EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2005/2245(INI) 11.4.2006 UDKAST TIL BETÆNKNING om "fair trade" og udvikling (2005/2245(INI)) Udvalget om Udvikling og Samarbejde Ordfører: Frithjof Schmidt BEGRUNDELSE PR\611480.doc PE 372.118v01-00
PR_INI INDHOLD Side BEGRUNDELSE... 3 PE 372.118v01-00 2/8 PR\611480.doc
BEGRUNDELSE 1. Hvorfor er det nødvendigt med en EU-politisk ramme for fair trade? 1.1 Fordi fair trade bidrager til, at EU lever op til sit løfte om at sikre bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse Fair trade bidrager til Den Europæiske Unions løfte i henhold til EF-traktatens artikel 177 om, at dens udviklingspolitik skal sikre "en bæredygtig økonomisk og social udvikling i udviklingslandene og særlig i de mest ugunstigt stillede blandt disse, en harmonisk og gradvis integration af udviklingslandene i verdensøkonomien og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene." Fair trade er gentagne gange blevet anerkendt af EU-institutionerne som en nøgle til bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse 1. En EU-politisk ramme og støtte til fair trade er fremragende redskaber til at opfylde disse løfter og nå millenniumudviklingsmålene. 1.2 Fordi Den Europæiske Union har indgået juridiske forpligtelser Med sin underskrivelse af Cotonou-aftalen i 2000 forpligtede Den Europæiske Union sig til at støtte fair trade. Imidlertid er den aktuelle støtte til fair trade og fair trade-organisationer begrænset og spredt. Den Europæiske Unions juridiske forpligtelser er anført i artikel 23, litra g), og i teksten til Cotonou-aftalen. 1.3 Fordi fair trade har et enormt vækstpotentiale Nylige undersøgelser viser, at fair trade-salg i Europa er vokset med gennemsnitligt 20 % om året siden 2000. Den europæiske forbruger er mere og mere interesseret i at købe produkter, som fremstilles og forhandles under rimelige betingelser. Imidlertid er denne efterspørgsel stærkt svingende i de forskellige EU-medlemsstater. Det samlede fair trade-salg i Europa er steget til 660 mio. EUR i 2005. Typiske fair tradeprodukter har nu opnået betydelige markedsandele i bestemte lande: 20 % af det britiske marked for malet kaffe og ca. 2 % af hele kaffemarkedet i Østrig, Danmark, Irland, Belgien og Tyskland er dækket af fair trade-mærkede produkter. Fair trade-mærkede bananer har nået en markedsandel på 5,5 % i Østrig, Belgien, Finland og Det Forenede Kongerige. I visse EUlande som Grækenland, Ungarn, de baltiske stater og Slovenien kender man imidlertid næsten ikke fair trade-begrebet. 1 Jf. Europa-Parlamentets beslutning om "fair trade", EFT C 226/73, 20.7.1998; Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om "fair trade", KOM(1999)619, 29.11.1999; Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om "Sammenhæng i udviklingspolitikken - Hurtigere opfyldelse af millennium-udviklingsmålene", KOM(2005)134, 12.4.2005; Tale af Pascal Lamy, EU's kommissær for handel, 23. marts 2004; Tale af Peter Mandelson, "The Fair Trade Agenda", 22. juni 2005. PR\611480.doc 3/8 PE 372.118v01-00
Med en sammenhængende EU-politisk ramme og tilstrækkelig støtte til fair trade og fair trade-organisationerne vil man kunne oparbejde forbrugerbevidstheden og efterspørgslen efter fair trade-produkter, navnlig i de lande, hvor de endnu ikke har vundet indpas. 1.4 Fordi national lovgivning om fair trade kan hindre fair trade-varernes fri bevægelighed i Den Europæiske Union Nogle medlemsstater er i øjeblikket i færd med at udforme den tilhørende lovgivning. En europæisk ramme, der er skitseret i en henstilling, kan være en hjælp til at undgå, at lovgivningen varierer fra en medlemsstat til en anden og dermed hindrer varernes frie bevægelighed i Den Europæiske Union. 1.5 Fordi europæiske forbrugere har brug for beskyttelse mod vildledende fair trade-markedsføring Fair trade-systemet er baseret på frivillige standarder for mærkede og ikke-mærkede produkter og organisationer. Disse standarder er blevet udviklet gennem de seneste halvtreds år af den internationale fair trade-bevægelse. De er under løbende revision og vurderes i samarbejde med producenterne, som er omdrejningspunktet i fair trade-systemet. Fair tradeorganisationerne har ansvaret for, at standarderne og de tilhørende kriterier opfyldes. Overensstemmelsen med standarderne overvåges og bedømmes med regelmæssige mellemrum. Fair trade-organisationerne arbejder aktivt sammen med andre enheder såsom detailhandelsvirksomheder og andre kommercielle partnere. På baggrund af fair trade-handelens succes og manglen på retlig beskyttelse af mærkerne er der risiko for, at konceptet bliver misbrugt af selskaber, der trænger ind på markedet uden at opfylde de tilhørende kriterier. Forbrugerrettigheder og korrekt produktinformation er centrale elementer i fair trade, og mærker, der kun opfylder få kriterier, kan vildlede forbrugerne og udhule støtten til systemet. En EU-politisk ramme for fair trade kan hjælpe med at afklare udtrykket "fair trade" og fungere som reference for nationale politikker for fair trade og fair trade-organisationer. PE 372.118v01-00 4/8 PR\611480.doc
BILAG 1 De nuværende veje til markedsføring af fair trade-produkter Fair trade-produkter markedsføres ad to forskellige veje. Den traditionelle eller integrerede vej er den, hvor produkterne (hovedsagelig håndværksvarer) fremstilles, importeres og/eller distribueres af en fair trade-organisation. En anden markedsføringsvej går gennem fair trademærkningsinitiativer og certificering. I denne forbindelse mærkes varerne af specialiserede fair trade-certificeringsorganer, så forbrugerne kan vide, at produktionskæden overholder fair trade-standarderne. Importører og forhandlere kan være traditionelle handelsfirmaer, og distributionskanalerne kan være normale detailhandelsforretninger. Den integrerede vej Fair trade-produkter udbydes til forbrugerne gennem fair trade-organisationer, som finder og køber produkterne direkte af små producenter og kooperativer og importerer og markedsfører dem i specialbutikker som f.eks. Worldshops. Alle aspekter af deres kommercielle aktiviteter er baseret på et fair trade-værdigrundlag, og så stor en del af udsalgsprisen som muligt kanaliseres tilbage til producenterne. I mange tilfælde anvendes det genererede overskud til udviklingsformål. Hovedparten af produkterne, der markedsføres via Worldshops, er ikke mærkede som sådan; det er et spørgsmål om tillid, når forbrugerne køber dem, idet organisationernes varemærker eller fair trade-mærket i sig selv er et signal til forbrugerne om, at produkterne og forretningspraksis er i overensstemmelse med principperne for fair trade. De fleste af fair trade-organisationerne og producentorganisationerne er medlem af den internationale sammenslutning af fair trade-organisationer IFAT. Tilladelse til anvendelse af fair trade-organisationens mærke gives til en fair trade-organisation, som har opfyldt kravene i IFAT's standarder og overvågningssystem. Markedsføring via fair trade-mærkning Denne vej til markedsføring af produkter indebærer, at nationale mærkningsinitiativer anvendes til at overvåge producenters eller forhandleres overholdelse af fair tradestandarderne og til at holde dem op mod en række internationale harmoniserede standarder. Disse organisationer er alle medlemmer af FLO (Fairtrade Labelling Organizations International), som fastlægger standarderne for fair trade og samtidig er certificeringsorgan. De internationale standarder for fair trade udvikles, revideres jævnligt og overvåges enkeltvis. Fair trade-bevægelsen er organiseret i fire internationale sammenslutninger. Den internationale sammenslutning af fair trade-organisationer (IFAT, International Federation for Alternative Trade) er det globale netværk af fair trade-organisationer med 270 medlemsorganisationer i 61 lande. Medlemmerne er producenter, eksportører, importører og detailhandlere, som alle tror på, at handel bidrager til at forbedre tilværelsen for jordens dårligst stillede mennesker uden samtidig at ødelægge kloden. FLO, Fairtrade Labelling Organizations International, er et globalt organ for fastlæggelse af fair trade-standarder og certificering. FLO omfatter to organisationer, nemlig interessenten FLO e.v., der udvikler og reviderer standarder, og FLO Certification Ltd, som sikrer, at PR\611480.doc 5/8 PE 372.118v01-00
standarderne overholdes. FLO er også paraplyorganisation for tyve nationale mærkningsinitiativer i 15 europæiske lande samt Japan, USA, Canada, Mexico, Australien og New Zealand. EFTA, European Fair Trade Association, hører med sine 11 medlemsorganisationer i ni europæiske lande til den internationale sammenslutning. Medlemsorganisationerne er alle store importører af fair trade-varer. EFTA's mål er at støtte sine medlemsorganisationer i deres arbejde og tilskynde dem til samarbejde og samordning. Netværket af europæiske Worldshops er også medlem af den internationale sammenslutning. NEWS! er paraplyorganisation for 15 nationale Worldshop-sammenslutninger i 13 europæiske lande. De har en samlet medlemsskare på 2500 Worldshops, der drives af over 100.000 frivillige og godt 100 ansatte, som sælger fair trade-varer og agiterer for et mere retfærdigt verdenshandelssystem. I december 2001 formulerede disse fire netværk en fælles definition af fair trade: Definition på fair trade Fair trade er et handelspartnerskab baseret på dialog, gennemsigtighed og respekt, der efterstræber større lighed i international handel. Det bidrager til bæredygtig udvikling ved at tilbyde bedre handelsforhold til og sikring af de marginaliserede producenters og arbejderes rettigheder - især i udviklingslandene. Fair trade-organisationerne er (med opbakning fra forbrugerne) aktivt engageret i at støtte producenter, øge opmærksomheden og fremme ændringer i regler og praksis for konventionel international handel. BILAG 2 Virkningen af fair trade Virkningen af fair trade er blevet undersøgt på mange forskellige måder, f.eks. ved at måle de økonomiske og finansielle fordele for producenterne, vurdere konsekvenserne for kvinderne, undersøge den indirekte virkning og den afledte effekt på samfundene osv. Fair tradeorganisationerne overvåger jævnligt virkningen af deres aktiviteter, idet IFAT kræver, at alle medlemsorganisationer hvert andet år rapporterer deres resultater med hensyn til overholdelse af fair trade-standarderne, og fastsætter mål for yderligere forbedringer. FLO gennemfører årlige tilsyn med producenterne i organisationens medlemskartotek og kontrollerer handelsstrømmene. Hertil kommer en række uafhængige virkningsvurderinger, der foretages af forskningscentre, offentlige organer og universiteter. De finansielle og økonomiske fordele ved fair trade kan forholdsvis let måles. I 2003 var der over 23 mio. EUR i ekstra indtjening til f.eks. kaffebønderne, hvis man tager verdensmarkedsprisen, som den defineres for Arabica af børsen i New York og for Robusta af børsen i London, og sammenligner den med den beregnede fair trade-mindstepris plus en merpris. PE 372.118v01-00 6/8 PR\611480.doc
Undersøgelser har imidlertid vist, at virkningen er endnu mere signifikant på de ikkeøkonomiske områder som styrkelse af producenterne gennem kapacitetsopbygning og teknisk bistand, indkomstsikkerhed, direkte handel, tilvejebringelse af kredit osv. Mange undersøgelser har også vist et forbedret uddannelsesniveau, bevarelse af oprindelige kulturer og andre sociale fordele. Ud over disse direkte virkninger er der en lang række afledte og indirekte virkninger på andre producenter end fair trade-producenter. Tilstedeværelsen af fair trade-mellemmænd kan afføde forandringer i vejepraksis og prisoplysninger, hvilket i sidste ende kan komme alle producenter i et givet område til gode. Producentorganisationen hjælper med at bryde monopoler på priser og transport. Blandt de institutioner, som udfører virkningsvurderinger af fair trade, kan nævnes DFID (Department for International Development, UK), Colorado State University, Sussex University, Verdensbanken, International Institute for Environment and Development osv. Oplysninger om virkningen af fair trade findes i Nicholls and Opal: Fair Trade. Market-driven Ethical Consumption, SAGE publications, 2005, på www.fairtrade.net og på www.fairtraderesource.org. BILAG 3 HALVTREDS ÅR MED FAIR TRADE En kort historisk oversigt over fair trade-bevægelsen Fair trade-bevægelsen er i dag en global bevægelse. Over en million småproducenter og arbejdere er organiseret i hele 3000 græsrodsorganisationer under paraplyorganisationer i over 50 udviklingslande. Deres produkter sælges i tusindvis af specialbutikker, såkaldte Worldshops, supermarkeder og mange andre udsalgssteder i den vestlige verden samt i stigende grad i butikker i udviklingslandene selv. Varesalget er altid blevet ledsaget af oplysninger om fremstillingen, producenterne og disses levevilkår. Fair trade-bevægelsen har således haft en pionerrolle med hensyn til at øge de europæiske forbrugeres bevidsthed om de sociale, økonomiske og miljømæssige vilkår for vareproduktion i udviklingslandene. Hvor begyndte det alt sammen? De tidligste tegn på fair trade i Europa daterer sig til slutningen af 1950'erne, da Oxfam UK begyndte at sælge håndværk fra kinesiske flygtninge i Oxfams butikker. I 1967 blev den første importørsammenslutning dannet i Nederlandene fulgt af åbningen af den første "Third World Shop" i 1969. Worldshops (eller fair trade butikker, som de kaldes i andre dele af verden) har spillet en afgørende rolle i fair trade-bevægelsen. De er ikke blot udsalgssteder, men også meget aktive kilder til oplysning og bevidstgørelse af forbrugerne. I 1960'erne og 1970'erne fandt ngo'er og socialt orienterede enkeltpersoner i mange lande i Asien, Afrika og Latinamerika ud af, at der var brug for fair markedsføringsorganisationer, der kunne yde rådgivning, bistand og støtte til ugunstigt stillede producenter. Der blev dannet mange sådanne fair trade-organisationer i udviklingslandene og knyttet forbindelser til nye PR\611480.doc 7/8 PE 372.118v01-00
fair trade-organisationer i industrilandene. Disse forbindelser var baseret på partnerskab, dialog, gennemsigtighed og respekt. Målet var større lighed i den internationale handel. Parallelt med denne græsrodsbevægelse henvendte udviklingslandene sig til internationale politiske fora som f.eks. den anden UNCTAD-konference (United Nations Conference on Trade and Development) i New Delhi i 1968 for at aflevere sit budskab om "Trade, not Aid" (frihandel i stedet for udviklingsstøtte). Denne fremgangsmåde lægger vægten på etablering af retfærdige handelsrelationer med udviklingslandene, i stedet for at i-landene returnerer en lille smule af den indhøstede rigdom til u-landene i form af udviklingsstøtte. Håndværk og fødevarer I begyndelsen handlede fair trade-organisationerne mest med producenter af håndværk og primært i kraft af kontakten til missionærerne. Ofte gav håndværksvarerne familien en biindtægt. De fleste af fair trade-organisationerne i i-landene fokuserede på at købe disse håndværksvarer og sælge dem i Worldshops. I 1973 blev den først fair trade-kaffe importeret til Europa fra kooperativer af små bønder i Guatemala. Efter at kaffen havde banet vejen, blev fødevareudvalget udvidet til også at omfatte produkter som te, kakao, sukker, vin, frugtjuice, nødder, krydderier, ris osv. Fødevarerne satte fair trade-organisationerne i stand til at åbne nye markedsføringskanaler som institutionelle markeder, supermarkeder og økologiske butikker. Udbredelse gennem fair trade-mærkning I 1980'erne udvikledes en ny måde at nå den brede offentlighed på. Produkter, der blev købt, handlet og solgt under overholdelse af fair trade-betingelserne, skulle være berettiget til et mærke, der kunne få dem til at skille sig ud fra mængden af almindelige produkter på butikshylderne, og således gøre det muligt for enhver virksomhed af drive fair trade. I 1988 blev Max Havelaar-mærket etableret i Nederlandene. Konceptet vandt indpas. Inden et år havde Max Havelaar-kaffen erobret en markedsandel på næsten 3 %. I de følgende år blev der dannet lignende non-profit fair trade-mærkningsorganisationer i andre europæiske lande og i Nordamerika. I 1997 blev den globale sammenslutning Fairtrade Labelling Organizations International dannet. FLO er nu ansvarlig for fastlæggelse af de internationale fair trade-standarder, certificering af produktionen og kontrol af handlen i henhold til disse standarder samt mærkning af produkterne. Ud over fødevarer og fødevareprodukter har FLO udviklet standarder for blomster, frøbomuld og sportsbolde. Fair trade-mærkningen har i høj grad hjulpet fair trade med at blive optaget i det almindelige forretningsliv. I øjeblikket sælges over to tredjedele af fair trade-varerne af almindelige catering- og detailhandelsvirksomheder. Parallelt med udviklingen af produktmærkningen har IFAT, den internationale sammenslutning af fair trade-organisationer med 270 medlemsorganisationer i 61 lande i hele verden, udviklet standarder og et overvågningssystem til fair trade-organisationerne. PE 372.118v01-00 8/8 PR\611480.doc