REGIONAL UDVIKLINGSPLAN FOR REGION SJÆLLAND

DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI REGIONAL UDVIKLINGSPLAN FOR REGION SJÆLLAND 2008 DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER DEN TILGÆNGELIGE REGION BY OG LAND I EN SAMMENHÆNGENDE REGION DEN SUNDE REGION DEN LÆRENDE REGION

2

Den Regionale Udviklingsstrategi for Region Sjælland skridt på en lang og stræbsom vej. Fundamentet løfte hver deres del af den store udfordring, der for fremtidens handlinger og beslutninger er lagt, ligger i at fastholde Region Sjællands centrale og men heller ikke mere. Frugten af mange men- værdifulde plads på Danmarks- og verdenskortet. Alle mennesker gør sig tanker om fremtiden. Det neskers iderigdom og initiativer skal fremover kan være håbet om det gode liv i trygge rammer sikre visionerne og udvikle regionen. Verden står for sig og sine eller mere bredtfavnende visioner ikke stille Region Sjælland gør slet ikke og for bæredygtig udvikling og vækst i en fredelig verden. Den Regionale Udviklingsstrategi forsøger at rende, når konkurrencen skal tages op med både flid, sammenhold og forandringskraft bliver afgø- samle trådene og danne fundamentet for Kina og Kolding. Regionsrådet vil arbejde for at løfte hele regionen gen- fremtidens Region Sjælland. En del af Danmark præget af livskvalitet, nem forskelligartede indsatser og skaberkraft og mangfoldighed. initiativer. Region Sjælland har et fantastisk udgangspunkt. Fra det tæt- vidt forskelligt udgangspunkt og Et stort antal mennesker med befolkede og pulserende hjørne af fra alle dele af regionen har ydet Hovedstaden over Midtsjællands et bidrag til Den Regionale Udviklingsstrategi. Uden dem ingen store handelsbyer til de enestående landskaber og fritidsområder strategi, og Regionsrådet takker er regionen et centralt stykke Danmark. Sat på landkortet midt mellem tre af Euro- Sammenhold gør stærk. Det gælder også i arbej- for hver en strøtanke, idé og vision. pas førende metropoler København, Hamburg og det med at skabe en stærk region. Den Regionale Berlin og resten af landet, giver det alle muligheder for at skabe en stærk region med konkurren- kommuner, forsknings- og uddannelsesinstitutio- Udviklingsstrategi er derfor en invitation til alle ce- og tiltrækningskraft, der rækker langt udover ner, virksomheder, borgere og organisationer. En geografiske OVERORDNET og administrative STRATEGI grænser. Den Regionale Udviklingsstrategi er det første opfordring til at gribe RUP handsken REGION og SJÆLLAND danne små el- DELSTRATEGIER ler store, formelle eller uformelle netværk, der kan Kristian Ebbensgaard Formand for Regionsrådet

4

Indhold Indledning... 6 Vision for den regionale udvikling...7 Vejen til regional udvikling invitation til samarbejde... 8 Den Regionale Udviklingsstrategi... 9 Udgangspunkt for Region Sjælland... 10 Udfordringer i Region Sjælland... 16 Udviklingsperspektiver... 20 Den Sammenhængende Region... 22 Det Internationale Perspektiv... 24 Temaer...26 Den Tilgængelige Region... 26 Den Lærende Region... 30 Den Innovative Region... 32 Den Sunde Region... 34 Den Bæredygtige Region... 36 Fokus i den regionale udvikling... 39 Sammenfatning... 40 UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER»Den Regionale Udviklingsstrategi«udgives af Region Sjælland Ansvarshavende: René Lønnee Grafisk design: Karin Sander Tryk: Glumsø Bogtrykkeri Oplag: 6.000 Trykt på miljøcertificeret papir Kort: Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Ekstra eksemplarer af strategien fås hos Region Sjælland Alleen 15, 4180 Sorø tlf. 7015 5000 e-mail: regionsjaelland@regionsjaelland.dk 5

Indledning Den Regionale Udviklingsstrategi bygger på en bredtfavnende og ambitiøs vision for, hvordan alle involverede i fællesskab danner de bedste rammer for det gode liv i Region Sjælland. Strategien stræber højt med en lang række bud på, hvad der skal til for at skabe bedre vilkår for bæredygtig vækst gennem regional identitet og styrke. Alle kommuner, borgere, virksomheder og institutioner har en rolle at spille, og Region Sjælland inviterer alle til at deltage. Vi har et fælles ansvar for at udvikle vores region, og det er kun gennem samarbejde, at vi når vores mål. Region Sjælland er bygget på mangfoldighed. Der er byer i forskellige størrelser med hver deres styrker og tiltrækningskraft. Landdistrikterne, som også indeholder en række øsamfund, er varierede og rummer mange muligheder. Mange borgere forlader hver dag regionen for at arbejde eller studere, mens endnu flere finder deres beskæftigelse inden for regionens grænser. Denne mangfoldighed er vores styrke, og den skal sikres gennem samarbejde og fælles mål. Udviklingsstrategien er kommet til verden takket være en inspirerende og engageret indsats fra mange borgere med vidt forskelligt udgangspunkt, men strategien er i virkeligheden bare begyndelsen til en proces, hvor visioner for den regionale udvikling skal omsættes til konkrete projekter og handlinger. Strategien samler målene for den regionale udvikling og de store udfordringer. Det er håbet, at den kan skabe afsættet for den fremtidige udvikling af gode livsvilkår i en sammenhængende Region Sjælland, der byder på store muligheder for både borgere og erhvervsliv. 6

Vision for den regionale udvikling Regionsrådets vision er Brobyggeren Regionsrådet har vedtaget en vision for regionen: Den Regionale Udviklingsstrategi er Regionsrådets overordnede strategi for udvikling af regionen. Regionsrådet har derfor vedtaget en vision for den regionale udvikling, som lyder:»den Regionale Udviklingsstrategi skal skabe rammen for det gode liv for borgerne og gode vilkår for virksomheder og institutioner.«strategien skal sikre balance mellem den enkeltes livsvilkår og de rammer, som skal skabe vækst og kvalitet i offentlige og private virksomheder. Den skal sikre sammenhæng i udvikling af sundhed, mobilitet, læring, miljø og vækst. Visionen skal også understøtte Regionsrådets vision, Brobyggeren.»Region Sjælland vil i kraft af sin særlige placering og gennem dialog og vidensdeling skabe de bedste rammer for bæredygtig vækst og for borgernes livskvalitet.«visionen er udbygget med seks hovedmålsætninger. Heraf er der to, der i særlig grad handler om regional udvikling.»region Sjælland vil igennem et tæt samarbejde med kommunerne, borgerne og erhvervslivet stile imod: Vækst gennem et bredt kompetenceløft og øget samspil mellem uddannelses-, forsknings-, og vidensinstitutioner og virksomhederne Arbejde for en høj sammenhæng inden for regionen og udadtil ved bedre transport og kommunikationsmuligheder.«temastrategier Vækst gennem et bredt kompetenceløft og øget samspil mellem uddannelses-, forsknings-, og vidensinstitutioner og virksomhederne: mindst 85 % af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2010 mindst 50 % af de unge gennemfører en videregående uddannelse i 2015 skabe en lærende region gennem dokumenteret samarbejde mellem uddannelses-, forsknings-, og vidensinstitutioner og virksomheder om uddannelsestilbud, der tager udgangspunkt i virksomhedernes behov Arbejde for en høj sammenhæng inden for regionen og udadtil ved bedre transport- og kommunikationsmuligheder: en bro over Femern Bælt en forbedring af infrastrukturen gennem en bevidst satsning, som både region og kommuner bakker op om at hele regionen har adgang til et bredbåndsnet inden 2010 Læs mere om brobyggervisionen på regionens hjemmeside: www.regionsjaelland.dk 7

Vejen til regional udvikling invitation til samarbejde I Regionsrådets»Vision og mål for den regionale udvikling«hedder det, at dialog, samarbejde og netværk er nøgleordene i arbejdet med Den Regionale Udviklingsstrategi. Det tværgående samarbejde er derfor det bærende princip for den måde, regionen vil arbejde på for at opfylde målene i den regionale udvikling. Region Sjælland vil lægge sig i selen for at styrke samarbejdet i og omkring regionen i en tillidsfuld dialog for at sikre den nødvendige opbakning til strategien. Samtidig skal det tværgående samarbejde bidrage til faglig koordinering ved at inddrage aktører med særlig viden til at deltage i arbejdet med at udføre strategierne og opfylde målene. For at styrke sammenhængskraften i regionen, vil regionen på udvalgte områder medvirke til koordinering mellem de relevante samarbejdspartnere i kommunerne, staten, organisationer og virksomheder samt nabolande og internationale relationer. DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI REGIONAL UDVIKLINGSPLAN FOR REGION SJÆLLAND DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER DEN TILGÆNGELIGE REGION BY OG LAND I EN SAMMENHÆNGENDE REGION DEN SUNDE REGION DEN LÆRENDE REGION 2008 Lovgivning, nationale og internationale strategier og handlingsplaner danner alle en ramme for den regionale udvikling. I arbejdet for at nå målene i Den Regionale Udviklingsstrategi vil Region Sjælland basere sin indsats på tre forskellige grader af involvering: Initiativtager og primær deltager i samarbejde Aktiv samarbejdspartner Støttende samarbejdspartner OVERORDNET STRATEGI Af Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21/06/2007) fremgår det at:» 10 a, stk. 3. Den regionale udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for 1) natur og miljø, herunder rekreative formål, 2) erhverv, inkl. turisme, 3) beskæftigelse, 4) uddannelse og 5) kultur. Stk. 4. Den regionale udviklingsplan skal redegøre for 1) sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur, 2) sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner og 3) de handlinger, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på udviklingsplanen.«8 Den regionale udviklingsplan beskrives i Den Regionale Udviklingsstrategi for Region Sjælland.

Den Regionale Udviklingsstrategi DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER OM BÆREDYGTIG UDVIKLING DET INTERNATIONALE LÆRING ERHVERVSUDVIKLING REGION SJÆLLAND KOMMENDE TEMASTRATEGIER INDSATSOMRÅDER OG HANDLINGER Den Regionale Udviklingsstrategi skal give et bud på perspektiver for byernes og landdistrikternes udvikling. Strategien skal være med til at skabe bedre vilkår for borgere og erhvervsliv i regionen. Den forholder sig til en række centrale områder, herunder natur og miljø, erhverv og turisme, beskæftigelse, uddannelse samt kultur. De mange og ambitiøse målsætninger skal nås ved hjælp af en række tværgående principper, hvor det fælles ejerskab til strategien skal føre til succes: Forankring i lokale, nationale og internationale netværk Udnytte geografiske, faglige og organisatoriske tværgående samarbejder Skabe synergi mellem det traditionelle og det usædvanlige Etablere og udvikle nye samarbejdsformer og fora. Den Regionale Udviklingsstrategi gælder for fire år ad gangen. Strategien skal omsættes i handlinger, og Region Sjælland vil i samarbejde med centrale aktører formulere indsatsområder som ramme om handlingerne. DEN TILGÆNGELIGE DEN LÆRENDE TEMASTRATEGIER DEN INNOVATIVE DEN SUNDE DEN BÆREDYGTIGE BY OG LAND INTERNATIONAL Strategien er opbygget af tre dele udgangspunkt, udfordringer og udviklingsperspektiver. Der er to perspektiver: Den Sammenhængende Region (by og land) Det Internationale Perspektiv Derudover er der fem temaer: Den Tilgængelige Region Den Lærende Region Den Innovative Region Den Sunde Region Den Bæredygtige Region 9

Udgangspunkt for Region Sjælland Som nabo til Københavnsområdet og som port til resten af Europa folder Region Sjælland sig ud i en mosaik af byer og landdistrikter. Den Regionale Udviklingsstrategi tager afsæt i og drager fordel af de særlige vilkår, som den regionale geografi byder på Geografi Seks af de sytten kommuner i Region Sjælland med knap en tredjedel af regionens indbyggere ligger i Hovedstadsområdet, hvilket stiller særlige krav til sammenhæng og perspektivering ikke mindst i relation til Region Hovedstaden. Region Sjælland og Region Hovedstaden udgør i stigende grad en sammenhængende geografi med et fælles arbejds-, pendlings- og boligmarked. Denne sammenhæng rækker også til Region Skåne. Der er et udtalt behov for at sikre en mobil og tilstrækkelig arbejdsstyrke med kompetencer, der matcher arbejdsmarkedets behov. Befolkningen Der bor godt 800.000 mennesker i Region Sjælland spredt over en mangfoldig geografi. Regionen er kendetegnet ved mange mellemstore byer og naboskabet til København. En femtedel af borgerne bor i landdistrikterne. Til landdistrikterne hører også de mange øsamfund. I de mindre byer i regionen er befolkningstallet stagneret siden 1970 erne, mens de større byer i omegnen af Hovedstaden har fået flere indbyggere. Befolkningsprognosen for Region Sjælland adskiller sig ikke fra resten af landets og viser, at der bliver færre yngre og flere ældre medborgere. Jo tættere på Hovedstadsområdet, jo mere går udviklingen i retning af en yngre befolkning, mens den modsatte udvikling kan forventes for de dele af regionen, der ligger længere væk fra Hovedstadsområdet. Beskæftigelse Der er 335.000 arbejdspladser i regionen primært inden for handel og service, sundhedsvæsenet samt industrien. I forhold til landet som helhed er der i regionen forholdsvis mange industriarbejds- 10 Befolkningsprognose for Region Sjælland 200 180 160 140 120 0-6 årige 7-15 årige 16-19 årige 20-65 årige 66-80 årige 80+ årige 100 80 60 40 20 0 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 Aldersklasse 2007-2024. Indeks 2007 = 100. Kilde: Danmarks Statistik 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Land/skovbrug Beskæftigede fordelt på brancher 2006 Resten af landet Region Sjælland Industri Bygge- & anlæg Handel, hotel & rest. Transport, post & tele Finans Offentlig

Boliger 1.000 1.001-2.000 2.001-10.000 Arbejdspladser 1-500 501-5.000 5.001-15.000 15.001-38.000 Vej Jernbane Kilde: Öresundsregionens Infrastruktur og byudvikling (ÖRIB) Der er opstillet to forskellige scenarier for, hvordan byerne i Øresundsregionen kan udvikle sig. På kortet er vist det såkaldte polycentrisk scenario for 2045. Der foregår væksten både i storbyerne og i velbeliggende købstæder og bycentre og deres nærmeste opland. Der er opstillet et alternativ monocentrisk scenario, hvor væksten af arbejdspladser særligt vil være i centeret for Øresundsregionen. Den orange prik viser boliger og den blå prik viser arbejdspladser. Størrelsen af prikken viser, hvor stor væksten vil være. Udviklingsscenarier for Øresundsregionen 2045 pladser inden for kemisk- og plastindustri samt bygge- og anlægssektoren. Der er lokale forskelle i regionen. Kommunerne nærmest på Hovedstaden har mange beskæftigede inden for serviceerhverv, mens resten af regionen er præget af mange beskæftigede i industrien. Fire ud af fem arbejdspladser på Sjælland og øerne ligger i Hovedstadsområdet. En fjerdedel af arbejdsstyrken i regionen pendler hver dag til Hovedstadsområdet. Hele Danmark og dermed også Region Sjælland vil i løbet af de kommende år opleve, at en stor del af den nuværende arbejdsstyrke forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension. OVERORDNET STRATEGI TEMASTRATEGIER Dialogprojekter om forlængelse af fingerplanen Som opfølgning på Landsplanredegørelsen 2006 har Miljøministeriet nedsat en arbejdsgruppe om potentialet ved mulige forlængelser af Roskilde-fingeren mod Ringsted og/eller Holbæk. Ligeledes har Miljøministeriet nedsat en arbejdsgruppe om den fremtidige byudvikling i Køge Bugt-området. Ud over Region Sjælland deltager de relevante kommuner og Transportministeriet i grupperne. Kilde: Fingerplan 2007 s. 28 11

Infrastruktur Infrastrukturen i Region Sjælland er præget af beliggenheden mellem Hovedstaden og det øvrige Danmark og som grænseområde mellem Sverige og Tyskland. Regionen gennemskæres af tre internationale trafikkorridorer, der sammen med de øvrige veje og baner knytter regionen sammen og forbinder regionen til resten af Europa. De internationale trafikkorridorer er på både bane- og vejsiden blandt de mest trafikerede strækninger i landet og udsat for et betydeligt og stigende pres på kapaciteten. Dette pres vil stige med åbningen af Femern Bælt-forbindelsen. Den daglige pendling mellem regionen og Københavnsområdet er hovedårsagen til presset på motorvejene samt tog- og busforbindelserne. Trafikproblemerne respekterer ikke regionsgrænserne, og løsninger skal derfor findes i et samarbejde mellem regionerne, kommunerne og staten. Region Sjælland har som et led i at skabe bedre forhold for pendlerne opgraderet servicen i lokalbanerne på Sjælland. Den interne trafik og pendling i regionen vanskeliggøres af utilstrækkelige forbindelser mellem nord og syd. En forbedring af det interne trafiknet er forudsætningen for, at mobilitet og erhvervsudvikling kan bidrage til øget vækst i regionen. Globalisering Et udgangspunkt for Region Sjællands arbejde er den øgede globalisering. EU og Folketinget har vedtaget en række strategier, som påvirker mulighederne for den regionale udvikling, og derfor afspejles de blandt andet i Den Regionale Udviklingsstrategi. Ifølge Lissabon-strategien skal EU-medlemslandene gennem investeringer i uddannelse, forskning og innovation skabe nye og bedre job samt en betydelig vækst. Det skal sikre EU en position som den mest konkurrencedygtige, vidensbaserede og dynamiske region i verden om blot få år. Et vigtigt led i denne proces er at sikre, at væksten går hånd i hånd med bæredygtighed. Det er en global udfordring og beskrevet i EU s Gøteborgstrategi for bæredygtig udvikling. Regeringen har sat som mål, at Danmark skal have en stærk konkurrencekraft som beskrevet i»fremgang, fornyelse og tryghed - Strategi for Danmark i den globale økonomi«(globaliseringsstrategien). Landet skal fortsat høre til blandt de rigeste i verden og have en stærk sammenhængskraft, så Danmark stadig er et trygt samfund uden store skel. Internationalt samarbejde Region Sjælland har et mangeårigt og inspirerende internationalt samarbejde. Det gælder ikke 12 Den Regionale Udviklingsmodel Region Sjælland har udarbejdet en model, der bestræber sig på at beskrive rammen om»det gode liv«. Udgangspunktet er et analysedesign, som inddrager fokusområder som kultur, natur, tryghed m.v. Modellen skal være med til at styrke dialogen om regionens udvikling. Den regionale udviklingsmodel er bygget over fire hjørner med underindeks. I alt indgår der ca. 50 indikatorer i modellen. Modellen er udviklet af Oxford Research og kan ses i sin helhed på www.regionsjaelland. dk. Vækst Menneskelige ressourcer, innovation, iværksætteri og ny teknologi Offentlig sektor Offentlige nøgletal, beskæftigelse, sundhed og offentlige servicetilbud Region Sjælland Rammen om det gode liv Arbejde Service Bo Leve Bosætning Boligkvalitet, tryghed, natur og infrastruktur Fritid og læring Uddannelse, foreningsliv, kultur og oplevelser

mindst samarbejdet med regioner i Nordtyskland og Sydsverige. Region Sjælland deltager endvidere i STRING-samarbejdet, som skal fremme samarbejde mellem Nordtyskland, Sjælland og Skåne. Der er fokus på følgende temaer: turisme, forskning, infrastruktur/transport, regional udvikling og kultur. Region Sjælland deltager desuden i en lang række samarbejder i Øresundsregionen. Et af de vigtigste er Øresundskomiteen, som primært beskæftiger sig med tre områder: fremme af bæredygtig økonomisk vækst, fremme af det fælles arbejdsmarked samt at binde regionerne sammen. Byer og landdistrikter Region Sjælland har en varieret geografi med byer og landdistrikter, der rummer forskellige udfordringer og muligheder. I Region Sjælland findes en række mindre og mellemstore byer med forskellige potentialer. Det er vigtigt, at byerne satser på deres styrker og særlige attraktioner blandt andet med henblik på at blive attraktive bosætningsområder for borgere og virksomheder. Landdistrikterne i regionen rummer smuk natur og er samtidig inden for rækkevidde af arbejde, uddannelse og kulturoplevelser. Landdistrikterne i regionen rummer også områder, hvor landbruget fortsat er den centrale kilde til beskæftigelse Udbud af ungdoms- og voksenuddannelser i Region Sjælland og udvikling. Landdistrikterne er meget forskellige lige fra velfungerende og dynamiske til områder med fortsat affolkning. I landdistrikterne er der igennem de sidste årtier sket en stor ændring i takt med, at landbruget har forandret sig. Det har påvirket erhvervsstrukturen og bosætningen meget. Region Sjællands placering tæt på Hovedstadsområdet giver særlige OVERORDNET STRATEGI Ulighed i raske og syge leveår Syge år Raske år TEMASTRATEGIER Personer med videregående uddannelse som indekstal i forhold til landsgennemsnittet <=91 (9) 92-99 (5) 100 (0) >100 (3) Kilde: www.regionsjaelland.dk Høj uddannelse Lav uddannelse Kilde: SIF: Brønum Hansen 2005 13

forhold for regionens landdistrikter. Flere og flere vælger at bosætte sig længere fra Hovedstaden, også i landdistrikter, men arbejder, bruger kulturtilbud og uddanner sig i byerne. Uddannelsesniveauet Uddannelsesniveauet i Region Sjælland er meget forskelligt. Tendensen er, at niveauet er højest i kommunerne tættest på Hovedstadsområdet. Befolkningen har som gennemsnit et lavere uddannelsesniveau end landet som helhed. Omtrent en femtedel af de 29-årige i regionen har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. I regionen er der generelt færre, der vælger en gymnasial uddannelse, end på landsplan. Der er til gengæld flere, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Der er mange kortuddannede i visse dele af regionen. På ungdoms- og videregående uddannelser er der et stort frafald. Der er færre, der vælger en videregående uddannelse i Region Sjælland end i landet som helhed. Korte og mellemlange uddannelser udbydes i øvrigt af henholdsvis Erhvervsakademi Sjælland og University College Sjælland. Roskilde Universitetscenter (RUC) er eneste udbyder af lange videregående uddannelser i regionen. Syddansk Universitet (SDU) udbyder på nuværende tidspunkt bachelor og diplomuddannelser. Innovation i Region Sjælland Der er mange iværksættere i Region Sjælland, hvilket er positivt. Regionen har generelt gode rammer for innovation og dermed nyskabelse. Der er dog færre produkt-innovative virksomheder sammenlignet med de andre regioner. Regionen har det laveste Videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Sjælland 14 15% 10% 5% 0% Svært overvægtige i regionerne og Danmark. 1987-2005 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 1987 1994 2000 2005 Danmark 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Andel med langvarigt sygefravær, erhvervsaktive, i regionerne og Danmark. 1987-2005 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 1987 1994 2000 2005 Danmark Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

antal højtuddannede iværksættere sammenlignet med de øvrige regioner. Regionen er begunstiget af mange nye virksomheder og iværksættere, der starter op hvert år. Særligt inden for kreative områder som kultur, oplevelse og turisme sker der stor vækst. I Region Sjælland er der stadig flere virksomheder og institutioner, der arbejder med udvikling af vedvarende energiformer og reduktion af energiforbruget. Mange virksomheder anvender vindenergi og satser på forskning i vindernergi, biobrændsler, solenergi, biogas og andre alternative energikilder. Sundhed Sundhedsbegrebet er i de senere år blevet bredere. Der er ikke længere kun fokus på egentlig sygdomsbekæmpelse, men også på sundhedsfremme og forebyggelse. Der er betydelige, lokale forskelle i regionens sundhedsproblemer, og generelt set er de største problemer i den sydlige og sydvestlige del af regionen. Der er flere overvægtige i Region Sjælland end i resten af landet. Andelen er steget markant siden 1980 erne, og den gennemsnitlige levetid i regionen er lavere end i de øvrige regioner. På samme tid er der sket en markant stigning i andelen af personer i regionen, der føler sig stressede, og omfanget nærmer sig nu Hovedstadens, hvor ca. hver tiende borger føler sig stresset. Der er dog også lyspunkter. Eksempelvis er de ældre medborgeres sundhedstilstand blevet forbedret de foregående 20 år, og de ældre i regionen er særligt gode til at fastholde deres sociale netværk. Bæredygtighed og Miljø Naturen i Region Sjælland byder på store oplevelser og en enestående mangfoldighed, der spænder fra kysterne, de store søer og skove til vidtstrakte dale med åer, enge og moser. Regionen har mange attraktive fritidsområder, der også bruges af borgerne i den tæt befolkede hovedstad og af turister. Der er i den sydlige og nordvestlige del af regionen gennem mange års planlægning og udvikling udlagt store områder til sommerhuse, feriecentre m.m. To tredjedele af regionens samlede areal er i dag landbrugsjord, og der er gode betingelser for plante- og frugtavl. I regionen er der betydelige grundvandsressourcer, der ikke alene bruges i selve regionen, men også i Storkøbenhavns vandforsyning. Gennem årene er der ophobet jordforureninger, som lokalt kan true grundvand og helbred hos befolkningen. OVERORDNET STRATEGI TEMASTRATEGIER 20% 15% 10% Andel med rygsygdom i regionerne og Danmark. 1987-2005 5% 0% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 1987 1994 2000 2005 Danmark 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Afsluttet uddannelse i regionerne og Danmark 2006 Hovedstaden Grundskole 10-12 år 13+ år Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark Kilde: Statens Institut for Folkesundhed 15

Udfordringer i Region Sjælland Der tegner sig en række udfordringer, som Den Regionale Udviklingsstrategi skal medvirke til at sætte fokus på. Strategien vil blive fulgt op af en række handlinger Sammenhæng med omverdenen og tilgængelighed De store og hastigt stigende trængselsproblemer på veje og jernbaner til og fra Københavnsområdet er en markant udfordring på infrastrukturområdet. Ikke mindst er det vigtigt, at vækstpotentialet i Øresundsregionen udnyttes i samarbejde med Region Hovedstaden og Region Skåne. Derudover bliver det en vigtig opgave for regionen at bidrage til, at de store forventninger, der knytter sig til den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver realiseret. Det giver en særlig udfordring i forhold til at skabe tilgængelighed mellem regionen og omverdenen til gavn for borgere, virksomheder og øvrige institutioner i regionen. Der er også en opgave i at fremme udviklingsmulighederne ved at sikre en bedre forbindelse mellem de store købstæder i den vestlige del af regionen. Brug af højtydende digital kommunikation er en væsentlig forudsætning for deltagelse i en stadig mere globaliseret verden. Det er derfor en udfordring at sikre alle borgere og virksomheder i regionen let og billig adgang til faste og mobile bredbåndsforbindelser. Tilgængelighed og åbenhed er en forudsætning for at kunne udvikle regionen kulturelt og socialt og en betingelse for, at købstæder og landdistrikter fortsat kan præge og udvikle deres egen identitet. Udvikling af byer og landdistrikter Isoleret set er landdistrikterne måske det sted, hvor videnssamfundet har de største konsekvenser for beskæftigelse, erhvervsudvikling og bosætning. Derfor er det helt afgørende, at landdistrikterne udnytter de nye udviklingsmuligheder i et bredt perspektiv. En af de regionale udfordrin- Kollektiv trafik Individuel trafik Figurerne viser rejsetiden i tog eller bil til Hovedstaden i myldretid om morgenen. Kommunerne og Region Sjælland vil arbejde for at rejsetiden maksimalt er én time fra hovedparten af Sjælland. 16 Over 2 timer Over 1 time Under 1 time

ger er at understøtte de muligheder, der er opstået i landdistrikterne. Ligeledes er en fortsat udvikling af de større byer som selvstændige, stærke og bæredygtige centre for erhverv, bosætning og service også en udfordring i regionen. Det er vigtigt at understøtte de drivkræfter, der er for vækst og udvikling i byerne og landdistrikterne. Der skal arbejdes for, at det fortsat er attraktivt for tilflyttere og virksomheder at bosætte sig i regionen. Den Regionale Udviklingsstrategi kan medvirke til at skabe en regional identitet, som rummer både byernes og landdistrikternes særlige livsformer og oplevelser. Udvikling af internationale relationer Det internationale perspektiv medtænkes i al regionens virke. Det vil sige, at det internationale betragtes som en selvstændig strategi og også får sin berettigelse i sammenhæng med andre strategier. Udveksling af viden og erfaringer er en inspirerende kilde til at tænke i nye baner og søge anderledes løsninger. Regionsrådet fastlægger en strategi for det internationale samarbejde, som er en integreret del af Den Regionale Udviklingsstrategi. Den Regionale Udviklingsstrategi bliver dermed et redskab i udvikling og deling af viden med myndigheder og organisationer i andre lande, interessevaretagelse i samarbejde med regioner i udlandet og regionens samarbejde med EU-partnere. Livslang læring af høj kvalitet Der er en række udfordringer på uddannelsesområdet i form af at løfte kompetenceniveauet i regionen. Der er store fysiske afstande i regionen, og det giver særlige udfordringer for at sikre tilgæn- OVERORDNET STRATEGI Gennemførelsesprocenter på ungdomsuddannelser 100% 80% 60% 40% TEMASTRATEGIER Danskere Anden etnisk baggrund end dansk Gennemførelsesprocenter for henholdsvis danskere og unge med anden etnisk baggrund end dansk på ungdomsuddannelserne i Region Sjælland 20% 0% Alment gymnasium Erhvervsgymnasium Erhvervsfaglig udd. Kilde: 2005-tal fra Undervisningsministeriet 17

DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV SEKTORPLAN DEN TILGÆNGELIGE REGION BY OG LAND I EN SAMMENHÆNGENDE REGION DEN LÆRENDE REGION DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDVIKLING & STRATEGI DEN SUNDE REGION gelighed til uddannelse for alle borgere igennem hele livet. En anden stor udfordring er at mindske det store frafald på uddannelserne. Især de unge ikkeetniske danskere har det svært i uddannelsessystemet. I dele af regionen er der en større andel af borgere uden en kompetencegivende uddannelse. Det er problematisk, da virksomhederne i stadig højere grad efterspørger faglært arbejdskraft. Der er således en stor udfordring i at få opkvalificeret denne gruppe. Dette kan blandt andet ske gennem tilgængelige efter- og videreuddannelsestilbud. Udfordringen er at fastholde et uddannelsesudbud som sikrer, at de unge finder det attraktivt at tage en uddannelse. Det kan blandt andet ske gennem brug af nye læringsformer og nye pædagogiske tiltag. For at kunne tiltrække elever og studerende til regionens uddannelsesinstitutioner er det vigtigt, at uddannelsernes kvalitet og studiemiljø er i top, og at der sker en løbende uddannelsesudvikling i samarbejde med den offentlige sektor og erhvervslivet. Rammer for innovation Endnu en udfordring er at skabe grobund og rammer for at øge lysten til entreprenørskab og iderigdom i regionen. Evnen til forandring, risikovillighed og eventyrlyst er grundstenen i al nytænkning. Lysten til at skabe nyt må udvikles helt fra folkeskoleniveauet over videregående uddannelser til arbejdspladser, forskningsmiljøer og det politiske liv. Læring og formidling er vigtige redskaber i arbejdet med at fremme iværksætterkulturen og skabe innovation i virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Det kan eksempelvis ske ved at prioritere innovation og iværksætteri som væsentlige temaer i uddannelsessystemet. Turismen og kulturerhvervene er vigtige for især regionens landdistrikter, men også for byerne. Der er et stort potentiale i at styrke og udnytte dette forhold. Regionens store kyststrækning og smukke naturlandskaber rummer også en række muligheder inden for oplevelsesøkonomi. Kulturen kan i den forbindelse medvirke til at skabe sammenhængskraft i lokalområderne, ligesom udvikling og nyttiggørelse af de kreative kompetencer er en forudsætning for, at regionen fortsat har mulighed for at udvikle sit oplevelsesøkonomiske potentiale. Forbedring af sundhedstilstanden I regionen er der generelt i forhold til resten af Danmark en mindre god sundhedstilstand. Dette er en trussel både for det gode liv samt for økono- FORSLAG HØRINGSPERIODE 7. JANUAR 17. MARTS 2008 RÅSTOFPLAN FOR REGION SJÆLLAND 2008 Jordforureningsområdet -En strategi for Region Sjælland Råstofplan og Strategi for Jordforureningsområdet Region Sjælland har myndighedsopgaver inden for råstoffer og jordforurening. I den forbindelse udarbejder regionen en råstofplan og en strategi for jordforureningsområdet. Disse to dokumenter indgår ligeledes som en del af udfyldelsen af strategien for den bæredygtige region. 18

Sjællandsleden Nordsøvandreruten / North Sea Trail SJÆLLANDS ODDE - REERSØ www.sjaellandsleden.dk Som vandrer er det en særlig oplevelse at mærke terrænet under fødderne. Landskabet bliver en del af en fysisk bevægelse, hvor underlag, højdeændringer, vind og vejr bliver en del af oplevelsen. Ligesom stederne hvor der rastes, provianteres, spises og overnattes bliver en anden. Ved at bevæge sig lineært fremad venter hele tiden nye udfordringer og oplevelser. Der fås et øjebliksbillede af det lokale liv som det leves langs ruten. Signaturforklaring Information 1 Vandrerute / Wanderweg / Hiking trail Ikke afmærket / Nicht beschildert / Unmarked Lokal rute / Lokaler Wanderweg / Local trail Ikke afmærket / Nicht beschildert / Unmarked Sejlrute/ Seeweg / Seaway Etapestart / Routenbeginn / Start of stage Etapenummer / Nummer der Route / Stage number Turistkontor / Touristenbüro / Tourist office Turistinformation / Touristeninformation / Tourist information Parkering / Parkplatz / Car park Togstation / Bahnhof / Railway station Busstop / Bushaltestelle / Bus stop Bådudlejning / Bootsvermietung / Boat hire Turbåd / Ausflugsschiff / Tour boat Færge/ Fähre / Ferry Fiskevand / Angelgewässer / Fishing lake Badevand / Badegewässer / Bathing water Museum / Museum / Museum Udstilling / Ausstellung / Exhibition Udsigtspunkt / Aussichtspunkt / View point Udkigstårn / Aussichtsturm / View tower Cykeludlejning / Fahrradverleih / Bicycle hire Spisning / Verpflegung / Food Gårdbutik / Hofladen / Farm shop Købmand / Kaufmann / Grocery Cafeteria Restaurant Service / Einrichtungen / Service Drikkevand / Trinkwasser / Drinking water Bålplads / Feuerstelle / Camp fire site Lokum / WC (Plumpsklo) / Privy Toilet / WC / Toilet Handicapvenligt toilet / Behindertengerechtes WC / Disabled toilet Brusebad / Dusche / Shower Rasteplads / Rastplatz / Picnic area Tørvejrsrum / Warteraum bei Schlechtwetter / Rain shelter Sygehus / Krankenhaus / Hospital Apotek / Apotheke / Pharmacy Mønttelefon / Münztelefon / Pay phone Overnatning / Übernachtung / Accommodation Shelter / Unterstand / Shelter Teltplads / Zeltplatz / Tent site Campingplads, telt / Campingplatz, Zelt / Camp site, tent Hytteudlejning / Hüttenvermietung / Cottage hire Vandrerhjem / Jugendherberge / Youth hostel Bed & Breakfast Hotel, kro Seværdigheder / Sehenswürdigkeiten / Highlights Kirke / Kirche / Church Fortidsminde / Vorgeschichtliches Denkmal / Ancient monument Geologi / Geologie / Geology Kulturhistore / Kulturgeschichte / Heritage Botanik / Botanik / Botany Fugle / Vögel / Birds Have/park / Garten/Park / Garden/park Kunsthåndværker / Kunsthandwerker / Handicraft Tornved Turistinformation Slagelsevej 40, 4450 Jyderup Telefon (+45) 5927 7740 www.tornvedturist.dk Kalundborg Turistbureau Volden 12, 4400 Kalundborg Telefon (+45) 5951 0915 www.visitkalundborg.dk Kalundborg Turistbureau - Havnsø Havnevej 3, 4591 Føllenslev (Sommeråbent bureau under Kalundborg Turistbureau) Gørlev Turistbureau Algade 14, 4281 Gørlev - Telefon (+45) 5885 5559 www.goerlevturist.dk Planlæg din egen vandretur Du kan vælge at gå i to måneder, en uge, få dage eller måske blot en dagtur. Vandreruten er delt op i etaper på 7-15 kms længde (i få tilfælde op til 20 km). Så kan du vælge den eller de strækninger, du er interesseret i. Rundture På nogle strækninger er det muligt at lave større rundture, af op til to ugers varighed. Hvor lokale ruter eller andre ruter støder op til vandreruten kan de bruges til mindre rundture. Nogle steder giver de andre ruter gode muligheder for at vælge en alternativ vandring, evt. måske ligge over en dag og så gøre brug af en lokal rute. Der kan også være angivet ikke-skiltede ruter. Lav din egen guide På hjemmesiden www.sjaellandsleden.dk kan du finde flere oplysninger om seværdigheder, spise- og overnatningssteder, gårdbutikker, kunsthåndværkere, museer m.v. Du kan lave din egen lille guide til oplevelser ved at printe kort med angivelse af seværdighederne og de tilhørende tekster og fotos. For mange af emnerne findes links til egne hjemmesider. 3 Høve Strand - Sanddobberne 16 km Sejerø Bugt Ruten Esterhøj - Esterhøj er en gravhøj, der ligger ved landsbyen Høve, 89 m.o.h. På toppen af højen ses Genforeningsstenen, som i 1920 er opsat af lokale borgere. Stenen er til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark efter 1. Verdenskrig. Få meter nord for stenen ses en gravhøj. Her er indrettet et gravmæle for grundlæggeren af Nordisk Film, Ole Olsen. Fra Esterhøj er der udsigt over Odsherred, Sejerø Bugt og den inddæmmede Lammefjord. Fårevejle Kirke - Oprindeligt lå kirken direkte til vandet, men selv om Lammefjorden i dag er inddæmmet og udtørret, så ligger kirken fortsat smukt hævet over Nordkanalen. Kirken er opført i 1200 tallet af Fru Inge fra Riis, en landsby nord for Fårevejle. Kirken er mest kendt for, at Jarlen af Bothwell (Maria Stuarts 3. mand) er begravet her. Hans kiste står i et gravkammer. Vejrhøj - Tag en afstikker til bronzealderhøjen, Vejrhøj. Med sine 121 m.o.h. er Vejrhøj Sjællands 3. højeste punkt. Fra toppen er der udsigt over Lammefjorden, Sejerø Bugt og Storebæltskysten. I klart vejr kan Samsø også ses. Sti fører fra landsbyen Vindekilde op til Vejrhøj. Dragsholm Slot 4 Sanddobberne - Eskebjerg Vesterlyng 9 km Sejerø Bugt Ruten Vallekilde Højskole - Højskolen er grundlagt i 1865 af en af Grundtvigs diciple, Ernst Trier. Skolen har udviklet sig til en helt lille by med lærerboliger, øvelseshus, kirke, beboelsesbygninger, foredragssal m.m. Mest bemærkelsesværdig er Øvelseshuset, som er en gymnastiksal. Huset er ligesom hovedbygningen - tegnet af Martin Nyrup, der bl.a. har tegnet Københavns Rådhus. Havnsø - Indtil 1906, hvor Havnsø Havn blev anlagt, var landsbyen et fattigt udsted. Befolkningen ernærede sig ved fiskeri og landbrug. Efter havnens anlæg er der opstået såvel rutesejlads til øerne Sejerø og Nekselø samt en del mindre industri på havnen. Frem til slutningen af 70 erne var der en del større kuttere, der hørte hjemme i Havnsø. I dag er det kun mindre kuttere, der har udgangspunkt i Havnsø. Nekselø - En lille færge sejler besøgende fra Havnsø til Nekselø. Øen er fredet og kan kun besøges til fods. På øen bor der fast fire familier. To skiltede vandreruter fører besøgende rundt i den enestående natur. Undervejs kan bl.a. ses den sjældne klokkefrø. Øen har et spændende fugleliv med bl.a. klyde og strandskade. Øen rummer også sjældne planter som bakke-soløje, vild merian og bakke-jordbær. Nekselø set fra Vesterlyng gange større end Nekselø og har, i modsætning til Nekselø, anlagte veje. Det gør, at den besøgende kan komme omkring på øen med bil eller cykel. 1 Odden Færgehavn - Sonnerup Skov 20 km Sejerø Bugt Ruten Odden Færgehavn - 5 km vest for Havnebyen ligger Færgehavnen, hvorfra der sejler passager- og bilfærger til Århus og Ebeltoft på Jyllands Østkyst. Odden Fiskerihavn - Øst for røgeriet ligger Odden Fiskerihavn (Havnebyen). Havnen er anlagt i årene 1907 09. I 1920 erne og 30 erne var havnen hjemsted for storstilet tunfiskeri. Modsat mange andre, mindre havne, finder der fortsat erhvervsfiskeri sted og der landes fisk hver dag. I disse år er det især fiskeriet efter rødtunger og søtunger, der har økonomisk betydning, men enkelte fiskere går også efter jomfruhummere i det nordlige Kattegat. Ved østlige ende ses et stort anker. Det stammer fra linieskibet Prinds Christian, der i 1808 sank efter et slag med 5 engelske krigsskibe. Søslaget fandt sted ud for Odden Havn. En sti fra havnen fører op på skrænten, hvor der er opstillet en mindesten for søslaget. Odden Røgeri - På en skrænt, med flot udsigt over Kattegat, ligger Odden Røgeri. Det er meget karakteristisk med sine 3 markante, men enkle skorstene. Røgeriet er tegnet af den verdensberømte danske arkitekt, Arne Jacobsen. Rø- Odden Røgeri ophængt en smuk model af Willemoes skib, Prinds Christian. I kirkens hvælvinger findes kalkmalerier. På den vestlige del af kirkegården ses en mindesten, der er sat over graven for 3 britiske flyvere, hvis fly blev skudt ned over Sejerø Bugt i 1943. Kirken er oprindeligt fra 1300 tallet, men udvidet i flere omgange. Lumsås Mølle - Landsbyen Lumsås ligger på en højderyg, og fra den gamle vindmølle er der udsigt over hele Odden og Sejerø Bugt. Den fredede, hollandske vindmølle er fra 1837. Et meget aktivt møllelaug har restaureret møllen fuldstændig og den er helt funktionsdygtig. En dag om ugen er møllen åben for publikum og der kan købes friskmalet mel. Sonnerup Skov - Sonnerup Skov ligger helt ud til Kattegatkysten. Skoven er relativ ung, idet den er oprettet ved kongelig resolution i 1799. På grund af den meget sandede jord samt de barske vindforhold, så mislykkedes de første forsøg. Først efter opførelse af lævolde og plantning af østrigsk fyr, var der held med at få skoven i vækst. 2 Sonnerup Skov - Høve Strand 14 km Sejerø Bugt Ruten Jættestuerne ved Stenstrup - Gå fra Stenstrup Lyng mod Stenstrup. Lige i udkanten af Stenstrup ses det gamle forsamlingshus, der er opført i 1881 i en gammel nordisk byggestil. Herfra til venstre mod Lumsås. Lidt længere fremme ligger den dobbelte jættestue Troldhøjen. Der er tale om en dobbeltkamret gravhøj fra bondestenalder, ca. 3.000 år f.kr. Der er indgang til de 2 kamre, der hver er ca. 7 m dybe og 2 m høje. I de 2 kamre er fundet skeletrester fra 100 personer, heraf halvdelen børn. Gudmindrup Strand - Stranden ved Gudmindrup regnes som en af Danmarks mest børnevenlige strande, Her er klitter, fint sand og en jævn, let skrånende sandbund. Ved opgang til P plads står på venstre side en mindesten, som er opsat til minde om en redningsdåd i 1885, hvor, hvor lokale reddede en svensk sømand fra at drukne 5 Eskebjerg Vesterlyng - Jyderup 15 km Bjergstien, Jyderupstien Bjergstien - Bjergstien fører gennem et bakket område med gode udsigtspunkter, som ligger hævet over det øvrige terræn. Desuden passerer stien gennem Eskebjerg Vesterlyng. I den sydlige del af Vesterlyng findes flere vandreklitter, mens der i den nordlige del findes strandengen Tranevejle. Den minder om det jyske marsklandskab. Hele Vesterlyng er indhegnet, og inden for indhegningen går dyrene frit, som de har gjort gennem århundreder. I sommerhalvåret træffes derfor fritgående køer og heste, som udgør en vigtig del af naturplejen. 6 Jyderup - Svebølle 11 km Stenstien Højsted Overdrev Jyderupstien - I Jyderup er der også forbindelse imod syd via fortsættelsen af Jyderupstien til Tystrup Sø. Her er også overnatningsplads langs ruten. Skarresholm - På en lille holm omkranset af mose og eng lå i middelalderen en borg ved navn Skarresholm. Borgen bestod af stenhuse i flere etager omgivet af volde og grave. I 1408 købte Dronning Margrethe den 1. borgen og rev den ned som et led i kronens kamp mod adelen. I dag er små forhøjninger i landskabet de eneste synlige rester af borgen. Skarresø - Stenstien løber langs den nordlige del af Skarresø gennem et skovområde med mange forskellige nåle- og løvtræer. Skarresø har en dybde på op til fire meter. Fiskeri efter ål, gedde, skalle og brasen har gennem årene været et aktiv for søens ejere. Tillige har søen en fin bestand af sandart, som blev sat ud i 1950-erne. Fuglelivet i omådet er rigt og varieret, og her ses bl.a. grågæs og andefugle, ligesom konge-, fiske- og havørne hyppigt observeres. Bjergsted Bakker Stenrand - Stenrand er en af de største grusgrave på Sjælland. Afsmeltningen af istidens gletchertunger og store smeltevandssletter har dannet de grusaflejringer og sandaflejringer, som i dag udnyttes til kommercielle formål. Udgravningerne i området har skabt et meget specielt landskab. I skrænterne er blotlagt en række smeltevandslag fra afsmeltningen af gletcherisen. Aunsø gamle Kirke - Aunsø gamle Kirke er en ødekirke med parklignende kirkegård. Den er opført i det 13. århundrede som privat kapel til den dengang kongeligt ejede Aunsøgård. I det 14. århundrede blev bygningen sognekirke for Aunsø Sogn og fungerede som sådan indtil 1934. Den oprindelige bygning er udvidet flere gange. mi og vækst. Sygdom og manglende trivsel skaber dårlige liv, og det har konsekvenser for den enkelte og for samfundet. Derfor er det meget vigtigt, at borgernes sundhedstilstand forbedres ved at reducere overvægt og andre livsstilssygdomme. Det vil være afgørende at finde frem til, hvordan vi kan reducere de faktorer, som fører til overvægt. Fokus vil være på såvel børn og unge som på særligt udsatte samfundsgrupper. Udfordringerne inden for sundhed kalder på en bred indsats, hvor mange borgere og myndigheder bliver involveret på tværs af fagområde. Regionen vil arbejde for, at der bliver samarbejdet mere mellem alle relevante parter for at fremme et sammenhængende behandlingsforløb. Samarbejdspartnerne er blandt andet sygehuse, psykiatrien, praktiserende læger samt andre dele af social- og sundhedsområdet. Udfordringen med at skabe sundhedsmæssig kvalitet bliver i fremtiden forstærket af, at sundhedsvæsenet i endnu højere grad end i dag vil blive præget af mangel på personale til at varetage en række funktioner. af befolkning og erhverv og skabes øget forståelse for, at sociale, økonomiske og økologiske forhold går op i en højere enhed. I særlig grad er det nødvendigt at fokusere på ændringer af klimaet, da det har vidtrækkende betydning for levevilkår. Der er en fælles udfordring i at give plads til nytænkning, der kan fremme både bæredygtig bosætning og erhvervsudvikling. En sådan indsats skal ske med respekt for regionens varierede geografi. De særlige styrkepositioner, som regionen har inden for vedvarende energi, skal fastholdes og udvikles. Bæredygtige fødevarer har betydning for sundhed og miljøet og kan samtidig synliggøre regionen. <5000 5000-10000 10000-20000 20000-30000 >30000 Kilde: Danmarks Statistik Bæredygtig udvikling Fremme af bæredygtig udvikling kræver et langsigtet perspektiv. Der skal fokuseres på inddragelse Bystørrelser OVERORDNET STRATEGI TEMASTRATEGIER Sjællandsleden foreløbigt 650 km vandrerute På godt tre år er det lykkedes kommuner, foreninger, lodsejere, turistbureauer, statsskovdistrikter, Østdansk Turisme, regionale myndigheder m.fl. at etablere en 650 km lang vandrerute kaldet»sjællandsleden«. Vandreruten er udviklet som del af et EU-projekt og indgår i Nordsøvandreruten. Det har medvirket til at, vores natur og kultur er blevet mere synlig i hele Nordsøområdet. Velkommen til nye vandreoplevelser Sjælland og Møn har mange natur- og kulturoplevelser at byde på. Der er kysterne som til stadighed ændres af vejr og vind. Der er skov og ager som skifter udseende alt efter årstiderne. Næsten alle steder er menneske og natur bundet sammen i et kulturlandskab, der fortæller sin egen historie igennem tiderne. Oplev under vandringen de mange landsbyer, husmandssteder, godser, diger, gravhøje osv. iblandet indtryk af vilde planter, fugle og dyreliv. Du kan vælge at gå i to måneder, en uge, få dage eller måske blot en dagtur. Vandreruten er delt op i etaper på 7-15 kms længde (i få tilfælde og aldrig over op til 20 km). Det er let at tage ud at vandre. Det kræver blot solide sko, gode klæder og rygsæk. Skal du også overnatte undervejs så evt. telt, liggeunderlag og sovepose, hvis ikke du vælger Bed & Breakfast, vandrerhjem, hotel eller campinghytter. Husk også drikkevand og mad. Og hvis du har lyst fiskeudstyr og badebukser! Vi vil bede dig vise hensyn til lodsejere og andre lokale beboere. Ligesom vi opfordrer til sporløs adfærd, hvor naturen efterlades uden at lide overlast. Kun på den måde kan vandreruten blive en succes til glæde for mange. Læs også opslagene: Planlæg din egen vandretur og Hvor må du færdes i naturen? inden du tager på vandring. Og tjek hjemmesiden: www.sjaellandsleden.dk for evt. ændringer på ruten. Go tur! Turistbureauer Odsherreds Turistbureau Nykøbing S Algade 43, 4500 Nykøbing Sjælland Telefon (+45) 5991 0888 www.odsherred.com Billig ferie med overnatning i det fri Nær hver etapestart er der en overnatningsmulighed i det fri enten i form af en teltplads eller en campingplads. Ofte vil der også være sheltere at sove i (halvåbne træhytter, hvor du kan ligge i sovepose). Da shelterne kan være fyldt op anbefales det at have telt med. Du kan købe letvægtstelte til 3 personer, der kun vejer ca. 3 kg. På mange overnatninger vil der også være mulighed for at hygge sig ved bål og lave mad. På den måde er du ude i det fri på hele din vandring. Samtidig får du en billig ferie. Ferie med overnatning inden døre og bagagetransport På kortet kan du også se, hvor der er Bed & Breakfast, vandrehjem, campinghytter og hoteller på eller nær ruten. Ved at kontakte nærmeste turistbureau eller gå ind på www.sjaellandsleden.dk kan du få kontaktoplysninger og så bestille overnatning. De lokale taxifirmaer vil kunne hjælpe med at transportere din bagage imellem overnatningsstederne, så du ikke behøver at bære den. Bed dit overnatningssted om at opbevare din bagage til du når frem til ny overnatning. Herfra ringer du efter en taxi som henter din bagage. Du kan så afregne direkte med taxien. Nogle overnatningssteder vil også kunne hjælpe med bagagetransport. Tjek og aftal ved reservation. Ruten kan vandres på dagture For dem som bor fast et sted, helårs eller i sommerhus/ferielejlighed, kan ruten tages i bidder. Der kan benyttes offentlig transport til/fra start eller en bil med cykelophæng (og cykler). Bilen parkeres ved slutningen på etapen, og der cykles til start. Når bilen nås, hentes cyklerne, og der køres hjem. Husk det er ikke alle steder muligt at cykle på ruten. Oplevelsen bliver også større ved at cykle en alternativ vej frem til start. Er I flere og har adgang til to biler kan nummeret også laves ved at køre til start, sætte alle passagerer af. Herefter køres de to biler til slutpunktet. Den ene bil stilles her og de to chauffører kører sammen tilbage til start. Når turen er slut køres tilbage til start, hvor bilen hentes og begge biler kører tilbage og henter resten af deltagerne. Evt. kan også kombineres med bil og offentlig transport. Se rejseplanen.dk Nordkanalen og Lammefjorden - Fra Fårevejle går ruten langs Nordkanalen, der er en del af det kanalsystem, som afvander den store, inddæmmede Lammefjord. Inddæmningen af Lammefjorden blev påbegyndt i 1874. Det er først fra midten af forrige århundrede, at udnyttelse af fjordbundens mineralrigdom rigtig begyndte. På Lammefjorden dyrkes en række specialafgrøder som asparges, løg, porrer, kartofler og ikke mindst gulerødder. På højre hånd er der udsigt til Bjergene og Vejrhøj. Dragsholm Slot - Før Lammefjordens inddæmning lå slottet, som oprindeligt i 1100 tallet er opført som en fæstning, på en smal landtange mellem Lammefjorden og Nekselø Bugt. Dragsholm er opført af bispen i Roskilde. Efter reformationen overtog kongen slottet. Det var i denne periode, at slottet blev brugt som fængsel for særlige politiske fanger. Den mest berømte fange er den skotske Jarl af Bothwell. Han sad i fangenskab fra 1573 og frem til hans død i 1578. Slottet er i dag indrettet som hotel og restaurant. geriet drives og ejes af familien Henriksen, som siden midten af 1930 -erne havde et nært forhold til Arne Jacobsen. Øst for røgeriet ses den cirkelrunde privatbolig, også tegnet af Jacobsen. I bygningerne bag røgeriet foregår der forarbejdning af forskellige former for fiskerogn, bl.a. fra stenbider. I forbindelse med røgeriet er der en butik. Odden Kirke - Odden Kirke med sin karakteristiske røde farve ligger ved Overby, få kilometer øst for Havnebyen. På kirkegården ses et mindesmærke over søhelten Peder Willemoes grav. Willemoes døde under søslaget ved Sjællands Odde i 1808. Inde i kirken er Korevlerne - Syd for Gudmindrup Strand findes det fredede område Korevlerne. De 2 store sandrevler, som skyder frem fra henholdsvis nord og syd, er opstået i løbet af ca. 100 år. Strømforhold og tilsanding vil medføre, at de 2 revler snart når helt sammen. Derved vil der opstå en indsø bag revlerne. Flere broer fører fra den oprindelige kyst ud til sandrevlerne, som er velegnede til badning. Hele området er Ramsar område. Det betyder, at det er et naturområde af stor betydning for bl.a. fuglelivet. Ruten går ovenpå det gamle dige, som skal forhindre oversvømning af de bagvedliggende sommerhusområder. Eskebjerg Vesterlyng - Eskebjerg Vesterlyng, Sjællands største kysthede, byder på et varieret plante- og dyreliv. På Vesterlyngs overdrev og fugtige lavninger vokser bl.a. lyng, krat, tjørn og enebuske. Her findes også den gule engmyre og flere arter af orkidéer. Vesterlyng var tidligere græsningsareal for de omkringliggende landsbyer, men blev fredet i 1945. Tilbage i stenalderen var Vesterlyng dækket af hav, men i takt med, at havbunden hævede sig, og arealet overlejredes af flyvesand, udviklede landskabet sig til det, som ses i dag. Højsted - Ved Højsted nås et af stiens højeste punkter (70 m.o.h.). Herfra ses Sejerø Bugt og det åbne landskab, som skråner jævnt ned mod bugten og den fredede Eskebjerg Vesterlyng. Området ved Højsted hed tidligere Rumperup, men da navnet på mange måder lød som en dårlig vittighed, satte læreren på den lokale skole sig for at få det ændret. Sammen med en gårdejer drog han i 1925 til København, hvor de anmodede om foretræde for indenrigsministeren. Ministeren imødekom ønsket, og således tog Rumperup navneforandring til det mere velklingende - men også kedeligere - Højsted. Rumperup stavedes i 1400-tallet Rumperop. Det var en sammentrækning af Rumpes Torp, som angiveligt havde sin oprindelse i, at en mand med tilnavnet Rumpe havde haft en beboelse med jord til (torp). Mellem Højsted og Hjembæk - Områdets geologi er resultatet af de vældige kræfter, som udspandt sig under sidste istid for ca. 15.000 år siden. Fra landsbyen Hjembæk (ved stiens sydlige ende) går turen først gennem et ret fladt landskab, men allerede efter et par kilometer ændrer det karakter og bliver mere kuperet. Det kuperede terræn er skabt af store isblokke, der blev liggende, efter at isen havde trukket sig tilbage. Senere smeltede isblokkene og efterlod de fordybninger - dødishuller - som præger landskabet i dag. Sejerø - ligger i Sejerøbugten. Der er cirka en times sejlads med færgen fra Havnsø. Det 150 år gamle, gule fyrtårn på øens nordlige spids står som et vartegn for øen. Øens afslutning mod syd er et spektakulært, flere kilometer langt stenrev. Sejerø har en natur, der på mange måder minder om naturen på den lille, fredede naboø, Nekselø. Karakteristiske er de stejle, tørre, solpåvirkede skrænter, som er levested for firben og solelskende planter. Tejsten, som er en lille alkefugl, yngler i de Nordre Klinter på Sejerø. Sejerø er flere Bjergsted Bakker - Bjergsted Bakker rejser sig som et karakteristisk istidslandskab dannet under sidste istid, Weichsel-istiden, for omkring 15.000 år siden. Bakkerne er opstået i randområdet af isens fremrykning fra sydøst. I mange år stod isen stille, og bakkerne markerer netop grænsen mellem den store gletcher og sletten nedenfor, nordvest for Bjergsted Bakker. Her førte smeltevand grus og sten væk fra gletcheren. Bjergsted Bakker er en del af et større, sammenhængende højdedrag, som løber fra Snertinge i øst og sydover til Åmosen. På dage med god sigtbarhed kan der fra de højeste punkter i landskabet (90 m.o.h.) ses til Saltbæk Vig og Skarresø. Området ved Skarresø er et typisk dødislandskab, hvor der ved gletcherafsmeltningen har ligget isolerede isblokke. De har dannet lavninger omgivet af urolige bakkedrag. 19

Udviklingsperspektiver Den Regionale Udviklingsstrategi rummer mange forskellige perspektiver, temaer og interesser. Derfor inviteres der til et bredt samarbejde, der skaber sammenhængskraft i de handlinger og initiativer, som skal sikre den regionale udvikling for fremtiden Tilgængelighed Med sin centrale beliggenhed i Øresundsregionen, som nabo til Hovedstadsregionen, Nordtyskland og Vestdanmark kan Region Sjælland spille en aktiv rolle som det geografiske bindeled mellem Danmarks regioner og det øvrige Europa. Her vil den kommende faste forbindelse over Femern Bælt styrke regionens centrale placering og skabe nye muligheder for uddannelse, erhverv og turisme. Regionens store udstrækning stiller særlige krav til sammenhængskraft og tilgængelighed. Veje og kollektiv transport skal sikre borgere i byerne og landdistrikterne adgang til arbejde, uddannelse og fritid. Bedre tilgængelighed vil styrke mulighederne for bosætning, erhverv og uddannelse i regionen. Tilgængelighed til uddannelse er især en forudsætning for at forbedre uddannelsesnivauet. Samtidig forbedrer tilgængelighed mulighederne for bosætning og erhverv. Hovedstaden og Øresundsregionen Som nabo til og en del af Danmarks internationale metropol skal Regional Sjælland løbende udvide og forstærke sit samarbejde med Region Hovedstaden. Det vil ske i et kommende samarbejde på både administrativt og politisk niveau. Behovet for samarbejde viser sig tydeligst ved udbygning af infrastrukturen i og omkring København. Løsninger til en bedre fremkommelighed for pendlerne skal ske gennem tiltag i regionen og Storkøbenhavn. Samtidig skal regionen gennem egne initiativer og internationale samarbejder bidrage til udveksling af erfaringer og sammenhæng i planlægning med de svenske regioner. Det gælder i særlig grad i forhold til Region Skåne. Internationalt fællesskab Region Sjællands sydlige del har i mange år haft et inspirerende og tillidsfuldt samarbejde med kom- 20 Udvalgte fakta om Region Sjælland Regionens areal er 7.273 km 2. Det svarer til 17% af Danmarks areal Regionen har 811.511 indbyggere. Det svarer til 15% af Danmarks befolkning Regionen rummer 17 kommuner, hvor Roskilde og Næstved har de største indbyggertal på hver ca. 80.000 borgere. Solrød og Stevns kommuner har de laveste indbyggertal på hver ca. 20.000 indbyggere Forventet befolkningstilvækst på 8% i perioden 2006 til 2030. For Region Hovedstaden er tallet 2% I kommunerne i regionen bor de borgere, der har de længste pendlingsafstande. Borgere i de tidligere Vestsjællands og Storstrøms Amter pendlede pr. 1. januar 2004 i gennemsnit 24,4 km, mens landsgennemsnittet var på 17,3 km. Kilde til de tre første punkter: www.regionsjaelland.dk. Befolkningsvækst: Danmarks Statistik. Pendlingsafstande: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 121, 2006.