærerformidling) s. 6: NODESKRIFTENS UDVIKLING s. 8: 5 MUSIKALSKE PARAMETRE - (lærerark) s. 9: ARBEJD MED GRAFISK NOTATION I RELATION TIL FIRE IDEBOKSE s. 11: IDÉBOKSE TIL AFSNITTET ARBEJD MED GRAFISK NOTATION - (kopiark) s. 12: KOMPOSITION OG GRAFISK NOTATION s. 14: GRAFISK GENGIVELSE AF CD ENS TRACK 5 s. 16: LILLE KONCERTPLAKAT TIL SKOLENS OPSLAGSTAVLE EKSEMPEL-CD: A. MUSIKEKSEMPLER TIL NOTATIONSØVELSE (se s. 8): 1. Idéboks 1 (1:02) 2. Idéboks 2 (0:47) 3. Idéboks 3 (0:52) 4. Idéboks 4 (1:15) B. LYTTEEKSEMPLER 5. Sitting ducks (Chiel Meijering) 6. Sonate i F-dur, Adagio og Allegro (Georg Philipp Telemann) Alle musikeksempler spilles af SIRENA.

PRÆSENTATION VIRTUOS BLOKFLØJTEMUSIK MED SIRENA LMS - Levende Musik i Skolen BLOKFLØJTESPIL DER SWINGER SIRENA består af fire nytænkende musikere, der præsenterer en forestilling helt uden ord, hvor der kommunikeres med musikken via bevægelse og koreografi. Eleverne tages med på en klangvandring, hvor de møder fugle, glæde, alvor, sorg, venskab, leg og humor. SIRENAs optræden er båret af nerve og smittende spilleglæde, hvor rytmisk præcision og humor er nogle af nøgleordene. Ensemblet blev dannet i 1993, og siden er det blevet til et væld af koncerter med et repertoire, der spænder fra renæssancen over barokken til vor egen tids musik. SIRENA har høstet stor anerkendelse og været prisvinder ved adskillige konkurrencer. Sirena har udgivet cd erne Sitting Ducks og Baroque på det svenske pladeselskab BIS. Læs og lyt på www.sirena.se og på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=gvusfmgfjlq SIRENA er: Pia Loman, Pia Brinch Jensen, Marit Ernst Bock, Karina Helene Agerbo - blokfløjter 1

TIL LÆRER INTRO TIL MUSIKLÆRER Blokfløjten er som et af de mest brugte skoleinstrumenter både elsket og hadet. Hvem har ikke som barn haft oplevelser med det instrument? Netop det, at så mange er bekendt med blokfløjten, føjer en ekstra dimension til koncertoplevelsen. Dertil kommer, at orkestret skubber godt og grundigt til vores fordomme om blokfløjtemusik. Undervisningsmaterialet I undervisningsmaterialet kan man finde baggrundsstof om blokfløjten og dens historie og om nodeskriftens udvikling. Fokus ligger på grafisk notation, hvor eleverne dels skal lytte til musik og se den gengivet i grafisk form og dels selv lave grafiske partiturer ud fra musikeksempler og egne ideer. Forslag til koncertforberedende aktiviteter Inden børnene går i gang med at arbejde med grafisk notation, skal de have de nødvendige musikalske redskaber. Derfor anbefales det, at klassen først arbejder med de fem grundlæggende musikalske parametre på side 8. Materialet giver forskellige arbejdsideer, som læreren kan benytte efter behov og lyst. På side 7 er der et ark med fire idébokse med fire forskellige enkle grafiske notationsmåder. Lærerens opgave er her at illustrere de forskellige grafiske udtryk for børnene ved at lade dem arbejde med dem og lytte til de tilhørende musikeksempler. (Boksenes nummerering svarer til numrene på eksempel-cd en!) Til de fire notationsmåder knytter der sig en række arbejdsforslag. Eksempel-CD en indeholder i alt 6 tracks. Ud over de fire første, der knytter an til de fire notationsformer, er der yderligere to tracks, som er uddrag af optagelser hentet fra SIRENAs øverum. Disse sidste to kan bruges som appetitvækker før eller som et genhør efter koncerten. Track 5 er desuden tænkt som oplæg til, at eleverne selv prøver at nedskrive musik ved hjælp af grafisk notation. Rigtig god fornøjelse! 2

TIL LÆRER ALLE KENDER BLOKFLØJTEN - Hvad med dens historie? De ældste blokfløjter, der findes i dag, stammer helt tilbage fra 1200-tallet, og instrumentet er altså mindst 600 år ældre end f.eks. klaveret! Der findes kun få bevarede eksemplarer, fordi de er lavet af træ og derfor forgår med tiden. Blokfløjten havde sin storhedstid i 15-1700-tallets renæssance- og barokmusik. I denne periode blev den et meget populært og udbredt musikinstrument over hele Europa, ikke mindst fordi musik dengang hørte sig til i enhver ordentlig opdragelse. Også konger og fyrster tog aktivt del i musiklivet. De havde deres egne hofmusikere, deres egne musiklærere, og fordi de selv spillede på dem, satte de selvfølgelig også stor pris på instrumenterne. Bl.a. var et sæt af fornemt udsmykkede blokfløjter i ædelt træ et yndet gaveobjekt fra fyrste til fyrste eller fra konge til konge. BYGNING Med så lang en levetid er det ikke overraskende, at blokfløjten har set ud på mange måder. De ældste blokfløjter var lavet i ét stykke uden udsmykning af nogen art. Blot et lige, udhulet rør med huller. Senere blev de lavet i 3 stykker med stadig mere udsmykning udenpå i form af kunstfærdige buler drejet i træet. Det sker i øvrigt samtidig med, at moden og arkitekturen i baroktiden også bliver meget mere udvendigt smykket og overfladigt elegant. Tænk bare på tidens hvide, pudrede parykker og møbler og bygningers svulmende ornamentik. Verdens ældste musikinstrument MATERIALE OG UDSMYKNING Blokfløjterne blev bygget i træsorter som buksbom, ahorn og ibenholt, men kunne også være af elfenben og narhvaltand. Endelig kunne hele fløjtens overflade være udskåret med blade og dyr eller pyntet med sølvringe, elfenbensforstærkninger eller endda skildpaddeskjold! Der fandtes selvfølgelig også bare blokfløjter af træ uden noget ekstravagant pynt. Prisen på en fint udsmykket blokfløjte lå ofte på mere, end hvad man f.eks. måtte betale for 3 får! FLERE STØRRELSER Blokfløjten, som vi kender den siden middelalderen, har 7 fingerhuller foran og et tommelfingerhul bag på. Den findes i et væld af forskellige størrelser, helt ned fra en længde på kun 15 De ældste primitive fløjter er helt op til 32.000 år gamle og lavet af udhulede knogler. For få år siden fandt man imidlertid hele 6 velbevarede benfløjter i nogle store udgravninger i Kina. Disse fløjter er mellem 7.000 og 9.000 år gamle og regnes for de ældste egentlige musikinstrumenter i verden. cm til over 2 m. Den mindste blokfløjte kaldes en sopraninoblokfløjte og er nummeret mindre end den, vi alle kender, nemlig sopranblokfløjten. Dernæst følger efter størrelse alt, tenor- og basblokfløjten, og som den allerstørste findes den sjældne og meget dybe storbas, også kaldet C-bas. LYDEN Lyden i blokfløjten kommer frem ved, at luftsøjlen inde i røret sættes i svingninger. Det sker, når man blæser gennem mundstykket. Tonehøjden afgøres af størrelsen af luftsøjlen. Jo større luftsøjle, des dybere tone. Når alle fingrene er i brug, og alle 8 huller er lukket, er luftsøjlen størst, og man frembringer den dybeste tone. Efterhånden som fingrene fjernes nedefra, formindskes luftsøjlen, og tonen bliver trinvis højere. 3

KOPIARK TIL ELEV Opgaver: 1. Hvorfor tror du, at så få blokfløjter er bevaret fra middelalderen? 2. Hvorfor er der huller på en blokfløjte? Blokfløjter 3. Hvordan laver man en dyb tone på en blokfløjte? 4. Og en høj? 5. Skriv, hvad du ved om blokfløjter: 4

TIL LÆRER SIRENAS INSTRUMENTER SIRENA spiller på blokfløjter i alle mulige størrelser. De er fra 15 cm til ca. 2 meter lange. Til koncerten vil I se fløjterne sopranino, sopran, alt, tenor, bas, C-bas. Som tidligere nævnt har blokfløjten gennem tiderne skiftet både form og udseende. Til skolekoncerten spiller SIRENA kun på den 3-delte, udsmykkede type, også kaldet barokfløjten. Den er mere kraftig og solistisk i sin klang, hvilket passer godt til den nutidige musik. Alle i SIRENA spiller på alle størrelser og har derfor hver deres sæt af instrumenter. Nogle af fløjtetyperne, fx alt- og sopranfløjten, bruger de så meget at de har flere eksemplarer af hver. Så kan man skifte, så de ikke bliver spillet helt ned. Blokfløjter er jo lavet af træ, og når man spiller på dem, bliver de våde af kondens. Selvom fløjterne er behandlet med olie for at kunne tåle at blive spillet på, skal man alligevel sørge for, at de når at tørre fra gang til gang. Derfor er det rart at have et ekstra instrument i baghånden. Da både Karina, Pia, Marit og Pia hver har et helt sæt af fløjter giver det mange kombinationsmuligheder for de komponister, der skriver musik til dem. Det betyder, at stykkerne og lyden bliver mere varieret, end hvis det var samme besætning hele tiden (fx sopran, alt, tenor, bas). Nogle gange spiller de på 4 alter, andre gange 4 basser eller en blanding med 2 alter og 2 tenorer; der er mange muligheder. Den eneste fløjte, Sirena ikke har fire af, er C-bassen, så den er de fælles om. Det skyldes, at den ikke bruges så tit. Pia SIRENA - En kvartet i bevægelse Karina Marit Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. Pia 5

TIL LÆRER NODESKRIFTENS UDVIKLING Hvorfor noder? I dag kan selv den enkleste børnesang findes på noder på det nærmeste bibliotek, men frem til og med den tidlige middelalder blev kun meget lidt musik skrevet ned. Ganske få mennesker kunne i det hele taget skrive, og skriveredskaber (pen, blæk og pergament) var meget kostbare. Musik blev kun overleveret via øret, og der fandtes hverken noder eller nodesystemer. Først da den katolske kirke fik behov for at sikre en bedre og mere effektiv overlevering af den kirkelige vokalmusik, begyndte munkene at søge efter måder at skrive musikken ned på. Indtil da havde kirken holdt sammen på kirkemusikken ved at uddanne sangere (kantorer) i klostrene. Der lærte de møjsommeligt kirkemusikken udenad via øret og spredte den derefter videre ud til de enkelte kirker. Men kirkemusikken var efterhånden så omfangsrig og kirken bredt ud over så stort et geografisk område, at det blev nødvendigt at opfinde et system, der kunne gøre det nemmere for disse kantorer at huske musikken. 1. Først skrev munkene selve teksten ud i forskellige tonehøjder, men det var både uoverskueligt og for dyrt i pergament. (11. årh) 2. Så fandt man på at lave små tegn (neumer) over teksten i stedet for. Men de var ret upræcise og fungerede derfor bedst som hjælp til at huske melodier, man kendte i forvejen. Navigationstegn Så i slutningen af det 8. århundrede begyndte munkene at angive musikken med små tegn (streger, prikker og kruseduller) direkte over teksten, de såkaldte neumer. Neumerne viste dog mest, om musikken bevægede sig opad eller nedad. Se eksempel 2. 3. Med to linier med hver sin farve for tonerne f og c begyndte det at ligne noget! 1-2-3-4-6...øh...5 linier Langsomt blev teknikken mere forfinet. Der kom en midterlinie til i det 10. århundrede, og højere og lavere toner blev nu anbragt over eller under linien i forholdsmæssig afstand. Man brugte også forskellige farver til visse toner: c gul og f rød, osv., jf. eks. 3. Flere linier kom til i slutningen af det 12. århundrede var der fire, med en terts imellem sig og tonenavnet angivet ud for hver linie. Disse bogstaver blev senere basis for vor tids nøgler. (Eksempel 4) 4. Og to linier blev til fire.. Snart derefter blev der tale om et linjesystem, der ligner vores, men med helt anderledes nodehoveder og -værdier. I løbet af 1600-tallet udvikledes nodesystemet, som vi kender det i dag. Der blev bl.a. indført taktstreger, og de gamle kvadratiske nodehoveder ændrede form til de ovale. Skønt notationen i de forløbne 400 år har undergået yderligere ændringer, har en musiker i dag ingen vanskeligheder med at læse ældre manuskripter. 5...og.. hmm.. 6 linier? 6. Fra 1600-tallet og frem: 5 linier, taktstreger og ovale nodehoveder. 6

SMARTBOARD / OVERHEAD / KOPIARK - TIL ELEV NODESKRIFTENS UDVIKLING FRA 1. Først skrev munkene selve teksten ud i forskellige tonehøjder, men det var både uoverskueligt og for dyrt i pergament. (11. årh) MIDDELALDEREN TIL I DAG 2. Så fandt munkene på at lave små tegn (neumer) over teksten i stedet for. Men tegnene var ret upræcise og fungerede derfor bedst som hjælp til at huske melodier, der var kendt i forvejen. (11. årh.) 3. Med to linier med hver sin farve, der betød tonerne f og c, begyndte det at ligne noget! (12. årh.) 5...og.. hmm.. 6 linier? Nej, 5! Den 6. linie er blot støttelinie for teksten. (13. årh.) 6. Noder fra 1300-tallet med tekst skrevet med runer. I øvrigt den ældst kendte danske folkevise med noder: Drømte mig en drøm i nat 4. Og to linier blev til fire. (Slutningen af 12. årh.) SIRENA - En kvartet i bevægelse 7. Fra 1600-tallet og frem: 5 linier, taktstreger og ovale nodehoveder. lige som vi kender nodesystemet i dag. Bemærk: Samme vise som ovenfor: Drømte mig en drøm i nat. Danmarks Radio brugte den som pausesignal igennem mange år. Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. 7

TIL LÆRER FEM MUSIKALSKE GRUNDPARAMETRE (= musikkens ingredienser) - et oplæg til at snakke om og lege med forskellige parametre. BENYT MUSIKLOKALETS AKUSTISKE INSTRUMENTER! Snak indledningsvis med børnene om (og demonstrer vha. musikeksempler): at der er form i al slags musik, både ny og gammel, at alt ikke kan (og må) være lige interessant, at der findes højdepunkter af megen energi, der ofte følges af afslappede afsnit. FEM PARAMETRE: 1. PULS 1. Spil i puls på én tone (dirigeres). (Brug fx xylofon, melodika, fløjte...) Det er lidt monotont, ikke.. Hvordan kan det varieres? 2. Spil i puls på flere toner. (Lad eleverne styre, stå i bue.) 3. Kontrast/modsætning: puls >< ikke puls (Lav to grupper.) 2. VARIGHED 1. Lange toner (Brug fx klokkespil/metallofon/melodika/fløjte...) 2. Korte toner 3. Kontrast: lange toner >< korte toner (Opdel i grupper.) 3. DYNAMIK Svagt og kraftigt (Her kan man også benytte percussioninstrumenter.) Forslag til øvelse: p-f-p og f-p-f 4. TONEHØJDE 1. Høje toner (lyse) 2. Dybe toner (mørke) 3. Kontrast: høje toner >< dybe toner (Opdel i grupper.) 5. KLANG Smukke og grimme toner (Her er især fløjten velegnet.) Grimme toner kan fx illustreres via effekter/ uventede måder at bruge et instrument på. Kontrast: smukt >< grimt OBS. Snak undervejs om og afprøv, hvordan de forskellige parametre kan udtrykkes grafisk. 8

TIL LÆRER ARBEJD MED GRAFISK NOTATION TRIN 1: Fire øvelser (A-D) til de fire idébokse på side 11 (NB. Boksenes nummerering svarer til numrene på cd en!) Rækkefølgen af øvelserne kan ændres efter behov. Øvelse A Lærerforberedelse Hent arket med de fire idébokse frem ved hjælp af projektor/smartboard, så kan alle kan se med. Arbejdsform Klasseundervisning. Emne At improvisere en komposition ud fra et grafisk forlæg. Snak om, at tegnene i kasserne er udtryk for lyde, og fortæl børnene, at de om lidt skal prøve at spille den lyd, de synes tegnene viser. Tal om, at vi oplever forskelligt, og at forslagene derfor vil blive forskellige. Man kan derfor ikke sige, at et forslag er forkert! Opgave Hver elev vælger et instrument. De må bruge stemmen og musiklokalets instrumentarium (percussion-, stav- og blæseinstrumenter), dog ikke de elektriske instrumenter. Børnene sætter sig i en bue foran tavle/smartboard. En elev udpeges til dirigent. Når der peges på en af kasserne, spiller den første elev i buen det, der står i kassen. Når dirigenten går til en ny kasse, spiller den næste i rækken osv. Opsamlende snak om børnenes tolkninger, opmærksomhed på forskelle og ligheder, inddrag gerne de fem musikalske parametre: puls, varighed, dynamik, tonehøjde og klang i snakken. Øvelse B Lærerforberedelse Kopier arket med de fire idébokse, så hvert barn har sit eget eksemplar. Brug evt. også projektor/smartboard. Arbejdsform Klasseundervisning. Emne At sammenholde og identificere lyd og grafisk udtryk. Opgave Eleverne præsenteres for de fire første tracks på CD en samtidig med, at de foran sig har arket med de grafiske notationer. Eleverne skal selv gætte, hvilken lyd der svarer til hvilket billede. 9

TIL LÆRER Øvelse C Lærerforberedelse Kopier arket med de fire idébokse, så hvert barn har sit eget ark. Arbejdsform Gruppearbejde Emne At komponere i grupper ud fra et grafisk forlæg Opgave Klassen deles i fire grupper, der i et givet tidsrum (ikke for langt!) fordyber sig i hver sin notationskasse, dvs. finder en kompositionsidé, der illustrerer kassen, og indøver den. (Samme instrumentudvalg som i øvelse A.) Når forberedelsestiden er slut, hænges arket med de fire notationsbokse op på tavlen. Læreren er dirigent: der peges på kasserne en ad gangen. Grupperne spiller deres kasse, indtil den næste peges ud. Snak efterfølgende om gruppernes forslag. Øvelse D Lærerforberedelse: Kopier arket med de fire idébokse, så hvert barn kan få sit eget ark. Brug evt. også projektor/smartboard. Arbejdsform: Gruppearbejde: 8 grupper. Emne: At komponere ud fra et grafisk forlæg. Snak med klassen om det at nedskrive lyd/musik. Brug baggrundsmaterialet s. 6-7 om nodeskriftens oprindelse og udvikling. Hør, om børnene har forslag til andre måder at notere musik og lyd på. Fortæl, at det er der også professionelle musikere, der arbejder med, heriblandt SIRENA. Kopiarket omdeles. De fire ideer gennemgås og diskuteres en ad gangen. Hvilke lyde kan tegnene udtrykke? Lad børnene komme med ideer til, hvordan det kan lyde, hvis man bruger stemmen til at gengive tegnene. Opgave Del eleverne op i 8 grupper, og bed dem lave et stykke musik til en af de fire idékasser. For hver to grupper arbejdes der med samme kasse. Grupperne kan fx kaldes 1A & 1B osv. op til 4A & 4B. Børnene må bruge stemmen og musiklokalets instrumentarium (percussion-, stav- og blæseinstrumenter), dog ikke de elektriske instrumenter. Grupperne får fx 12 minutter til at løse opgaven. Det er en god idé at sætte tid af til gruppernes arbejde - gerne faste og skæve minuttal. Det øger børnenes motivation og koncentration! Lad grupperne fremføre deres forslag sådan, at de kan sammenlignes to og to. Diskuter ligheder og forskelle i gengivelserne efter hver notationsidé, og afspil hver gang i forlængelse heraf SIRENA s version. Gå fra 1-4! Er der lighedspunkter i børnenes og SIRENA s musik? 10

SMARTBOARD / OVERHEAD / KOPIARK - TIL ELEV IDÉBOKSE 11

TIL LÆRER TRIN 2: Komposition og grafisk notation Arbejdsform Gruppearbejde. Emne At komponere ud fra en følelse eller stemning med inddragelse af de fem parametre. Forløb Lad børnene nævne eksempler på forskellige følelser og stemninger (fx glæde, sorg, uhygge.), og tal med dem om, at musik kan udtrykke følelser. Opgave 1 Grupperne får nu til opgave at lave et kort musikstykke, der udtrykker en bestemt følelse eller har en særlig grundstemning. Samme instrumentudvalg som under Trin 1. (Sæt tid af til arbejdet, jf. øvelse D) Ved den efterfølgende præsentation af gruppernes kompositioner skal resten af klassen forsøge at gætte, hvilken følelse eller stemning der beskrives. Elevinstruktion Frisk de fem musikalske parametre (puls, varighed, dynamik, tonehøjde, klang) og deres virkning i musikken op sammen med børnene (jf. side 8). Snak også om overordnet form. Opgave 2 Grupperne får at vide, at de nu skal udbygge deres kompositioner. Nu skal mindst et af de fem parametre lægges ind i musikken. (Der sættes tid af.) Grupperne præsenterer derefter det, de har nået, for hinanden. Pointér over for børnene, at det ikke gør noget, at musikstykket ikke er helt færdigt! Klassen skal efter hver fremvisning 8 gætte, hvilke parametre der er bygget ind. Gruppen spiller stykket igen, denne gang mhp. at få konstruktiv respons fra klassen. SIRENA på spil. 8 12

TIL LÆRER Responsmodel - kan bruges hver gang børnene er i en skabende proces! Den del af klassen, der agerer publikum under gruppernes fremvisning, har en vigtig opgave efter hver optræden, nemlig at give konstruktiv respons. Konstruktiv respons betyder, at de, der har kommentarer, skal sige mindst én positiv bemærkning samt give et og kun ét brugbart forslag til, hvordan gruppen kan forbedre deres musik yderligere. Efter responsrunden arbejder grupperne videre med at færdiggøre/ forfine deres lille musikstykke (Sæt tid af!) Grupperne bestemmer selv, om de vil bruge de andres forbedringsforslag eller fastholde deres egen model. Efter det oplyste antal minutter stoppes arbejdet, og grupperne får deres næste opgave: Opgave 3 Musikstykket skal nedskrives vha. grafiske tegn. Fortæl børnene, at de også gerne må lægge ord fx høj, lav, kraftigt, svagt.. ind i partituret. Hver gruppe får udleveret et tomt papirark og en blyant og får besked på at vælge en sekretær. Sekretæren skal først skrive, når gruppen er blevet enig om, hvad og hvordan musikken skal noteres. På arket noterer sekretæren gruppens nummer og deltagernes navne. (Sæt tid af.) Grupperne får til sidst besked på at tænke over en beskrivende titel til deres musikstykke. Finder de en, skal den noteres øverst på arket. (Alternativt kan valg af titel lægges ind som første trin i opgaven, så den bliver det styrende element for kompositionsprocessen!) Læreren indsamler herefter gruppernes partiturer, og timen afsluttes. TRIN 3 - Eleverne laver koncert For at alle kompositionerne kan blive vist frem, kan man vælge at forme dem til en suite, som opføres for alle forældrene eller for andre klasser på skolen til en fællessamling, forårskoncert eller lignende. Den dybe basfløjte 13

TIL LÆRER GRAFISK GENGIVELSE Forslag til arbejdsforløb med CD ens track 5 Lærerforberedelse Kopier arket med den tomme idéboks i et antal svarende til antallet af børn i klassen. Børnene skal have skriveredskaber med til musiktimen. Emne Nedskrivning af indspillet musik i grafisk form - denne aktivitet kræver stol, bord og cd-afspiller. Opgave Uddel kopiarket med den tomme kasse. Børnene skal nu lave deres eget grafiske partitur, mens de lytter til track 5. Børnene får besked på at lukke øjnene og lytte til musikken. Herefter får de udleveret arket med den tomme idéboks og besked på at skrive nogle tegn og/eller ord ind i kassen samtidig med, at de hører musikken igen. Tegnene skal vise musikken. Oplevelsen diskuteres sideløbende med, at nogle af børnenes partiturer vises frem med musikledsagelse. 13 14

KOPIARK TIL GRAFISK GENGIVELSE AF TRACK 5 15

KONCERT MED SIRENA KLASSER: STED: TIDSPUNKT: