Faxe Kommunes Forsikrings- sikrings- og risikostyringsforhold Tænk dig om det skader ikke
Indholdsfortegnelse 0. RESUMÉ... 3 1. FORMÅL... 4 2. LOVGIVNING... 4 3. ADMINISTRATION OG RÅDGIVNING... 4 4. FORSIKRINGSLØSNINGER... 4 5. TAKSTFINANSIERET OMRÅDE... 5 6. FORSIKRINGER... 5 6.1 ARBEJDSSKADER... 5 6.1.1 Arbejdsulykker pludselige skader inden for 5 dage... 5 6.1.1.1 Arbejdsulykker fordelt på årsagskategorier... 7 6.1.1.2 Arbejdsulykker fordelt på fravær... 8 6.1.1.3 Arbejdsulykker fordelt på jobtyper... 9 6.1.1.4 Arbejdsulykker fordelt på skadens art... 10 6.1.2 AES erhvervssygdomme sker over tid... 10 6.1.3 Brilleskader... 11 6.1.4 Borgere i aktivering... 11 6.1.5 Arbejdsskadeafgift fra 2012... 11 6.2 FORSIKRINGSSKADER... 12 7. AKTIVITETER FORSIKRINGSENHEDEN... 16 7.1 PROJEKTER... 16 7.1.1 Pjece om borgere i aktivering... 16 7.1.2 Præmie til dem uden buler i bilen... 16 7.2 SIKRING... 17 7.2.1 Sikringsgennemgang... 17 7.2.2 Etablering af ABA-anlæg... 18 7.2.3 Etablering af Adgangskontrol... 18 7.2.4 Vandalarmer... 18 7.2.5 Transientbeskyttelse... 18 7.3 ERFARINGSUDVEKSLING, UDDANNELSE, KURSER OG KONFERENCER... 19 7.4 RISIKOSTYRING - FØLGEGRUPPEN... 19 7.5 RISIKOSTYRINGSAKTIVITETER... 20 8. VAGTORDNING... 20 9. SAMARBEJDE STEVNS/FAXE KOMMUNER... 22 10. DEN SAMLEDE ØKONOMI... 22 11. ARBEJDSULYKKER SELVFORSIKRING CONTRA FORSIKRING?... 24 12. KOMMENDE AKTIVITETER... 25 Side 2 af 25
0. Resumé Denne rapport er en status over det forgangne år inden for forsikringssikrings- og risikostyringsområdet. Der er udarbejdet opgørelser over skadesforløbet på arbejdsskader og tingskader (bygning/løsøre/biler/- ansvar). I 2011 har der været i alt 159 arbejdsulykker med en samlet udgift på ca. kr. 3,4 mio. i indeværende år. Kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet er i alt kr. 31.325.000. På tingsskadeområdet har der været i alt 200 skader med en samlet udgift på kr. 1.550.000. På sikrings- og risikostyringsområdet er der iværksat forskellige aktiviteter i årets løb. Den umiddelbare og oplagte konklusion er, at forebyggelse betaler sig. De vigtigste indsatser fremover vurderes at være inden for arbejdsskadeområdet. Instruktion og vejledning i arbejdets udførelse skønnes at ville være medvirkende til færre ulykker på området og en nødvendighed, da Regeringen har varslet, at kommunerne fremadrettet skal betale en ekstra afgift til staten på 13%. Denne afgift beregnes på alle udbetalte erstatninger vedrørende erhvervsevnetab og mén, m.m. Via denne afgift er det Regeringens ønske at skabe yderligere incitament til nedbringelse af arbejdsskader gennem forbedring af arbejdsmiljøet. Da der fortsat i 2011 er forholdsvis mange skader på autoområdet er der igangsat et pilotprojekt inden for ældreplejens område. For at minimerer buler i bilerne bliver alle udekørende teams systematisk tilbudt at deltage i køretekniske kurser. Den overordnede økonomi ses i nedenstående diagram: Samlet økonomi for 2011 13% 5% 2% 15% 8% 57% Skadesudgifter arbejdsskade Hensættelse arbejdsskade Skadesudgifter tingskader Præmier Sikringstiltag Administration Kilde: Side 3 af 25
1. Formål Formålet med denne rapport er at give et overblik over kommunens forsikringer og skadesforløb. Endvidere er formålet at give direktionen, økonomiudvalget og byrådet en generel orientering om risikostyringen i kommunen, jfr. de godkendte politikker, hvoraf det fremgår, at der årligt skal udarbejdes en rapport over området. 2. Lovgivning Det fremgår af Styrelsesvedtægtens kapitel 4, 11, at Økonomiudvalget fastsætter regler om risikostyringspolitik og risikoforebyggelse, og i hvilket omfang kommunens værdier skal forsikres. Det betyder at ansvar og kompetence er placeret hos økonomiudvalget. 3. Administration og rådgivning Administrationen af kommunens forsikringer sker efter den vedtagne forsikringspolitik, hvor formålet er at sikre, at der administreres efter ensartede retningslinjer ved samtlige institutioner. rådgiver institutionerne om forsikringsforhold i form af nyhedsbreve, temadage, kurser og institutionsbesøg med henblik på en forebyggende indsats til minimering af risiko og nedbringelse af skader. Herudover er der indgået administrationsaftaler med mæglerfirmaet Willis på nedenstående områder med henblik på rådgivning af: 1) arbejdsskadeområdet 2) ansvarsskadeområdet 3) forsikringsområdet over selvrisikoen (dvs. sagsbehandler stort set alle sager selv) 4. Forsikringsløsninger Faxe kommunes forsikringer var senest i udbud i 2008. Aftaleperioden for de enkelte forsikringsselskaber er valgt fra den 1. januar 2009 til 31. december 2011 med ret til forlængelse i yderligere 2 år, hvilket kommunen har gjort brug af. Det betyder de eksisterende forsikringer gælder frem til udgangen af 2013. Forsikringsprogrammet er etableret med nedenstående forsikringer: Side 4 af 25 Bygningsbrand Alm. Brand Løsøre Alm. Brand Motorkøretøjer Gjensidige Forsikring Entreprise Alm. Brand Arbejdsskade, katastrofedækning - Gjensidige Rejse Gouda Rejseforsikring Kollektive ulykker Gjensidige Kriminalitet Chartis Europa Lystfartøjer - Topdanmark Erhvervs- og produktansvar selvforsikret med enkelte undtagelser: o Professionel ansvar - Topdanmark
o o Kommunal ledelsesansvar Chartis Europa Ansvar for forureningsuheld - Gjensidige Kommunen er selvforsikret på ansvars- og arbejdsskadeområdet, vand- og tyveriskader samt kaskoskader på biler. Generelt er der høje selvrisikoer for kommunen, men den enkelte institution har kun en selvrisiko på 2.000 kr. Undtaget herfra er dog arbejdsskadeområdet, ansvarsskadeområdet, rejseforsikringsområdet samt kriminalitetsforsikringen, hvor der ikke er nogen selvrisiko. Selvrisikoen anvendes til at forøge det forebyggende arbejde med at mindske skader. 5. Takstfinansieret område Der er etableret eget forsikringsprogram for udlejningsejendomme. Dette område er fuldt forsikret uden selvrisiko. Udlejningsejendomme er placeret hos Alm. Brand. 6. Forsikringer For at kunne udarbejde en kvalificeret bedømmelse af skadeforløbet som grundlag for denne rapport, skelnes der mellem arbejdsskader og tingskader. Det skyldes at forløbet på en arbejdsskade først kan bedømmes endeligt efter 5-10 år. 6.1 Arbejdsskader Arbejdsskader er delt i 2 områder, nemlig arbejdsulykker, der er pludselige skader sket inden for 5 dage og erhvervssygdomme, der sker over tid. 6.1.1 Arbejdsulykker pludselige skader inden for 5 dage På arbejdsskadeområdet (ulykker) er kommunen selvforsikret og har dermed påtaget sig forpligtigelserne til at udbetale erstatninger til de ansatte i henhold til Lov om arbejdsskadesikring. Der er dog tegnet en katastrofedækning der dækker, hvis mere end to personer ved samme begivenhed kommer til skade, der vil kunne udløse mén-, erhvervsevnetabs- eller dødsfaldsdækning. Arbejdsulykker udbetales over en meget lang årrække. Hvor kommunen tidligere har betalt en forsikringspræmie, som repræsenterer kommunens samlede udgift for et skade år, så medfører selvforsikring et anderledes krav til dokumentation af kommunens reelle skadeomkostninger. Kommunen har en fremtidig forpligtigelse på udbetalinger af skader, der er sket i den periode, kommunen (og de tidligere amter), har været selvforsikret. Side 5 af 25
Der er foretaget en aktuaropgørelse af kommunens forpligtigelser for skete, men endnu ikke forfaldne arbejdsulykker, der sikrer, at der bliver afsat korrekte hensættelser på arbejdsskadeområdet. For ultimo 2011 er kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet opgjort til i alt 31.325.000 kr. Afskrivningsprofilen fremgår af skema nedenfor. Sammenlignet med 2010 er der en stigning på 6.000 kr. Primo hensættelse (1. januar 2011) kr. 31.319.000 Ændringer i rentereserve kr. 5.524.000 Ændringer i RBNS kr. -10.712.000 Ændring i IBNR kr. 98.000 Ændring i IBNER kr. 5.095.000 Ultimo hensættelse 31.december 2011 kr. 31.324.000 Forklaring på: Rentereserve: Denne beskriver hensættelser på de arbejdsulykker, hvor der er tilkendt en erhvervsevne tabs erstatning med løbende ydelse og hvor ikke alt er kapitaliseret. RBNS: RBNS er et udtryk for den reserve der er på åbne skader som vi har fået kendskab til, men som endnu ikke er behandlet færdig. Denne reservetype er altså primært et udtryk for sagsbehandlernes vurdering af hvad de åbne skader kommer til at koste i fremtiden, og dermed et billede af, om der er kommet mange tunge skader ind i løbet af året, og Willis vurdering af tidligere års åbne skader har ændret sig. INBR: Dette er hensættelse til skader der er indtrådte men endnu ikke er anmeldte. IBNER: Afsat yderligere til udbetalinger på skader. Forventet afskrivningsforløb på den samlede forpligtigelse: Regnskabsår Forpligtigelse ultimo året kr. 2011 31.325.000 2012 26.481.000 2013 21.763.000 2014 17.487.000 2015 13.965.000 2016 11.169.000 Kommunens rådgiver Willis har udarbejdet et skøn over udviklingen i de kommende 5 budgetår. Resultatet ses i tabellen nedenfor: Budgetår Forpligtigelse ultimo året 1 Skadesudgifter i budgetåret Administration Willis Administration ASK+DSA * Årlig likviditets påvirkning 2 2012 31.194.000 5.130.000 338.000 418.000 5.886.000 2013 30.860.000 5.453.000 345.000 428.000 6.226.000 2014 30.387.000 5.712.000 353.000 438.000 6.503.000 2015 29.982.000 5.770.000 362.000 448.000 6.580.000 2016 29.677.000 5.800.000 370.000 458.000 6.628.000 * ASK = Arbejdsskadestyrelsen DSA = Den Sociale Ankestyrelse Der er i budgettet afsat penge til de løbende udbetalinger i forhold til den årlige likviditetspåvirkning. I 2011 har der været i alt 159 arbejdsskader. Side 6 af 25 1 Samtlige arbejdsulykker kapitaliseret til en samlet opgørelse 2 =Skadesudgifter i budgetåret, Administration Willis og administration AKS + DSA
Samlet antal arbejdsulykker fordelt på forvaltninger 2011 72 3 56 28 Børn Familie Uddannelse Beskæftigelse, omsorg & Kultur Social, Sundhed & Økonomi Teknik & Miljø Kilde: Generelt bliver 80% af alle anmeldte skader anerkendte som arbejdsulykker og de resterende 20% bliver afvist. I øjeblikket har kommunen 5 sager med løbende udbetalinger på erhvervsevnetab, det vil sige månedlige ydelser til personer, der er kommet til skade i tjenesten og hvor erhvervsevnetabet har været over 15%. I 2011 er der 2 sager, hvor personer har fået kapitaliseret udbetalinger på i alt 1,6 mio.kr.. Det vil sige beløb, som er beregnet frem til pensionsalderen og sker som en engangsudbetaling. Dette er muligt, når erhvervsevnetabet er under 50%, men over 15%. Endvidere er der afgjort sager om mén erstatning, som er blevet udbetalt. Endelig er der løbende behandlingsudgifter til de skadelidte indtil sagerne er endelig afgjort hos Arbejdsskadestyrelsen. 6.1.1.1 Arbejdsulykker fordelt på årsagskategorier 3 Ulykker fordelt på årsagskategorier: 2009 2010 2011 Vold fysisk og psykisk 29 25 39 Personforflytning og håndtering 29 22 35 Gribe/afværge ved fald 1 1 4 Håndtering af værktøj/ting/maskiner 0 2 4 og øvrig teknik Uheld med udsættelse for smitterisiko 6 5 7 Fysisk uheld, herunder eget fald- 98 95 65 /snublen Andet 3 2 5 Årsagskategorier i alt 166 152 159 Kilde: De hyppigste skader i kommunen sker som følge af fysisk uheld, herunder eget fald/snublen. Herefter kommer fysisk og psykisk vold samt personforflytning og personhåndtering. Kommunen skal fortsat have fokus på forflytningsområdet, da der er sket en stigning på dette område. Det er samtidig vigtigt med instruk- Side 7 af 25 3 Årsagskatagorier er en fælles benævnelse i anmeldesystemet EASY, der betyder, at kommuner kan sammenligne sine skader på landsplan.
tion og vejledning på alle områder, da det er medvirkende til færre skader. Succeskriterier for alle arbejdsulykker må være, at de enkelte ulykker analyseres i de enkelte arbejdsmiljøgrupper ved en undersøgelse af årsager og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger. vil derfor anbefale, at der på de enkelte institutioner skabes et overblik over, hvilke arbejdsopgaver der kræver instruktion. Hvilke personer der skal have og har fået instruktion og hvordan og af hvem instruktionen gives. Ulykker fordelt på fagområder: 2009 2010 2011 Børn, Familie & Uddannelse 54 69 56 Beskæftigelses, Omsorg & Kultur 7 10 28 Social, Sundhed & Økonomi 90 70 72 Teknik & Miljø 13 3 3 Fællesforvaltningen 1 0 0 Uoplyst område 1 0 0 Arbejdsulykker i alt 166 152 159 Kilde: Det har ikke været muligt at uddybe de enkelte ulykker på fagområder på grund af strukturændringer i 2011. Derfor kan tallene ikke helt sammenlignes på alle områder fra tidligere år. 6.1.1.2 Arbejdsulykker fordelt på fravær Arbejdsulykker fordelt på fravær: 2010 2010 2011 Under 1 dag 99 99 101 1 3 dage 19 19 24 4 6 dage 8 8 3 7 13 dage 10 10 13 14 20 dage 4 4 7 Mindst 21 dage men mindre end 1 måned 2 2 0 Mindst 1 måned men mindre end 3 3 3 8 måneder Mindst 3 måneder men mindre end 6 4 4 3 måneder Over 6 måneder 0 0 0 Uoplyst fravær 3 3 0 I alt 152 152 159 Kilde: Der er ikke de store udsving i fordelingen af fravær, som ligger jævnt fordelt sammenlignet med året før. Der er i alt 18 personer, der har været uarbejdsdygtige i mere end 14 dage på grund af en skade på jobbet. Al erfaring siger, at en hurtig og effektiv indsats er afgørende, hvis skadens omfang skal begrænses. Indsatsen er medvirkende til, at skadelidte vender hurtigere tilbage på jobbet til fordel for såvel medarbejder som for kommunen. I Faxe Kommune scannes alle potentielle storskader inkl. de skader, der har et sygefravær over 14 dage uanset årsag. Den enkelte medarbejder sikres et optimalt forløb i en svær situation og det betyder Side 8 af 25
endvidere, at de skadelidte kommer meget hurtigere gennem systemet. På bundlinjen vil det være medvirkende til nedbringelse af sygefraværet samt mindre udgifter til vikarer, refusion på syge-/dagpengeområder bliver mindre og færre udgifter på arbejdsskadeområdet. 6.1.1.3 Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Jobtype Antal Ikke Angivet 2 Sygeplejerskearbejde, basisfunktioner 4 Fysioterapeutarbejde 1 Kost- og ernæringsarbejde, specialfunktioner 2 Sundhedsarbejde ikke klassificeret andetsteds 1 Undervisning ved øvrige almene uddannelser efter grundskoleniveau 3 Undervisning på grundskoleniveau, (børn, 1.-10. klasse) 21 Pædagogisk arbejde med unge og voksne 1 Pædagogisk arbejde, fritidsklubber/legepladser 1 Pædagogisk arbejde i skolefritidsordninger/fritidshjem og på 5 skoler Pædagogisk arbejde, førskolebørn 5 Andet pædagogisk arbejde 1 Specialpædagogisk arbejde, ældre og handicappede 3 Specialpædagogisk arbejde, børn og unge 1 Andet specialpædagogisk arbejde 2 Undervisningsarbejde ikke klassificeret andetsteds (ekskl. medhjælp) 1 Pædagogisk arbejde ikke klassificeret andetsteds (ekskl. medhjælp) 1 Andet juridisk arbejde 1 Formidling af offentlige ydelser 3 Internetteknikerarbejde 1 Almindeligt kontorarbejde 1 Almindeligt kontorarbejde inden for HR 1 Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde ikke klassificeret 1 andetsteds Servicearbejde ikke klassificeret andetsteds 1 Salgsarbejde i butik 1 Dagplejearbejde 8 Pædagogisk medhjælp 7 Social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, medhjælpere 5 Social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, assistenter 3 Andet omsorgsarbejde på institutioner og hospitaler 3 Social- og sundhedsarbejde i private hjem, medhjælpere 43 Social- og sundhedsarbejde i private hjem, assistenter 12 Andet omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet 2 Brandslukningsarbejde 1 Andet rednings- og overvågningsarbejde (ekskl. ambulancebehandlere) 1 Andet arbejde med dyreopdræt 1 Side 9 af 25
Jobtype Antal Andet bygningsarbejde i øvrigt 1 Anden håndforarbejdning af fødevarer i detailhandelen 1 Rengøring af kontorer og beboelsesområder 2 Tværgående serviceopgaver 2 Medhjælp i køkken 1 Andet manuelt arbejde 1 Kilde: Inden for området jobtype sker der flest skader med social- og sundhedspersonale efterfulgt af undervisning på grundskoleniveau samt pædagogisk arbejde. Her er det vigtigt igen at pointere, at der skal gives instruktion og vejledning over for de ansatte, så skaderne på disse områder kan minimeres. Det anbefales arbejdsmiljøgrupperne at få analyseret og udarbejdet en handlingsplan til, hvordan fremtidige ulykker kan undgås. Når en arbejdsulykke er anmeldt i EASY kommer der nu automatisk et link til forebyggelsesdelen, hvor en undersøgelse kan startes. Det gør det nemmere fremadrettet at få udarbejdet en handlingsplan på baggrund af den skete skade. 6.1.1.4 Arbejdsulykker fordelt på skadens art Skadeart Antal Overfladiske skader 14 Åbne sår 3 Andre former for sår og overfladiske skader 8 Lukkede brud 2 Luksation og subluksation - dvs. ledskred 4 Forstuvninger og forstrækninger 46 Andre former for luksation, forstuvninger og forstrækninger 16 Hjernerystelse og intrakranielle skader 1 Indre skader 1 Andre former for hjernerystelse og indre skader 2 Skader, der skyldes tryk (barotraume) 2 Andre skader, der skyldes lyd, vibrationer og tryk 1 Chok som følge af aggression og trusler 15 Traumatisk chok 1 Andre former for chok 5 Flere skader 4 Andre oplyste skader, som ikke er anført her 34 Kilde: Langt de fleste skader sker ved forstuvninger og forstrækninger, andre former for luksation, chok som følge af aggression og trusler samt sår og overfladiske skader. Endnu engang skal det nævnes, at det er vigtigt med instruktion og oplæring i forbindelse med udførelse af arbejdet. 6.1.2 AES erhvervssygdomme sker over tid Side 10 af 25 AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) betaler erstatninger til personer, der har fået anerkendt en erhvervssygdom, der skyldes ar-
bejdsforhold på arbejdspladsen. AES dækker også andre udgifter, f.eks. lægeregninger m.v. i forbindelse med sagsbehandlingen. Disse skader anmeldes direkte af lægen eller tandlægen og ses ikke af, da det er et mellemværende direkte mellem skadelidte og lægen/tandlægen/arbejdsskadestyrelsen. Alle kommuner, forsikrede såvel som selvforsikrede, er bidragspligtige til AES. Faxe Kommune har haft en udgift på erhvervssygdomme til AES på i alt kr. 475.384. Beløbet betales af de enkelte institutioner. Antal anmeldte erhvervssygdomme i 2011: Hoveddiagnosegruppe 2009 2010 2011 Andre lidelser, Sygdomme i bevægeapparatet, Vibrationslidelser, Symptomer, gener, uklar diagnose samt hudlidelser 19 17 11 Kilde: Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring v/atp s aktuar 6.1.3 Brilleskader Brilleskader anmeldes direkte til via specielle skemaer. Selvom det betragtes som en arbejdsskade har valgt at holde disse skader uden for, da de ellers ville være medvirkende til en højere skadesstatistik på arbejdsulykker generelt. Der har i 2011 været i alt 10 brilleskader med en samlet udgift på i alt kr. 34.122. Det kan oplyses, at udgiften til brilleglas erstattes fuldt ud, hvorimod stel kun erstattes med den takst, som anvendes af Arbejdsskadestyrelsen, som i 2011 har været kr. 1.077. Hvis brillerne er helt nye under 1 år erstattes stel også fuldt ud. 6.1.4 Borgere i aktivering Tidligere var det staten, der havde den økonomiske forpligtigelse for forsikrede ledige personer, men denne forpligtigelse er overgået til kommunerne pr. 1/1 2010. Det fremgår af lab-lovens (Lov om Aktiv Beskæftigelse) 113, at kommunen har et hæftelssansvar overfor personerne under kapitel 10 og 11. Det er borgere under disse kapitler, hvor kommunen kan blive gjort erstatningsansvarlig. I 2011 er der i erstatninger på dette område udbetalt ca. 200.000 kr., hvoraf en enkelt vedrører mén erstatning på i alt kr. 114.900. I skrivende stund er der i alt 11 arbejdsskadesager, som endnu ikke er afsluttet hos Arbejdsskadestyrelsen og den økonomiske konsekvens af disse afgørelser kendes endnu ikke. 6.1.5 Arbejdsskadeafgift fra 2012 Regeringen varslede allerede i forbindelse med forhandlingerne omkring Finansloven 2012, at man ønskede at skabe yderligere incita- Side 11 af 25
ment til nedbringelse af arbejdsskader gennem forbedring af arbejdsmiljøet. Skatteministeriet har udarbejdet et lovudkast til indførelse af en arbejdsskadeafgift på 13% med virkning fra 1. september 2012. Denne afgift beregnes på alle udbetalte erstatninger vedrørende erhvervsevnetab, mén, m.m. Afgiften vil for Faxe Kommune betyde en ekstraudgift på ca. ½ mio. kr. om året, som udbetalingsflowet ser ud lige nu. 6.2 Forsikringsskader I 2011 har der været i alt 200 tingskader (bygning/løsøre/biler/ansvar) med en samlet udgift på kr. 1.523.586. Det samlede antal skader fordelt på afdelinger ser ud, som angivet nedenfor. Samlet antal skader fordelt på forvaltninger 2011 32 95 51 22 Børn Familie Uddannelse Beskæftigelse, omsorg & Kultur Social, Sundhed & Økonomi Teknik & Miljø Kilde: Som det ses af diagrammet er det Børn, Familie og Uddannelse, der har de fleste skader efterfulgt af Social, Sundhed & Økonomi, Teknik & Miljø og Beskæftigelse, Omsorg & Kultur. Generelt har der været et fald i antallet af skader de senere år. Antallet af skader gennem de sidste 3 år har været: o o o 2009: 252 skader 2010: 215 skader 2011: 200 skader Set i forhold til 2009 er det et fald på 52 skader. Der er ingen tvivl om, at de igangsatte initiativer til minimering af skader er medvirkende til et generelt fald i skaderne. Her tænkes på indbrudsalarmer, adgangskontrol, videoovervågning m.m. De enkelte områder vil blive beskrevet nærmere nedenfor, hvor skaderne er fordelt ud på skadestyper. Side 12 af 25
Antal skader Børn, Familie & Uddannelse 2009 2010 2011 Dagtilbud 50 44 23 Undervisning 87 67 71 Rådgivning 2 0 1 I alt 139 111 95 Skadestyper: Dagtilbud, Undervisning & Rådgivning 30 25 25 24 20 15 10 13 11 10 Dagtilbud Undervisning Rådgivning 5 0 0 0 0 1 0 3 3 3 1 1 0 0 0 0 0 0 Autoforsikring Kollektiv ulykke for børn Bygning/løsøre Ansvarsforsikring Brilleskade Hærværksskader Glasskader Kilde: Langt de fleste skader er på børneulykkesområdet, som typisk er tandskader, der behandles via den kommunale tandpleje. Når de alligevel er med i statistikken skyldes det, at forsikringen er tegnet med henblik på dækning af tandskader, som først kan færdigbehandles efter det fyldte 18. år. Faxe Kommunes børneulykkesforsikring er ophørt med udgangen af 2011. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udtalt, at det er ulovligt, når en række af landets kommuner har ulykkesforsikringer, som dækker børnene, mens de er i daginstitution eller skole. Derfor skal alle kommuner opsige disse forsikringer. Forældre skal selv sørge for at tegne denne forsikring fremadrettet. Der har været 13 uheld med biler inden for undervisningsområdet. Her er der anskaffet flere køretøjer, da Ungdomsskolen har hjemtaget buskørsel for transport af børn til og fra institutioner. Det er medvirkende til en højere skadesstatistik. På bygning/løsøre er der desværre sket en stigning på antallet af skader i forhold til året før. Skaderne har været i forbindelse med en del lynnedslag og indbrud. Til hindring af disse transienter (lynskader) har kommunen indkøbt et parti strømskinner til etablering på alle institutioner, hvor der er krydsfelter/-rackskabe. I forbindelse med indbrud har det været en stor fordel, at der har været alarmovervågning, da det har bremset indbrudstyvene i at stjæle løsøre, så det er kun bygningerne, der er blevet beskadiget. I forhold til året før er der sket en lille stigning i antallet af brilleskader. Der har ikke været nogen ansvarsskadesager i 2011. Side 13 af 25
Antal skader Hærværksskader og glasskader betales af en særskilt pulje, der er blevet oprettet under. Beskæftigelse, Omsorg & Kultur 2009 2010 2011 Arbejdsmarked 5 2 2 Kultur & Fritid 14 5 7 Borgerservice 0 0 0 Omsorg 5 13 13 I alt 24 20 22 Skadestyper: Beskæftigelse, Omsorg & Kultur 12 10 10 8 6 4 3 3 3 Omsorg Kultur & Fritid Borgerservice Arbejdsmarked 2 0 0 1 1 1 0 0 0 0 0 0 Autoforsikring Bygning/løsøre Ansvar Hærværksskader Glasskade Kilde: Omsorg har haft 10 skader inden for auto, som er en fordobling i forhold til året før. 3 skader på bygning/løsøre, der er sket i forbindelse med indbrud. Inden for Arbejdsmarked har der været 1 bygning/løsøre skade og en enkelt ansvarsskade. På Kultur & Fritidsområdet har der været 3 bygning/løsøre skader, en enkelt hærværksskade og 3 glasskader, der hovedsagelig skyldes smadrede ruder og et hegn, der er klippet i stykker. Borgerservice har ikke haft nogen skader i 2011. Social, Sundhed & Økonomi 2009 2010 2011 Ældrepleje 46 44 51 Sundhed 0 0 0 Økonomi 0 0 0 Personale 0 0 0 I alt 46 44 51 Side 14 af 25
Antal skader Skadestyper: Ældrepleje, Sundhed, Økonomi, Personale 35 30 31 25 20 15 10 5 0 11 5 2 0 0 0 0 0 0 1 1 Ældrepleje Sundhed Økonomi Personale Auto Bygning/løsøre Ansvarsskader Briller Privat ansvar/løsøre Glasskade Kilde: Desværre er der stadig mange autoskader inden for ældreplejens område, dog et lille fald i forhold til året før. Et par enkelte skader vedrører dog modparten, hvor kommunen har fået refunderet skadesudgiften. Det må fortsat anbefales, at alle kørende medarbejdere inden for ældreplejens område deltager i køretekniske kurser. Der er på dette område alene udbetalt ca. 400.000 kr. På bygning/løsøre har skaderne været i forbindelse lynnedslag. På ansvarsområdet har der været i alt 11 skader, der skyldes forkert tøjvask. 5 medarbejdere har haft brilleskader. Der har endvidere været en enkelt glasskade. Privat ansvar/løsøre er en borger, der har anmeldt en skade omkring noget ødelagt tøj. Inden for Sundhed, Økonomi og Personale har der ikke været skader. Teknik & Miljø 2009 2010 2011 Miljø, natur & ejendomme 1 4 1 Park & Vej /ansvarsskader borgere 25 26 21 Trafik, anlæg & byggeri 0 0 1 Faxe Brandvæsen 1 3 2 IT 10 4 0 Rengøring 0 0 0 Teknisk Service 6 2 7 I alt 43 39 32 Side 15 af 25
Antal skader Skadestyper: Teknik & Miljø 20 18 18 16 14 12 10 8 6 6 Miljø, natur & ejendomme Park & Vej Trafik, anlæg & byggeri Faxe Brandv æsen IT Rengøring Teknisk Serv ice 4 2 0 3 2 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Auto Bygning/løsøre Ansvarsskader Briller Kilde: På hele området har der været i alt 6 autoskader. På bygning/løsøre området har der været 7 skader, som skyldes lynnedslag, indbrud og en enkelt vandskade samt 4 hærværksskader. Kommunen er blevet gjort erstatningsansvarlig over for 18 borgere. De fleste sager skyldes huller i vejen og er afvist. En enkelt medarbejder har fået ødelagt sine briller i forbindelse med udførelse af arbejdet. 7. Aktiviteter 7.1 Projekter 7.1.1 Pjece om borgere i aktivering Kommunerne og jobcentrene har efter Lov om Aktiv Beskæftigelse (LAB) et objektivt hæftelsesansvar for de skader, som en praktikant, der er udsendt efter kap. 10 og 11 i LAB, laver. Til belysning af problematikken om, hvem der har ansvar i hvilke sammenhænge har i samarbejde med jobcentrene i Faxe & Stevns Kommuner udarbejdet en pjece om Skader sket i aktivering anmeldelse, definitioner og forsikringer. Denne pjece er tænkt som et redskab til såvel jobcentrene som til de virksomheder, hvor praktikanten udsendes til. 7.1.2 Præmie til dem uden buler i bilen har i samarbejde med hjemmeplejen et pilotprojekt kørende omkring præmie til dem uden buler i bilen. Det skal ses i lyset af, at hjemmeplejen har haft rigtig mange skader på bilerne gennem de seneste 3-4 år, som har kostet omkring 1 mio. kr. Formålet med projektet er at gøre personalet til bedre bilister for at undgå disse skader og føle ansvar for den bil, de benytter, dvs. en holdningsændring overfor kørsel i kommunens biler. Side 16 af 25
Inden projektets start har været ude og præsenterer oplægget i de enkelte teams. På disse møder er der samtidig spurgt ind til, om der var noget de mente, som kunne gøres anderledes for at forhindre skader på bilerne. Disse udsagn er ved at blive realiseret, bl.a. en mere systematisk deltagelse på køretekniske kurser. Alene besøgene i de enkelte teams har skabt større opmærksomhed på antallet af skader. Tanken er efterfølgende, at det teams, som har haft færre skader på bilerne bliver belønnet med et socialt fælles arrangement. Projektet er startet op 1. januar 2012 og kører som et pilotprojekt resten af dette år. 7.2 Sikring Faxe Kommune har en sikringspolitik, som omfatter alle forvaltningsområder og alle ansatte. Politikken har det overordnede mål, at sikre kommunens borgere og ansatte mod skader, undgå tab og driftsforstyrrelser samt at risikoforebygge der, hvor det har størst effekt. I politikken er det endvidere besluttet, at sikringsforanstaltninger skal udføres ved bygge- og anlægssager i kommunen. Forsikring & Pensions sikringsniveauer, bygningsreglementet, DS 471 4 m.fl. skal anvendes ud fra en vurdering af kvalitet, pris og service i ikke prioriteret rækkefølge. Her er det vigtigt, at der altid anvendes godkendte/certificerede firmaer, hvis det er muligt. 7.2.1 Sikringsgennemgang Der har tidligere været foretaget en sikringsgennemgang i samarbejde med vores rådgiver Willis af alle skoler og daginstitutioner samt rådhuse og plejehjem med henblik på et samlet overblik over sikringsniveauet i Faxe Kommune. På alle områder er der foretaget en gennemgang af Mekanisk sikring: låse Elektronisk overvågning: indbrudsalarmer, adgangskontrol Brand: brandalarmeringsanlæg, røgmeldere m.m. Procedurer: brand- og evakueringsinstruks, flugtvejsplaner Sikring af værdier: Mærkning af bl.a. IT-udstyr Personsikkerhed: Overfaldsalarmer Lukke/Låse procedurer: Efter fyraften ITV videoovervågning: Udvendig/indvendig Udvendig sikring: Beplantning, belysning, adgangsforhold Vagtrundering: Rundering efter fyraften Transientbeskyttelse: Beskyttelse mod lynnedslag Vandstopsikring: Vandalarmer Øvrige: legepladssikkerhed, vedligeholdelse/eftersyn Ovenstående områder er gennemgået på de enkelte institutioner og viser et behov for, at sikring vil være en løbende proces de kommende år, da der er et forskelligt sikringsniveau i Faxe Kommune. Side 17 af 25 4 Teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet
7.2.2 Etablering af ABA-anlæg Der er en løbende proces i gang med etablering af ABA-anlæg på kommunens skoler, hvilket er i tråd med en del af risikostyringen i kommunen. Her er det tidligere besluttet, at den brandmæssige sikring af kommunens folkeskoler skal forbedres, da påsatte brande desværre er et stigende problem, som forsikringsselskaberne har betydelig fokus på. Der er på nuværende tidspunkt 4 skoler, som har fået etableret ABA, nemlig Sofiendalskolen, Nordskovskolen, Møllevangsskolen og Hylleholt Skole. Opgaven med etablering af ABA-anlæg har senest været i udbud sammen med Stevns Kommune for at opnå stordriftsfordele og det blev firmaet G4S, der fik opgaven. Etableringen af anlæggene på de resterende skoler i kommunen sker over de kommende år, dvs. Rolloskolen: 2011 Karise Skole: 2012 Bavneskolen: 2013 Udover den alarmeringsmæssige effekt af ABA-anlæg har det været et rigtig godt aktiv for kommunen, at have en plan for etablering af ABA-anlæg. I forbindelse med forlængelse af kommunens forsikringsudbud var et godt argument for at få en væsentligt lavere pris på forsikringspræmien på skolens bygninger. 7.2.3 Etablering af Adgangskontrol Adgangsbrikken er en intelligent brik med en lille chip i, som er kodet med oplysning om adgangsforhold til bygningerne. Det vil sige, at når en brik evt. tabes vil den kunne slettes i systemet og en ny kan udleveres uden der er nøgler i omløb, som andre vil kunne misbruge. Skolerne har fået etableret adgangskontrol på yderdøre og i faglokaler. Over de kommende år vil ældrecentrene på samme vis få etableret adgangskontrol. Frederiksgadecentret har fået etableret adgangskontrol i 2011. Herefter kommer Grøndalscentret og Dalby Ældrecenter i 2012 og sluttelig Kongsted ældrecenter og Dalgårdens aktivitetscenter i 2013. Så generelt vil der ske en større sikkerhed af yderskallen. 7.2.4 Vandalarmer Vandvagt er et intelligent system, som overvåger vandforbruget og fjernvarmevand, forhindrer spild og store vandskader på bygninger, installationer, inventar og andet løsøre. Vandalarmer etableres på de steder, hvor der er behov, så en vandskade fra rør opdages i tide. Systemet giver alarm for vandet i tilfælde af en rørskade, men det kan også forhindre spild i det daglige. Hvis toilettet løber vil vandvagten bl.a. opdage, at der er et uhensigtsmæssigt vandforbrug. 7.2.5 Transientbeskyttelse Transienter beskadiger elektronisk udstyr og elektriske apparater. Transienter er kortvarige overspændinger. Årsagen er i reglen lyn eller ind- Side 18 af 25
og udkoblinger af induktive belastninger på nettet, fx koblinger på højspændingsnettet, eller i installationerne. Transienter i installationerne ødelægger data-, signal- og teleudstyr og elektriske apparater. Det kan ske som en øjeblikkelig ødelæggelse eller ved "usynlige" skader, der skaber periodiske fejl og derfor er meget vanskelige at finde. Til hindring af disse transienter har kommunen indkøbt et parti strømskinner til etablering på alle institutioner, hvor der er krydsfelter/- rackskabe. 7.3 Erfaringsudveksling, uddannelse, kurser og konferencer Der er i sikret grundlag for udvikling via vidensdeling, inspiration og efteruddannelse med deltagelse i nedenstående aktiviteter i årets løb Konference om risikostyring i Nyborg Danske risikorådgivere Nordisk konference - Gjensidige Temadag Alm. Brand fokus på det offentlige Temadag om partnerskaber hos mægler Dahlberg Temadag Skadeservice Danmark fugt & konsekvens Seminar om offentlige myndigheders erstatningsansvar og behandling af arbejdsskadesager advokatfirma Lett Sikringsmesse København Erfa-møder mellem kommunerne i Region Sjælland Erfa-møder på landsplan omkring IT værktøjet kuben Arbejdsmiljømesse Stevns har deltaget i kursus/uddannelse om forsikringer 7.4 Risikostyring - Følgegruppen Følgegruppen afspejler Faxe kommunes administrative organisering og har til formål at sætte fokus på forbedring af sikkerheden på alle niveauer, så ulykker og fejl begrænses mest muligt og der skabes trygge rammer. Endvidere er formålet at udbrede kendskabet til risikostyring, så vi i fællesskab får skabt øget opmærksomhed på området og derigennem er med til at passe på vores værdier. Der har været afholdt i alt 3 møder i løbet af året, hvor der overordnet har været nedenstående sager på dagsordenen: - Følgegruppens opgaver, ansvar og sammensætning - Indkomne ansøgninger om tilskud til projekter - Præsentation af skadestatistikker - Implementering af sikringspolitikken i byggeprojekter - 40/60 reglen ved tyveri af særligt løsøre - Køretekniske kurser - Resultat af optionsforlængelse på forsikringsudbud - Udbud af ABA-anlæg (automatisk brandalarmeringsanlæg) - Skader sket i aktivering - Vandalarmer - Transientbeskyttelse - Udbud af serviceaftaler Side 19 af 25
- Generel orientering om øvrige igangværende projekter på området 7.5 Risikostyringsaktiviteter Aktiviteter der er helt eller delvist finansieret af s budget. Projektnr. Aktivitet Beløb u/moms kr. Projekt 1 Snowgrabbers (skridsikre såler til sko/støvler) til hjemmeplejen 19.676 Projekt 2 Brillesnore 400 Projekt 3 Nøgleskab til Møllevangskolen 9.140 Projekt 4 Nøgleskab til Ungdomsskolen i Rønnede 9.575 Projekt 5 Røgkanon til Erhvervskilden 7.175 Projekt 6 Computer skab til Træningsafdelingen 23.100 Projekt 7 3 stk. nøgleskabe til Bovangen 6.975 Projekt 8 Nøgleskab til Grøndalshusene 3.865 Projekt 9 Projekt 10 Overfaldsalarm til Haslev og Faxe bibliotek Tilskud til adgangskontrol til Træningsafdelingen, Frederiksgade i Haslev 21.900 18.890 Projekt 11 Indkøb af mobilt videokamera 42.491 Projekt 12 Brandforebyggelse 7.120 Projekt 13 Faldunderlag til Grøndalsskolen 7.284 Projekt 14 Projekt 15 Førstehjælpskurser, 4 hold med Grundforløb og 4 hold med Vedligehold 3 kurser i køreteknisk kurser inkl. glatfører og Ungdomsskolen 3.064 50.577 8. Vagtordning Faxe kommunes vagter har for 2011 udarbejdet en oversigt over, hvad de har lukket og slukket for, jfr. nedenstående skema: Side 20 af 25