stilladsinformation nr. 118 marts 2016 Læs i dette nummer blandt andet om: - Side 9 manden Per Nielsen, Herning side 9-11 - DM i Stilladsbold side 30-35 - Nye svende i Esbjerg og København side 42-49 - Landsmødereportage side 62-75
StilladsInformation er en intern informationsskrivelse, der udsendes af Stilladsarbejdernes Landsklub. Stof til bladet sendes til: Arne Iversen, Egemosevej 5, 4700 Næstved e-mail: arneogkama@iversen.mail.dk Sidste frist for indlevering af artikler, billeder, tegninger m.m. til nr. 119 er onsdag den 18. maj. Nummer 119 udkommer juni 2016. Indhold: 3-8: Leder v/ Jacob Jespersen 9-11: Side 9 Per Nielsen, Herning Interview 12-14: Amager Bakke v/ Thomas og John 15: Branchekurset i uge 5 v/ Jacob Jespersen 16-19: Nyt fra landsklubben v/ Jacob Jespersen 20-23: John ny formand for Byggefagene v/ Arne Iversen 24-25: Nyt fra Sydøstjylland v/ Henrik Ommen 26-29: Nyt fra Aarhus v/ Peter Ymme 30-35: DM i Stilladsbold v/ Peter Ymme 36: Nyt fra Fyn v/ Niels Jensby 37-39: Nyt fra København v/ John E. Jakobsen 40-41: Blokaden længe leve... 42-49: Nye svende i Esbjerg og Kbh. v/ Thomas Strømsholt 50-51: Regnekursus på AMU-Vest v/ Per Ingeman 52: Regnekursus på AMU-Vest v/ Silas Gude 53-55: Nyt om uddannelse v/ John E. Jakobsen 56: Nyt fra Vestsjælland v/ Thomas Ravn 57: Nyt fra Guldborgsund v/ Andy Andresen 58: Nyt fra Esbjerg v/ Jens Trolle 59: Nyt fra Nordjylland v/ Henrik Nielsen 60-61: Faglige sager v/ John E. Jakobsen 62-68: Landsmøde 2016 v/ Arne Iversen 69-75: Bestyrelse og udvalg v/ Arne Iversen 76: Sudoku v/ Lars Emanuel 77-79: Skole- og landsklubadresser 2
Leder ESG og Kaefer - Tilfældigheder eller prøveklude? Af: Jacob Jespersen, landsklubformand Da vi en meget kold og våd morgen i februar sidste år stod foran porten ved Studstrupværket i Aarhus, havde vi ikke nogen som helst ide om, hvor det hele ville ende. Hjælper det noget? Bliver vi smidt væk af politiet? Hvad sker der? Nu, omkring et år senere, kan vi sige til vores kollegaer: Det hjalp faktisk noget, det var godt og rigtigt at I deltog! Vi har i løbet af året skrevet en del om denne sag. Om blokaderne og om møderne med ESG og med DONG. Både ESG og Kaefer UAB er - på grund af al balladen - blevet overenskomstdækket. ESG som medlem af Dansk Byggeri og Stilladssektionen (og dermed Bygge- og anlægsoverenskomsten), og Kaefer UAB ved at underskrive en såkaldt Laval-overenskomst. 3
Begrebet Laval stammer fra det Estiske firma Laval, som nægtede at tegne svensk overenskomst, og fik medhold i dette i EU. Hermed var der lukket op for denne type overenskomster til udenlandske firmaer. Lønningerne i Laval-overenskomsten er umiddelbart noget højere end vores mindsteløn, men så skal man lige huske at trække de overenskomstmæssige tillæg ud - pension, SH-betaling m.m. Når man har fjernet alle disse procenter, ligger lønnen i Laval-overenskomsten meget tæt på vores mindsteløn. For begge firmaers vedkommende var det et godt skridt på vejen, men lønmæssigt er der langt både fra Bygge- og anlægsoverenskomstens mindsteløn (som nogle stilladsarbejdere måske kender fra ventetidssats på vejrlig) og Laval-overenskomsten og så op til den løn, som stilladsfolkene får og kræver rundt omkring i landet. 4
Selvom de ikke er helt væk fra Danmark endnu, så ligner de nogle firmaer, som lige skal have det sidste med inden lukketid. Det manglede også bare. Kollegaerne fra flere forskellige lokalklubber har brugt mange dage - uden løn, men til gengæld med en bod at betale efterfølgende - på at stå foran DONG Hejre, Studstrupværket, foran Novozymes, eller på at blokere ved motorvejen foran DONG s hovedkvarter i København. Det har ikke været nogen let kamp at kæmpe. Undervejs var der folk som begyndte at tvivle på projektet, men det skal man ikke skamme sig over. Det tror jeg, at vi alle har følt, men samtidig følte folk at vi blev nødt til at fortsætte, og i sidste ende ser det ud til, at det virkede. I første omgang i Aarhus hvor ESG nu er skiftet ud med et godt organiseret firma, men forhåbentlig snart også i resten af landet. Vi har i en del år snakket om, at vi i stilladsbranchen ikke var lige så hårdt plaget af løndumpning, som resten af byggebranchen, og det havde vi også ret i. De lidt mere hårdhændede måder at takle disse problemer på i visse hjørner af branchen har nok - sammen med uddannelseskravene til stilladsarbejde- afholdt folk fra at prøve det store indtog. Alligevel må vi nu indrømme, at vi i de sidste par år er blevet voldsomt udfordret på værkerne. 5
Selvfølgelig i første omgang på DONGs værker, hvor ESG og det litauiske Kaefer UAB på forunderligvis formåede at komme ind alle stederne. Ifølge DONG står alle værkerne selv for deres udbud, men det er sgu da lidt mærkeligt, at de samme to firmaer fik alt arbejdet. Derfor var det også meget nærliggende at placere aben hos DONG, hvilket jo i sidste ende virkede. På et møde i sommers mellem DONG, 3F og klubben fik vi at vide, at DONG i fremtiden ville kræve, at alle de firmaer, som skal arbejde for DONG, skal overholde det lokale lønniveau. Det vil sige, at firmaerne skal betale det samme som de lokale stilladsarbejdere bliver betalt, for tilsvarende arbejde i området. Denne klausul er en ret stor sejr for vores branche. Hvis altså den bliver overholdt... 6
Men har vi så vundet? Det virker altså som om, at ESG og Kaefer UAB er på vej ud af landet, og så skulle man jo tro, at der var styr på det hele. Men nej! Der gik ikke ret lang tid før det kom frem, at der er problemer på Skærbækværket i Fredericia. Her er det ikke bare ESG, som huserer, men også en god håndfuld andre udenlandske firmaer, som laver en masse stillads. Selvom Skærbækværket har været blokeret i februar, så er der endnu ikke kommet nogen aftale på plads, men den skal nok komme. Det er egentligt ikke det væsentlige i denne sammenhæng. Nej, det meget væsentlige er, at DONG ejer dette værk. Altså selvsamme DONG som fortalte os, at der fremover nok skulle komme styr på tingene. Derfor kan det heller ikke komme bag på dem, at der bliver ballade, når vi finder ud af, at deres udtalelser ikke holder vand. DONG er selvfølgelig en stor virksomhed, og der er mange forskellige chefer, som måske ikke ved, hvad hinanden laver og mener om forskellige ting og sager. Det er efterhånden ret typisk for firmaer eller kommuner eller regioner som vedtager klausuler for deres arbejde. Udadtil ser det rigtigt pænt ud. De udtaler meget alvorligt: - Vi har sociale klausuler for vores arbejde. Løndumpningen foregår først i det øjeblik hvor det bliver opdaget...og der er ingen tvivl om, at der kommer flere problemer på værkerne. 7
Det sidste nye er Amager Bakke, hvor der var store problemer med kvaliteten af stilladserne og manglende uddannelse. Her har der også været blokade, og efterfølgende er der lavet en aftale mellem klubben i København og værket, som sikrer ordentlige forhold. Amager Bakke (læs artiklen på side 12-14) er endnu et godt eksempel på kommunale virksomheder, som ikke har styr på, hvad der foregår på deres egne adresser. Og så det helt sidste nye. Forbrændingen i Aarhus som er ejet af Aarhus kommune. Her arbejder der næsten kun udenlandske smede, hvoraf mange af dem er een-mands firmaer - eller arme-og-ben firmaer om man vil - og selvfølgelig har de taget deres eget stilladsfirma med. Det drejer sig om det tjekkiske stilladsfirma, K2 Leseni, som faktisk virker meget professionelt, men som ikke har nogen overenskomst og som helt sikkert ikke følger det lokale lønniveau i Aarhus. Så vi må op på hesten igen. Denne gang er det bare kommunen og ikke DONG. Så selvom vi ikke er færdige endnu, så er vi i det sidste års tid kommet ret langt, og de opnåede erfaringer skal vi nok få brug for i fremtiden. Hver gang nogen prøver at lave løndumpning i vores branche, vil de blive mødt af stilladsarbejdere, som har en anden mening om den sag. Mange tak til alle jer kollegaer fra hele landet, som aktivt har hjulpet med at forsvare vores arbejde, vores fag og - i sidste ende - vores Danske Model. 8
StilladsInformation nr. 118 - marts 1016 side 9 manden Navn: per Nielsen Bopæl: herning Alder: 45 år Øgenavn / Kælenavn: Pyller Firma: Brunsgaard, Herning Start i branchen: 2010 Stilladsuddannelse: Tidligere tillidshverv: Den 2-årige stilladsuddannelse Klubformand Nordvestjylland Bestyrelsesmedlem i landsklubben StilladsInformation: - Hvor og hvordan kom du ind i branchen? Per: - Jeg blev arbejdsløs som murerarbejdsmand i 2009 og søgte job hos Brunsgaard Stillads- og Materieludlejning. Her fik jeg hurtigt tilbud om at komme på den to årige uddannelse. Og har lige siden befundet mig godt med friheden og kammeratskabet, der kendetegner det at være stilladsarbejder. 9
StilladsInformation: - Prøv at beskrive en typisk uge for en stilladsarbejder i Nordvestjylland. Per: - Vi har lidt af det hele, og en gang imellem får vi også lov til at bygge høje stilladser. Det er for det meste, hvis der er en kirke, der skal renoveres. Jeg så for nylig billeder af en kirke, som vores kollegaer fra Thy Stilladser havde pakket ind. Det så skide godt ud - vi kan faktisk godt bygge stilladser herovre.. StilladsInformation: - Hvordan ser du på det at være stilladsarbejder har det bare været et job og en måde at skaffe til dagen og vejen eller er det noget mere? Per: - Hvis man ikke kan lide det man laver, skal man finde et andet job. Alsidigheden i jobbet kan jeg rigtig godt lide - der er jo aldrig to dage der er ens. Per til landsmøde - tid til en kold med gode kolleger... 10
StilladsInformation: - Din bedste stilladsoplevelse? Per: - Når alt klapper og man tænker: Hold kæft det blev et godt stillads, det der StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse? Per: - Det må være en gang, hvor vi var på en demonteringsopgave inde i en silo. Her tabte jeg et løst horn ned i hovedet på min kollega! StilladsInformation: - Hvilken udfordring er efter din mening den største, som branchen står overfor i de kommende år lokalt og for landsklubben? Per: - Vi har det godt i Danmark. Så godt at rigtig mange tror, at alt det som arbejdere har kæmpet for igennem mere end hundrede år, bare er en selvfølge i dag. Det ville være helt fantastisk hvis flere forstod, at man ikke kan tage den danske model for givet. At vi stadig selv er med til at bestemme, hvad vi gerne ser forbedret omkring vores arbejdsforhold. Det er vi simpelthen nødt til at værne om. Tak for interviewet! 11
Amager Bakke Af: Thomas Strømsholt og John Ekebjærg-Jakobsen, 1920-klubben, københavn Den kæmpe store byggeplads, det nye forforbrændingsanlæg Amager Bakke, har haft mange problemer med underentreprenører og uorganiserede inden for næsten alle brancher. Amager Bakke opføres af ARC, et kommunalt affaldskonsortium, som er ejet af seks københavnske kommuner. Byggefagene i København har kørt mange sager og hentet masser af kroner til udenlandske arbejdere, som er blevet snydt. Frem til nytår har det dog udelukkende været danske stilladsfirmaer, som har stået for al stilladsarbejdet. Det finske isoleringsfirma, Kymppi, valgte imidlertid at bygge egne stilladser med egne stilladsfolk. Firmaet havde fået tre stilladsfolk godkendt af Arbejdstilsynet - til at bygge stilladser svarende til Systemstillads. Firmaet ville ikke tegne overenskomst med os, da de allerede havde meldt sig ind i Dansk Industri. Mens vi forhandlede dukkede der så en ny underentreprenør med isolering op og tre nye stilladsfolk. Firmaet hedder Hotrema og er fra Litauen. De første simple stilladser, der blev bygget i løbet af de første par uger, var stort set i orden. Men vi opdagede, at de byggede om aftenen, efter at de danske stilladsfolk var gået hjem, og at kvaliteten blev dårligere og dårligere. 12
Da stilladsopgaverne blev mere komplicerede, gik det helt galt, og flere af stilladserne var decideret livsfarlige at arbejde på og færdes under. Stilladsfolkene havde ikke montagedæk og stod og monterede fra horisontalerne. Samtidig kendte de hverken til handleplaner eller nedslidning. De slæbte det tunge stillads op og ned af trapper og gallerier. Lidt senere viste det sig så, at de tre første stilladsfolk slet ikke var ansat i Kymppi, men hos en tredje underentreprenør - BISS - og så fik kollegerne nok!!! Kollegerne ude fra byen blokerede indkørslen, hvilket fik stilladsgutterne inde på byggepladsen til at nedlægge arbejdet. Nu gik det stærkt. Byggeledelsen kom ned til porten, kommunalpolitikerne i bestyrelsen var tilfældigvis til bestyrelsesmøde, der kom presse på, og de aktionerende kolleger fik hurtigt en aftale om, at Arbejdstilsynets uddannelseskrav skal overholdes. 13
Efter endnu en arbejdsnedlæggelse og lidt forhandlinger, så var en underskrevet aftale om overholdelse af uddannelseskrav og sikkerhed på plads i løbet af tre dage. Aftalen indebærer navnelister fra alle firmaer, der bygger stilladser - med angivelse af uddannelsesniveau for hver enkelt stilladsmontør. Aftalen lover også løbende kontrol af stilladser og registrering af alt stilladsarbejde. Den løbende kontrol af stilladserne udføres af Esbjerg-skolen, idet ARC ikke ønsker, at der skal kunne sås tvivl om uvildigheden af kontrollen. De københavnske stilladsfirmaer, 1920-klubben og skolen i Glostrup kunne måske beskyldes for ikke at være uvildige. ARC tog denne beslutning, selvom det det er dyrere at hente en mand i Esbjerg. Kollegernes aktive reaktion og deres dokumentation af ulovlighederne og byggeledelsens hurtige reaktion gjorde, at vi fik en fornuftig løsning på sikkerhed og uddannelseskrav på Amager Bakke. Kommer der nye udenlandske stilladsmontører, vil de uden tvivl være langt bedre uddannet, og så skal vi selvfølgelig sikre, at de får samme løn og arbejdsvilkår som de danske stilladsmontører. 14
Branchekursus i uge 5 Af: Jacob Jespersen, landsklubformand og en af to undervisere på kurset Kurset i uge 5 var rigtigt godt besøgt. Der var 30 deltagere fra hele landet, så der var nok at se til, men det fungerede faktisk rigtigt godt. I løbet af ugen kom vi ind på de fleste af de ting, som en stilladsarbejder dagligt har med i rygsækken - lokalaftalen, overenskomsten, priskuranten, hvidbogen, vores handleplaner og meget mere. Sidst på ugen var vi på tur. Sammen med kollegaer fra klubben i Sydøstjylland besøgte vi Skærbækværket ved Fredericia. Derinde arbejder vores gamle ven ESG og mindst eet andet udenlandsk stilladsfirma - uden overenskomst og uden at lønforholdene er i orden. Så endnu engang blev DONG en del af ugens program. Thomas Strømsholt i gang med aftenundervisningen 15
Nyt fra landsklubben Af: Jacob Jespersen, landsklubformand Branchekursus I uge 5 afholdte vi - som altid i denne uge - branchekursus på Langsøhus i Silkeborg. En kort beskrivelse af det kursus kan du læse på den forrige side. Husk allerede nu at tage fri til branchekurset i efteråret. Det foregår i uge 48, og altså ikke som det plejer i uge 47, og det foregår på Rørvigcentret i Nordvestsjælland. I kan tilmelde jer i jeres fagforening. Ja, han er da lidt sær min makker, men vi har aldrig tjent så mange penge som nu, hvor han har været på kursus... 16
Klubberne Som det sikkert altid har været, så kører det lidt op og ned i de lokale stilladsklubber. Vi har næsten lige fået en ny klub på landkortet, Nordvestjysk Stilladsklub, og samtidig med at gutterne dér arbejder på at komme i omdrejninger, så begynder det at hænge et par andre steder. Det vil vi gerne gøre noget ved, så i den kommende tid vil vi gøre en ekstra indsats for at støtte de klubber, som måske ikke er helt oppe i omdrejninger. Det er vigtigt for vores fag, at de lokale klubber fungerer rimeligt godt rundt omkring. Problemet er ikke medlemmer af klubberne. De er der. Det er medlemmer til bestyrelserne, ledelsen af bestyrelsen, og i det hele taget det at komme ud af starthullerne, som det kniber med. Vi vil forsøge at hjælpe klubberne på vej, til at blive aktive på deres måde så det passer til deres område. Det er meget naturligt, at aktiviteten nogle gange falder, men den skal helst stige igen. Derfor dette initiativ. Ring hvis I mener, at I har brug for et lille skub. Så kigger vi forbi. 17
Det rigtige stillads til det rigtige arbejde De fleste af os har nok prøvet det. Man bliver sat til at bygge et stillads, og allerede fra starten ved man godt, at det færdige stillads ikke kommer til at lever op til kravene for det arbejde, som skal udføres fra det. Det kan være enkeltbredde til tagarbejde, forkert last- eller breddeklasse, manglende velfærdstrapper osv. I sådanne situationer kan vi let blive en lus mellem to negle. På den ene side er der firmaet, som måske er blevet tvunget af byggeherreren til at spare lidt, hvis de vil have arbejdet, eller måske er firmaet ikke helt inde i reglerne. På den anden side har vi vores faglige stolthed, reglerne, uddannelsen, arbejdstilsynet og ikke mindst de håndværkere, som skal bruge stilladset, når det er færdigt. Sammen med Tømrerklubben i København er vi gået i gang med at få gjort noget ved det. Tømrerne synes nemlig, at det er et meget stort problem, at de skal arbejde fra et stillads, som ikke lever op til forskrifterne, og det kan vi jo kun være enige i. I København kører dette samarbejde allerede, men for at komme med i resten af landet vil vi i første omgang forsøge at få dannet os et overblik over problemets omfang. Dette kommer til at ske ved hjælp af en række spørgsmål til stilladsarbejderne i de forskellige områder, men for at det skal give mening, bliver vi også nødt til at spørge tømrerne og andre håndværkere, som arbejder fra vores stilladser. Måske er der et stort problem - måske er der kun mindre problemer rundt omkring, men vi vil meget gerne hjælpe med at finde ud af det. Og så få gjort noget ved det! 18
Værkudvalget De senere års problemer på værkerne - specielt i forbindelse med ESG-sagen - har vist, at vores værkudvalg er mere vigtigt nu, end det nogen sinde tidligere har været. Selvom vi har haft udvalget i nogle år, så er det aldrig kommet op at køre ordentligt. Dette er historie. Fremtiden er det netop nyvalgte værkudvalg, som kommer på arbejde. Vi er i gang med kortlægningen af landets værker og lignende, og dette arbejde er utroligt vigtigt for at få dannet et samlet overblik over, hvem der arbejder hvor. Vi er meget interesserede i oplysninger om firmaer, som arbejder på værkerne rundt om i landet. Værkudvalget kan kontaktes på: vaerk2015udvalget@gmail.com 19
John Jakobsen valgt til ny formand for byggefagene i København Af: Arne Iversen, StilladsInformation Breaking news På det netop oveståede årsmøde den 7. marts - i Byggefagenes Samvirke i København, blev 1920-klubbens formand valgt til ny formand for byggefagene. Den tidligere formand, Per Olsen, som også var formand for Elektrikerne i København, blev i december valgt til formand for LO Hovedstaden, og derfor skulle der findes en afløser til formandsposten i byggefagene. StilladsInformation ilede straks af sted med den nysgerrige mikrofon for at få en forklaring. StilladsInformation: - Allerførst et stort tillykke med valget John! Men sig mig så lige en gang Har du ikke rigeligt at lave i forvejen? Har du tænkt dig at stoppe i Stilladsen eller hva? John: - Nej, da tag det bare helt roligt. Jeg fortsætter da med både at bygge stilladser og lave mit klubarbejde i såvel 1920-klubben som i landsklubben. At være formand for Byggefagenes Samvirke er ikke et job, det er et hverv. Der er ikke nogen aflønning for arbejdet som formand, det er en politisk post. Når der er faglige opgaver, der skal løses, bliver jeg købt fri altså aflønnet af 3F København eller 3F s Byggeruppe. 20
StilladsInformation: Puha, det lettede at høre. Forklar så lige dette blads læsere, hvad Byggefagenes Samvirke er for en størrelse? John: - Byggefagenes Samvirke er en paraplyorganisation for byggefags-fagforeninger i Storkøbenhavn. Det er en gammel og traditionsrig organisation, som har eksisteret i snart 100 år. I vedtægterne er angivet følgende formål: At øge samarbejdet mellem byggefagsorganisationerne for at skabe indflydelse på byggeindustrien og være en aktiv medspiller i samfundsdebatten. Men Byggefagenes Samvirke har ikke kun travlt med at sætte dagsordenen over for politikere og medier. Først og fremmest så er der et stort dagligt arbejde i kampen for et bedre arbejdsmiljø og i kampen mod social dumping. Stilladsklubben har altid været med i byggefagspatruljerne, som tager ud og kontrollerer arbejdsmiljøet på byggepladserne. Vi er også med, når byggefagene arrangerer blokader og aktioner mod uorganiserede byggepladser. Det har ofte været Tommy, Thomas, Olaf, Steen og mig selv, som har deltaget i det daglige arbejde, men når der er større aktiviteter, så stiller de mange aktive stilladsfolk altid op og gør et stykke arbejde. 21
StilladsInformation: - Hvem er med i Byggefagenes Samvirke? John: - BJMF (som står for Bygge-, jord- og miljøarbejdernes fagforening og som blandt andet organiserer jord- og betonarbejderne, tømrerne, murerne, murerarbejdsmændene og mange flere), Elektrikerne, Blik og Rør, Malerne, HK, Metal, en række 3F afdelinger og så stilladsklubben i København. Alle medlemsgrupperinger i bygge- og anlægsbranchen i Storkøbenhavn er dermed repræsenteret, og de 12 medlemsorganisationer repræsenterer ca. 19.000 medlemmer. StilladsInformation: - Hvordan fungerer Byggefagenes Samvirke? John: - Byggefagene ledes af et forretningsudvalg (FU), som består af formændene for de tilsluttede organisationer. Her koordineres både den daglige drift af Byggefagenes Samvirke og den politiske indsats. Den daglige drift klares af et sekretariat, og den politiske indsats koordineres en gang om måneden på FU-møder. Byggefagenes Samvirke har tre udvalg - Organisering, Miljø og sikkerhed og Arbejde og uddannelse, som leverer en kæmpeindsats på disse tre meget vigtige områder. De tre udvalg er selvkørende, og forretningsudvalget følger og tager stilling til arbejdet i de nedsatte udvalg som det beskrives i vedtægterne. 22
StilladsInformation: - Hvad vil du prioritere som formand for Byggefagene? John: - Jeg vil fortsætte den linje, som Byggefagene har haft i mange år StilladsInformation: - Hvordan bliver det at være formand for alle bygningsarbejderne i København? John: - Det bliver da spændende og udfordrende tror jeg. Byggefagene er vant til at have en formand, som er valgt til at arbejde på fuld tid i hans respektive organisation, Per Olsen som formand for Elektrikerne og før ham Anders Olesen som formand for BJMF/TIB. Det bliver nyt for både Byggefagene og mig, at jeg en del af tiden arbejder ude på byggepladserne. Det giver mig en tættere kontakt til kollegerne og byggepladserne. Men samtidig vil det give nogen udfordringer, når der skal reageres over for pressen og politikerne. Jeg er sikker på, at jeg i samarbejde med Sekretariatet og forretningsudvalget vil kunne give bygningsarbejderne i København en fornuftig stemme og sikre, at vi får indflydelse på udviklingen i København. Tak for interviewet! 23
Nyt fra Sydøstjylland Af: Henrik Ommen, klubformand I vores område har arbejdsmængden igennem vinteren været ok, og de fleste firmaer har haft noget at lave. Hos Bilfinger er der stadig noget at lave på Shell i Fredericia, men der er ingen der ved, om Shell vil forlænge kontrakten med Bilfinger. Kontrakten udløber i uge 10. Norisol har meget at lave for tiden, især på Skærbækværket, men også på andre værker rundt om i Jylland. Trekantens Stilladser har en ret jævn arbejdsmængde i Jylland, men de har jo også Mønbroen. Firmaet har for nylig opfundet et nyt overdækningssystem og er i gang med at prøve det af. De er i gang med at forhandle akkordpriser på dette nye system. G+H har fyret tre mand, fordi de ikke ville tage imod en ny kontrakt, hvor de skulle møde direkte ind på byggepladserne - for egen regning. Dette ville folkene ikke, og mester valgte at fyre dem på grund af manglende arbejde. Dette stemmer dog ikke helt overens med deres reelle arbejdsmængde. Poulsen Stillads har som altid noget at lave. Et lille firma der holder sig i gang. Helge Frandsen Kolding har nok at lave, men i Vejle har de hjemsendt og fyret nogle folk. 24
Jysk Stilladsmontage har lidt at lave, dog ingen hjemsendte. Hos Prima Stilladser er arbejdsmængden moderat. De har stadig ikke fået styr på uddannelsesaftaler. Persolit har noget at lave rundt om i landet; de er blandt andet også på Skærbækværket. Mon ikke alle firmaer snart får rygende travlt i takt med at foråret kommer... I vores klub har vi stadigvæk ESG/KAEFER at slås med. De er igen dukket op hos Dong - denne gang på Skærbækværket. I den anledning har der været en blokade på værket, hvor stilladsarbejdere blokerede alle indgange til værket i tre timer, og dernæst gik de ned til Dong s hovedkontor og afleverede et brev om lige løn for lige arbejde og andre krav. Nu har Dong pludselig lyst til dialog med vores klub og 3F, og der skal være et møde blandt de tre parter i starten af marts. 25
nyt fra aarhus Af: Peter Ymer Nielsen, klubkasserer Nogle firmaer har gang i hjulene og andre har folk hjemsendt; det går op og ned på skift i firmaerne. Thomas Gammelnok er gået på pension. Og det skete med et brag af en reception - med pølsevogn og alt hvad maven og ganen kunne tænke sig. Held og lykke til ham i den nye tilværelse! Heldigvis forsætter han i BAT, så vi stadig har ham ind over her i Aarhus, og det glæder os meget. Så har vi i klubben holdt en slags reception/sejrsfest for at fejre, at ESG er blevet sparket ud af Studstrup fra 1. januar af, og at de har lovet at der fremover vil blive afregnet lokal løn ved stilladsarbejde på værket. Der skal her fra klubbestyrelsen lyde en kæmpe tak til alle dem, som har hjulpet med at kæmpe og gang på gang har stået ude ved Studstrup. Vi er med rette stolte af drengene - totalt godt kæmpet! Klubben inviterede på pølser, øl og vand - og en god snak 26
Så til en gammel sag. I husker nok alle den overdækning, som et tømmerfirma havde bygget. Vi meldte den selvfølgelig til AT, som så gav et straks-påbud om, at der ikke måtte arbejdes på og under denne overdækning. Men firmaet forsatte deres arbejde uanfægtet, og derfor tog klubben ned og lukkede for arbejde på stilladset, så ingen fik lavet noget, og efterfølgende blev overdækningen pillet ned i weekenden af tømrerne - 11 dage efter påbudet fra AT! Efterfølgende har vi i klubben fået nys om, at AT ikke har sendt en bøde afsted til tømrerfirmaet, på trods af deres åbenlyse brud på reglerne og vægring mod at rette sig efter straks-påbudet om at arbejdet skulle stoppe og overdækningen skulle pilles ned. Vi har derfor bedt om aktindsigt i denne sag, da vi ikke kan forstå, at AT ikke kan finde ud af at følge op på deres egne regler og påbud. Det virker sgu underligt, for reglerne er klokkeklare på området: Arbejde med overdækninger kræver ERFA 2 eller stilladsuddannelsen - Sådan! BUM! Heldigt at det ikke blæste ned i hovedet på nogen beboere... Der er da også sket lidt på den arbejdsmiljømæssige side i Aarhus siden sidst. Der er sendt brev ud til mesterne omkring kraning i baggårde - at vi fremadrettet forventer at de overholder AT vejledningen/reglerne om, at på større opgaver (det vil sige større end til to mand i en dag) SKAL grejet kranes ind i baggårdene, så folkene ikke bliver slidt ned. Dertil skal det nævnes, at snart alle firmaer har kranbiler, da City Stilladser lige har købt to. Så nu mangler Per Berg bare at komme med på bølgen, bedre sent end aldrig. 27
Vi har fundet ud af, at der på forbrændningen i Lisbjerg går tjekkiske stilladsarbejdere rundt og stiller stilladser op til for lidt i løn. Vildt nok! På kommunens arbejdsplads ser selv kommunen den anden vej, men det gør Aarhus Stilladsarbejder klub ikke! Vi har derfor holdt et møde med tjekkernes formand og en tolk og spurgt ind til løn og uddannelse. Vi måtte ikke se lønsedler eller få at vide hvad lønnen var, så den er nok ikke som den lokale løn for stilladsarbejde, sådan som kommunen ellers skal sørge for ifølge deres klausuler. Og godkendelsen af folk gælder kun tre mand, som er godkendt til det der svarer til et tre-ugers kursus. Men der er ni mand, der deler arbejdet på skift af 14 dage. Det må der jo også gøres noget ved. I skrivende stund er der en begæring om en overenskomst på vej afsted til firmaet i Tjekkiet, og så må vi se, hvordan de reagerer på den. Men bare rolig - vi skal nok følge op på, at lønnen bliver overholdt. Vi hverken kan eller vil finde os i, at lønnen ikke svarer til den lokale løn. Vi har intet imod udenlandsk arbejdskraft - bare de er her på lige vilkår, altså løn og uddannelse og at sikkerheden overholdes præcis som det forventes af de danske stilladsarbejdere. Derfor har vi da også inviteret de tre stilladsarbejdere, som går på dette skift og som kommer igen om fire uger, en tur ud og spise og måske bowle, plus nok en øl eller to... Så de kan se at det ikke er dem vi er efter, men dem højere oppe der snyder systemet og snyder folkene for den rette løn. Det skal da lige nævnes i denne sag, at der også går 116 smede/metalarbejdere rundt derude på forbrændingen i Lisbjerg, så vi forventer da, at også Metal rører på sig i denne sag. Men vi lover gerne, at hvis ikke lønaftalen kommer på plads - i form af en overenskomst med afdelingen - så har vi før drukket kaffe på en af statens/kommunens pladser og dette kan meget vel ske igen. Hvem ved hvornår vi igen står foran en port og drikker dejlig varm morgenkaffe... 28
Vi har holdt DM i stillads-bold, men det kan du læse mere om i artiklen på de følgende sider. Og her i samme weekend, hvor der er landsmøde har klubben meldt et hold til vores 3F afdelings indendørs turnering. Vi takker Knuden for det sammenfald af datoer - med både landsmøde og fodbold i samme weekend... Ellers så venter vi her i Aarhus stadig på forår og sommer og fuld gas på stilladserne. Vi har lidt nye tiltag i støbeskeen. Det er på opstartsplan, men vi lurer på måske at lave sådan en fyraftens-fredags-ting en gang om måneden - eller måske hver anden. Med fodbold den ene gang, skydning næste gang og bowling gangen efter igen. Tiltag som vi håber kan styrke sammenholdet hos de dejlige stilladsarbejderdrenge i Aarhus. Herfra skal der lyde en kæmpe hilsen til alle jer gode kolleger rundt om i landet med ønsket om et godt forår. Vi er stolte over at være en del det sammenhold, som vi har på landsplan i stilladsbranchen. Hygge her fra den tykke! 29
DM i stilladsbold Af: Peter Ymer Nielsen, Aarhus Lørdag den 30. januar blev der afholdt DM i stilladsbold på Fodboldfabrikken i Aarhus. Der var meget glædeligt deltagelse fra stort set hele landet - fra København, fra Nordjylland, fra Fyn og Sydøstjylland og så selvfølgelig fra Aarhus. Der var i alt ni deltagende hold, som blev inddelt i to puljer: Pulje 1: Fyn, NSU fra Aalborg, DSS fra København, Q Stilladser og City stilladser, begge fra Aarhus Pulje 2: Herlev Stilladser fra København, Sydøstjyllandsklubben fra trekantsområdet Byens Stilladser og Mars Stilladser fra Aarhus Der var masser af gang i den på banen - med nogle gode og spændende kampe, hvor der blev gået til stålet. Turneringens fighter blev Zander fra Byens Stilladser. Han kæmpede og fløj rundt som en gal - nogen gange med bold og andre gange uden at ane hvor bolden var henne. Ja, selv hans egne folk fik tur, hvilket resulterede i, at han fik en flækket læbe da han rendte ind i Ralle fra eget hold. Men det stoppede ham ikke - han knoklede videre som om ingenting var hændt. Kæmpe respekt for fighten og tillykke med pokalen til Zander. 30
Glade, stolte og forventningsfulde - øverst holdet fra Byens Stilladser i Aarhus nederst gutterne fra Sydøstjyllands Stilladsklub 31
Tilbage til puljerne. Efter flere utrolig lige og tætte kampe blev Fyn nummer et og Dansk StilladsService nummer to i pulje 1, og i pulje 2 blev Herlev Stilladser nummer et med Mars Stilladser på andenpladsen. Semifinaler: Fyn mod Mars og DSS mod Herlev. Fyn vandt klart over Mars i deres semifinale og var dermed klar til finalen igen i år. Den anden semifinale imellem Herlev Stilladser og Dansk StilladsService var dagens klart bedste og tætteste kamp. Det bølgede frem og tilbage og de måtte i forlænget spilletid (næste scorede mål). I ekstratiden får DSS smidt en mand ud og må slutte med en i undertal, men de kæmpede røven ud af bukserne og stjal sejren og pladsen i finalen med et gudemål af dimensioner. Herlev Stilladser havde dog meget stor ære af kampen. Nuserne - holdet fra NSU i Nordjylland - tanker de op eller drukner de sorgen... 32
Kampen om bronze stod så imellem Mars og Herlev. Her gik Herlev ind og vandt og snuppede dermed bronze. Tillykke med den til Herlev og de godt kæmpende gutter. Broncedrengene fra Herlev Stilladser Finalen stod imellem Fyn - sidste års vinder - og DSS. DSS havde snegletudsen Broni på holdet. Snegletudsen havde i løbet af turneringen lavet op til flere elegante mål, men han og DSS måtte sande, at på Fyn lader de ikke nogen andre vinde en fodboldkamp, når det gælder pokalen med de store ører. Så efter en ganske god finale med en sikker sejr til FYN vandt de DM i stilladsbold. Tillykke til Fyn med titlen og tillykke til Dansk StilladsService med sølvet. 33
DSS med sølvmedaljer og FYN med guldmedaljer og pokal 34
En glad landsklubformand og lidt pølsesnak i baggrunden Der skal lyde en kæmpe tak til alle deltagende hold og deres børn, koner, kærester og andre fans. Tusind tak for at I kom og var med til at gøre dette DM til et vellykket et af slagsen - med gode kampe på banen og masser af hygge udenfor banen, pølsevogn til at stille sulten og hoppeborg til ungerne. Vi håber at I kommer igen næste år i januar, når Fyn skal forsøge at forsvare deres pokal igen. Det bliver samme sted, da denne nye måde at spille DM så ud til at gå direkte i blodet på alle spillerne. Fedt at I gad! Det gør det til en fornøjelse at arrangere med så gode deltagere fra hele landet. Vi havde en fin fin dag og det er jeres skyld! Tak for det gode humør! Og så håber vi, at mange flere vil tage handsken op næste år... Hilsen Ymer 35
nyt fra fyn Af: Niels Jensby, klubformand Der er ikke sket det helt store på Fyn. Firmaerne har lidt at se til, og der er ikke så mange hjemsendte. Enkelte firmaer ansætter folk, så jobmæssigt ser det fint ud på Fyn. Vi har i bestyrelsen bokset lidt med Ostsee Gerustbau, som er på Lindø, hvor de arbejder for Bladt. Vi har mødtes med deres direktør, som virker til at være en som bare ønsker at følge reglerne. Vi var hurtigt enige om, at gode gamle Olaf (Schroeder-Løhndorf) fra København ville være den rigtige at knytte til sagen, så der ikke vil være nogen misforståelser. Olaf accepterede og deltog sammen med Johs, som er faglig sekretær, og mig selv i endnu et møde. Så alt i alt er den sag i yderst kyndige hænder - tak for hjælpen. I klubben var vi nogen stykker, som var afsted til DM i stilladsfodbold, og jeg vil gerne sige tak til Aarhus for et skønt arrangement og en fed dag. Dejligt at se en masse folk fra hele landet og fedt at se flere hold deltage i år end sidste år. At vi så endte med at vinde er en mindre vigtig detalje... Fed dag, fed sejr og håber at se endnu flere til næste år. 36
Nyt fra København Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben Flere firmaer har mandet lidt ned på grund af vinteren, men de fleste er blot hjemsendt og har fået at vide, at der snart er arbejde igen. Vi får stille og roligt flere medlemmer i stilladsklubben og mange af de unge, nye kolleger er glade for den støtte, de får fra klubben I en del firmaerne er folk derfor gået i gang med at vælge nye tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter. Samtidig er de også gået i gang med at forhandle deres lokalaftaler. Det er fornuftigt at gå i gang nu, så den nye lokalaftale er på plads inden højsæsonen. Faglige sager Der har som sædvanlig været en række mindre faglige sager. Flere folk har været hjemsendt i over tre måneder de er dog alle blevet kaldt på arbejde, efter at vi har gjort opmærksom på højst tre måneders hjemsendelse. En kollega blev opsagt efter mange år i et firma. Han blev lovet sine syv ugers løn i opsigelse, men han fik kun for seks uger. Et par opringninger fik dog mesteren til at betale den sidste uge. En lærling mistede sit lille kørekort i fritiden. Virksomheden truede lærlingen med, at han nu ville blive fyret, når nu han ikke kunne få det store kørekort. Tillidsmanden kom ind over sagen, og lærlingen har fået en forsikring om, at han kan gøre sin uddannelse færdig. 37
Et firma rettede i akkordsedlerne uden at folk fik det at vide. Et par opringninger fik firmaet til at love at de vil følge reglerne. Samtidig blev det aftalt, at folkene selvfølgelig får resten af deres penge, idet tre-dages kritikfristen ikke var overholdt. I et firma kunne de ikke blive enige om, hvorvidt et rullestillads var et brugbart hjælpemiddel til montage af overdækning. Efter en lokalforhandling blev sagen løst. Metroen Det kører bedre i de 22 Metro-huller. Der er stadig problemer med de lokale Sitemanagers/Formænd, som gerne vil lege sheriffer overfor stilladsfolkene. For det meste griner stilladsfolkene lidt af dem og tager det med godt humør. Der er ingen tvivl om, at det har hjulpet at Metro Selskabet har ansat en mand, som kun har en opgave: Han skal sørge for kommunikation og løse problemer mellem stilladsfolkene, Sitemanagerne, Stilladsfirmaerne og Metro Selskabet. Det virker som en god investering at have ham ansat. 38
Arbejdstilsynet og Byggefagene Kampagnen for bedre og brugbare stilladser giver nu resultater. Det betyder også, at nogle af stilladsmestrene er ret irriterede over, at vi rådgiver håndværkerne og kritiserer stilladserne. Snedker-tømrernes klub ringer til os, hver gang et stillads ikke er bredt nok, lastklassen er for lav eller hvad der måtte være af problemer. Det betyder så, at der skal bygges nogle bedre stilladser. Den kloge stilladsmester tjener så flere penge på at udbygge stilladserne, mens de stilladsmestre, som bygger sparestilladser, bliver tvunget til at lovliggøre stilladserne for egen regning. I fremtiden betyder kampagnen jo dels, at vi stilladsmontører får lov at bygge større og bedre stilladser, og dels at vi ikke skal gå på kompromis med vores faglige stolthed. 39
40
41
nye svende i esbjerg og københavn Af: Thomas Strømsholt, skuemester Esbjerg Det blev december, det blev koldt, det blev traditionen tro tid til årets sidste svendeprøve på AMU-Vest - nærmere betegnet svendeprøven på hold 29. Da jeg ankom om tirsdagen havde lærlingene allerede om mandagen afsluttet den skriftlige prøve. Alle kom godt igennem de 50 spørgsmål, og var derfor blevet inddelt i de hold, som de skulle arbejde i de ca. 48 timer, den praktiske prøve står på i. Der blev bygget hængestillads, rør og koblinger, breddestillads og specialstillads. Alle grupperne gik til stålet med stor seriøsitet. Det er en udsøgt fornøjelse at være skuemester, når alt inklusiv luften sitrer af spænding og vilje. 42
Resultaterne var bestemt også derefter. Det var - som det sommetider kan være tilfældet - kun misforståelse af opgaverne og dårlige vaner fra verdenen udenfor hegnet, der spændte ben for det ellers hårdt kæmpende hold. Om onsdagen mødte skuemesteren fra arbejdsgiverside ind, og så skulle der bedømmes stål. Alle lærlingene kom godt igennem den praktiske prøve. Torsdagen skulle gå med de mundtlige prøver. Det meste af en stilladsarbejders liv arbejder han i sjak - det er meget sjældent, at en stilladsarbejder står alene. Måske er det netop derfor, at nerverne denne dag ofte sidder og stritter langt ud fra kroppen. Men trods nerver gik det alligevel ganske godt, med de udsving, der hører sig til den mundtlige eksamen. Alt i alt, tak for endnu en god oplevelse. Det er altid en fornøjelse at følge et hold lærlinge de sidste par dage, inden de med rette kan kalde sig svende! Herfra et stort tillykke til AMU-Vest Hold 29! 43
København Det blev januar og det blev tid til Koordineret Stilladsmontage (svendeprøve) på Kts. Glostrup. I to år havde hold 36 - i en blanding af praktik- og skolemoduler - knoklet og slidt for at blive klar til at bevise deres værd. Der var store forventninger til holdet, da det ved første øjekast lignede et af de hold, hvor alle var med. Der havde ikke været det store frafald, set fra da holdet startede til nu. Da den skriftlige prøve blev udleveret mandag morgen, var der 16 lærlinge på holdet. Den skriftlige prøve består af 50 spørgsmål, af forskellig sværhedsgrad og med emner taget fra de forskellige moduler. Den skriftlige prøve, stiller store krav til lærlingens bredde af viden, da emnerne fra to års uddannelse er mange. Alle 16 kom igennem den skriftlige prøve og fik derfor adgang til det videre forløb. I første omgang betød det praktisk prøve. Opgaverne, der denne gang blev trukket til den praktiske prøve, var: Stillads på aktiv brandstation, stillads til udskiftning af trådnet til stålplader, stillads til tagarbejde med ladetårn, og til den fjerde gruppe et inddækket facadestillads omkring hjørne, med dragerspænd over port. Der var lidt af hvert i hatten denne gang, men den generelle fællesnævner for opgaverne var stillads i system, med et lille twist. Der blev resten af mandagen arbejdet med projekteringen, af opgaverne. 44
Det blev tirsdag og grupperne gik til stålet, med krum hals. Det var rart at se et hold, der lagde fra land fra start. Opgaverne til svendeprøven er netop udformet til, at tiden skal udfyldes. Det er set nok så ofte, at nogle grupper tror, at opgaven sagtens kan løses med kaffe i den ene hånd og basser i den anden. Mellem os sagt De grupper får oftest meget travlt om onsdagen, med et dårligt resultat til følge. Men sådan var det ikke på dette hold. Godt gået hold 36! Det blev onsdag og skuemesteren fra arbejdsgiversiden var mødt ind. Man kunne mærke intensiteten i luften stige frem mod aflevering klokken 11. Der var ingen tvivl om, at dette var et hold med ambitioner. Klokken 11, blev godkendelsesskiltene monteret på stilladserne, og projektopgaverne afleveret. Stilladserne blev grundigt gennemgået af skuemestrene og faglæreren. Udfordringerne på de trukne opgaver lå i brugervenlighed, og sværhedsgraden lå lige lidt over montage af stilladser i system. Derfor vægtedes kravene til netop brugervenlighed, samt selve systemstilladselementerne meget tungt. Hvis der ikke er tid til sikkerhed, er der ikke tid til noget som helst lød det ganske rigtigt i et citat fra en af gruppernes projektopgaver. 45
Min erfaring er, at jo lavere en sværhedsgrad, jo mere overses de basale elementer, såsom afstande, fodlister, rækværk, bredder, fritrums-profiler o.l. Dette var desværre også tilfældet her, og desværre med et ekstra element bestående af misforståelser med hensyn til kulissernes (attrappernes) beskaffenhed og udformning. Det må siges at være mindre godt, når misforståelserne starter allerede inden fodspindlerne sættes. Det er jeg ikke i tvivl om, at faglærerne på Kts. Glostrup tager til efterretning. Den praktiske prøve endte - på grund af ovenstående - med standpunktet udført for alle fire grupper. Det blev torsdag og de mundtlige eksamineringer startede. Der skulle 16 lærlinge igennem, og fredagen blev derfor taget til hjælp. Dette for at sikre reelle vurderinger af de enkeltes præstationer. Jeg har skrevet det før og gør det gerne igen: Når man kommer til svendeprøven, skal man kunne stoffet fra de to års uddannelse. Som minimum skal man vide, hvor man kan finde svarene, så man kan løse opgaverne, inden for alle typer af stilladsmontage på land. Derfor er det meget beklageligt, at enkelte stadigvæk bliver indstillet til netop svendeprøve, uden at have nået dette niveau. Alle kan have en dårlig dag, der kan ske fejl, vi er alle mennesker, går den så går den... 46
Men at indstille lærlinge til svendeprøve med teksten eleven går op på eget ansvar eller indstille lærlinge, der ved nærmere samtale har nogle væsentlige huller i deres basisviden om stillads, er mig meget uforståeligt. Sammenlagt resulterede ovenstående i, at der denne gang blev sorteret fire lærlinge fra, som lige skal have lidt ekstra støtte. Jeg er ikke i tvivl om, at de fire kan lære stoffet, hvis de deltager i undervisningen, og underviserne sørger for at få eleverne med. Men, når det er sagt, vil jeg for egen regning tilføje: Det er for dårligt og for mig meget uforståeligt, at man i den grad udsætter voksne mennesker for et unødvendigt nederlag af den kaliber. Det må være firmaernes og skolernes ansvar at klæde lærlingene på, eller som minimum sortere dem fra, inden de når dertil. Jeg håber, at skolerne, firmaerne og ikke mindst kollegaerne fremadrettet tager min opsang seriøst. Men indtil da fastholder jeg mit ansvar over for branchens uddannede svende. Der bliver ikke givet fribilletter; jeg sætter ikke min underskrift på et uddannelsesbevis, jeg ikke kan stå inde for. Det ved jeg, at der i branchen er enighed om, vores uddannelse har værdi! Tilbage til hold 36. Her kommer der et stort tillykke til de fire svende, der endte med det samlede meget flotte standpunkt Veludført. Endvidere kommer der et mindst lige så velment tillykke til de otte svende, der gennemførte med standpunktet Udført. Tillykke svende - ingen har fået et bælte uden at fortjene det! 47
Stilladsarbejderuddannelsen - Esbjerg - december 2015 Bagerst fra venstre: Jonas Nørskov Q Stilladser, Aarhus Michael Kleist Norisol, Fredericia Steen Pedersen Helge Frandsen, Kolding I midten fra venstre: Jeff Falkenberg Henrik Loff Nyboe Morten Klingsten Ole Østergaard Nielsen Siddende fra venstre: Tom Vejen Silas Gude Stjerne Stilladser, Odense Norisol, Fredericia Stilladsgruppen Esbjerg Faglærer AMU-Vest Bilfinger Industrier Danmark Helge Frandsen, Vejle 48
Stilladsarbejderuddannelsen - København - januar 2016 Bagerst fra venstre: Ulrick P.P. Frandsen Brian Lilsby Jesper Haugaard Nick H. Henningsen Henrik Sørensen Martin Malmberg Dansk Stillads Service, Kbh. Bera Stillads & Lift, Næstved Norisol, Skælskør Herlev Stilladser Pmg Stilladser, Greve Rodahl Stilladser, Kbh. I midten fra venstre: Flemming Rasmussen Bera stillads & Lift, Nyk. F. Dennis Knudsen Dansk Stillads Service, Kbh Steffen W. Jørgensen HL Stilladser, Skovlunde Alexander K. Stasel L.W. Stilladser, Taastrup Forrest fra venstre: Michael H. Kermenoglou Sebastian R. Eriksen Fa Stilladsudlejning, Lynge Dansk Stillads Service, Kbh. 49
Regnekursus på Amu-vest Af: Per Ingeman, stilladsfaglærer i Esbjerg Skolen har nu afholdt regnekursus fire gange i dets nuværende længde på fem dage. Før blev disse kurser afholdt på to dage, og mange husker dem nok under navnet Stilladsstabilitet. Men efterfølgende har vi på skolen måttet acceptere, at det var nødvendigt med et mere intenst kursus for lærlingene, da vi så flere og flere med regneproblemer. Vi gennemgik det materiale vi havde, og vi faglærere blev enige om, at vi måtte lave et helt nyt kursus. Det er lykkes os at få sammensat et kursus, som i dag er vellidt blandt vores lærlinge, hvilket blandt andet ses på de frivillige tilmeldinger, som vi får. På det senest afholdte kursus, hvor der deltog 15 lærlinge, var mere end en tredjedel lærlinge, som lige skulle have pudset formen af til den koordinerede prøve (svendeprøven) i uge 11. Man kan vel godt sige, at med den succes som regnekurset har oplevet, er kurset kommet for at blive. Kurset bliver afholdt efter behov, og tilmeldingen kan ske til AMU-Vest. Selve indholdet er en stor blanding af regnestykker, der er relateret til stilladsuddannelsen. Disse er inddelt i tre niveauer, således at lærlingene selv kan bevæge sig frem og tilbage i disse, for på denne måde at finde sit niveau. Derudover benytter vi vores formelsamling rigtigt meget, for vi ser denne som et afgørende redskab i lærlingenes uddannelse. 50
Koncentration, arbejdsomhed og samarbejde... 51
regnekursus på amu-vest Af: Silas Gude, Sydøstjyllandsklubben Sådan helt kort: Jeg er 31 år, arbejder hos Helge Frandsen, hvor jeg har været i to og et halvt år. Jeg har været stilladsarbejder i ti år og blev færdig med stilladsuddannelsen i december 2015. Jeg må nok sige, at jeg har sagt ja til noget af en mundfuld, da jeg fik lovet Ole Østergaard på skolen, at jeg godt ville skrive lidt om regnekurset på AMU-Vest. Det er noget af en opgave for en, der har svært ved det skriftlige. Jeg har været af sted på regnekursus to gange og synes, at jeg fik meget ud af det. Det var rigtig godt at komme over og fordybe sig lidt i alle de opgaver i vores uddannelse, hvor vi bruger vores formelsamling. Jeg fik lavet mig en god mappe, hvor jeg havde nogle gode notater, som jeg brugte til svendeprøven, hvilket var en stor hjælp for mig. Jeg havde Per Ingeman som underviser. Det var hans første kursus af denne slags, og det gik egentlig meget godt for ham. Per er jo altid frisk på en snak om tingene og er behjælpelig med at finde en løsning på dem. Har du det lidt svært med regningen, vil jeg anbefale dette kursus. Fakta om regnekurset Det tager en uge, men der er mulighed for at komme af sted flere gange. Du får en mappe, der er delt op i tre niveauer. Du har en lærer til rådighed. Der er frihed under ansvar. 52
nyt om uddannelse Af: John Ekebjærg-Jakobsen formand for 1920-klubben, København Vores uddannelsesaftale virker. Der er masser af nye folk, som får en lærekontrakt. Samtidig viser det sig dog, at en del kolleger gennem de sidste 5-10 år er røget ud af systemet - forstået på den måde at de ikke har fået kontrakt eller er startet på uddannelsen, stoppet i branchen og så kommet tilbage uden at fortsætte på stilladsuddannelsen. Vi har oven i købet kolleger rundt i landet, som ikke engang har Systemstillads! Det er et problem, eftersom vi har lovet Arbejdstilsynet og politikerne, at vi er den professionelle stilladsbranche, og vi sikrer at alle er uddannet på den 2-årige, alternativt ERFA-linjen for de gamle og erfarne. Flere og flere arbejdsgivere er dog opmærksomme på problemet og sørger for at få folk uddannet. Samtidig så hjælper Arbejdstilsynet også branchen på vej i forhold til uddannelse af alle. 53
De nye krav fra Arbejdstilsynet Som nævnt i sidste blad, så stiller Arbejdstilsynet nu følgende krav til uddannelse: 1. Nye folk må ikke bygge stillads eller være oppe i stilladset før de har gennemført Systemstillads 2. Rygnings- og skorstensstilladser (Modul 9) skal være bestået før de må være med oppe og bygge disse. 3. Overdækninger (Modul 13) skal være bestået før de må være med oppe og bygge overdækning Vi har derfor lavet følgende køreplan i uddannelsesudvalget og sendt den til godkendelse i ministeriet: 1. Alle skal selvfølgelig have Systemstillads hurtigst muligt og gerne inden de starter i branchen! 2. Vi laver et nyt Modul 1, som skal gøre lærlingene i stand til at arbejde som føl/lærling sammen med en uddannet. De skal have gennemgået minimums teori og sikkerhedsregler for henholdsvis hængestilladser, skorstens- og rygningsstilladser og overdækninger. 3. De vil ikke være i stand til at udføre disse opgaver selvstændigt, men vil sikkerhedsmæssigt forsvarligt kunne deltage i arbejdet sammen med den uddannede svend. 4. Efterhånden som de gennemfører modul 3, 5, 7, 9 og 13 vil de kunne arbejde selvstændigt og lovligt med de nævnte opgaver/uddannelsesmål. Den nye struktur skal sættes i gang hurtigst muligt. Indtil alle lærlinge har haft det nye modul 1 - der vil gå to eller højst tre år - så skal arbejdsgiverne søge dispensation for hver enkelt lærling, så de kan få lov at bygge stilladser sammen med en erfaren altså blive sidemandsoplært. For at få denne dispensation, skal der vedlægges en kontrakt på den 2-årige uddannelse. Det betyder, at vi sikrer at alle får den 2-årige uddannelse hurtigst muligt. 54
Opstramning på uddannelsen På baggrund af, at der har været en del som er dumpet til svendeprøven de senere år, har uddannelsesudvalget besluttet at der skal strammes op på alle fronter. Det kan ikke passe at en stilladslærling kan være på uddannelse i to år, og det så viser sig, at han ikke har den mest basale viden om stilladsmontage. Vi har derfor besluttet følgende: Skolerne/lærerne skal tage logbøgerne alvorligt og skrive i logbogen, hvis lærlingen har problemer. Ligeledes skal arbejdsgiverne og lærlingen tage logbogen alvorligt, hvis der er anmærkninger om manglende resultater. Hvis skolen eller arbejdsgiveren eller lærlingen oplever, at bemærkningerne i logbogen ikke tages alvorligt, skal uddannelsesudvalget kontaktes, så problemerne kan blive løst Hvis der er mere end een dags fravær på modulerne, skal uddannelsesudvalget kontaktes, så udvalget kan tage en samtale med arbejdsgiver og lærling. Der skal være en afsluttende prøve på de enkelte stilladsmoduler, så lærling og arbejdsgiver ikke kan være i tvivl om lærlingens niveau. Disse tiltag skulle gerne sikre, at man - når man har været i lære i to år - er helt klar til bestå koordineret praktik den sidste uge. Endelig har vi lovet at understrege, at man ikke kan få fri til alt muligt, når man er på stilladsuddannelse. Det er for eksempel ikke i orden, at man starter skiferien om fredagen og ikke kan deltage i den sidste dag på kurset! Har man barns første sygedag eller lignende, så er det vigtigt at man aftaler med læreren, hvordan man indhenter den tabte dag. 55
NYT FRA VESTSJÆLLAND Af: Thomas Ravn, klubformand Her er der godt gang iden. Især de voldsomme storme har givet en masse extra arbejde til nogle firmaer. Stormene har samtidig fået nogle firmaer til at åbne øjnene op for, at montagevejledningerne SKAL overholdes, og at overdækninger skal bygges af erfarne og faglærte stilladsarbejdere. Og at stormsikring er vigtigt. Samtidig har det været en øjenåbner for dem, der har tendens til at spare på grejet. På Statoil, hvor Bilfinger har hovedaftalen, ville de bruge vikarfirmaer til at bygge stilladser... Vi fik lavet en tiltrædelsesaftale med dem. Da det så ud til at fungere, blev to fra ledelsen hos Bilfinger fyret,og to nye kom til. De måtte indse, at de ikke kunne skaffe så mange stilladsarbejdere som Statoil krævede. Så kom Norisol på banen med rigtige stilladsarbejdere, og de er nu oppe på 70+ i mandskab, så det er jo lækkert. Hos Norisol er Anders Johansson blevet opgraderet til konduktør så tillykke til ham med det. Og velkommen til Knud Frederiksen som ny tillidsmand hos Norisol. Jerslev Stilladsservice har fået tillidsmand i afdelingen i Hedehusene. Det er Michael Jeppesen og velkommen til ham. Bilfinger er lige gået i gang med forhandlinger om lokalaftale. Vi håber på, at den er klar til landsklubmødet, som vi ser frem til. Vi er på det sidste løbet ind i mange uautoriserede stilladser - store og små, og vi kæmper med AT for at få dem til at træde ind, men den er svær! De ignorerer meget - også aktindsigterne. Så er det jo godt, at der er andre metoder... 56
Nyt fra Guldborgsund Af: Andy Andresen, klubformand Det har ikke været så hård en vinter som frygtet, hvad angår frost og sne men der har ikke været meget arbejde i perioden, så de fleste af stilladsfolkene er hjemsendt. Så nu kan det kun gå fremad. BERA har seks mand i gang. Der er ikke konstant arbejde til alle, men det bliver løst ved at firmaet har folk på efteruddannelse og ferie. Der er lige blevet udlært en stilladssvend, og tre nye er i lære hvilket jo er positivt for branchen. LF har for tiden tre mand i gang, og det ser positivt ud med opgaver i forhold til sidste år. Hos Larsen Stilladser er der arbejde til et par mand. Der har været en del bygning af trappetårne på det nye Statsfængsel. Norisol er desværre ikke på vores sukkerfabrikker længere - angiveligt på grund af en uenighed. Vi håber selvfølgelig, at der kommer mere gang i arbejdet. Der er en del boligblokke, som skal renoveres, og det skulle jo gerne give noget stilladsarbejde. 57
nyt fra esbjerg Af: Jens Trolle, klubformand Generalforsamling Vores formand gennem de sidste mange år, Allan Yde, valgte ikke at genopstille i denne opgang. Jeg var næstfomand og blev valgt til ny formand. Bent Weuge Jessen blev så valgt til næstformand. Begge valg var enstemmige. Vores klub består af 66 medlemmer, men når det kommer til fremmøde til f.eks generalforsamling, så er det ret begrænset. Vi arbejder på at finde nye metoder til at vække vores medlemmers interesse i at blive mere aktive i klubben. Havnen Siemens, Dong og A2Sea Maersk har vist fået øjnene op for, at vi ikke finder os i at blive kørt om hjørner med, og derfor bruger de kun arbejdskraft, som lever op til standarden (den danske model virker også her). Desuden har vi fået et godt samarbejde op at køre med havnearbejderne - til gensidig støtte. Værkerne Vi har ikke mærket noget til ESG og løndumping. Vi går ud fra, at det er fordi værkerne - efter blokaden af John Shaw i 2014 - ved at vi vil kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsforhold. Stilladsgruppen Esbjerg og Hulmose Stilladser Arbejdet har været meget svingende, og man har i begrænset omfang været nødt til at sende folk hjem. Det meste af tiden har der dog været rigtig meget arbejde, så vi klager ikke her fra det vestjyske. 58
Nyt fra Nordjylland Af: Henrik Nielsen, næstformand Så er vi kommet godt igang med 2016, og her i det nordjyske ser det ud til, at vi kommer igennem vinteren med rigtig god beskæftigelse. Firmaerne melder om, at alle mand er igang, hvilket er ret godt. Stilladsklubben i Nordjylland er oppe på 80 medlemmer. Så mange medlemmer har vi ikke været i flere år. Så der har været god fremgang. Ud over det, er det småt med nyheder. Der har ikke rørt sig en masse heroppe nord på. Stilladsklubben har afholdt generalforsamling den 2. marts i 3F s lokaler på Hadsundvej. Der var genvalg til alle på valg, så det kunne ikke være bedre. Der var pænt fremmøde, og traditionen tro blev der sluttet af med spisning. Godt forår derude! Vores formand, Morten Olesen, aflægger sin første beretning... 59
Faglige sager Af: John Ekebjærg-Jakobsen I sidste blad skrev vi om en lang række mæglingsmøder og faglige sager. Denne gang har vi faktisk kun en enkelt, som er afsluttet. Men der kører en række sager, som skal afsluttes den næste måneds tid. Vi har haft en række arbejdsnedlæggelser, som skyldes uenighed om faglige sager. Arbejdsgiverne har ikke villet forhandle med folkene, og inden vi er nået ind over og har fundet en løsning, har folkene nedlagt arbejdet. Det drejer sig blandt andet om et sjak, som har påbegyndt en akkord og så er blevet fjernet fra sagen. I et enkelt af firmaerne fortsætter disse uenigheder, og arbejdsgiveren nægter fortsat at forhandle. Det er folkene selvfølgelig sure over. Vi har derfor bedt 3F s byggegruppe om at indkalde til et hastemøde efter 89 i overenskomsten. Her hedder det: Hvis en virksomhed eller medarbejderne skønner, at der er risiko for overenskomststridige konflikter, skal der på begæring fra en af parterne omgående indledes drøftelser mellem overenskomstparterne og de lokale parter for at vurdere baggrunden for uoverensstemmelsen. I skrivende stund har virksomheden ikke reageret, men vi forventer at Dansk Byggeri hurtigst muligt kalder firmaet til orden. 60
Timeløn eller akkord? Mæglingsmødet, som jeg nævnte i starten af artiklen, drejede sig om en sag, hvor et sjak havde påbegyndt en sag på en medicinalvirksomhed. Der var mange gener - transport, flytning af bil, afspærringer, facaden skulle demonteres før fastgørelser, flere defekte elmontagehejs og meget mere - og sjakket skrev derfor timeløn for de første tre dage. De havde lige lavet en anden timelønssag for samme konduktør. Lønperioden sluttede, sedlerne blev godkendt, og der var ingen ko på isen. De fortsatte på sagen og på 5.-dagen sagde konduktøren, at der ikke kunne blive tale om timeløn, idet sagen blev alt for dyr. De gjorde sagen færdig - på timeløn - og da næste løn kom, manglede der nogle tusinde kroner. Sagen blev forhandlet med tillidsmanden, og klubben afholdte et syn- og skønsmøde med virksomheden. Vi fastholdt, at det var en timelønsopgave, og konduktøren nægtede at diskutere, med mindre vi talte sagen op. Sagen blev derfor sendt til mæglingsmøde. På mødet viste det sig, at selve stilladsopstillingen måske havde taget 18 20 timer og at der var brugt ca. 75 timer på andet arbejde. Sagen blev afgjort med, at sjakket fik timeløn på alle timer og får en efterbetaling på kr. 4.940. Fremover tror jeg nok, at firmaet vil skrive på arbejdssedlen, om det er timeløn eller akkord, og sjakket vil nok også spørge, inden de går i gang med en ny opgave. Det er i alles interesse, når arbejdet foregår på værker, medicinalfabrikker og lignende. 61
landsmøde 2016 Af: Arne Iversen, StilldsInformation I week-enden den femte og sjette marts løb det årlige landsmøde i Stilladsarbejdernes Landsklub af stabelen. Som sædvanlig på et gæstfrit Langsøhus i Silkeborg. Selve landsmødet blev et rigtigt godt et af slagsen og fulgte den kendte skabelon: Ankomst og affodring lørdag middag. Generalforsamling fra klokken 13-21 kun afbrudt af en kaffepause og aftensmad. Herefter kammeratligt samvær og fri leg... Søndag er det lidt sværere for nogen end for andre at komme til hægterne, men det blev til en hel del fornuftig snak også her. Omkring 100 deltagere havde fundet vej til Silkeborg, og det er da bare så godt. Et lille skår i glæden var, at en del af de tilmeldte københavnere udeblev - nogle med afbud, men andre uden. Københavnerklubbens formand, John Ekebjærg-Jakobsen lovede, at der vil blive taget hånd om dette... Der var faglige folk fra hovedforbundet 3F og fra de lokale afdelinger i Aalborg, Viborg, Aarhus, Esbjerg, Vejle, Odense, Guldborgsund, Storebælt, Kalundborg, København og Frederiksborg. Thorkil og Jacob - tidligere og nuværende landsklubformand 62
Der var undervisere fra AMU-Vest i Esbjerg, fra Aarhus tekniske skole, fra EUC Nordvestsjælland i Audebo og fra Københavns tekniske skole i Glostrup. Stilladsarbejderne kom fra lokalklubberne i Nordjylland, Nordvestjylland, Aarhus, Esbjerg, Sydøstjylland, Fyn, Guldborgsund, Vestsjælland, København og fra BORNHOLM. Fire glade og trætte bornhomere søndag formiddag... Generalforsamling Landsklubformand Jacob Jespersen åbnede landsmødet og bød velkommen. En særlig velkomst var der til folkene fra den nye klub i Nordvestjylland og til gutterne fra Bornholm, som var med for første gang. Også en særlig velkomst til de faglige gæster og underviserne. 63
Herefter fik John Jakobsen ordet. John takkede Ole Christensen fra Forbundet for det store arbejde, som han har gjort for stilladsarbejderne og for den opbakning, vi altid er blevet mødt med fra hans side. Ole går på pension om kort tid. Hans arbejde som forhandlingssekretær for blandt andet Stilladsen overtages af André Breindahl, og John bød André velkommen til stilladsbranchen, og lovede ham, at han ikke vil komme til at kede sig i vores selskab... Vi laver et interview med André i et af de kommende numre af bladet. Ole og André i en pause under generalforsamlingen Det formelle med valg af dirigenter, referent, stemmetællere og godkendelse af referatet fra sidste års landsmøde blev klaret, og så fremlagde lokalklubberne kortere eller længere beretninger om det forgangne år. Der var god spørgelyst til og debat om disse beretninger. Udvalgsberetninger blev fremlagt fra de udvalg, der havde været i arbejdstøjet, og så blev det formand Jacobs tur. Hans beretning handlede meget om ESG, DONG og kampene på værkerne i det hele taget. Og den handlede om organisering og lokalklubber og de udfordringer, som de står overfor. Formandens beretning blev enstemmigt vedtaget. 64
Stilladsarbejdernes kampsang var der også tid til, med musikledsagelse og med tekst og anvisninger på storskærm... Herefter kunne kasserer Jan Skytte fremlægge et regnskab, som lidt usædvanligt fremviste et pænt ovrskud. Overskuddet havde flere forklaringer. Dels er vi blevet flere medlemmer, dels er Jacob god til at søge Forbundet om penge til projekter og opsøgende arbejde, og dels har nogle udvalg ikke brugt penge i det forgangne år. Men som Jan sagde: Vi er jo ikke nogen spareforening, og pengene skal der nok blive brug for... Regnskabet blev enstemmigt vedtaget. Resultatet af valgene kan ses i på siderne med bestyrelse og udvalg - side 69-75. Næste års landsmøde foregår igen på Langsøhus, og det bliver i week-enden den 11-12 marts. 65
Under indkomne forslag vedtog forsamlingen en udtalelse om kampen mod social dumping, om Nej til fondsløsninger og om Ja til kædeansvar. Krav som bliver centrale frem mod næste års overenskomstforhandlinger, og som der skal tryk på allerede nu. Stilladsarbejdernes Landsklub udtaler følgende: Kampen mod social dumping fortsætter Nej til fondsløsninger Ja til kædeansvar Regeringen har fremlagt et forslag om en fond, som skal sikre de udenlandske arbejdere, som måtte blive snydt, når de er udstationeret i Danmark. Fonden skal drives af indbetalinger fra alle danske og udenlandske arbejdsgivere og det er kun udenlandske arbejdere, som er omfattet af en overenskomst, som vil kunne få erstatning, hvis de bliver snydt. Erstatningen kan kun blive udbetalt hvis den danske fagbevægelse har kørt en sag i Arbejdsretten og hvis fagforeningen forgæves har forsøgt at indkradse pengene hos den arbejdsgiver, som har snydt de udenlandske kolleger. Regeringen er helt galt på den med denne fondsløsning: Det er lønkroner fra organiserede arbejdere og arbejdsgivere, som skal drive fonden. Det er i stor grad udenlandske arbejdere, som ikke er overenskomstdækket der bliver snydt de bliver ikke omfattet af fondsløsningen. De danske fagforeninger skal bruge tid og penge på at dokumentere at de udenlandske kolleger er blevet snydt, før de kan nyde gavn af fonden. Vi er forarget over at det er LO, som i samarbejde med DA, har udtænkt denne løsning. De udtaler i deres forslag Det er ikke foreneligt med den danske model at lovgive om mindsteløn, almengøre kollektive overenskomster eller lovgive om kædeansvar. 66
Vi er enige i at en lovbestemt mindsteløn og en almengøring af kollektive overenskomster ikke hører hjemme i den danske model. Derimod vil et kædeansvar jo netop sikre at de udenlandske lønmodtagere vil blive omfattet af en dansk overenskomst. OK 2017 skal sikre et reelt kædeansvar Vi vil ikke acceptere at regeringen, LO og DA på denne måde forsøger at skrive kravet om et kædeansvar ud af overenskomstforhandlingerne i 2017. Et kædeansvar vil sikre at de seriøse arbejdsgivere kan konkurrere på lige vilkår, det vil sikre at vores overenskomster bliver overholdt og det vil sikre at arbejderne ikke skal betale for arbejdsgivere, som svindler og udnytter udenlandsk arbejdskraft. Kædeansvar er derfor vores hovedkrav til OK 2017. Således vedtaget på landsmødet i Silkeborg d. 5. marts 2016. Jens P. og Andy får sig en sludder i kælderen... Peter Larsen - Pede - sørger for øjenåbnere til de trængende... 67
To generationer af stilladsarbejdere. Michael Jeppesen - stilladsarbejder gennem mere end 20 år - og sønnen Kristian Jeppesen... Jørgen Bak og Jan Skytte i aftenstemning - fanerne er skiftet ud med billardkøer... Søndag formiddag viste Thomas Strømsholt en lille video med Stig Lassen iført sele og udsat for det lille fald. Meget effektfuld video med underlægningsmusik og ambulancesirener. Men det så fand me også uhyggeligt ud, når den til lejligheden konstruerede dukke tog turen ned fra stilladset, igen og igen. Av av av! Vi nåede også noget gruppearbejde med snak om aktiviteter frem mod overenskomstfornyelsen i 2017. Tak for et godt landsmøde! 68
landsklubbens bestyrelse Formand: Jacob Jespersen Aarhus Kasserer: Jan Skytte Aarhus Næstformænd: John E. Jakobsen København Jens P. Nielsen Sydøstjylland Bestyrelsesmedlemmer: Henrik Nielsen Nordjylland Hans Larsen Esbjerg Martin Helbo Aarhus Per Højeng-Carlson Fyn Andy Andresen Guldborgsund Johnny Mikkelsen Vestsjælland 69
Bestyrelsesmedlemmer: Henrik Ommen Sydøstjylland Per Nielsen Herning Claus Andersen København Thomas Strømsholt København Jørgen Møller Bornholm Fanebærer: Jan Skytte, Aarhus revisor: Lars Emanuel København revisorsuppleant: Peter Ymer Nielsen Aarhus Fanebærersuppleanter: Vest: Asbjørn Ask Nielsen Aarhus Øst: Leon Dalsgaard København 70
landsklubudvalg Oplysningsudvalget Arne Iversen 1920-klubben, København Jan Skytte Aarhus-klubben John E. Jakobsen 1920-klubben, København Peter Ymer Nielsen Aarhusklubben Vi kunne rigtig godt bruge et par friske folk mere - især til trøjeboden, som har til huse i København... 71
Miljøudvalget Jens Paugan Nielsen Sydøstjylland Thomas Strømsholt 1920-klubben, Kbh. Christian Petersen Christian Jeppesen Johnny Mikkelsen Esbjerg København Vestsjælland 72
Uddanelsesudvalget Jeppe Weng Mikkelsen Aarhus Thomas Strømsholt 1920-klubben, Kbh. Jeff Falkenberg Aarhus John Gustafsson Sydøstjylland Silas Gude Sydøstjylland Jonas Nørskov Aarhus 73
Værkudvalget Bent Weuge Jessen Esbjerg Per Hemmningsen Sydøstjylland Benjamin Stolts Vestsjælland John Gustafsson Sydøstjylland Værkudvalget vil blive suppleret med flere folk 74
Regneudvalget Regneudvalget består i henhold til landsklubbens love af fire fødte medlemmer fra priskurantudvalget (som forhandler med arbejdsgiverne) og derudover et medlem fra hver lokalklub / område. Jacob John Henrik Thomas Henning Kristensen Jeff Falkenberg Michael Jeppesen Nordjylland Aarhus 1920/Vestsjælland Jens Paugan Per Nielsen Ole Risumfeldt Jens Trolle Sydøstjylland Herning Fyn Esbjerg 75
sudoku Af: Lars Emanuel, Amager Stilladser, Kbh. Hej allesammen! Hermed lidt hovedbrud til en vejrligsstund... Reglerne er: Rækkerne skal indeholde fra 1-9, men kun een gang. Kolonnerne skal indeholde fra 1-9, men kun een gang. Kvadraterne skal indeholde fra 1-9, men kun een gang. Der skal ikke regnes - kun bruges noget logisk sans... God fornøjelse! 76
Adresser På grund af den store mængde stof, som der til stadighed kommer til bladet, har vi valgt at indskrænke adressesiderne til tre sider: Stilladsskolerne og landsklubadresserne. Yderligere telefonnumre og e-mailadresser til kontaktfolk og lokalklubber findes på klubbens hjemmeside. Stilladsskoler På skolernes hjemmesider findes der oversigter over planlagte stilladskurser og andre relevante kurser såsom truckkurser m.m. Skole: amu-vest Adresse: Spangsbjerg Møllevej 304-306 6705 Esbjerg Ø Telefon: 79 14 03 22 www: www.amu-vest.dk Kursussekretærer: Mette Juhl Elting Sisse Mensel (Off-shore, faldsikring m.m.) Skole: Københavns tekniske skole (Kts) Adresse: Lygten 16, 2400 København NV Telefon: 35 86 35 86 www: www.kts.dk Kursussekretær: Ulla Döpke Telefon: 35 86 71 21 Undervisningssted: Fabriksparken 31, 2600 Glostrup 77
Stilladsarbejdernes landsklubs bestyrelse Formand: Kasserer: Jacob Jespersen Jan Skytte 20 84 94 40 86 16 77 15 / 22 30 47 43 jl_jespersen@hotmail.com jan@skytte.info Næstformand: næstformand: John Ekebjærg-Jakobsen Jens P. Nielsen 40 18 63 84 20 92 81 87 clv8@get2net.dk jenspaugan@jubii.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Martin Helbo Henrik Nielsen Aarhus Nordjylland 22 39 11 18 22 12 83 25 helbo_50@hotmail.com terminator@stofanet.dk Andy Andresen Jørgen Møller Guldborgsund Bornholm 20 23 0291 21 44 64 36 storegade.13@gmail.com Henrik Ommen Hans Larsen Sydøstjylland Esbjerg 60 61 44 49 60 19 30 25 q.ommen@hotmail.com hansejner123@hotmail.com Thomas Strømsholt Per Nielsen 1920-klubben København Herning 21 60 31 50 28 72 74 36 stromsholt@me.com perrenenielsen@live.dk Johnny Mikkelsen Per Højeng-Carlson Vestsjælland Fyn 25 67 04 92 60 76 87 47 johnnymikkelsenlr@gmail.com hoejeng.carlson@gmail.com Claus Andersen, 1920-klubben, Kbh. 22 42 48 23 78
Andre landsklubkontakter Revisor: fanebærer: Lars Emanuel Jan Skytte 28 15 65 57 22 30 47 43 lars.emanuel@kabelmail.dk jan@skytte.info Oplysningsudvalget: miljøudvalget: Arne Iversen Jens P. Nielsen 21 855 854 20 92 81 87 arneogkama@iversen.mail.dk jenspaugan@jubii.dk Uddannelsesudvalget: værkudvalget: Jeppe Weng Mikkelsen John Gustafsson 40 80 60 85 61 40 91 38 stilladsjeppe@hotmail.com johnson55003@msn.com Regneudvalget: trøjeboden: Thomas Strømsholt John Ekebjærg-Jakobsen 21 60 31 50 40 18 63 84 stromsholt@me.com clv8@get2net.dk Kontakter for uddannelse Øst: vest: John Ekebjærg-Jakobsen Jeppe Weng Mikkelsen 40 18 63 84 40 80 60 85 clv8@get2net.dk stilladsjeppe@hotmail.com Besøg klubbens hjemmeside, hvor der findes masser af nyttig information, tidligere numre af StilladsInformation og masser af gode historier: www.stilladsklubben.dk 79
Hættetrøjer og T-shirts fra USA havde fundet vej til landsmødet... Der er ingen genveje til mestring af mit fag Det tager år med blod, sved og tårer før du har optjent retten til at blive kaldt STILLADSARBEJDER