HAM 5318 Petersborg, Uge sogn, Lundtoft herred, tidl. Aabenraa amt. Sted nr. 22.01.10. Sb.nr. 95.

HAM 5318 Petersborg, Uge sogn, Lundtoft herred, tidl. Aabenraa amt. Sted nr. 22.01.10. Sb.nr. 95. Arkæologisk forundersøgelse af et delareal i forbindelse med råstofindvinding ved Hærvejen, syd for Urnehoved. Ved forundersøgelsen fandtes nogle firstolpeanlæg fra jernalderen samt enskibede huse fra højmiddelalderen. Nr.327

Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 3-4 Øvrige data... 4 Målesystem... 4 Udgravningsmetode... 4-5 Forundersøgelsens resultater... 5-9 Katalog og lister... 10 - Anlægssliste... 10 - Fundliste... 11 - Tegningsliste... 12 - Fotoliste... 13 Bilag... 14 Stolpehulsskema... 14-17 Abstract Ved forundersøgelsen i forbindelse med råstofindvinding og forlægning af transportvej ved Olmersvold NØ for Tinglev fandtes både firstolpeanlæg fra jernalderen og enskibede huse fra middelalderen. De enskibede huse dateres på baggund af hustypologi og fund af keramik til højmiddelalderen (ca. 1250). 2013 Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Anvendte forkortelser i teksten A 1:Anlægsnummer. Tal angivet med A foran refererer til et anlægsnummer et stolpehul, en grube etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (TO-nummer) man kan genfinde anlægget på. G 1: Gruppenummer. Tal angivet med G foran referer til et gruppenummer, f.eks. en gård med flere konstruktioner. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type gruppe det drejer sig om, og hvilke konstruktioner der indgår i gruppen. K 1: Konstruktionsnummer. Tal angivet med K foran referer til et konstruktionsnummer et hus, en staklade, et hegn etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type konstruktion det drejer sig om, og hvilke anlæg der indgår i konstruktionen. x 1: Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i fundnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO-1: Tegningsnummer. Det efterfølgende tal angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

Undersøgelsens forhistorie Bedsted-Lø Grusværk ønskede at indrage matr. 208 Uge og 253 Røllum til råstofindvinding samt anlægge en ny 8 m bred adgangsvej til grusgraven. Museum Sønderjylland foretog i den forbindelse en arkivalsk kontrol af arealet. Inden for området er der registreret to væsentlige fortidsminder. I den nordlige del af området er der således fundet 3-4 lerkar og en urne (sb. 16 og 50, Uge sogn). Omkring området er der også registreret flere væsentlige fortidsminder i forbindelse med forskellige anlæg. Umiddelbart vest for området løber således Oksevejen. I det vejforløb er der flere steder registreret brolægninger (sb. 81 og 82, Uge sogn). Vest for området løber desuden Olgerdiget, der er et forsvarsanlæg fra jernalderen (sb. 36, 55 og 87, Uge sogn). Desuden ved vi af erfaring, at områdets topografi med forholdsvis højtliggende arealer tæt ved vandløb har været foretrukket til placering af bebyggelser i forhistorisk tid. Dele af de pågældende matrikler støder op til Oksevejen. Museet vurderede derfor, at der ville være risiko for at finde jordfaste fortidsminder inden for grusindvindingsområdet, som var beskyttet af museumslovens 27. Museet anbefalede i den forbindelse, at området blev forundersøgt før byggemodning. Bedsted Lø Grusværk bestilte efterfølgende en frivillig forundersøgelse af planområdet. Administrative data Arkæologisk forundersøgelse i henhold til museumsloven 27 i forbindelse med råstofindvinding ved Olmersvold og Petersborg. Oprindeligt administrativt sagsnummer og navn: 11/3581 Matrikel 208 uge og 253 Røllum, Olmersvold. Bygherre: Bedsted-Lø Grusværk, Stenagervej 9, 6230 Rødekro Bygherres kontaktperson: Bjarne Overgård, Bjarne@grus.dk Sagens opståen: Budget for forundersøgelse Beløb: 793.569,38 Kr. Godkendt af KUAS d. 3/1-2012 Delregnskab for forundersøgelse af matr. 208 Uge, mfl., etape 1. Beløb: 75.693,53 Kr. Godkendt af KUAS d. 19/7-2013. Den øvrige sagsbehandling blev foretaget af museumsinspektør Per Ethelberg og Hans Christian H. Andersen, Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Topografi, terræn og undergrund Råstofindvindingsområdet er placeret NØ for Tinglev by og ligger på Tinglev hedeslette. 3

Tinglev Kirke ligger lidt vest for byens centrum og består af en romansk bygning fra højmiddelalderen, rejst af rå kamp. Øst for Tinglev forløber Hærvejen ved Uge, hvor der vel har været en stikvej til Almstrup og Tinglev. Råstofindvindingsområdet støder op til Oksevejen, der var landets hovedfærdselsåre og forbandt Danmark med det øvrige Europa. Det sønderjyske landsting Urnehoved har formentlig ligget i nærheden, dvs. nordøst for Bolderslev. Det nævnes 1074 ved Svend Estridsens død i den nærliggende kongsgård Søderup. Den sønderjyske uradelsslægt Urne var iøvrigt tillknyttet egnen i 11- og 1200-tallet og er dermed samtidig med landbebyggelsen ved Petersborg. Målesystem Alle søgegrøfter og anlæg er indmålt med en robot station, af mærket Trimble S6 GNSS og indmålt i projektion UTM zone 32 ED 50. Øvrige data Udgravningsstartdato: 11/3, 9/4 og 11/4 2013. Udgravningsleder: Mag. art. Lisbeth Christensen med skiftende deltagelse af udgravningsassistenterne Danny Olsson, HC Petersen og Leif Christensen. Der var tidligere foretaget forundersøgelser på stedet under ledelse af Frauke Witte og Anders Hartvig. Entrepenør: Gravemaskine fra Bedsted-Lø Grusværk. Alle lister er skrevet ind i MUD hovedsageligt af Lisbeth Christensen. Udgravningsmetode Jævnfør aftale med Bedsted Lø Grusværk skulle der trækkes et par søgegrøfter i forbindelse med en åomlægning og dernæst et par grøfter langs Hærvejen, hvor grusværket skulle have en ny adgangsvej. En transportvej inden for en 20 m bred støjvold. Arbejdsbredden i tilknytning til vejen var på 50 m. Arbejdsbredden i forbindelse med det nye åløb var på 6-8 m. Prøvegravningerne blev foretaget i flere omgange og af forskellige personer, hvilket besværliggjorde forundersøgelsesarbejdet. Desuden blev prøvegravningerne i en periode stoppet pga. sne og frost. Muldlaget havde en tykkelse på ca. 30 cm og undergrunden bestod af gult, gruset undergrundssand. Der blev først lagt to søgegrøfter parallelt med den nuværende å, længst mod øst. Eftersom gravemaskinen havde en smal skovl blev grøfterne lagt i en afstand af 15 m. Dernæst blev der trukket en søgegrøft tværs ned mod Hærvejen i forbindelse med det planlagte nye åløb. Til slut blev der lagt fire søgegrøfter langs med Hærvejen i en afstand af 15 m. Den vestligste søgegrøft lå ca. 30 m fra Hærvejen, idet der er en fredningszone i forbindelse med Hærvejen. Mulden blev afrømmet i en bredde af ca. 2 meter med gravemaskine og den afrømmede flade blev fladeskovlet. Eftersom der var mange stolpehuller i felt 3A og tiden knap, lykkedes det ikke at få registreret samtlige stolper på oversigtsplanen. Der blev foretaget udvidelser af søgegrøfterne til regulære felter de 3 steder, hvor man var stødt på stolpehuller. Formålet var at konstatere, om der lå huse de pågældende steder. Felterne havde en størrelse på max. 10 x 15 m. Udvalgte gruber og tagbærende stolpehuller i udgravningsfeltet blev snittet med skovl. Søgegrøfter, snit og anlæg blev til slut indmålt med totalstation. Stolpehullerne blev registreret i M 1:20 på stolpehulsskema. 4

Udgravningsfelterne 1-3 ved Petersborg. Undersøgelsens resultater Ved forundersøgelsen af delområdet af det 6-8 ha store areal ved Olmersvold, som skulle inddrages til råstofindvinding, fandtes bebyggelsesspor i form af et par firstolpeanlæg, muligvis fra ældre jernalder. I forbindelse med adgangsvejen, parallelt med Hærvejen fremkom nogle gårdsanlæg fra højmiddelalderen. Feltudvidelser sydøst for gården Olmersvold Sydøst for gården Olmersvold er der foretaget to udvidelser af søgegrøfterne. I hver udvidelse er der påvist et 4-stolpeanlæg. Anlægget mod vest er rektangulært, nord/syd orienteret og måler 1,67 x 2,46 m. I omrids svarer det til et modul til et jernalderhus, men forundersøgelsen har godtgjort, at der hverken øst eller vest for 4- stolpeanlægget findes stolpehuller som kan indgå en mere kompleks konstruktion. Anlægget mod øst er mere kvadratisk og nærmest øst/vest orienteret, idet det måler 1,91 x 1,70 m. Også her har forundersøgelsen vist, at der hverken findes stolpehuller øst eller vest for konstruktionen, som kan indgå i en mere kompleks konstruktion. Området omkring de to 4-stolpeanlæg skal ikke undersøges yderligere, da der ikke er tale om væsentlige fortidsminder, som er beskyttet af museumslovens 27. 5

De middelalderlige gårdsanlæg fandtes indenfor de tre udgravningsfelter langs med Hærvejen. Felt 1: Feltet er på 3.400 m2. Her er der påvist spor efter mindst 2 hovedhuse fra den tidlige middelalder. Det ene hus er mindst 17,5 m langt. Bredden tiltager fra vest (6,12 m ) mod øst (6,52 m) målt fra udskud til udskud. Huset er øjensynligt trapez-formet, men endnu er den østlige afslutning ikke med sikkerhed dokumenteret. Huset er enskibet med partielle udskud mod nord og syd i både øst- og vestenden. Der er afdækket spor efter mindst 6 fag. Fagbredden varierer fra 1,96 m til 2,25 m, mens bredden af udskuddene ligger på 1,2 m 1,3 m. Bredden af hovedhuset varierer fra 3,67 m mod vest til 4,32 m mod øst. En af de nordlige vægstolper blev undersøgt og den var 63 cm bred i snit og 60 cm dyb. Huset må derfor betragtes som særdeles velbevaret. Mod øst findes en større grube i den nordlige væglinie. Heri er fundet gråbrændt keramik, som dateres til midten af 1200-tallet, samt fragmenter af basaltlava, som må stamme fra importerede kværnsten. Gruben er øjensynlig yngre end huset, idet en af de tagbærende vægstolper er bortgravet af gruben. Delvist liggende ind over huset er påvist endnu et øst/vest orienteret, enskibet hus med udskud mod nord. Kun den nordlige er påvist. Den er let buet og med fuldt udskud. Hovedhuset har været mere end 4,2 m bredt. Med udskud er bredden 5,42 m. Udskuddet er sat i en afstand af 1,1 m til 1,15 m fra nordvæggen. Huset har været mindst 11 m langt og haft mindst 4 fag. Huset er ikke med sikkerhed afgrænset, hverken mod vest eller mod øst. Fagbredden varierer fra 2,01 m til 3,27 m. De buede vægge og den større fagbredde tyder på, at huset er ældre end det ovenfor beskrevne. De to huse repræsenterer to faser af samme hus, som derfor må være opført i 1100-tallet. 6

Felt 2: Feltet er på 2,200 m2. Mod syd er der afdækket to fag af et øst/vest orienteret hovedhus, som skal dateres til højmiddelalderen (efter 1250). Væggene er rette og der er intet udskud. Huset er mindst 5,5 m langt og 4,85 m bredt. Fagbredden varierere fra 2,27 m til 3,18 m. Huset er afgrænset mod øst, men ikke mod vest. En af vægstolperne blev snittet. Den var 45 cm bred i snit og 16 cm dyb. I den nordlige del af feltet er afdækket et firstolpeanlæg fra middelalderen eller et modul til et hus fra ældre - romersk jernaler. Der er ikke afdækket nok til at afklare dette spørgsmål. Konstuktionen måler 2,1 x 2,65 m, hvilket svarer til et modul i et Osterrönfeld-hus af samme slags, som er udgravet ved Johannesminde omkring 2 km vest herfor. Imod tolkningen som 4-stolpeanlæg taler det rektangulære omrids, som stolperne var sat i. Et af stolpehullerne blev snittet og det var 50 cm bredt i snit og 35 cm dybt. For tolkningen som 4- stolpeanlæg taler, at der i en feltudvidelse sydøst for gården Olmersvold blev fundet lignende 4-stolpeanlæg. Her er der afdækket så meget, at konstuktionen ikke kan stamme fra et jernalderhus. 7

Felt 3: Felt 3 er på 2650 m2. Her er der fundet spor efter to øst/vest orienterede, enskibede huse. Ingen af husene er afgrænsede, hverken mod øst eller mod vest. Det ene er mindst 17 m langt og med delvist udskud mod nord. Uden udskud er bredden 5,82 m og med udskud 7,08 m. Der er påvist spor efter mindst 6 fag med stærkt varierende fagbredde (fra 1,61 m til 2,4 m.). I fag 5 findes en nordvendt indgang. Den giver sig til kende ved, at stolperne her er sat usædvanlig tæt på hinanden (1,0 ). En af vægstolperne blev snittet. Den er 50 cm bred i snit og 34 cm dyb. De andet hus ligger delvis ind over huset, som er beskrevet ovenfor. Der er dog ingen stratigrafiske iattagelser mellem de to huse ud over, at de ikke kan have eksisteret samtidig. Huset har været mindst 11 m langt og 4,7 m bredt. Mod nord er der registreret 3 fag med en nogenlunde ensartet fagbredde på 3,25 m til 4 m. Der er næppe tale om to faser af det samme hus, da det kun er det ene, som har udskud. 8

De påviste bebyggelsesspor fra middelalderen er så betydningsfulde, at de vil kunne bidrage med væsentlig ny viden, dels om middelalderens byggeskik og dels om bebyggelsesmønstret omkring Hærvejen. Der er tale om spredtliggende gårde, som ikke indgår i en kendt landsbystruktur. De må betragtes som en form for satelitgårde, der ligger i periferien af et landsbyfællesskab. Dette fællesskab må være middelalderens Uge. Spørgsmålet er, om disse enkeltgårde repræsenterer en begyndende udflytning fra den samtidige landsby eller om de bevidst er opført som enkeltgårde uden for landsbyen, fordi ejeren har haft en bestemt status. Normalt er udskudshusene i den tidlige middelalder knyttet til familier med højere social status end gennemsnittet. I forhold til andre kendte gårde med udskudshuse er de påviste udskudshuse usædvanligt smalle, ligesom det er første gang vi har påvist et trapezformet udskudshus. Undersøgelsen skal derfor dokumentere, at der virkelig er tale om enkelt liggende gårde, ligesom der skal indsamles materiale til såvel datering som andre naturvidenskabelige undersøgelser. Endelig skal undersøgelsen bidrage til at belyse en række nye konstruktionsmæssige detaljer i den tidlige middelalders byggeskik. Haderslev, dato: 20/7 2014 Arkæolog, Mag.art. Lisbeth Christensen 9

Katalog og lister Anlægsbeskrivelse Se stolpehulsskema vedr. beskrivelse af stolpehullerne A2-A10. Anlægsliste A1: Stolpehul A2: Stolpehul A3: Tvivlsomt stolpehul A4: Stolpehul A5: Stolpehul A6: Stolpehul A7: Kogestensgrube A8: Tagbærende stolpehul A9: Kogestensgrube A10: Kogestensgrube A11: Affaldsgrube A12: Tagbærende stolpehul A13: Tagbærende stolpehul A14: Grube fra førromersk jernalder per. II. A15: Stolpehul A16: Tagbærende stolpehul med stenpakning A17: Tagbærende stolpehul i staklade A18: Affaldsgrube 10

Fundliste Nr. Materiale Objekt 1 ler Side- og randskår fra grube A14. Datering: Førromersk jernalder, per. II. 2 ler Løsfund af halvkuglekar fra søgegrøftudvidelsen ved A10 og A14. 3 ler Løsfund af halvkuglekar fra søgegrøftudvidelsen ved A5A6. 4 ler Brændt ler fra tagbærende stolpe A16. 5 ler Fragment af randskår fra overfladen af grube A18. 6 basalt Basaltfragmenter fra overfladen af grube A18. 11

Tegningsliste Nr. Målestok: Objekt 1 1: 2500 Oversigtsplan med de to undersøgelsesområder. 2 1:500 Oversigtsplan over feltudvidelserne øst for gården Olmersvold. 3 1:500 Oversigtsplan over felterne 1-3. 12

Fotoliste 13

Petersborg Arkæologi Haderslev Uge sogn, sb 95 Lisbeth Christensen, 2013 14 HAM 5318 Forundersøgelsesrapport