Dårligt indeklima i storrumskontorer

April 2002 Ph.d. i skimmelsvampe By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building and Urban Research Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon 45 86 55 33 by-og-byg@by-og-byg.dk www.by-og-byg.dk Kristian Fog Nielsen har som en af de første i verden påvist skimmelsvampes giftstoffer insitu. 2 Boligvalg går i arv Når vi vælger bolig, foregår valget ikke så frit som vi måske går Redaktionen sluttet 2. april 2002 Ansvarshavende redaktør: Jesper Kirkeskov (jek@by-og-byg.dk) I redaktionen: Gusta Clasen (gsc@by-og-byg.dk) Pia K. Dyregaard (pkd@by-og-byg.dk) Lene S. Kamp (lek@by-og-byg.dk) Design: Mollerup Designlab A/S Layout: Hanne Brix Jørgensen Tryk: Nørhaven Book A/S Oplag: 12.500 ISSN 1600-8085 Gratis abonnement på FORSK kan bestilles via e-post til ebp@by-og-byg.dk. Oplys navn, stilling, virksomhed, postadresse, telefonnummer og e-post-adresse. By og Byg skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø.»den aktuelle trend i kontorarkitekturen kan give omfattende problemer med indeklimaet«, advarer seniorforsker Kjeld Johnsen. FOTO: JØRGEN TRUE og tror. 3 Fordomme om belastede boligområder Omverdenens fordomme er ofte det største problem for beboerne i belastede boligområder. 4 Slut med bly på danske tage Fra december 2002 må bly ikke længere anvendes til inddækninger på nybyggeri. 5 Bygninger med miljødiplom Forslag til ordning for miljødeklarering af bygninger. 6 Arbejdspladser i byfornyelse Seneste udgivelser Blyfri taginddækninger Fremtidens energieffektive skoler Modernismens genkomst Miljødata for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Evaluering af lov om byfornyelse Evaluering af helhedsorienteret byfornyelse Evaluering af bygningsfornyelse og forhandlet fi nansiering Dårligt indeklima i storrumskontorer Den aktuelle trend i kontorarkitekturen er storrumskontorer med glasfacader fra gulv til loft. Men den type byggeri kan give omfattende problemer med indeklimaet. Når man sætter fl ere end fi re personer ind i et rum, går det nemlig hårdt ud over vigtige indeklimaforhold, mener Kjeld Johnsen, der er seniorforsker ved By og Byg. F.eks. bliver lysforholdene og luftkvaliteten ringere, og støj- og støvproblemer bliver mere dominerende. For et par år siden var Kjeld Johnsen med til at lave en stor undersøgelse af dagslysets betydning for indeklimaet og medarbejdernes velbefi ndende. På basis af den og senere undersøgelser advarer han mod den tendens der aktuelt ses i kontorbyggerierne. Beskæftigelsesprojekter har ikke blot givet arbejdspladser, men også været med til at skabe ro om byfornyelsen. 6 Besparelser rammer By og Byg med dobbelt kraft By og Byg har været stærkt afhængig af indtægter fra statslige kunder, som nu skal spare. 7 Arkitektur understøtter pædagogik Undersøgelse af samspillet mel- Evaluering af aftalt boligforbedring lem børnene og skolens fysiske Evaluering af bygningsforbedringsudvalg Længere til lys og udsyn Problemet med storrummene er bl.a. at mange af de ansatte kommer rammer. 7 Erhvervsprojekter i kvarterløft længere væk fra vinduerne, og udsigt fra kontoret er netop noget Ny generation Læs mere om udgivelserne på bagsiden af det første folk fremhæver at de savner hvis de ikke sidder nær vinduet. (fortsættes side 2) byggekomponenter Prisopgave for arkitektur- og designstuderende. 7

Dårligt indeklima... (fortsat fra side 1) Gode råd om indeklima i skoler Problemet forværres ofte på grund af den udbredte misforståelse at man kan tillade sig at indrette bygningerne med meget dybe rum hvis blot vinduerne er tilstrækkeligt store. I praksis giver de store glasfacader imidlertid problemer med blænding, generende refl ekser i computerskærme, overophedning om sommeren og en stor skævhed i rummets lysfordeling. Glasfacaderne må nødvendigvis forsynes med en solafskærmning, men arkitekterne har problemer med at indpasse en egnet solafskærmning i facaden. Faste afskærmninger øger ofte skævheden i rummets lysfordeling og reducerer ikke blændingsproblemerne tilstrækkeligt. Derfor anvendes i stigende grad tonede rudetyper som både reducerer lysindfaldet og farver lyset. Men ifølge Kjeld Johnsen skaber man derved blot en række nye problemer. Lyskvalitet og farvegengivelse bliver dårligere, fordi ruderne ændrer lysets farvesammensætning, og samtidig forringes udsyn og udsigt. Mal klasserummene i lyse farver for at fremme udnyttelsen af dagslyset. Sørg for at den mekaniske ventilation kan reguleres efter det aktuelle behov og supplér med vinduer som elever og lærere selv kan åbne. Vælg rengøringsvenlige materialer og placér sarte, lyddæmpende materialer uden for rækkevidde af eleverne. Det er blot et lille udpluk af en lang række overvejelser og gode råd om sundt indeklima i skoler som By og Byg har samlet i et temahæfte. Temahæftet er skrevet på baggrund af By og Bygs igangværende forskning på skoleområdet. Læs mere om fremtidens energieffektive skoler på Behov for omtanke Intentionerne med storrumsbyggerierne er ellers gode nok. Man ønsker at øge de ansattes effektivitet ved at skabe et dynamisk arbejdsmiljø med stor videndeling og en følelse af åbenhed og kortere beslutningsprocesser. Men resultatet kan blive det stik modsatte hvis man ikke tænker sig om og undgår nogle af de misforståelser som desværre alt for ofte ses i øjeblikket, mener Kjeld Johnsen. Han advarer derfor mod at bygge videre i samme stil de næste 10 år for først alt for sent at indse problemerne med dårligt indeklima og arbejdsmiljø. By og Byg arbejder i øjeblikket på at dokumentere problemerne i tidens storrumskontorer og at anvise gode løsninger der prioriterer indeklimaet. gsc Læs mere om indeklima i kontorer på Kontoransattes opfattelse af dagslys By og Byg har undersøgt 2000 kontoransattes tilfredshed med dagslysforholdene. Næsten alle foretrækker at have deres arbejdsplads nær vinduet, på trods af gener som blænding og refl ekser i computerskærmen. Tilfredsheden med dagslyset er signifi kant større hos ansatte der sidder nær vinduet. Utilfredsheden med samtlige indeklimaforhold er højere når fl ere end 3-4 personer deler kontor. Tilfredsheden med indetemperaturen falder når glasandelen i facaden stiger. Problemerne med blænding stiger når glasandelen i facaden stiger. FOTO: ERWIN PETERSEN Ph.d. i skimmelsvampe»et imponerende stykke forskningsarbejde som vil række langt ind i fremtidens forskning på skimmelsvampeområdet«. Det var opponenternes bedømmelse af civilingeniør Kristian Fog Nielsens afhandling om skimmelsvampevækst i byggematerialer, Moulds growth on building materials, ved ph.d.-forsvaret i december 2001. Alene ph.d.-afhandlingens referenceliste på over 400 titler vil være et uvurderligt redskab for alle der skal arbejde inden for forskningsområdet, mente opponenterne. Kristian Fog Nielsen har som en af de første i verden påvist skimmelsvampenes giftstoffer in-situ, dvs. på de byggematerialer hvor svampene vokser, og hans ph.d.- afhandling indbefatter ikke mindre end 10 artikler i anerkendte videnskabelige tidsskrifter samt adskillige indlæg ved internationale konferencer. Ph.d.-projektet er udført på By og Byg og DTU, samt med ophold på National Public Health Institute i Finland og på TNO, det tekniske universitet i Holland. Kristian Fog Nielsen er nu ansat som assistant research professor ved BioCentrums mykologigruppe på DTU. Læs ph.d.-afhandlingen om skimmelsvampe på 2

Boligvalg går i arv Når vi vælger bolig, foregår valget ikke så frit som vi måske går og tror. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling af landinspektør Thorkild Ærø fra By og Byg.»Man kan sige at boligvalget går i arv. Når man er vokset op i et parcelhus, ønsker man sig tilbage til parcelhuset«, siger Thorklild Ærø.»Der er også dem der fl ytter til de store etagebebyggelser fra 70 erne, fordi det er der de føler sig hjemme og godt tilpas. Og hvis man har trådt sine barnesko i tæt-lav-bebyggelser, tilhører man faktisk en befolkningsgruppe der i stort omfang søger tilbage til udgangspunktet. Så man kan jo godt spørge om det er os der vælger boligen, eller boligen der vælger os«. Manglende viden om boligvalg Udgangspunktet for Thorkild Ærøs afhandling var at der fi ndes for lidt viden om hvorfor vi vælger at bo som vi gør; hvad der tiltrækker os ved de forskellige boligtyper og boligbebyggelser. Dette spørgsmål har Thorkild Ærø stillet videre til ca. 800 husstande der inden for de sidste to år er fl yttet til en bolig i Århus. Resultatet viser at når vi søger ny bolig, er der tre afgørende forhold som går igen: Størrelsen på boligen, rumfordelingen og huslejen. Men herefter skiller vi os ud i grupper som er bestemt af hvilken type bolig vi selv er vokset op med. Tilfl yttere til de fritliggende enfamiliehuse foretrækker parcelhuset, murermesterhuset eller patriciervillaen, fordi det her er muligt at indrette sig personligt gennem forskellige om- og tilbygninger, det er muligt at udtrykke stil og smag. Man lægger vægt på arkitektur og børnevenlighed, ligesom områdets prestige og omdømme er vigtigt. Børnevenligheden står ligeledes højt for tilfl ytterne til tæt-lav-bebyggelser, men her er nærheden til andre familier også prioriteret højt. Man er ikke så konform, der skal være plads til lidt alternativ levevis. Derimod vejer mere formaliserede fællesaktiviteter ikke tungt blandt tilfl yttere til rækkehuse, klyngehuse og gårdhavehuse, hvilket måske kan overraske. De som fl ytter til store, åbne etagebyggerier fra 60 erne og 70 erne, sætter pris på det nære butiksudbud, udsigten fra boligen og nærheden til kollektiv trafi k. Hertil fl ytter både børnefamilier og mere karriereorienterede personer. Alle er glade for lejlighederne, som typisk er store, velindrettede og af høj kvalitet. For de der rejser meget, er boligen uforpligtende på grund af det høje serviceniveau. Når folk fl ytter derfra, er det mest på grund af omverdenens negative holdning til området. Centrumnære etageboliger tiltrækker et lidt bredere publikum, for det er blevet mere populært at bo midt i byen. Det er også her man fi nder dem der mest bruger boligen som en slags station i hverdagen, på vej til arbejdet eller caféen hvor livet leves. Fremtidens boligpolitik skal satse bredt Hvis valget var frit, ville de fl este af os vælge at bo i et fritliggende enfamiliehus med have.»enfamiliehuset er det overskyggende ideal, og det skyldes en dominerende opfattelse af at det er her man lever det gode kernefamilieliv med mand/kone og børn, med god plads og natur omkring sig«, siger Thorkild Ærø. Mange går med en uopfyldt drøm om at bo i enfamiliehus. Det kunne derfor være fristende at lægge op til en boligpolitik som sigter mod at bygge mange nye enfamiliehuse. Men det fraråder Thorkild Ærø, for der bliver færre og færre børnefamilier, og fl ere og fl ere enlige.»om bare 10 år ser boligbilledet formentlig helt anderledes ud. Til den tid vil der blive en masse enfamiliehuse ledige, fordi den første generation af parcelhusejere der bor i husene nu, enten er fl yttet til en ældrebolig eller er døde. Den fremtidige boligpolitik bør snarere satse bredt på nye boliger til de unge i byerne og på attraktive etageboliger til de lidt ældre i nærheden af det kendte parcelhuskvarter«, siger Thorkild Ærø. På den måde vil man også frigøre parcelhuse til nye generationer - de der voksede op derude og som står på spring til at fl ytte tilbage til denne boligtype. pkd Læs mere om boligpræferencer, boligvalg og livsstil på FOTO: JØRGEN TRUE»Man kan godt spørge om det er os der vælger boligen, eller boligen der vælger os«, siger Thorkild Ærø. 3

Fordomme om belastede boligområder Beboerne i de såkaldt belastede boligområder synes ikke selv at deres kvarter er problemfyldt og belastet Omverdenens fordomme er ofte det største problem for beboerne i de såkaldt belastede boligområder. Tager man for eksempel Avedøre Stationsby, som har et massivt ry for at være et problemområde, så siger beboerne at de er glade for at bo der, og hvis de skulle pege på nogle problemer, går de mest i retning af at der f.eks. er for langt til bestemte typer butikker. Overfald, hærværk og uro er derimod ikke noget beboerne selv nævner som problematisk. Den overraskende vinkel på det meget omtalte samfundsproblem fremgår af en ny ph.d.-afhandling af cand.scient.soc. Birgitte Mazanti fra By og Byg.»Kommunerne har fokuseret alt for meget på problemerne med misbrug, arbejdsløshed og socialt belastede beboere, og har fejlagtigt sluttet at alt var dårligt i kvarteret, f.eks. livskvalitet og hverdagsliv. Og det er slet ikke tilfældet, for beboerne er godt tilfredse med at bo der«, siger Birgitte Mazanti. Behov for at nuancere dialogen»i mange år har vi kun kendt den halve sandhed om de belastede boligkvarterer, fordi de kun et blevet set på med myndighedernes økonomiske øjne og med en fastlåst problemopfattelse. Vi mangler at se sagen indefra, fra beboernes side, at høre om hverdagsforholdene i kvartererne, at høre om deres booplevelse. Disse spørgsmål er ganske enkelt ikke blevet stillet«. F.eks. vurderes det ofte som negativt hvis en stor del af beboerne ikke i særlig grad benytter sig af lokale tilbud med foreninger, mødesteder og fællesaktiviteter.»lokale netværk er gode at have, men praktiseres ikke i særlig stort omfang ret mange steder, heller ikke i velfungerende parcelhusområder i Nordsjælland«, pointerer Birgitte Mazanti.»Beboerne i Avedøre Stationsby bruger deres bosted på samme måde som man gør i resten af landet. Nogle få har et omfattende lokalt netværk i området, mens andre har både et lokalt engagement og engagementer uden for området, f.eks. i nabobyen og via arbejde. Atter andre har hele deres netværk placeret andre steder end i lokalområdet«. Birgitte Mazanti opfordrer til en mere nuanceret dialog mellem kommunerne og beboerne, så der kommer mere fokus på de ressourcer der fi ndes i områderne, i stedet for kun at have problemerne som tilgang. Det sidste er det der stempler området, og det der gør at beboerne føler at de skal forsvare sig i omverdenen, fordi de f.eks. kommer fra Avedøre Stationsby. pkd Læs mere om beboere i belastede boligområder på»beboerne er tilfredse med at bo i de boligområder der ofte bliver stemplet som belastede«, siger ph.d. Birgitte Mazanti. 4 FOTO: JØRGEN TRUE

Slut med bly på danske tage Fra december 2002 må bly ikke længere anvendes til inddækninger på nybyggeri I Danmark har inddækninger på tage traditionelt været udført af bly, men det skal snart være slut. 1. december 2002 træder et forbud i kraft som gør at det ikke længere er tilladt at bruge bly til taginddækninger på bygninger. Forbuddet gælder dog ikke anvendelsen af bly til reparation af eksisterende blyinddækninger samt til om- og tilbygninger. Den udbredte anvendelse af bly på danske tage er sket i forbindelse med inddækninger på profi lerede tagmaterialer som tagsten, tagbølgeplader og stålplader, dvs. situationer hvor der er behov for stor tilpasning af inddækningsmaterialet. Bly er tilpas formbart, formstabilt og tungt til at kunne formes efter taget og samtidig holde formen og være tæt i mange års regn og rusk. Bly er imidlertid et giftigt tungmetal der belaster miljøet og er sundhedsskadeligt for mennesker, bl.a. i relation til børns indlæring og adfærd. Udvaskning af bly fra taginddækninger er en væsentlig kilde til blybelastningen, og formålet med forbuddet er at begrænse denne belastning. Blyfri inddækningsløsninger Med fokus på bølgeformet tagdækningsmateriale har By og Byg gennemgået hvilke løsninger der kan erstatte blyinddækninger på tage. Disse løsninger består i at benytte alternative materialer eller konstruktionsudformninger. F.eks. kan en relativt ny type blød zinkplade, bl.a. i kraft af sin formbarhed, erstatte bly som inddækningsmateriale. Inddækning med siderende af almindelig zinkplade eller aluminiumsplade er et eksempel på en ændret konstruktionsudformning der allerede anvendes i meget nyere dansk byggeri, og som fungerer godt i forbindelse med bl.a. kviste og ovenlysvinduer. Kapselinddækning udført i almindelig zinkplade eller aluminiumsplade er en anden løsning som er almindelig på især nyere svenske huse. Formstykker, taghætter og tudsten udført af det aktuelle tagdækningsmateriale eller af vejrbestandig plast er produkter som allerede er almindelige i dansk byggeri. Desuden fi ndes en række formbare materialer hvormed der endnu ikke er tilstrækkelige danske erfaringer hvad angår langtidsholdbarhed og vedligeholdelsesbehov, og som derfor ikke umiddelbart kan anbefales. Efterhånden som tidspunktet for forbuddets ikrafttræden nærmer sig, forventes det at der vil fremkomme yderligere nye løsninger. lek Læs mere om blyfri taginddækninger på FOTO: ERIK BRANDT FOTO: HOVEDSTADENS BYGNINGSENTREPRISE A/S Traditionel inddækning af skrå sammenskæring mellem tegltag og mur. Inddækningen er udført af bly, som er tilpasset den profi lerede tagdækning, og med aftrappede løskanter af zink mod mur. Siderende af almindelig zinkplade (eller af aluminiumsplade) er et eksempel på en ændret konstruktionsudformning som kan erstatte blyinddækning. 5

Bygninger med miljødiplom Arbejdspladser i byfornyelse De syv miljøindikatorer for en bygning beregnes og vægtes og kan derefter præsenteres grafi sk i en fi gur. Alle syv indikatorer skal ligge inden for det grønne område for at bygningen kan opnå miljøklasse A. I fremtiden bliver det muligt at få en slags diplom for en bygnings miljømæssige værdi. By og Byg har i samarbejdet med Rambøll og RH Arkitekter AS taget det første spadestik til en frivillig ordning for miljødeklarering og -klassifi cering af bygninger. Ordningen skal gøre det lettere for bygherrer, myndigheder og bygningsbrugere at vurdere den miljømæssige værdi af en bygning. Men ordningen skal også gerne blive et redskab som arkitekter og ingeniører kan bruge undervejs i projekteringen som hjælp til at træffe mere miljørigtige valg i forbindelse med udformning og materialevalg. Tre miljøklasser Ordningen opererer med tre miljøklasser, A, B og C, hvor A er den bedste klasse som fordrer at der er gjort en ekstraordinær indsats for at nedsætte bygningens miljøbelastning både ved byggeriet og i driftsfasen. En bygning tildeles en miljøklasse på baggrund af syv miljøindikatorer: Energiforbrug Materialeforbrug Affald Klimapåvirkning Luftforurening Indeklima (luftkvalitet, varme, lys, støj) Øvrige (kemikalier, vandforbrug, drift, lokalisering, samt evt. supplerende forhold efter eget valg) En miljøindikator er en målbar størrelse der kan bruges som målestok for én eller fl ere miljøeffekter, og den kan i nogle tilfælde beregnes som ét tal ved hjælp af edbværktøjet BEAT 2001, der er udviklet af By og Byg. Det gælder f.eks. for energiforbruget gennem hele bygningens levetid til bl.a. materialer, opvarmning og ventilation. gsc Læs mere om miljøklassifi cering af bygninger på Energiforbrug Øvrige Materialeforbrug Indeklima Affald Luftforurening Klimapåvirkning Klasse C Klasse B Klasse A Mange langtidsarbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister er gennem det sidste tiår kommet i arbejde som direkte følge af byfornyelsen. En stor del af dem er senere sluset ind på det ordinære arbejdsmarked eller kommet videre i et uddannelsesforløb. Det fremgår af en ny undersøgelse af en række beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i byfornyelsen, særligt med fokus på Vesterbro i København.»Selvom der har været en del barrierer undervejs, der ikke mindst skyldes at det kan være vanskeligt at samarbejde på tværs af forvaltninger, så viser de projekter vi har gennemgået, at byfornyelsen har været god til at få fat i specielle grupper af borgere, både inden for og uden for det ordinære arbejdsmarked«, siger projektleder, seniorforsker Kresten Storgaard. Dialog skaber ro om byfornyelsen Som noget nyt har det vist sig at der, ud over de traditionelle opgaver i byggeprocessen, er opstået mange nye opgaver og dermed job i relation til kommunikation med beboerne.»det har medvirket til at styrke beboernes medindfl y- delse på hele omdannelsesprocessen på Vesterbro«. Uden det informationsarbejde og den dialog der er skabt gennem fl ere af beskæftigelsesprojekterne, havde det ikke været muligt at opfylde intentionerne i byfornyelsesloven om at beboerne skal inddrages i beslutningerne, vurderer Kresten Storgaard.»Og den store satsning på beboerdialog og -deltagelse er rimeligvis én af årsagerne til at byfornyelsen i 1990 erne ikke har været forbundet med politisk uro, som det var tilfældet for eksempel i 1970 erne og 1980 erne på Nørrebro i København«. I undersøgelsen er der også kigget på Brønderslev Kommune, hvor hensynet til den lokale økonomi var en vigtig grund til at kommunen gik i gang med byfornyelsesprojekter. Her var der tale om at øge beskæftigelsen inden for det ordinære arbejdsmarked ved at fl ere af de lokale håndværksvirksomheder fi k fl ere opgaver og dermed kunne ansætte fl ere medarbejdere. Effekten af indsatsen kan sammenlignes med at en til to nye mellemstore virksomheder havde etableret sig i byen. pkd Læs mere om byfornyelse og beskæftigelse på 6

Gratis introduktion til BSim2000 Arkitektur understøtter pædagogik BSim2000 er navnet på en edb-programpakke som By og Byg har udviklet til at simulere bygningers termiske indeklima og energimæssige forhold. Programmerne i pakken henvender sig særligt til projekterende ingeniører og arkitekter. Programpakken er netop blevet udvidet med et fugtmodul som gør det muligt at simulere fugtforholdene i klimaskærmen. Fugtmodulet er udviklet i tæt samarbejde med BYG DTU og er internationalt enestående, da tilsvarende muligheder ikke fi ndes i andre programmer. For at udbrede kendskabet til mulighederne i BSim2000, herunder det ny fugtmodul, afholder By og Byg to gratis introduktionsarrangementer. Det første foregår på By og Byg i Hørsholm 11. juni kl. 15-17. God plads, et varieret udbud af rum til forskellige undervisningssituationer, og børn der bliver gjort medansvarlige for forvaltningen af skolens rum er det bedste udgangspunkt for at landets skoleelever kan forlade folkeskolen med kompetencer som arbejdsmarkedet efterlyser, f.eks. kreativitet og evnen til at planlægge arbejdet. Det mener seniorforsker, arkitekt MAA Inge Mette Kirkeby fra By og Byg. Hun har sammen med forskere fra Roskilde Universitetscenter undersøgt samspillet mellem børnene og skolen fysiske rammer. Det er sket som led i projektet Rum Form Funktion, der er et tværfagligt samarbejde mellem Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, Undervisningsministeriets Uddannelsesstyrelse samt By og Byg. Læs mere om og tilmeld dig de gratis introduktionsarrangementer på www.by-og-byg.dk/arrangementer/ Læs mere om arkitektur og pædagogik på Besparelser rammer By og Byg med dobbelt kraft Ligesom de fl este andre statslige institutioner, får By og Byg frem til 2005 beskåret sin årlige bevilling på fi nansloven. Fra 2001-2003 mister instituttet 1,4 millioner kroner af sidste års bevilling på 37,2 millioner. Men i virke ligheden vil nedskæringerne i staten ramme By og Byg med dobbelt kraft, så instituttet reelt skal spare 3,5 millioner fra 2001-2003. Paradoksalt nok er årsagen til denne dobbelte effekt, at det kun er lidt over halvdelen af instituttets indtægter der kommer fra basisbevillingen. Resten af indtægterne tjener instituttet selv gennem indtægtsgivende forskning, dvs. forskningsprojekter som bliver helt eller delvist betalt af eksterne rekvirenter. Imidlertid har hovedparten af de hidtidige eksterne rekvirenter også været statslige. Bl.a. har By og Byg hid til fundet en betydelig del af sine kunder blandt de råd, nævn og puljer som nu er blevet beskåret eller helt nedlagt. By og Byg har derfor den seneste måned gennemført en sparerunde som reducerer staben med 12 med - arbejdere, størsteparten gennem frivillig fratrædelse. Besparelserne realiseres ved opgavebortfald, effektiviseringer og omlægning af arbejdsprocedurer.»dermed skaber vi tilstrækkelig luft i budgettet til at vi, på trods af nedskæringerne, formentlig kan foreta ge et par nyansættelser på udvalgte forskningsområder. Der udover er det på lidt længere sigt vores plan at kompensere for indtægtstabet ved at opdyrke nye markeder og dermed blive mindre afhængige af de statslige kunder«, siger By og Bygs direktør, Lone Møller Sørensen. Ny generation byggekomponenter Dansk Designcenter viser i perioden 15. juni til 7. juli en udstilling af arkitektur- og designstuderendes bud på en ny generation af byggekomponenter. Udstillingen består af de studerendes besvarelser på en prisopgave udskrevet af Økonomi- og Ehvervsministeriet i samarbejde med Kulturministeriet. Prisopgaven sigter mod at give de vordende formgivere et mere nuanceret syn på mulighederne i industrielt fremstillede byggekomponenter og industrielle byggeprocesser. Prisopgaven er udskrevet i forlængelse af det arbejde der har fundet sted i regi af Byggeriets Task Force, og er et led i regeringens Konkurrenceevnepakke, som er rettet mod øget produktivitet og kvalitet i byggeriet gennem uddannelse af arkitekter med speciale i design og udviklling af industrielle byggekomponenter. Prisopgaven bygger på samarbejde mellem studerende og virksomheder, og de frembragte løsninger skal tjene som inspiration for byggebranchen. Vinderne kåres ved et arrangement i Dansk Designcenter 14. juni. Læs mere om prisopgaven på www.by-og-byg.dk/arrangementer/ FOTO: INGE METTE KIRKEBY 7

Svane mærke Hvis der er ændringer til ovenstående adresse, bedes henvendelse rettet til By og Byg på telefon 45 86 55 33 eller e-post ebp@by-og-byg.dk Seneste udgivelser Er din viden ajour? Tag en fotokopi af denne annonce, afkryds dine bestillinger og indsend listen til Byggecentrum Boghandel, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup, eller send den pr. fax til 70 12 08 00. Husk at sørge for at dit navn står i adressefeltet ovenfor. Du kan også sende en e-post til bog@byggecentrum.dk eller bestille direkte på www.bygnet.dk Alle priser er inkl. 25 pct. moms. Byggecentrum varetager salg og distribution af alle By og Bygs trykte udgivelser. Vær sikker på løbende at få alle By og Bygs udgivlser inden for dit område, og spar samtidig penge: Tegn et By og Byg Abonnement. Læs mere på www.byggecentrum.dk eller ring på telefon 70 12 06 00. Evaluering af lov om byfornyelse Evaluering af den ny byfornyelseslov som trådte i kraft i begyndelsen af 1998. Belyser bl.a. behovene for byfornyelse, hvordan byfornyelsesmidlerne fordeles, kommunernes målsætninger og strategier for byfornyelsen og deres erfaringer med brugen af de forskellige ordninger i loven. Endelig stilles en række forslag til ændringer af byfornyelsen. Rapporten er en sammenfatning af By og Byg Dokumentation 021, 022, 023 og 024. By og Byg Resultater 018: Evaluering af lov om byfornyelse. Hovedrapport. Hans Skifter Andersen, Georg Gottschalk, Jesper Ole Jensen, Jacob Norvig Larsen, Birgitte Mazanti, Kresten Storgaard og Thorkild Ærø. By og Byg 2002. 119 sider. Kr. 250,00. Indgår i By og Byg Abonnement Byfornyelse A. Evaluering af helhedsorienteret byfornyelse Evaluering af hvordan ordningen om helhedsorienteret byfornyelse, som er en del af den ny byfornyelseslov, er blevet brugt i kommunerne i de første tre år. Beskrivelse af ordningens udbredelse, hvilke problemer den er brugt til at løse, og hvordan kommunerne har organiseret indsatsen. Desuden forslag til ændringer i ordningen. By og Byg Dokumentation 021: Evaluering af helhedsorienteret byfornyelse. Evaluering af lov om byfornyelse, Delrapport 1. Kresten Storgaard og Annemette Lauritsen. By og Byg 2002. 60 sider. Kr. 131,25. Udsendes ikke i abonnement. Evaluering af bygningsfornyelsen Evaluering af hvordan bygningsfornyelsen har fungeret i de første tre år med den ny byfornyelseslov, som bl.a. indførte mulighed for at kommunerne kunne aftale med ejerne af fornyede ejendomme at de selv betaler en del af udgifterne. Desuden forslag til en række mulige forbedringer. By og Byg Dokumentation 022: Evaluering af bygningsfornyelse og forhandlet fi nansiering. Evaluering af lov om byfornyelse, Delrapport 2. Thorkild Ærø og Georg Gottschalk. By og Byg 2002. 44 sider. Kr. 95,00. Udsendes ikke i abonnement. Evaluering af aftalt boligforbedring Evaluering af ordningen med aftalt boligforbedring, som med den ny byfornyelseslov har afl øst Lov om privat byfornyelse, og som giver støtte til lettere renoveringer i andelsboligforeninger og private udlejningsejendomme hvor ejere og lejere har forhandlet sig frem til en renovering af ejendommen. Desuden nogle forslag til forbedringer af ordningen. By og Byg Dokumentation 023: Evaluering af aftalt boligforbedring. Evaluering af lov om byfornyelse, Delrapport 3. Jacob Norvig Larsen, Birgitte Mazanti og Kasper Vibæk Jensen. By og Byg 2002. 38 sider. Kr. 80,00. Udsendes ikke i abonnement. Evaluering af bygningsforbedringsudvalg Evaluering af den ny byfornyelseslovs mulighed for at kommunerne kan oprette såkaldte bygningsforbedringsudvalg som kan give støtte til renovering af bevaringsværdige bygninger og til boliger i landområder efter særlige regler. Belysning af hvordan udvalgene har fungeret i de første tre år, og hvordan de har brugt deres midler. Desuden nogle forslag til forbedringer af reglerne for udvalgene. By og Byg Dokumenation 024: Evaluering af bygningsforbedringsudvalg. Evaluering af lov om byfornyelse, Delrapport 4. Jesper Ole Jensen. By og Byg 2002. 40 sider. Kr. 85,00. Udsendes ikke i abonnement. Miljødata for bygningsdele med alternativ isolering Beskrivelse af metode- og datagrundlaget for beregning af miljødata for 20 forskellige bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer. De beregnede miljødata er efterfølgende indlagt i databasen i edb-programmet BEAT 2001, hvorved det er blevet muligt at beregne og dokumentere miljøvirkningen af bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer. By og Byg Dokumentation 019: Miljødata for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer. Ebbe Holleris Petersen og Jørn Dinesen. By og Byg, 2. udgave, 2002. 31 sider. Kr. 70,00. Udsendes ikke i abonnement. Blyfri taginddækninger Anvisning om hvordan taginddækninger kan udføres uden at anvende bly, enten ved at ændre konstruktionsudformning eller ved at benytte egnede alternative materialer. Fokus er lagt på tage med bølgeformet tagdækningsmateriale, som kræver stor tilpasning af inddækningsmaterialet. Beskrivelse af inddækninger med blød zinkplade samt siderende og kapselinddækning udført af almindelig zinkplade eller aluminiumsplade. Omtale af anvendelsen af formstykker, taghætter og tudsten. Endelig en præsentation af en række produkter hvormed der endnu ikke er tilstrækkelige danske erfaringer hvad angår langtidsholdbarhed og vedligeholdelsesbehov. By og Byg Anvisning 201: Blyfri taginddækninger. Asta Nicolajsen. By og Byg 2002. 29 sider. Kr. 100,00. Indgår i By og Byg Abonnement Bygningsdele og materialer A og B. Erhvervsprojekter i kvarterløft Undersøgelse af de erhvervsrettede aktiviteter i tre kvarterløft i København, herunder analyse af ændringer i områdernes erhvervs- og beskæftigelsesstruktur mens kvarterløftene har stået på. By og Byg Dokumentation 020: Erhvervsprojekter i kvarterløft. Jacob Norvig Larsen. By og Byg 2002. 33 sider. Kr. 75,00. Udsendes ikke i abonnement. Fremtidens energieffektive skoler Opsummering af de foreløbige resultater af By og Bygs forskning på skoleområdet. Forslag til løsninger af typiske indeklimaproblemer i skoler og tips til bedre udnyttelse af dagslyset. Gennemgang af syv lovende principper for skoleventilation. By og Byg Resultater 017: Fremtidens energieffektive skoler. Temahæfte om skolers energiforbrug, indeklima, dagslys og ventilation. Kirsten Engelund Thomsen, Ole Valbjørn, Kjeld Johnsen, Lars Gunnarsen, Inge Mette Kirkeby og Peter A. Nielsen. By og Byg 2002. 24 sider. Kr. 62,50. By og Byg Resultater 017 Fremtidens energieffektive skoler Temahæfte om skolers energiforbrug, indeklima, dagslys og ventilation By og Byg Resultater og Dokumentation kan hentes gratis på www.by-og-byg.dk