Kvalitet og organisering af fødselshjælp er der en sammenhæng? Lillian Bondo Jordemoder, MPH, Formand for Jordemoderforeningen
JA Tak for opmærksomheden Enkelte spørgsmål?
Sundhedsstyrelsen Formålet med sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperiode er at bidrage Jl, at mor og barn får så godt et forløb som muligt. Indsatsen skal være sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende, og den skal styrke og bistå kvinden og hendes partner/familien under hele forløbet. Målet er, at denne periode gennemleves som en sammenhængende, naturlig livsproces med mulighed for personlig udvikling og tryghed.
Hvem varetager fødselshjælpen? a) Jordemoderen b) Jordemoderen/plejepersonale/læge c) Jordemoderen/obstetrikeren d) Obstetrikeren/jordemoderen e) Jordemoderen alene igen?
Andre grupper? Andre og nye grupper i fødselshjælpen? Psykomotoriske terapeuter, doulaer, coaches, mindfulness, yoga, særlige programmer med fødselsforberedelse HodneQ, Cochrane review (2011): Færre kejsersnit, mindre smertelindring, færre instrumentelle forløsninger, færre med lavt apgar score, kortere fødselsforløb samt højere Jlfredshed Bemærk i HodneQ s review: Der er tegn Jl, at den mest effekjve støqe kommer fra dem, der ikke er ansat i insjtujonen KonJnuerlig støqe er mindre effekjv i en højt medikaliseret ramme
Hvor føder kvinderne 3 procent hjemme i 1969 84 fødesteder i 1972, fra helt små Jl større 0,9 hjemme i 2001 44 fødesteder 1,4 hjemme i 2011 23 fødesteder de største med op mod 7000 fødsler
Hvad sker der under fødslerne Fra nærmest at skulle presse sig ind Til at skulle argumentere for at holde sig ude SJgning i antallet af diagnoser, og sjgning i intervenjoner. SecJo fordoblet siden 1980 men har vi dobbelt så gode resultater med gruppen af ukomplicerede gravide Jl Jden?
Centralisering FunkJonsbærende enheder 1996 Sygehusplaner op gennem 0 erne Strukturreform Supersygehuse Men behøvede fødslerne følge med? Hvis, behøvede enhederne så at være så store?
Jordemoderen i 80 erne og frem
Flere ideer I 80 erne: privat fødeklinik og hjemmefødselspraksis 90 erne: Caroline Flint Midwifery Teams and Caseloads
Hvor mange jordemødre i KJ? Jordemødrene arbejder parvis og hvert par varetager konsultajon, fødselsforberedelse, åben hus- arrangementer, fødsel og barselbesøg for omkring 120 gravide årligt Lidt variajoner over normering, opgaver, antal jordemødre, aflønning, men nogenlunde stabilt. Vejledning om Kendt Jordemoderordninger Jordemoderforeningen ønsker polijsk (foreningens strateginotat og før det ved kongresbeslutning) Kendt Jordemoderordninger i alle regioner, og i juni 2012 er der ordninger i alle regioner bortset fra Hovedstadsregionen. Derudover er det foreningens klare polijk, at det skal være frivilligt for den enkelte jordemoder at indgå i en kendt Jordemoderordning. Jordemoderforeningens hjemmeside
Kendt jordemoderordninger
Normeringer både i sygehuse, kendt jordemoder og hjem The RCM recommends a ra:o for na:onal planning (i.e. based upon expected na:onal birth rate) of 28 births:1 w.t.e. midwife for hospital births and 35:1 w.t.e. midwife to women for home births. (RCM Staffing Standards for Midwifery Services 2009)
Tilbage Jl kvaliteten Hvad findes der af vurdering af kvalitet i Danmark? NIP (RKKP), LUP, fødselsdata. RelaJvt lidt om kendt jordemoder men det er håbet, at der samles væsentligt bedre op. Hjemmefødselstal fra SSI, fødselsdata
Organisering >< Kvalitet Organiseringen påvirker kvaliteten Det påvirker også jordemoderens arbejdsmuligheder, og hendes muligheder for arbejdsglæde, for sammenhæng i arbejdsliv og familieliv og der er ikke en one size fits all Men kvaliteten påvirker også organiseringen: NIP sjller krav om konjnuitet og ro. Krav om sikker sektorovergang påvirker jordemødres arbejde med genindført fødselsforberedelse og barselbesøg
DebaQen fortsæqer Tak for opmærksomheden og god lyst Jl projekter og opsamling af dem! Lillian Bondo