Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Relaterede dokumenter
Test en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt

f f: fcykelpolitikken

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, Mette Møller,

Elcykel Testpendlerforløb

10 gode råd om færdsel

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

ELCYKLER FÅR PENDLERE UD AF BILEN. Birgit Berggrein, Randers Kommune Malene Kofod Nielsen, COWI A/S

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN. Opgaver til dig og dine forældre

Hvad er dit køn? Hvor gammel er du? Hvilken kategori beskriver dig bedst? Mand (32%) Kvinde (68%) Over 65 år (0%) Under 18 år (0%) år (3%)

Oplysningsskema til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114.

Den nationale cyklistundersøgelse

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

CYKLING OG DETAILHANDEL

Lær om trafik. Opgaver til dig. Navn Klasse

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Grøn transport i NRGi

Supercykelstier den korte version

Små passagerer på cyklen

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO

Bilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt

Danmarks energirejse

Notat. Transportvaner for Odense 2018

ARCHIMEDES projektet

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Trafikpolitik for Højby Friskole

Tvis Skoles trafikpolitik

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Danmark som grøn vindernation

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2014

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

CYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN. på skolerne

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

Mobility Management Plan

TORSDAGS-NYT. Besparelser. 9. oktober 2008

MILJØ OG ENERGI. 2002: november Familiernes miljøvaner august Indledning. 2. Transportvaner

Brugervejledning.

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune Version

Omdeling af aviser og tryksager Sikkerhed Lov og ret Gode råd

Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Faktaark om trængselsudfordringen

Transkript:

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen er udført i projektet El-cykler som energieffektivt og miljørigtigt transportmiddel under Forsøgsordningen med energieffektive transportløsninger ved Center for Grøn Transport under Trafik- og Byggestyrelsen. Undersøgelsen baseres på godt 1.400 detaljerede spørgeskemabesvarelser fra folk i hele landet. Projektresumé Cyklister er højt prioriteret af Folketinget og af landets større byer, da det både er en pladseffektiv, miljørigtig og sundhedsfremmende transport. Men cykeltrafikken går kun langsomt frem og kun i byer, hvor der investeres massivt i cykeltrafik. El-cykler har et overset potentiale for at nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen hos en række målgrupper af bilister (og potentielt kommende bilister): Ældre, gigtpatienter, folk med luftvejslidelser og hjertekarsygdomme, forretningsfolk i byerne, og folk der bor i bakkede områder eller har en transportafstand på over 5 km. I projektet gennemføres en omfattende informationsindsamling via detaljerede spørgeskemaer efterfulgt af interviews og test af el-cykler hos ovennævnte målgrupper. Indhold Notatet indeholder nøgleresultater fra spørgeskemaundersøgelsen med 1.376 detaljerede besvarelser vedr. transportvaner og el-cykler. Respondenterne er fra hele Danmark og udvalgt i samarbejde med målgruppernes foreninger (f.eks. Danmarks Lungeforening) via mails, Facebook, medlemsblade og andre specifikke kommunikationskanaler til foreningernes medlemmer. Spørgeskemaerne er rettet mod målgrupperne og sandsynligvis primært udfyldt af respondenter, der er interesserede i at teste el-cykler. Undersøgelsen er derved ikke generelt repræsentativ, hvilket skal holdes in mente. Der er et mindre overlap mellem medlemmerne af målgrupperne, som der ikke er korrigeret for. Potentialer CO2-udslippet reduceres over 90 % for hver tur, der overflyttes fra bil til el-cykel. Hvis en typisk dansk bilist blot erstatter de korteste bilture med en el-cykel spares ca. 1 ton CO2 pr. år. Frem mod 2020 forventes mere vedvarende energi i elforsyningen, hvilket yderligere øger CO2-reduktionen. Desuden nedbringes støj- og luftforurening i byerne samtidig med, at der opnås en motionsrelateret sundhedsgevinst hos el-cyklisterne. Endelig kan el-cykler få ældre til at bevare mobiliteten højere op i alderen, og cyklerne kan ligeledes reducere trængslen på vejene i landets største byer. Styregruppe Projektets styregruppe består af Det Økologiske Råd, Trafikstyrelsen, Cykelprogrammet ved Københavns Kommune, Cyklistforbundet og Danmarks Naturfredningsforening. Det er firmaet C. Reinhardts, der stiller el-cyklerne (af mærket E-fly) til rådighed til test hos de udvalgte testpersoner. 1

Citater Følgende citater kan frit bruges ved offentliggørelse af undersøgelsens resultater: El-cykler er en ny billig og let transportmulighed for pendlere, der samtidig fjerner trængsel fra vejene, nedsætter behovet for parkeringspladser og er et sundt og miljørigtigt alternativ til bilen siger projektleder Bo Asmus Kjeldgaard fra Det Økologiske Råd. Vi håber, at netop el-cykler kan frigøre ældre og folk med bevægelseshæmmende lidelser fra bilen og muliggøre, at de kan cykle både flere og længere ture. Det vil både gavne klimaet, miljøet og virke sundhedsfremmende på de store befolkningsgrupper, der netop har behov for motionen siger seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd. El-cykler og trafiksikkerhed (Kilde: Det Økologiske Råd) - På en el-cykel accelererer du hurtigere - og kører let hurtigere - end på en traditionel cykel. Derfor har du kort tid til at reagere, og du bør derfor være ekstra påpasselig - særlig i starten. - Uheldsstatistikken tyder på, at mange trafikanter ikke vænnet sig til de hurtige el-cyklister. Derfor skal du være særlig opmærksom på medtrafikanter brems hvis du er i tvivl. - Træn med el-cyklen et sikkert sted, hvor der er godt udsyn, og der ikke er andre trafikanter, indtil du har styr på cyklen. Desuden bør køres med godkendt (CE/EN-mærket) cykelhjelm. Regler for el-cykler (Kilde: Trafikstyrelsen) - Cyklens elmotor må normalt kun give effekt, når der trædes i pedalerne. Dog kan el-cyklen være forsynet med en gå-funktion, hvor den så må køre op til 6 km/t uden der trædes. - Elmotoren må højst have en effekt på 250 W. - Elmotoren må kun give effekt, hvis man kører op til 25 km/t. - Cyklen skal også opfylde almindelige regler om reflekser, lygter, bremser, ringeklokke m.v. - Det er en god idé at spørge cykelforhandleren, hvis du er i tvivl. Kontaktpersoner Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver ved Det Økologiske Råd, tlf. 22 81 10 27 / karp@env.dtu.dk Bo Asmus Kjeldgaard, projektleder ved Det Økologiske Råd, tlf. 27 15 20 00 / bo@greenovation.dk 2

Svar fra alle målgrupper: 1376 svar, side I 3

Svar fra alle målgrupper: 1376 svar, side II Konklusion: Svar fra alle målgrupper Ca. 80 % af respondenterne er 30-69 år og godt 75 % er kvinder. Ca. 60 % har en lidelse. Knap 60 % har under 15 km til arbejde og burde således let kunne klare turen på el-cykel (af rådata fra undersøgelsen fremgår desuden, at også mange med helt korte afstande bruger bil). Men kun 27 % anvender cykel til dagligt. Af årsager til ikke at cykle angives lidelser, for lang afstand, for lang transporttid eller ønsket om ikke at komme svedig frem. Alt sammen udfordringer, som el-cykler i en lang række tilfælde kan afhjælpe. Godt 85 % vil gerne cykle mere til dagligt, hvilket med al tydelighed viser, at der er stort potentiale for at få flere op på el-cyklerne. Imidlertid har kun 30 % prøvet en el-cykel. Alligevel har to tredjedele overvejet at købe en el-cykel. Respondenterne er derved opmærksomme på el-cyklernes potentiale, hvilket også ses af, at næsten 80 % forventer at bruge en el-cykel dagligt, såfremt de får den stillet til rådighed. På basis af svarene konkluderes derfor alt i alt, at el-cykler har potentiale for at nedbringe energiforbruget, CO2-udledningen og miljøbelastningen - og samtidig virke sundhedsfremmende - hos en stor gruppe bilister. 4

Svar, ikke-foreningsmedlemmer: 439 svar, side I 5

Svar, ikke-foreningsmedlemmer: 439 svar, side II Konklusion: Ikke-foreningsmedlemmer Ca. 80 % af respondenterne er 30-69 år og godt 70 % er kvinder. Ca. 40 % har en lidelse. Godt 70 % har under 15 km til arbejde og burde således let kunne klare turen på el-cykel (af rådata fra undersøgelsen fremgår desuden, at også mange med helt korte afstande bruger bil). Men kun ca. 30 % anvender cykel til dagligt. Af årsager til ikke at cykle angiver kun en mindre del lidelser, mens de resterende angiver for lang afstand, for lang transporttid eller ønsket om ikke at komme svedig frem. Alt sammen udfordringer, som el-cykler i en lang række tilfælde kan afhjælpe. 85 % vil gerne cykle mere til dagligt, hvilket med al tydelighed viser, at der er stort potentiale for at få flere op på el-cyklerne. Ca. 30 % har prøvet en el-cykel. Alligevel har to tredjedele overvejet at købe en el-cykel. Respondenterne er derved opmærksomme på el-cyklernes potentiale, hvilket også ses af, at over 80 % forventer at bruge en el-cykel dagligt, såfremt de får den stillet til rådighed. På basis af svarene konkluderes derfor alt i alt, at el-cykler kan nedbringe energiforbruget, CO2- udledningen og miljøbelastningen - og virke sundhedsfremmende - hos en stor gruppe bilister. 6

Svar, Ældresagen: 389 svar, side I 7

Svar, Ældresagen: 389 svar, side II Konklusion: Ældresagen Næsten alle respondenter fra Ældresagen er over 50 og ca. 70 % er kvinder. 65 % har en lidelse. Af de 50 %, der angiver en afstand til arbejde, har ca. 41 % under 15 km og burde kunne klare turen på el-cykel (af undersøgelsens rådata fremgår desuden, at også mange med de helt korte afstande bruger bil). Kun 28 % anvender cykel til dagligt. Af årsager til ikke at cykle angiver en mindre del lidelser, mens de resterende angiver for lang afstand, for lang transporttid eller ønsket om ikke at komme svedig frem. Alt sammen udfordringer, som el-cykler i en lang række tilfælde kan afhjælpe. 85-90 % vil gerne cykle mere i hverdagen, hvilket med al tydelighed viser, at der er stort potentiale for at få flere ældre op på el-cyklerne. Imidlertid har kun 30 % prøvet en el-cykel. Alligevel har to tredjedele overvejet at købe en el-cykel. Respondenterne er derved til en vis grad opmærksomme på el-cyklernes potentiale, hvilket også ses af, at ca. 75 % forventer at bruge en el-cykel dagligt, såfremt de får den stillet til rådighed. På basis af svarene konkluderes derfor alt i alt, at el-cykler har potentiale for at nedbringe energiforbruget, CO2-udledningen og miljøbelastningen - og samtidig virke sundhedsfremmende - hos mange ældre. 8

Svar, Gigtforeningen: 330 svar, side I 9

Svar, Gigtforeningen: 330 svar, side II Konklusion: Gigtforeningen Ca. 90 % af respondenterne er 30-69 år og godt 90 % er kvinder. Næsten alle har en lidelse. Ca. 55 % har under 15 km til arbejde og burde kunne klare turen på el-cykel trods deres lidelse (af undersøgelsens rådata fremgår desuden, at også mange med helt korte afstande bruger bil). Men kun 29 % anvender cykel til dagligt. Af årsager til ikke at cykle angives primært lidelser og for lang afstand (kan hænge sammen for folk med lidelser). Udfordringer som el-cykler i en lang række tilfælde kan afhjælpe. 85 % vil gerne cykle mere til dagligt, hvilket med al tydelighed viser, at der er stort potentiale for at få flere med gigtlidelser op på el-cyklerne. Imidlertid har kun 37 % prøvet en el-cykel. Alligevel har to tredjedele overvejet at købe en el-cykel. Respondenterne er derved til en vis grad opmærksomme på el-cyklernes potentiale, hvilket også ses af, at godt 70 % forventer at bruge en el-cykel dagligt, såfremt de får den stillet til rådighed. På basis af svarene konkluderes derfor alt i alt, at el-cykler har potentiale for at nedbringe energiforbruget, CO2-udledningen og miljøbelastningen - og samtidig virke sundhedsfremmende - hos mange personer med gigtlidelser. 10

Svar, Astma-Allergi Danmark: 92 svar, side I 11

Svar, Astma-Allergi Danmark: 92 svar, side II Konklusion: Astma-Allergi Danmark Ca. 85 % af respondenterne er 30-69 år og kvinder. 95 % har en lidelse. Ca. 55 % har under 15 km til arbejde og burde kunne klare turen på el-cykel trods deres lidelse (af undersøgelsens rådata fremgår desuden, at også mange med helt korte afstande bruger bil). Men kun 20 % anvender cykel til dagligt. Af årsager til ikke at cykle angives primært lidelser. En udfordring som el-cykler i en lang række tilfælde kan afhjælpe. Næsten 95 % vil gerne cykle mere til dagligt, hvilket med al tydelighed viser, at der er stort potentiale for at få flere med luftvejslidelser op på elcyklerne. Imidlertid har kun ca. 25 % prøvet en el-cykel. Alligevel har ca. 75 % overvejet at købe en el-cykel. Respondenterne er derved til en vis grad opmærksomme på el-cyklernes potentiale, hvilket også ses af, at godt 85 % forventer at bruge en el-cykel dagligt, såfremt de får den stillet til rådighed. På basis af svarene konkluderes derfor alt i alt, at el-cykler har potentiale for at nedbringe energiforbruget, CO2-udledningen og miljøbelastningen - og samtidig virke sundhedsfremmende - hos mange personer med luftvejslidelser. 12

Svar, Danmarks Lungeforening: 47 svar, side I 13

Svar, Danmarks Lungeforening: 47 svar, side II Konklusion: Danmarks Lungeforening Ca. 90 % af respondenterne er 30-69 år og 70 % er kvinder. Næsten alle har en lidelse. Ca. 43 % har under 15 km til arbejde og burde kunne klare turen på el-cykel trods deres lidelse (af undersøgelsens rådata fremgår desuden, at også mange med helt korte afstande bruger bil). Men kun 8 % anvender cykel til dagligt. Af årsager til ikke at cykle angives primært lidelser. En udfordring som el-cykler i en lang række tilfælde kan afhjælpe. Hele 98 % vil gerne cykle mere til dagligt, hvilket med al tydelighed viser, at der er stort potentiale for at få flere med lungelidelser op på elcyklerne. Ca. 45 % har prøvet en el-cykel, mens hele 85 % har overvejet at købe en el-cykel. Respondenterne er derved til en vis grad opmærksomme på el-cyklernes potentiale, hvilket også ses af, at ca. 90 % forventer at bruge en el-cykel dagligt, såfremt de får den stillet til rådighed. På basis af svarene konkluderes derfor alt i alt, at el-cykler har et stort potentiale for at nedbringe energiforbruget, CO2-udledningen og miljøbelastningen - og samtidig virke sundhedsfremmende - hos mange personer med lungelidelser. 14

Svar, Danmarks Naturfredningsforening: 234 svar, side I 15

Svar, Danmarks Naturfredningsforening: 234 svar, side II Konklusion: Danmarks Naturfredningsforening Ca. 80 % af respondenterne er 30-69 år og ca. 60 % er kvinder. Kun ca. en fjerdedel har en lidelse. Ca. 55 % har under 15 km til arbejde og burde kunne klare turen på el-cykel (af undersøgelsens rådata fremgår desuden, at også mange med helt korte afstande bruger bil). Men kun 26 % anvender cykel til dagligt. Langt de fleste angiver ikke årsag til ikke at cykle. Ca. 90 % vil gerne cykle mere til dagligt, hvilket med al tydelighed viser, at der er stort potentiale for at få flere af respondenterne op på el-cyklerne. Ca. 25 % har prøvet en el-cykel, mens ca. 65 % har overvejet at købe en el-cykel. Respondenterne er derved til en vis grad opmærksomme på el-cyklernes potentiale, hvilket også ses af, at over 80 % forventer at bruge en el-cykel dagligt, såfremt de får den stillet til rådighed. På basis af svarene konkluderes derfor alt i alt, at el-cykler har et stort potentiale for at nedbringe energiforbruget, CO2-udledningen og miljøbelastningen - og samtidig virke sundhedsfremmende - hos mange medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening. 16

Svar, Dansk Cyklistforbund: 39 svar, side I 17

Svar, Dansk Cyklistforbund: 39 svar, side II Konklusion: Cyklistforbundet Ca. 75 % af respondenterne er 50-69 år og ca. 60 % er kvinder. Over halvdelen har ingen lidelse. Ca. 52 % har under 15 km til arbejde og burde kunne klare turen på cykel. Dette sker også i dag, hvor halvdelen cykler (forventet høj cykelandel, da respondenterne er medlem af Cyklistforbundet). Ca. 40 % har angivet, at de ikke cykler mere grundet en lidelse, for lang afstand, det tager for lang tid eller de ikke ønsker at komme svedige frem. Udfordringer som el-cykler i en lang række tilfælde kan afhjælpe. Ca. 75 % vil gerne cykle mere til dagligt, hvilket med al tydelighed viser, at der er stort potentiale for at få flere af respondenterne op på el-cyklerne selv blandt Cyklistforbundets medlemmer. Halvdelen har prøvet en el-cykel, mens ca. 60 % har overvejet at købe en el-cykel. Respondenterne er derved til en vis grad opmærksomme på el-cyklernes potentiale, hvilket også ses af, at 85 % forventer at bruge en el-cykel dagligt, såfremt de får den stillet til rådighed. På basis af svarene konkluderes derfor alt i alt, at el-cykler har et potentiale for at nedbringe energiforbruget, CO2-udledningen og miljøbelastningen også hos nogle medlemmer af Cyklistforbundet. 18