Helligdommen Oktober November December 2013 BIBEL STUDIUM ISSN 1398-2826 ISBN 978 87 7532 552 8
1. 4. KVARTAL 2007 2013 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 4. kvartal Forfatter Helligdommen Martin Pröbstle SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK 2013 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN 978 87 7532 552 8 ISSN 1603-6905
ORIGINAL UDGIVER Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen LAYOUT Birgitte Bohsen, Bente Skov-Hansen OVERSÆTTELSE Marit Birch Petersen KORREKTUR Elsebeth Daugaard TRYK Strandbygaard Grafisk
INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL 4. KVARTAL... 6 Fokus på missionen... 8 5. oktober 12. oktober 19. oktober 26. oktober 2. november 9. november 16. november 23. november 30. november 7. december 14. december 21. december 28. december 1. Den himmelske helligdom... 10 2. Himlen på jorden... 20 3. Ofringer... 30 4. Lærdomme fra helligdommen... 40 5. Forsoning: Renselsesoffer... 50 6. Forsoningsdagen... 60 7. Kristus, vores offer... 70 8. Kristus, vores præst... 80 9. Dommen før Jesu genkomst... 90 10. Den eskatologiske forsoningsdag... 100 11. Vores profetiske budskab... 110 12. Den kosmiske strid over Guds karakter... 120 13. Praktiske lærdomme fra helligdommen... 130 3
4. KVARTAL 2013 HELLIGDOMMEN Det altafgørende er vel korset? Specielt i påsken bliver vi mindet om, at Jesus død og opstandelse er hovedfokus for den kristne kirke i denne verden. Men som adventister fejrer vi ikke kun at Jesus kom ud af graven, fordi hvorfor kom han ud af graven? Hvorfor var han som menneske i stand til at sejre over døden? Han er vores skaber, og oprindeligt blev vi skabt til at leve i en tæt relation med ham. Den første helligdom på denne jord var Edens Have, men efter syndefaldet blev vores forhold brudt, og vi har siden levet delvist adskilt fra Gud. Tabernaklet og senere templet bliver billeder af, hvilket forhold Gud stadig ønsker at have med os mennesker. Han ønsker ikke at være på afstand, men at være tæt på. De daglige ofringer mindende israelitterne om, hvorfor dette ikke var muligt på nuværende tidspunkt. Hver eneste gang et lam blev slået ihjel, blev budskabet forkyndt Én skal dø, for at jeg kan leve. Så hvad er budskabet i dag i den himmelske helligdom? Én er død, så jeg kan leve! Vi kan ikke adskille helligdommen og korset, og budskabet i helligdommen er ikke blevet mindre efter korset. Vi venter stadig på genoprettelsen af denne jord. Gud kalder på sine børn. Verden er ved at blive oplyst, og når alle har taget stilling, kommer han igen. Har du tænkt over, hvorfor der ikke er en helligdom på den nye jord? Fordi nu er Guds bolig hos menneskene (Åb 21,3). Det fortæller mig også, at så længe vi lever midlertidigt adskilt fra Gud så længe ondskaben eksisterer er der behov for en helligdom. Vi lever ikke i ørkenen, hvor vi kan kigge ud af teltet og se skystøtten. Men vi kan vende blikket mod himlen, hvor vores ypperstepræst i dag går i forbøn for os i den himmelske helligdom! Thomas Rasmussen Afdelingsleder for sabbatsskolen 4
INDLEDNING FRELSEN FREMSTILLET I BILLEDFORM Da Gud oprettede helligdommen på jorden, benyttede han den som et undervisningsværktøj. Jødernes helligdom og begivenhderne, der fandt sted i den, gav en fremstilling af vigtige sandheder om forsoning, om Guds karakter og om den endelige løsning på syndens problem. Helligdommen var en illustration, som skulle hjælpe os til at forstå Jesus som vores offer og ypperstepræst. Da Johannes Døberen sagde til sine disciple, at Jesus var Guds lam, som bærer verdens synd (Joh 1,29.36), forstod de, hvad Johannes mente, fordi de havde en forståelse af helligdomstjenesten. Hebræerbrevet forudsætter et kendskab til det gamle Israels præstedømme, så de oprindelige læsere af brevet kunne forstå, hvad Jesus gjorde for dem i himlen. Udtryk fra helligdommen blev også benyttet for at lære dem sandheder, der havde med kristen levevis at gøre. Kort sagt blev kendskab til helligdommen og dens tjeneste et grundlag for det nye budskab om frelse i Kristus. Men ned igennem den kristne tidsalder blev helligdommens budskab stort set glemt. Det var først midt i det nittende århundrede, at der igen blev lagt vægt på helligdommen. Emnet helligdommen var den nøgle, der løste mysteriet omkring skuffelsen i 1844. Den gav indblik i et komplet system af sammenhængende og harmoniske sandheder, der viste, at Guds hånd havde ledet den store adventbevægelse. Den viste dem også deres pligt på dette tidspunkt, idet det kastede lys over deres (Guds folks) rolle og deres opgave. (Ellen White, The Great Controversy, s. 423). Som nøglen til et komplet system af sandheder blev helligdommen og Kristi præstegerning grundlaget for adventisternes tro, og det er den stadigvæk. Trospunktet om helligdommen er enestående for adventisterne. Det har mødt mange udfordringer, som er blevet tilbagevist gennem årene og samtidig uddybet vores forståelse af frelsen. Ellen White anbefalede, at vi gav helligdommen vores største opmærksomhed, fordi helligdommen i himlen er selve midtpunktet for Kristi tjeneste for mennesker. Den angår hvert eneste menneske, som lever på jorden. Den giver indblik i forløsningsplanen, fører os til selve afslutningen af tiden og viser os den sejrrige udgang af kampen mellem retfærdighed og synd. Det er af den største betydning, at alle sætter sig grundigt ind i disse spørgsmål. (Ellen White, The Great Controversy, s. 488). Derved kan de udvise den tro, som er helt nødvendig i denne tid, og udfylde den plads, som Gud ønsker, de skal udfylde. (Ellen White, The Great Controversy, s. 488). Helligdommen viser os, hvordan Guds hjerte er. At studere helligdommen vil bringe os nærmere den Almægtige og mere tydeligt vise os vores frelsers personlighed. Det vil drage os ind i et dybere personligt forhold til ham. Derfor vil vi i dette kvartal studere Guds helligdom, både den jordiske model og den oprindelige i himmelen. Martin Pröbstle bor i Østrig sammen med sin kone Marianne og deres to sønner Max og Jonathan. Han er professor i Det Gamle Testamente ved Schloss Bogenhofen. 5
MISSIONSBERETNING DEN TRANS-EUROPÆISKE DIVISION Fokus på Missionen Når vi indsamler penge (kollekt) i forbindelse med bibelstudiet er det for at kunne støtte udbredelsen af evangeliet i hele verden. Pengene fordeles til Adventistkirkens arbejde i hele verden, men anvendes fortrinsvis i den tredje verden, hvor de lokale kirker sjældent har mulighed for selv at finansiere det evangeliske arbejde. Hvert kvartal fokuserer vi på en del af verden. Der bliver udvalgt nogle enkeltprojekter, som på en særlig måde tilgodeses. 25% af kollekten, som indsamles den 13. sabbat hvert kvartal i adventistkirker over hele verden, anvendes til disse specifikke projekter. Missionsberetningerne her i hæftet stammer fra den region, hvor disse projekter skal gennemføres. Björgvin Ibsen, afdelingsleder kristen forvaltning DEN TRANS-EUROPÆISKE DIVISION I dette kvartal fokuserer vi på projekter i den Transeuropæiske Division (TED). Der er over tyve lande og adskillige øgrupper i dette område, og der bor mere end 200 millioner mennesker, men kun ca. 83.500 er syvende dags adventister. TED er kirkens mindste division, men dens behov er lige så store som mange af de store områder i verden Der er mange udfordringer ved at vinde sekulære, postmoderne europæere for Kristus. Mange søger personlige forhold men ikke med Gud. Restauranter og forretninger har travlt, men kirkerne er næsten tomme. Dette kvartals 13. sabbatsoffer vil være med til at støtte fem projekter i denne division. Et evangelisk center i Ohrid i Makedonien. En international kirke og evangelisk center i Athen i Grækenland. Forbedring af de kvindelige studerendes boligforhold på Newbold College i England. Produktion af bibelske 3D udstillinger flere steder i den Transeuropæiske Division, som gennem temaer fra den store strid illustrerer Guds kærlighed. Materiale til Rodegudstjeneste, en familieorienteret aktivitetsfokuseret børnegudstjeneste for familier i hele divisionen. 6
GRØNLAND Reykjavik ISLAND FINLAND NORGE SVERIGE Atlanterhavet Oslo Helsinki IRLAND Dublin STORBRITANNIEN Nordsøen DANMARK Tallinn Stockholm ESTONIEN Østersøen Riga LETLAND København LITAUEN Kaunas London FRANKRIG BELGIEN HOLLAND TYSKLAND POLEN Warsawa LUXEMBORG TJEKKOSLOVAKIET SLOVAKIA HVIDERUSLAN UKRAINE SCHWEIZ ØSTRIG SLOVENIEN UNGARN RUMÆNIEN MOLD KROATIEN Unioner PORTUGAL Kirker Grupper Medlemmer Befolkning BOSNIEN Adriatiske 103 13 3.707 9.654.000 HERCEGOVINA Baltiske 89 0 6.531 6.768.000 SERBIEN Britiske 257 42 33.878 67.560.000 MONTENEGRO SPANIEN Danske 45 1 2.527 5.681.000 ITALY MAKEDONIEN Finske 70 5 4.952 5.387.000 Hollandske 56 8 5.059 16.694.000 ALBANIEN Norske 62 2 4.555 4.952.000 GRÆKENLAND Polske 116 32 5.781 38.222.000 Svenske 36 3 2.757 9.447.000 Sydøst europæiske 210 8 7.968 16.080.000 Athen Ungarske 105 18 4.700 9.972.000 MAROKKO TUNISIEN MALTA Cypern, Græken- ALGERIET land,island 18 12 1.111 12.462.000 Middelhavet Totalt (okt. 2012) 1.167 144 83.526 202.879.000 BULGARIEN TY 7