Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2016



Relaterede dokumenter
Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2015

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 20. april 2016

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 22. april 2015

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 25. april 2017

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper. Erfaring med mange produktionskilder samt overvejelser om fremtiden

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 18. april 2018

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A M 2 SOLVARME

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej Helsingør

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG M3 VARMELAGER

Specialregulering i fjernvarmen

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr af 13. december 2005) omhandlende

ÅRSBERETNING 2008 / 2009

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune Udvide og optimere fjernvarmenettet.

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

Effektiviteten af fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Referat. af ordinær generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme a.m.b.a. Onsdag, den 10. april 2019 kl på Hotel Pejsegården i Brædstrup

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG

Varmepumpefabrikantforeningen

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013

PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VAR- MELAGER, OVERSKUDS- VARME OG ELKEDEL

Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Generalforsamling Beretning for varmeåret 2012/2013

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat 11. oktober 2007

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

100 % vedvarende energi til bygninger

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

TILLYKKE MED VALGET! God arbejdslyst! Direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Velkommen til Generalforsamling i Fensmark Fjernvarmeværk torsdag d Formandens beretning for regnskabsåret 2017/2018

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Nyt om solcelleanlæg

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Fremtidens KV - Anlæg

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 10. april 2019

ERFA MØDE BORNHOLM NYT FRA FJERNVARMEN

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 21. marts 2018.

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Godkendelse af projektforslag vedr. etablering af elkedel og akkumuleringstank

RING SØPARK - BRÆDSTRUP. Fremtidens fjernvarme i et bæredygtigt energisystem

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Fjernvarme eller hvad?

OVERVEJER DU SOLCELLER?

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Ringe Fjernvarmeselskab A.m.b.A.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

NYT FRA DANSK FJERNVARME

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ravnhavevej Christiansfeld Telefon , kl Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A.

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

NOTAT. Hvidovre Friluftsbad solvarme

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN

Hvad har vi lært? del 2:

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

Energiforsyning i landdistrikter

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Transkript:

Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2016 Fyringssæson 2015: Vinteren 2015 krævede en større varmeproduktion end den foregående fyringssæson 2014. I fyringssæsonen er der således i alt blevet produceret 39.633 MWh varme mod sidste års produktion på i alt 37.558 MWh, eller en stigning på ca. 5,5 %. På grund af den alsidige opbygning af varmeværket i Brædstrup kan man producere fjernvarme på flere forskellige måder og man er dermed, i en hvis grad, fleksibel i forhold til tilgængelighed og pris af energikilderne: Når solen skinner, produceres varmt vand i solfangerne. Når elprisen er høj, produceres varme med gasmotorerne sammen med strøm, der sælges på spotmarkedet. Når elprisen er lav, produceres varme med el patron og varmepumpe. Når varmeforbruget er højt og elprisen er lav, kan der altid suppleres med varme fra gaskedelanlæg. Fleksibiliteten i Brædstrups multi-regulér-kraftvarmeværk vil i fremtiden være en vigtig brik for en driftssikker fjernvarme til billige priser. 2015 stod for Brædstrup Fjernvarmes vedkommende i rekordernes tegn. 2015 blev året, hvor der er produceret mest varme på solenergi hos Brædstrup Fjernvarme, nemlig hvad der svarer til 8.201 MWh. Motoranlægget, der både producerer varme og elektricitet, har i 2015 produceret 3.961 MWh varme, mens el-produktionen i 2015 kun blev til 3.521 MWh. Det er det laveste, der er produceret siden opstarten. Der blev i 2015 produceret 6.607 MWh varme på den store elkedel, som er en firdobling af sidste års produktion. Det skyldes hovedsaligt, at det tyske TSO TennetNet (det tyske Energinet) har problemer med flaskehalse i det nordtyske net, hvilket giver udslag i, at vindmøllestrømmen tordner sig op i Tyskland. Tyskerne har ikke mulighed for at transportere vindmøllestrømmen syd på, så det tjener vi gode penge på i Brædstrup. Den store elkedel på 10.000 kw omdanner elektricitet til varme. Denne startes, når elektriciteten er så billig, at kedlen kan konkurrere med f.eks. gaskedlerne. Elkedlen kan startes op lynhurtigt, når der er for meget elektricitet i el-nettet, hvorved el-prisen reduceres. Dette fænomen opstår, når vindmøllerne producerer mere strøm, end der forbruges. Elkedlen er således med til at stabilisere el-systemet. Økonomi. Vi kom ud af 2015 med et meget tilfredsstillende driftsresultat. Det regnskab, der er udarbejdet efter årsregnskabsloven, udviser et resultat for koncernen Brædstrup Fjernvarme på 5,14 mio.kr. 1

Efter varmeforsyningsloven, der regulerer varmepriserne, blev resultatet 12,2 mio.kr. Dette overskud er tilbagebetalt til forbrugerne ved en overførsel til 2016-budgettet. Overskuddet har således medvirket til at nedsætte varmeprisen i 2016. Gasprisen og grundbeløbet har været med til at skabe det flotte resultat. Gasprisen er faldet i 2015 og grundbeløbet fra det statslige Energinet.dk er steget, som kompensation for lave elpriser. Alene i år udgør grundbeløbet fra Energinet.dk 8,5 millioner kroner, mens det i 2011 var helt nede på 1,6 millioner kroner. Bestyrelsen har besluttet at sænke energibetalingen fra 375 til 225 kr. pr. megawatt-time (MWh) pr. 1. januar 2016. Alle andre tariffer herunder de faste bidrag er fastholdt på 2015-niveauet. Det kan oplyses, at Brædstrup Fjernvarme i Dansk Fjernvarmes prisstatistik fra oktober 2015 beregnet uden hensyn til værkets størrelse stadig er placeret, som et af de absolut billigste decentrale kraftvarmeværker i Danmark Den gennemsnitlige pris for at opvarme et hus på 130 m² med et årligt forbrug på 18,1 MWh er i statistikken på 14.008,- kr./år inkl. moms. Hvis de 10% dyreste og de 10% billigste priser fjernes, ligger varmepriser mellem 10.610 kr./år og 18.943 kr./år. Effektueres forudsætningerne i budgettet vil års-omkostningen ved opvarmning af en standard reference-bolig på 130 m2 med et årsforbrug på 18,1 MWh beløbe sig til 9.512 kr. inkl. moms i 2016. Ud over besparelsen på varmeprisen 2016, kan forbrugerne også glæde sig over en tilbagebetaling og et prisfald på første afregning i 2016 på ca. 100 kr. pr. MWh. Der vil således blive tilbageført over 3 mio kr. på varmeprisen for 2015. Efter de 100 kr. ekskl. moms pr. MWh er tilbagebetalt har prisen for en standard reference-bolig på 130 m2 været 10.646 kr. i 2015. Varmeprisen i 2016 reduceres således med 1.134 kr. inkl. moms i forhold til 2015. Fremtiden for fjernvarmebranchen. Alle er enige om, at fjernvarmesektoren står over for nogle meget store udfordringer i den kommende tid og de kommende år. Mange fjernvarmeværker har foretaget bekostelige renoveringer og nye investeringer i tillid til, at der er politisk interesse for at skabe ordentlige rammevilkår til sikring af investeringen. Nogle af de største udfordringer af politisk interesse, som bestyrelsen i Brædstrup Fjernvarme kan se, vil få indflydelse på varmeprisen fremover, er følgende 5 hovedpunkter: 1. Grundbeløbet For at understøtte kraftvarmeværkerne blev der indført et særligt grundbeløb i 2004, som et økonomisk sikkerhedsnet. Samproduktionen af el og varme skulle fortsætte, og derfor kunne grundbeløbet også betragtes, som et værn mod at lave priser i elmarkedet ville overvælte omkostninger på varmeprisen. Grundbeløbet skulle gælde i 15 år fra januar 2004, og udløber således ved udgangen af 2018. Det er meget tydeligt, at den politiske aftale fra 2004 havde forventninger om stigende priser i elmarkedet, da der er beskrevet en trappe for at kunne reducere støtten fra grundbeløbet, mens der ikke er taget stilling til, hvad der skulle ske ved faldende priser i elmarkedet. 2

Grundbeløbet betales over den såkaldte PSO-tarif for elforbrug og udgjorde over 1,2 mia. kr. i 2014. Markedsprisen på el er faldet over årene, og det har betydet, at kraftvarmeselskaberne kan se frem til store tab fra januar 2019, hvis de skal fortsætte samproduktionen. Bortfaldet af grundbeløbet fra januar 2019 vil medføre, at varmeprisen i Brædstrup stiger med 5.000 til 6.000 kr. om året. Vi er sikker på politikkerne har fokus på dette problem og Brædstrup Fjernvarme håber på en forlængelse af aftalen eller frit brændselsvalg. 2. Aftale om energibesparelser Brædstrup Fjernvarmes energisparemål er på 1.368 MWh i 2015. Tildeling sker ud fra en fast procentdel af varmekøbet/varmeproduktionen. Brædstrup Fjernvarme har fået tildelt 5.265 MWh, da man investerede i det nye solanlæg. Vi har 1.926 MWh på kontoen. Vi kender ikke næste års energisparemål. En energibesparelse på 1 MWh koster ca. 440 kr. Hvis vi ikke har lavet nye investeringer, kommer vi til at betale ca. 0,6 mio. kr. i energisparemål i 2017, hvilket svarer til ca. 400 kr. pr. forbruger pr. år. Vi håber på reduktion af sparekravet, da ordningen er blevet alt for dyr. 3. Gratis-kvoter for CO2 Anvendelsen af naturgas til el- og varmeproduktion kan blive endog meget kostbar i fremtiden. I perioden op til 2020 vil de såkaldte gratis-kvoter blive gradvist reduceret for at blive endeligt udfaset i 2020. Det betyder, at de værker, der udleder CO2, kommer til at betale for indkøb af kvoter i et forhold, der matcher de antal tons CO2, det pågældende værk udleder. Brædstrup Fjernvarme har i 2015 udlet ca. 5.800 tons CO2. 1 tons CO2 koster d.d. 38 kr., hvilket svarer til ca. 150 kr. pr. forbruger pr. år. CO2 prisen er politisk bestemt og kan hurtigt stige. 4. Effektivisering af sektoren Som led i Vækstplan for Energi og Klima fra oktober 2013 fik en tværministeriel arbejdsgruppe til opgave at vurdere behovet for en ændret regulering i fjernvarmesektoren. Med aftale om en vækstpakke fra juni 2014 blev arbejdet suppleret med krav om forslag til realisering af effektiviseringer i fjernvarmesektoren for 500 mio. kr. i 2020. Modellen for benchmarking kendes ikke endnu, men erfaring fra f.eks. vandsektoren viser, at det er en tung administrativ byrde som ikke behøver at gøre varmeprisen billigere. Vi håber på en benchmarkingordning uden for meget bureaukrati. 5. Afgiftsanalysen Afgiftsanalyse, som blev bestilt i forbindelse med energiforliget i 2012, men som siden er blevet udskudt flere gange, blandt andet under den tidligere regering. Energi-, forsynings- og klimaministeren lover at lægge størstedelen af den længe ventede afgiftsanalyse på bordet i 1. kvartal 2016. Et vigtigt delresultat vil dog mangle: En analyse af PSO-afgiften. Den nuværende igangsatte afgiftsanalyse er afgørende for, hvad vi vil investere i og derfor afgørende for, om vi vil udvide solparken. Fremtiden for Brædstrup fjernvarme Bestyrelsen i Brædstrup Fjernvarme har i 2015 brugt tid på at analysere de muligheder Brædstrup Fjernvarme har for at komme af med naturgassen. Specielt undersøgelse vedr. fælles transmissionsledning til Østbirk Fjernvarme og Horsens Kommune Strategisk Energiplan er stadig i fokus og omtales derfor igen. 3

Undersøgelse vedr. fælles transmissionsledning til Østbirk Fjernvarme. Brædstrup Fjernvarmes varmeproduktion er, som omtalt i dag, fordelt på en del forskellige produktionsenheder. Østbirk Varmeværks produktion er baseret på en flis kedel med en oliekedel som reservelast. Kapaciteten på flis kedlen i Østbirk udnyttes i dag ikke fuldt ud. Samtidig er der plads til et større solvarmeanlæg i Brædstrup, men der er i dag ikke nok forbrug om sommeren til en udvidelse af anlægget. Ved at lave en transmissionsledning til Østbirk Fjernvarme kan det lade sig gøre at bytte billig flis varme med solvarme fra Brædstrup. Man kunne også i samme forbindelse forsyne Nim og Vestbirk med fjernvarme. Der er derfor lavet en analyse for at belyse de økonomiske- og energimæssige konsekvenser for en sammenkobling af værkerne via en transmissionsledning. Beregninger viser en positiv selskabsøkonomi i de beregnede scenarier med forholdsvis lave tilbagebetalingstider, samt positive nettobesparelser. Desværre er samfundsøkonomien negativ, og projekterne kan derfor ikke godkendes gennem et projektforslag. Grundet den store investering og fortrængning af motorproduktion er det svært at få positiv samfundsøkonomi i en transmissionsledning. Hvis det lykkes at få etableret en transmissionsledning til Østbirk Fjernvarme kan vi sænke prisen overfor forbrugerne med ca. 1.000 kr., så vi vil prøve på at få ændret rammerne for de samfundsøkonomiske beregninger af politisk vej, men det bliver nok desværre meget svært. Horsens Kommune Strategisk Energiplan Horsens Kommune har planer om at konvertere den nordlige del af byen i Brædstrup, som i dag er individuelle naturgasområder. Horsens Kommune har i 2013 udarbejdet en strategisk energiplan, med det udgangspunkt, at Danmark i 2050 er 100% forsynet med vedvarende energi. Resultatet af arbejdet er en samlet tidsplan for konvertering, samt etablering af transmissionsledninger - alt med foreslået tidssætning i forhold til at nå konvertering af alt senest 2035. Brædstrup Fjernvarme har 2 områder tilbage, som vi skal have konverteret til fjernvarme. Etape 1 er konvertering af et erhvervsområde, som vi pt. er i gang med at analysere på, og etape 2 er konvertering af et boligområde, som desværre udviser dårlig selskabsøkonomi. Etape 1 er konvertering af erhvervsområdet. I Brædstrup er en udbygning af fjernvarmenettet den oplagte og mest fleksible løsning, når energiplanen skal føres ud i livet. Derfor er Horsens Kommune og Brædstrup Fjernvarme i fællesskab på vej med et forslag om varmeforsyning for erhvervsområdet. Der er i området i dag 15 virksomheder, der ønskes konverteret til fjernvarme fra individuel naturgasforsyning. Vi er i øjeblikket ved at besøge disse virksomheder for at finde ud af, om det er rentabelt at lave projektet. Hvis analysen af projektet falder positivt ud, skal det i høring, hvor I har mulighed for at komme med kommentarer og forslag. Herefter tager vi stilling til de kommentarer, vi har modtaget, inden byrådet kan godkende det endelige projekt. Etape 2 er konvertering af boligområdet omkring Galgehøj. Sammenlignes den årlige varmeudgift for de nuværende parceller i den nordlige del af Brædstrup med varmeudgiften for fjernvarme, er fjernvarme en billigere opvarmningsform. Der er således god økonomi for forbrugerne, men desværre dårlig økonomi for Brædstrup Fjernvarme. 4

Af beregningerne for selskabsøkonomien for Brædstrup Fjernvarme fremgår det desværre, at konverteringer af de 24 eksisterende parceller ikke balancerer, da økonomien udviser et underskud. Men det kan ændre sig nu, da Horsens Kommune netop har solgt grundene på Fredsbovej og Galgehøj betinget til et typehusfirma. Typehusfirmaet skal over de næste ni måneder lave en markedsundersøgelse for at finde ud af, hvilke type boliger der kan sælges og være i området. Brædstrup Fjernvarme vil i nærmeste fremtid tage kontakt til dette typehusfirma for at høre om interessen for fjernvarme. Brædstrup Fjernvarme vil gerne forsyne området, men under forudsætning af, at regnestykket balancerer for fjernvarmen og de øvrige forbrugere i Brædstrup holdes skadesløse. Brædstrup Fjernvarme vil løbende være opmærksom på udviklingen i konverteringsområdet. Skulle der blive bygget på udstykningerne, er det op til forbrugerne at henvende sig til Brædstrup Fjernvarme for at få udleveret et gratis foringsrør, så man er forberedt til fjernvarme. Brædstrup Fjernvarmes udviklingsprojekter CHPCOM Brædstrup Fjernvarme har i 2013 til 2016 deltaget i et udviklingsprojekt, som hedder CHPCOM. Formålet med CHPCOM projektet består i, at alle relevante interessenter fra det danske el-system, i fællesskab skal udvikle, afprøve og forretningsudvikle en harmoniseret og fremtidssikret datakommunikationsplatform for de decentrale kraftvarmeværker. Der er skabt et optimalt partnerskab med deltagelse af systemansvar (Energinet.dk), Branchen for distributions- og balanceansvarlige (Dansk Energi), Branchen for kraftvarmeværker (FDKV, DF). Der vil blive udviklet et referencesystem, som i første fase skal testes og afprøves hos Brædstrup Fjernvarme. Det forventes, at resultaterne fra CHPCOM vil få en betydelig og vedvarende indflydelse på kraftvarmeværkernes muligheder for at indgå i fremtidens intelligente el-system og levering af systemydelser. Brædstrup Fjernvarme vil med deltagelse forsøge at optimere konkurrenceevnen i fremtiden for de store motoranlæg, der både producerer varme og elektricitet. Projekt kan stadig følges på www.chpcom.dk EUDP projektet Store varmelager i Danmark Når der er behov for at gemme varmen fra sommer til vinter, er det nødvendigt med et sæsonvarmelager. Det nye element i Brædstrup Sol-Park-konceptet er borehulslageret, som repræsenterer en helt ny teknologi inden for sæsonlagre i Danmark. Brædstrup Fjernvarme deltager i et EUDP projekt, som hedder store varmelager i Danmark. Hovedaktiviteterne i EUDP projektet for Brædstrup er, at SOLITES skal analysere overvågningsresultaterne i projektperioden 2014, 2015, 2016 og 2017 samt, at Brædstrup Fjernvarme skal opbygge en hjemmeside, som hedder varmelager.dk som Brædstrup Fjernvarme i tidernes morgen også har opbygget solvarme.dk Erfaringer fra de kommende års drift vil blive spændende at følge. Hvis pilotprojektet, efter en vis driftsperiode, viser sig teknisk og økonomisk attraktiv, er bestyrelsen indstillet på at vurdere mulighederne for en endelig udbygning med solvarme op til ca. 50 % varmedækning. Dette vil medføre installation af i alt ca. 50.000 m2 solvarme samt en udbygning af borehulslageret, hvor 190.000 m3 jord opvarmes med ca. 500 stk. borehuller. 5

EUDP projektet Energilagrings-potentialet i DK. I forlængelse af EUDP projektet Store varmelager i Danmark, hvor vi får analyseret driftsdata, er vi så heldige, at vi også er blevet godkendt til et EUDP projektet, som hedder Energilagringspotentialet i DK Med udgangspunkt i de data, der er opsamlet i EUDP projektet Store varmelager i Danmark, vil der blive modelleret og testet med henblik på at opnå en optimal opskalering af nuværende borehulslager. Dvs. opskalering fra pilot til stor skala solvarmelager. Brædstrup Fjernvarme vil således få analyseret forskellige konfigurationer af BTE'er og PTES anlæg og få et økonomisk overblik, så bestyrelsen kan vælge, om man vil udvide solparken. Formanden udtaler: Med de nye anlæg, den store produktions- og varmelagerkapacitet og de veludbyggede røranlæg står Brædstrup Fjernvarme rigtig godt rustet til at møde fremtiden. Med den relativt store andel af vedvarende energi, baseret på solvarme og de forskelligartede produktionsteknologier, har Brædstrup Fjernvarme gjort sig mindre sårbar for stigninger i prisen på naturgas og for den sags skyld andre brændselsteknologier. Brædstrup Fjernvarme ser store muligheder ved øget samarbejde med andre i branchen. I de senere år har flere vandværker vist interesse for vores administrationspakke, der indeholder al forbrugeradministration, regningsbetaling og løbende bogføring. Aftalerne med vandværkerne betyder naturligvis, at vi får en forbedret udnyttelse af vores dygtige medarbejdere, og at der kan skabes en omkostningsfordeling på en række områder. Det er her vigtigt at påpege, at de omtalte aftaler kun er gode, når de er til fordel for alle parter. Vi har i år fået Nim vandværk som ny kunde. Brædstrup Fjernvarme har indenfor fjernvarmesektoren et meget tæt samarbejde med flere kraftvarmeværker og vil også i fremtiden søge øget samarbejde med andre i branchen. Vi vil undersøge, om vi kan skabe en billigere varme igennem Østjysk Fjernvarme, eller måske igennem Fjernvarmens Motorveje. Det er noget af det, der bliver spændende at afdække i fremtiden. Brædstrup Fjernvarme har i lighed med tidligere år været med i en del udviklingsprojekter. Her kan vi nævne demonstrationsprojektet med varmepumper. Vi har også været med i CHPCOM og et opfølgningsprogram for store varmelagre i Danmark. Brædstrup Fjernvarme har i 2016 lanceret en ny hjemmeside, som jeg håber, I vil få fornøjelse af. Til slut skal der fra bestyrelsens side lyde en stor tak til personalet for den indsats og bistand, der er ydet igennem året. På bestyrelsens vegne Jørgen Korshøj 6