Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte



Relaterede dokumenter
Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Sundhedspolitik

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Børne-, Unge- og Familiepolitik. August 2015

Alkoholpolitik Sorø kommune 2009

strategi for Hvidovre Kommune

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

Socialøkonomisk virksomhed

STRATEGI FOR BYENS VETERANER (MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE)

Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune

Om Videncenter for velfærdsledelse

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Leder af Familieværket

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Fritidsvejledning og fritidspas

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Kommuneprojektets baggrund. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Kolding Misbrugscenter

Koordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Transkript:

Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte

Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning. En opgave der tidligere lå i amterne. Samtidig er også ansvaret for den borgerrettede forebyggelse blevet placeret i kommunerne, hvor forebyggelse på alkoholområdet indgår som et af fokusområderne. For kommunerne indebærer dette en god mulighed for at metodeudvikle og styrke indsatsen, ved blandt andet at skabe sammenhæng mellem alkoholforebyggelses- og behandlingsområdet. Køge, Stevns og Faxe Kommuner har valgt at løfte denne opgave i fællesskab med det formål at opnå hensigtsmæssige alkoholvaner for borgerne og på den kommunale arbejdsplads i de tre kommuner. Det fælleskommunale samarbejde skaber mulighed for, at der kan trækkes på stordriftsfordele, sikres netværksdannelser og vidensdeling på tværs af de tre kommuner. Alkoholindsatsen kan ikke løftes internt kommunalt alene. Derfor lægges der op til styrket og bredt samarbejde med en række eksterne interessenter private, regionale og statslige. Den danske alkoholkultur, der er karakteriseret af et relativt højt alkoholforbrug og en lav debutalder, har negativ indflydelse på folkesundheden. En forebyggende indsats på alkoholområdet kræver en bred indsats, der blandt andet fokuserer på alkoholtilgængelighed, efterspørgsel og skadesreducerende indsatser. Tilsvarende er det også nødvendigt, at rådgivnings- og behandlingsdelen indeholder en bred palette af kvalificerede og differentierede tilbud. I Køge Kommune løftes den forebyggende og behandlende indsatsen på alkoholområdet allerede, ved involvering af flere forskellige kommunale, private og frivillige aktører. Ved et tværgående samarbejder der sikre koordinering og vidensdeling mellem de aktuelle tilbud og indsatser, kan den samlede indsats yderligere kvalificeres. Køge Kommunes alkoholpolitik sætter en fælles ramme om den fremtidige alkoholindsats i kommunen, ved at indeholde en vision der udstikker kursen, samt en strategi der gør politikken operationel og handleplansorienteret.

Fakta-boks I Danmark drikker vi i gennemsnit 9,5 l. ren alkohol om året pr. person (0-99 år), og indplacerer os dermed i den mest drikkende tredjedel af lande i EU. 860.000 danskere drikker over Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser 1 140.000 danskere er afhængige af alkohol 1 Kun 10 % af de alkoholafhængige er i behandling for deres afhængighed 60.000 børn vokser op i familier, hvor den ene forælder har været indlagt med en alkoholrelateret diagnose 2. I 44 % af børnetvangsfjernelsessager er alkohol en medvirkende årsag 3. Et alkoholmisbrug står i gennemsnit på i 10 år, før den drikkende kommer i behandling Konsekvenser af alkoholforbruget i form af indlæggelser, sociale ydelser, trafikuheld m.m. koster i gennemsnit hvert år det danske samfund 10 mia. kr 4. I Køge Kommune har 12,6 % overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, og 45,7 % har inden for den senest måned drukket over 5 genstande eller mere på en dag/aften 5. 1) Alkoholforbrug i Danmark SIF, 2008 2) Risikofaktorer i barndommen SFI, 1999 3) Små børn anbragt uden for hjemmet SFI, 2004 4) De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug Sundhedsministeriet, 1999 5) Sundhed I Køge 2007. SIF, 2007 Vision Køge Kommune vil føre en politik på alkoholområdet, der fremmer hensigtsmæssige alkoholvaner for borgerne og kommunens ansatte. Det betyder, at alkoholforbruget ikke må belaste den enkeltes sociale, fysiske og psykisk formåen, dennes familie og børn samt samfundet. Alkoholområdet skal være forankret i et tværgående samarbejde, der sikrer en helhedsorienteret og koordineret indsats. Der skal sikres sammenhæng mellem forebyggelse, tidlig opsporing, behandling og opfølgning efter behandling.

Alkoholpolitikken bygger på en inkluderende tilgang, der skal fremme det helhedsorienterede syn på individet og følgevirkninger af alkohol. Et alkoholproblem er et fælles ansvar og ikke blot en privat sag. Alkoholproblemer skal der tages hånd om så tidligt som muligt. Jo kortere tid en alkoholproblematik står på, desto færre skadesvirkninger, både for den enkelte og de pårørende. En tidlig indsats i forhold til alkoholproblemer skal derfor integreres som kompetence hos professionelle i mange sektorer og miljøer. Kommunen har en vigtig opgave i at facilitere denne udvikling. Alkoholindsatsen i kommunen bæres af en tværgående organisering et alkoholteam der skal være et forankret samarbejdsforum mellem kommunes forvaltninger og afdelinger. Kommunen kan på den måde imødekomme kompleksiteten på alkoholområdet. Denne organiseringsform skal fremme en koordineret og helhedsorienteret tilgang, der skal skabe sammenhæng mellem forebyggelse, tidlig opsporing, behandling og opfølgning efter behandling. Viden og dokumentation Alkoholpolitikken skal danne rammen om forebyggelses- og behandlingstiltag der baseres på den foreliggende viden, forskning og erfaring, men Køge kommune skal også være medvirkende til at bidrage med nytænkning og metodeudvikling på området. Indsatser vil desuden lægge vægt på omkostningseffektivitet og synlighed overfor borgere og samarbejdspartnere. For at sikre løbende justering, udvikling og effektivitet, knyttes der en evalueringsplan til udvalgte handleplaner fra alkoholpolitikken, med særlig fokus på de tiltag, som har et element af metodeudvikling. Alkoholpolitikken fremlægges byrådet til evaluering hvert 4. år. Strategi Køge Kommunes alkoholpolitik skal udmøntes ved hjælp af en strategi, der både har fokus på det strukturelle niveau, men som også skal fokusere på de specifikke tiltag, der henvender sig til det individuelle niveau. Strategien indeholder følgende fem kerneområder: Tilgængelighed Professionelle funktioner Institutioner Den kommunale arbejdsplads Alkoholbehandling og rådgivning Til hvert af de 5 kerneområde knyttes en række indsatsområder, hvortil der udarbejdes handleplaner med konkrete initiativer til implementering.

De fem kerneområder udgør de områder, som Sundhedsstyrelsen lægger særlig vægt på skal indgå i en kommunal alkoholpolitik. Kerneområderne udgør de væsentligste tilgange og metoder til en helhedsorienteret alkohol forebyggende og behandlende indsats i kommunalt regi. De fem kerneområder optræder i Køge kommunes alkoholpolitik, som de strategiske faktorer der skal sikre, at forebyggelse, tidlig indsats, behandling og opfølgning efter behandling, på den mest effektive og hensigtsmæssige måde, bliver løftet i forhold til alle borgere i kommunen. Tilgængelighed Alkoholforbruget påvirkes af ændringer i tilgængelighed - også de der drikker meget, er påvirkelige af denne faktor. Indsatser der begrænser adgang - som f.eks. unges adgang i nattelivet og sikring af alkoholfrie festalternativer - og som har fokus på overholdelse af aldersgrænser for køb - som f.eks. Ungdoms ID og fokus på aggressiv udskænkningstiltag - reducerer således alkoholproblemer. Tilgængelighed omhandler lovmæssige og strukturelle tiltag, men i forbindelse med forebyggelsespotentialet, styrkes indsatsen hvis forældrene til unge i festmiljøet, bakker op om rammerne. Professionelle funktioner Medarbejdere har en stor kontaktflade til borgere i forskellige sammenhænge (dagsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, beskæftigelsesområdet, ældreplejen, psykiatrien m.m.). For at løfte en alkoholpolitik er kompetenceudvikling af relevante medarbejdergrupper centralt. Personale med direkte borgerkontakt skal uddannes til at tage spørgsmål om alkoholforbrug op, når det findes relevant, og følge op med henvisning til videre rådgivning, som borgeren måtte have brug for. Dette område rummer gode muligheder for, at borgere med begyndende alkoholproblemer identificeres tidligere end i dag, og tilbydes relevant støtte. Institutioner I Køge Kommune findes både et stort antal kommunale institutioner, skoler, væresteder, plejehjem m.m. samt et stort antal private, frivillige og folkeoplysende foreninger, der har en bred kontaktflade til mange forskellige brugergrupper. Køge Kommune ønsker at invitere til åbent samarbejder med alle disse forskellige aktører. Samarbejdet kan eksempelvis omhandlende faglig sparring i forbindelse med eksempelvis kompetenceudvikling, udvikling af alkoholpolitik eller andre tiltag der kan fremme et hensigtsmæssigt brug af alkohol blandt, og i forhold til, brugerne.

Den kommunale arbejdsplads Den kommunale arbejdsplads udgør den største arbejdsplads i Køge kommune. Derfor vil Køge Kommune sætte fokus på udarbejdelse af personalepolitikker vedrørende, tidlig opsporing af uhensigtsmæssigt alkoholforbrug, fastholdelse, rådgivning og tilbud til behandling til medarbejdere med alkoholproblemer. Alkoholbehandling og -rådgivning Køge Kommune yder kvalificerede og differentierede tilbud til borgere og deres familier, herunder børn, der har behov for, og/eller anmoder om rådgivning og behandling. Der sættes fokus på metodeudvikling i forhold til at skabe sammenhængende, koordinerede og helhedsorienterede indsatser. Synlighed og let adgang til alkoholrådgivning og behandling skal fremmes yderligere. Der er særlig opmærksomhed på opsporing og tilbud til borgere, der ikke profiterer af den tilstedeværende alkoholbehandling, samt på indsatser overfor borgere der endnu ikke har erkendt deres alkoholproblemer. Kommunen samarbejder med frivillige og private behandlingsinstitutioner.