Vejledning om momskompensationsordningen.

Vejledning om momskompensationsordningen. Udarbejdet af: v/ Robert Hinnerskov Deloitte v/ Christian Dalmose Pedersen Lars Loftager Jørgensen Mai Harsem 3. juni 2008

Grundlæggende om momskompensationsordningen 2 Hvilke organisationer kan ansøge? 3 Godkendelse efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3 4 Organisationer med godkendte underafdelinger religiøse samfund 5 Hvad er kriteriet for at ansøge? 6 Hvordan opgøres momsgrundlaget? 7 Hvad er basisåret? 8 Hvordan beregnes basisåret, hvis organisationen ikke var etableret eller godkendt i basisåret? 9 Hvilke omkostninger kan holdes uden for basisåret? 10 Hvad defineres som "investeringsgoder"? 11 Hvad defineres som udgifter af ekstraordinær karakter? 11 Hvordan beregnes egenfinansieringsgraden? 12 Hvilke indtægter er omfattet af begrebet "egenfinansiering"? 12 Hvilken omsætning lægges til grund for beregningen af egenfinansieringsgraden? 13 Hvordan foregår ansøgningsprocessen i praksis? 18 Hvordan udfyldes ansøgningsblanketten? 18 Hvad er en revisorpåtegning? 18 Hvad er fristen for ansøgning? 18 Hvor skal ansøgningsblanketten sendes hen? 18 Hvornår udbetales momskompensationen? 19 Hvem kan man klage til? 19 Efterregulering af udbetalt momskompensationsbeløb? 19 SKAT's kontrolmulighed 20 Praktiske råd og vejledning i forbindelse med ansøgningen 20 Omkostningsfokusering 20

2 Grundlæggende om momskompensationsordningen har siden sin dannelse i april 2001 haft købsmomsrefusion som en af sine højest prioriterede målsætninger. har i tæt samarbejde med sine medlemsorganisationer og i løbende dialog med Finansministeriet og Skatteministeriet fået afdækket de problemstillinger og opgaver, som knytter sig til en refusionsordning. har ikke fået den fulde kompensation, der var målet, men det er lykkedes at få indskrevet en ordning i Finansloven fra kalenderåret 2007, som der kan bygges videre på. Deloitte har i det lange forløb bistået med faglig sparring og rådgivning, og s sekretariat har gennem samme proces opbygget en betydelig kompetence på området gennem det omfattende arbejde med ordningen. I efteråret 2005 fremlagde på møder med de finanspolitiske ordførere i Regeringen og i Dansk Folkeparti et notat, der viste, hvor meget de almenvelgørende organisationer årligt betaler i købsmoms af varer og tjenesteydelser, der finansieres af privat indsamlede midler. Notatet byggede på den opgørelse over organisationernes købsmomsudgifter i Danmark, som udgav den 21. marts 2002. fik med Finansministeriets hjælp beregnet en opjustering ved anvendelse af nettoprisindekset. Herefter kunne det anslås, at de samlede udgifter udgjorde 236 mio. kr. i moms og 10 mio. kr. i energiafgifter samt, at moms og energiafgifter betalt af privat indsamlede midler kunne anslås til 209 mio. kr. I 2006 havde flere kontakter med Finansministeriet om sagen. Finansministeren udtrykte bekymring om, hvorvidt en kompensationsordning ville være EU-stridigt. Det blev omsider afklaret, at det ikke er i strid med EU-lovgivningen at give organisationerne et kompensationsbeløb. Dette fremgik af Skatteminister Kristian Jensens svar til Folketingets Skatteudvalg af 24. februar 2006 om præciseringer vedrørende finansielle ydelser og momskompensation for velgørende organisationers købsmoms. Det hedder bl.a.: For kort tid siden fik jeg bekræftet EU Kommissionens holdning, og det er dens holdning, at man godt kan give de velgørende organisationer fuld kompensation for deres købsmoms, så længe ordningen ligger uden for momssystemet. havde møde med finansminister Thor Pedersen den 28. juni 2006, hvor en række forhold vedrørende en kompensationsordning blev drøftet. leverede i starten af august 2006 et implementeringsforslag bilagt beregninger til Finansministeriet. fik ikke gennemført sit forslag om fuld kompensation, men finanslovsaftalen for 2007 betød et nybrud. Købsmomsen kom på finansloven, idet der blev åbnet adgang for, at organisationer mv., der

3 er godkendt efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3, kan søge om delvis kompensation for udgifter til købsmoms afholdt i forbindelse med organisationens almenvelgørende, momsfrie aktiviteter. Formålet med ordningen er at lette de almenvelgørende organisationer mv. for den økonomiske belastning som følge af momsen. Organisationerne kompenseres delvist for stigningen i udgifter til købsmoms, som er sket siden 2004. 2004 er således et basisår, der skal danne grundlag for alle fremtidige ansøgninger om momskompensation. Ordningen har virkning fra ansøgningsåret 2006. skrev i sit høringssvar i april 2007, bl.a.: (skal) anføre, at foreninger, der i 2004 har afholdt store momsbelagte udgifter, bliver ramt med hensyn til muligheden for i årene efter 2004 at kunne opnå kompensation. finder dette forhold urimeligt". Flere organisationer klagede over dette forhold, og i december 2007 blev en ændret bekendtgørelse sendt i høring. Ændringsbekendtgørelsen er trådt i kraft den 30. maj 2008. Det er særligt denne ændring, der har afstedkommet s beslutning om, sammen med Deloitte, at udgive dette materiale til støtte for de almenvelgørende foreningers ansøgning om momskompensation. I Finanslovsaftalen er der afsat beløb til momskompensation for perioden 2007-2011 (ansøgningsårene 2006-2010). I 2007 blev der udbetalt 27 mio. kr., men heraf fragik 10 mio. kr., som fik gennemført som engangsbevilling til brug for organisationernes obligatoriske indberetning af gaver. Fra og med 2008 (ansøgningsåret 2007) vil de ansøgte beløb blive dækket 100%. Af de særlige bevillingsbestemmelser fremgår det, at eventuelt merforbrug optages på forslag til lov om tillægsbevilling... Se Forslag til Finanslov for Finansåret 2008, udgaven af februar 2008 09.21.10. Hvilke organisationer kan ansøge? Almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, fonde, stiftelser og institutioner mv. samt religiøse samfund (herefter "organisationer"), der er godkendt af SKAT efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3, er omfattet af kompensationsordningen. Det betyder, at organisationer, der har ansøgt om at blive godkendt senest den 1. oktober i ansøgningsåret og efterfølgende har fået godkendelse i ansøgningsåret, kan søge om momskompensation. For at kunne søge momskompensation skal organisationen have et CVR-nr. Det skyldes, at SKAT udbetaler momskompensationsbeløbet til en Nemkonto. Det kræver et CVR-nr. at få en Nemkonto.

4 Hvis organisationen ikke allerede har et CVR-nr., kan organisationen få et CVR-nr. i Det Centrale Virksomhedsregister på hjemmesiden www.webreg.dk. Til brug for oprettelsen af et CVR-nr. skal organisationen have en digital signatur. Dette kan ligeledes fås på www.webreg.dk. Der skal sendes en ansøgning pr. CVR-nr. Det vil sige, at organisationer med flere forskellige CVRnumre kun kan søge om momskompensation for de CVR-numre, der er godkendt efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3. For underafdelinger, der er ikke er særskilt godkendt, men som er omfattet af hovedorganisationens godkendelse, og som har et CVR-nr., fordi de i anden sammenhæng har skullet have en Nemkonto, kan dette principielt betyde, at underafdelingerne ikke kan medtages i hovedorganisationens ansøgning, da ansøgningen i så fald vil omfatte flere CVR-numre. Det bør dog i disse tilfælde være muligt at medtage underafdelingerne alligevel, da det ikke kan være afgørende, at de har et selvstændigt CVR-nr, men derimod at de er omfattet af hovedorganisationens godkendelse. Godkendelse efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3 Nedenfor fremgår et uddrag af Retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. efter ligningslovens 8 A (fradrag for gaver) og 12, stk. 3 (fradrag for løbende ydelser) Kilde: http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=202883 "For at få en 8a godkendelse skal foreningens formål være almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode. Der stilles specifikke krav om anvendelse af midlerne samt om foreningens struktur. Godkendelse efter ligningslovens 12, stk. 3, kan ske, hvis foreningen mv. anvender sine midler til humanitære formål, dvs. afhjælpning af menneskelig nød, eller forskning, dvs. videnskabelig undersøgelse og granskning, eller beskyttelse af naturmiljøet, dvs. bekæmpelse af vand-, luft- og jordforurening, herunder beskyttelse af truede dyre- og plantearter. Religiøse samfund kan imidlertid godkendes både efter ligningslovens 8 A og 12, stk. 3, uden yderligere betingelser, når de generelle krav er opfyldt, og når der er tale om trossamfund, en sammenslutning af trossamfund eller en organisation, der er oprettet af et eller flere trossamfund eller en kreds af trossamfundsmedlemmer". Se nærmere herom i bilag 3.

5 Det forventes imidlertid, at Skatteministeren udsteder nye regler for ovennævnte godkendelse efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. Det bliver formentlig vedtaget, at organisationer i andre EU/EØSlande kan søge om godkendelse i Danmark. Disse organisationer skal opfylde de samme betingelser, som gælder for de danske organisationer. Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvornår de nye regler vedtages. Organisationer med godkendte underafdelinger religiøse samfund For religiøse samfund med underafdelinger, som er selvstændigt godkendt hos SKAT efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3, skal hver godkendt underafdeling særskilt søge momskompensation. Godkendte underafdelingers indtægter og udgifter kan således ikke indgå i hovedorganisationens ansøgningsgrundlag. Har hovedorganisationen også underafdelinger, der ikke er særskilt godkendt, og hvis indtægter og udgifter ikke indgår i hovedorganisationens regnskab, kan hovedorganisationen vælge mellem to opgørelsesmetoder: Momsgrundlaget opgøres for hovedorganisationen inklusive alle ikke-godkendte underafdelinger for henholdsvis basisåret 2004 og ansøgningsåret Momsgrundlaget opgøres udelukkende for hovedorganisationen for henholdsvis basisåret 2004 og ansøgningsåret. Hovedorganisationen skal altså vælge, om alle ikke-godkendte underafdelingers indtægter og udgifter medregnes i hovedorganisationens opgørelse, eller om ingen af de ikke-godkendte underafdelingers indtægter og udgifter medregnes. Det er således ikke muligt kun at medregne nogle af de ikkegodkendte underafdelinger. Hovedorganisationens valg er endeligt. Det vil sige, at hovedorganisationens valg er gældende for alle fremtidige ansøgninger. I forbindelse med valget bør hovedorganisationen overveje, hvordan de ikke-godkendte underafdelingers indtægter og udgifter vil påvirke hovedorganisations momskompensationsbeløb. Består underafdelingernes indtægter primært af private indtægter, der vil påvirke egenfinansieringsgraden positivt? Eller modtager underafdelingerne primært tilskud, der vil påvirke egenfinansieringsgraden negativt? Se nærmere om beregning af egenfinansieringsgraden nedenfor under "Hvordan beregnes egenfinansieringsgraden". Momsgrundlaget for basisåret skal opgøres i overensstemmelse med hovedorganisationen valg. Har hovedorganisationen eksempelvis valgt at medtage alle ikke-godkendte underafdelingers moms-

6 udgifter i ansøgningen for 2007, skal alle underafdelingers momsudgifter tilsvarende medtages ved opgørelse af momsgrundlaget for basisåret 2004. På grund af den korte tidsfrist for ansøgningen for 2006 kan hovedorganisationen ekstraordinært vælge at skifte opgørelsesmetode fra ansøgningsåret 2006 til ansøgningsåret 2007. Den opgørelsesmetode, hovedorganisationen vælger ved første ansøgning efter ansøgningsåret 2006, skal bruges ved alle fremtidige ansøgninger. Begrundelsen for denne mulighed er, at den korte tidsfrist for ansøgningsåret 2006 betød, at hovedorganisationerne kunne få tidsmæssige problemer med at nå at opgøre momsgrundlaget for både 2004 og 2006 for alle organisationens aktiviteter inklusive dem, der foregik i lokale afdelinger, og som ikke indgik i årsregnskabet for hovedorganisationen. Hvad er kriteriet for at ansøge? Der kan søges om momskompensation for udgifter til købsmoms, som organisationen har afholdt i forbindelse med de almenvelgørende, momsfrie aktiviteter. Momskompensationen gives for stigningen i organisationens udgifter til købsmoms i ansøgningsåret i forhold til basisåret 2004 med en andel, der svarer til organisationens egenfinansieringsgrad. Organisationen skal derfor opgøre et momsgrundlag for både basisåret 2004 og for ansøgningsåret. Hvis der har været en stigning i de momsbelagte udgifter fra basisåret til ansøgningsåret, kan organisationen søge om momskompensation. Kompensationen gives dog kun med en andel svarende til egenfinansieringsgraden. Overordnet oversigt over beregning af momskompensationen: I: Først beregnes organisationens momsgrundlag for basisåret 2004 Udgifter til købsmoms - moms refunderet fra SKAT via de almindelige momsregler = Momsgrundlaget for beregning af stigning i momsudgifter II: Dernæst beregnes organisationens momsgrundlag for ansøgningsåret Udgifter til købsmoms - moms refunderet fra SKAT via de almindelige momsregler = Momsgrundlaget for beregning af stigning i momsudgifter

7 III: Herefter beregnes stigningen i organisationens momsudgifter: II: Momsgrundlag for ansøgningsåret I: - momsgrundlag for basisåret 2004 = Stigning i momsudgifter IV: Efterfølgende beregnes organisationens egenfinansieringsgrad: Private indtægter Samlede indtægter (undtaget momspligtige indtægter) x 100% = Egenfinansieringsgrad V: Endelig beregnes momskompensationsbeløbet: Momskompensationsbeløb = III stigning i momsudgifter x IV egenfinansieringsgrad Organisationen kan søge om momskompensation én gang årligt, forudsat at organisationen er godkendt i ansøgningsåret. Hvordan opgøres momsgrundlaget? Ved beregning af momsgrundlaget skal organisationen opgøre udgifterne til købsmoms i henholdsvis basisåret 2004 og ansøgningsåret. Udgifterne til købsmoms opgøres efter de almindelige momsregler. Det betyder, at kun udgifter, der er belagt med moms, kan medtages i opgørelsen. Eksempelvis er udgifter til transport, banker og forsikringsselskaber typisk ikke momsbelagte. Derudover kan udgifter, som en momspligtig virksomhed ikke har momsfradragsret for, heller ikke indgå i opgørelsen. Det kan eksempelvis være moms af gaver til personalet og forretningsforbindelser og moms af mad, der serveres til personalet uden opkrævning af betaling. Det bemærkes, at moms af mad, der leveres mod betaling i forbindelse med et arrangement, godt kan indgå i momsgrundlaget. Det samme gælder for moms af mad, der i henhold til organisationens formål gives væk, eksempelvis i form af julekurve, mad til hjemløse mv.

8 Endelig kan udgifter, som organisationen i henhold til de almindelige momsregler har ret til fuldt momsfradrag for, ikke indgå i opgørelsen. Dette gælder fx for udgifter, der kan henføres til momspligtige aktiviteter, og for udgifter til varer, der er købt her i landet og er udført til et land uden for EU. Har organisationen på grund af momspligtige aktiviteter fået delvist momsfradrag for fællesomkostninger, skal momsgrundlaget reduceres med den refunderede moms. Ansøgningen om momskompensation følger kalenderåret. Det betyder, at organisationen skal opgøre momsgrundlaget efter kalenderåret, selvom organisationen har forskudt regnskabsår. Organisationer med forskudt regnskabsår skal derfor i forbindelse med ansøgningen om momskompensation periodisere momsudgifterne til kalenderåret 2004 og det kalenderår, der ansøges om. I forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet kan det forekomme, at udgifter, der konkret vedrører ét regnskabsår, reelt afholdes i det efterfølgende regnskabsår og medtages i dette årsregnskab. Det kunne eksempelvis være, at en organisation havde modtaget assistance fra en advokat i december 2004, men først fik en faktura på assistancen i slutningen af januar 2005, og at ydelsen derfor først var blevet regnskabsført i 2005. I henhold til de almindelige momsregler er det i praksis faktureringstidspunktet, der er afgørende for, i hvilken momsperiode en indtægt eller udgift skal medtages. Hvis en organisation modtager en faktura i ét regnskabsår for en udgift, der reelt vedrører et andet regnskabsår, skal der derfor ikke reguleres for periodeforskydning. Det følger således af de almindelige principper for periodisering af udgifter ved udarbejdelse af årsregnskabet, at det er de udgifter, der indgår i årsregnskabet for 2004, der danner grundlag for beregningen af momsgrundlaget for basisåret 2004. Organisationen skal derfor ikke medtage advokatregningen i momsgrundlaget for 2004. Se eksempel på beregning af momsgrundlaget i bilag 6 og 7. Hvad er basisåret? Organisationen kompenseres i et givent ansøgningsår for den stigning i organisationens momsbelagte udgifter, der er sket siden 2004. 2004 er således valgt som et basisår, der skal danne grundlag for alle fremtidige ansøgninger om momskompensation.

9 For ansøgningsåret 2007 skal organisationen derfor beregne, hvor meget organisationens momsudgifter i 2007 er steget i forhold til 2004. Tilsvarende skal organisationen for ansøgningsåret 2008 beregne, hvor meget organisationens momsudgifter i 2008 er steget i forhold til 2004 osv. Ved at bibeholde 2004 som konstant basisår kan der opstå en problematik i forhold til, at det i henhold til bogføringsloven og momsbekendtgørelsen ikke er et krav at opbevare regnskabsmaterialet længere end fem år, idet det er de almindelige momsregler om opbevaringspligt, der gælder. Har organisationen reguleret momsgrundlaget for basisåret 2004, fordi organisationen har haft udgifter til købsmoms, der kan betragtes som investeringsgoder, gælder en udvidet opbevaringspligt på 10 år. For at organisationen også efter 2009 kan dokumentere opgørelsen af momsgrundlaget for basisåret 2004, bør regnskabsmateriale, som momsgrundlaget for 2004 er baseret på, gemmes. Hvordan beregnes basisåret, hvis organisationen ikke var etableret eller godkendt i basisåret? Hvis organisationen ikke var etableret i basisåret 2004, kun var etableret en del af året eller ikke var godkendt efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3, fastsætter SKAT et sammenligningsgrundlag. På baggrund af dette sammenligningsgrundlag opgøres organisationens kompensationsberettigede momsbeløb. SKAT fastsætter sammenligningsgrundlaget på basis af den gennemsnitlige stigningsprocent i samtlige ansøgeres udgifter til købsmoms fra basisåret 2004 til ansøgningsåret. Da SKAT først kan beregne den gennemsnitlige stigning efter, at samtlige ansøgninger er modtaget, skal organisationen i forbindelse med ansøgningen kun udfylde rubrik B "Udgifter til købsmoms for ansøgningsåret" og rubrik C "Egenfinansieringsgrad for ansøgningsåret" på ansøgningsblanketten. Herefter beregner SKAT det kompensationsberettigede momsbeløb på baggrund af den opgjorte stigningsprocent. Eksempel En organisation, der ikke var etableret i 2004, søger den 1. juli 2008 om momskompensation for ansøgningsåret 2007. Organisationens udgifter til købsmoms i ansøgningsåret 2007 udgør 400.000 kr. Organisationens egenfinansieringsgrad i ansøgningsåret 2007 udgør 70% De ansøgende organisationers udgifter til købsmoms er i henhold til SKAT's beregning gennemsnitligt steget med 20% fra basisåret 2004 til ansøgningsåret 2007

10 kr. Momsgrundlag for 2007 400.000 - Beregnet momsgrundlag for 2004: (400.000 kr. /1,20) 333.333 = Stigning i momsudgifter: (333.333 kr. x 20%) 66.666 Momskompensation: (66.666 kr. x 70%) 46.666 Hvilke omkostninger kan holdes uden for basisåret? Første ansøgning om momskompensation var for ansøgningsåret 2006. I denne forbindelse kunne flere organisationer konstatere, at der ikke havde været en stigning i organisationens udgifter til købsmoms, da organisationerne havde haft en stor omkostningsbelastning i 2004. Dette kunne eksempelvis være i forbindelse med ombygning af organisationens lokaler, renovering af ejendomme, afholdelse af særlige aktiviteter, udskiftning af it-systemer mv. Den beregnede momskompensation ville derfor for 2006 være 0 kr. Da 2004 er sammenligningsår for alle fremtidige ansøgninger om momskompensation, var muligheden for momskompensation reelt ikke kun frataget for ansøgningsåret 2006, men også for ansøgningsår langt ud i fremtiden. Da formålet med momskompensationsordningen netop er at lette organisationernes økonomiske belastning som følge af momsen, og da den nugældende beregningsmetode var ugunstig for organisationer, der tilfældigvis havde store udgifter i 2004, har Skatteministeren truffet beslutning om en ændring af opgørelsesmetoden vedrørende momsudgifter i regnskabsåret 2004. (Se bilag 2) Ifølge ændringen kan organisationer, der i basisåret 2004 har afholdt udgifter til såkaldte investeringsgoder, holde købsmomsen heraf ude af momsgrundlaget i basisåret 2004 på basis af de beløbsmæssige regler, der gælder sådanne goder. På samme måde kan Skattecenter Bornholm efter ansøgning give tilladelse til, at betydelige udgifter af ekstraordinær karakter kan holdes ude af beregningsgrundlaget i basisåret 2004. Med betydelige udgifter menes udgifter af en sådan størrelse, som i forhold til organisationens samlede økonomi reelt vil udelukke organisationen fra momskompensationsordningen i en længere årrække. Ansøgning herom skal sammen med ansøgningen om momskompensation sendes til Skattecenter Bornholm. Momsgrundlaget for basisåret 2004 kan således justeres for visse udgifter, idet investeringsgoder og udgifter af ekstraordinær karakter kun skal holdes ude af momsgrundlaget for basisåret 2004. Afholder en organisation udgifter af ekstraordinær karakter eller udgifter til investeringsgoder i ansøgningsåret, skal momsen af disse udgifter medregnes i momsgrundlaget for ansøgningsåret.

11 Hvad defineres som "investeringsgoder"? Investeringsgoder kan opdeles i følgende tre kategorier: 1. Maskiner, inventar og andre driftsmidler Til denne kategori regnes aktiver, hvis anskaffelsespris uden moms overstiger 100.000 kr. pr. enhed og som bliver mindre værd med tiden. Der er ikke tale om en bundgrænse. Det er derfor hele udgiften, der kan holdes uden for momsgrundlaget i basisåret 2004, og ikke kun den del af udgiften, der overstiger 100.000 kr. Der er ikke fastsat regler for, hvilken slags investeringsgoder, der holder deres værdi. Som eksempler på aktiver, hvis værdi typisk ikke forringes, kan nævnes malerier, skulpturer og andet kunst. 2. Fast ejendom, herunder til- og ombygninger Køb af fast ejendom, til- og ombygningsarbejder eller moderniseringsarbejder på fast ejendom kan holdes uden for beregningen. Der er ingen værdigrænse. Både hele bygninger og enkelte lokaler regnes for at være fast ejendom. Til fast ejendom hører også grundstykker (evt. med træer), avl på roden, hegn og brønde. Organisationers udgifter til eksempelvis udvidelse af lokaler, ombygning af kælder, IT-indretning mv. kan være omfattet af denne kategori. Desuden er ombygning og indretning af lejede lokaler omfattet af kategorien. 3. Reparation og vedligeholdelse af fast ejendom Denne kategori gælder for arbejder til et samlet beløb over 100.000 kr. uden moms. Værdigrænsen gælder for udgifter afholdt inden for ét år for hver enkelt fast ejendom for sig. Der er ikke tale om en bundgrænse. Det er derfor hele udgiften, der kan holdes uden for momsgrundlaget for basisåret 2004, og ikke kun den del af udgiften, der overstiger 100.000 kr. Organisationers udgifter inden for denne kategori kan eksempelvis være reparation af tag, maling af lokaler mv. Hvad defineres som udgifter af ekstraordinær karakter? Med udtrykket "betydelige udgifter af ekstraordinær karakter" menes der ifølge ændringsbekendtgørelsen udgifter af en sådan størrelse, som i forhold til organisationens samlede økonomi reelt vil udelukke organisationen fra momskompensation i en længere årrække.

12 SKAT har ikke defineret hvilke type udgifter, der er omfattet af begrebet. Ud fra ændringsbekendtgørelsens ordlyd må det dog antages, at der principielt kan være tale udgifter af enhver art, så længe udgifterne har et omfang, der medfører, at momsgrundlaget i 2004 i en længere årrække overstiger momsgrundlaget for ansøgningsåret. Da organisationerne skal anmode Skattecenter Bornholm om tilladelse til at udeholde udgifter af ekstraordinær karakter fra beregningsgrundlaget i 2004, er der således tale om en konkret vurdering for hver enkelt organisation. Da der er tale om en ændring af momskompensationsordningen i forhold til ansøgningsåret 2006, er der endnu ingen praksis på området. Hvordan beregnes egenfinansieringsgraden? Momskompensationen gives kun for den andel af stigningen i organisationens momsudgifter, der svarer til organisationens egenfinansieringsgrad. Egenfinansieringsgraden er defineret som de private indtægters andel af organisationens samlede indtægter. Med "private indtægter" forstås eksempelvis midler, der stammer fra egne indsamlinger, kollekter, bidrag fra private fonde mv., medlemskontingenter, bidrag ud over medlemskontingenter, arv, gaver og overskud ved arrangementer, herunder lotterier, tombola, skrabespil m.m. Det vil sige, at der gives momskompensation for udgifter, der afholdes af indsamlede midler defineret som al egenfinansiering, jf. opgørelsesmetoden på tips- og lottoområdet. Derimod gives der ikke momskompensation for udgifter finansieret af ikke-indsamlede midler. Hvis organisationens indtægter finansieres 60% med privat indsamlede midler, kan organisationen få momskompensation for 60% af stigningen i momsudgifterne. Hvilke indtægter er omfattet af begrebet "egenfinansiering"? SKAT har givet følgende eksempler på, hvad der kan betragtes som private indtægter: Overskud ved myndighedsgodkendte indsamlinger, fx lotterier, tombolaer, kollekter mv. Overskud fra indsamlingsarrangementer og ved salg af handelsartikler som fx julekort, julehæfter, postkort, bøger, blade mm, hvis organisationen ikke er momsregistreret for disse aktiviteter Medlemskontingenter, abonnementsindtægter og bidrag fra privatpersoner, private fonde, legater, stiftelser mv.

13 Indtægter af arv fra boer opgjort som den i årsregnskabet indtægtsførte arv med fradrag af skifteafgift, skifteomkostninger og arveafgift Bidrag, tilskud og donationer, som organisationen har modtaget fra andre private organisationer. Disse indtægter skal medregnes i den modtagende organisations opgørelse og fratrækkes i den givende organisations opgørelse. Nedenstående indtægter kan ifølge SKAT ikke betragtes som private indtægter: Værdien af naturalier og arbejdskraft Midler modtaget fra stat, regioner eller offentlige institutioner, som fx bevillinger i henhold til lovgivning, tilskud fra Danske Spil A/S, totalisator- og brevduespil, Danida eller offentlige fonde (se dog nedenfor) Tilskud fra EU og tilsvarende internationale organisationer Modtagne overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio, TV2 mv. Hvilken omsætning lægges til grund for beregningen af egenfinansieringsgraden? Ved opgørelse af egenfinansieringsgraden skal organisationen opdele sine indtægter i: 1. Private indtægter 2. Tilskud mv. 3. Momsfrie indtægter 4. Momspligtige indtægter Egenfinansieringsgraden beregnes som følger: Private indtægter (1) og momsfrie indtægter (3) x 100 Samlede indtægter (1, 2 og 3) De momspligtige indtægter (4) indgår ikke i brøken. Se eksempel på beregning af egenfinansieringsgraden i bilag 5. 1. Private indtægter Til de private indtægter medregnes alle indtægter modtaget som led i egenfinansiering, jf. oversigten ovenfor. For så vidt angår indtægter opnået i forbindelse med myndighedsgodkendte indsamlinger, indsamlingsarrangementer og salg af handelsartikler, skal organisationen kun medtage nettooverskuddet fra aktiviteterne og ikke bruttoindtægten. Det betyder, at indtægten skal reduceres med de udgifter, som organisationen har afholdt i forbindelse med indsamlingen/salget.

14 SKAT har i den forbindelse præciseret, at organisationen kun skal modregne de direkte udgifter, som eksempelvis køb af lodder, præmier eller handelsartikler i indtægten. Indirekte udgifter, som eksempelvis en andel af organisationens husleje, administrationsomkostninger mv., skal derimod ikke modregnes i indtægten. Med hensyn til bidrag, tilskud og donationer, som organisationen modtager fra andre organisationer, betragtes dette som egenfinansiering og skal derfor tillægges de private indtægter. Har organisationen derimod givet bidrag, tilskud eller donationer til andre godkendte organisationer, skal disse beløb til gengæld fragå i organisationens opgørelse. Eksempel: A modtager 30.000 kr. i donationer fra B A donerer 10.000 kr. til C A har således samlet en nettoindtægt på 20.000 kr. i forbindelse med donationerne. Da donationer mv. modtaget fra andre organisationer skal tillægges de private indtægter, og donationer mv. ydet til andre organisationer skal fragå i opgørelsen, skal A medtage nettodonationen på 20.000 kr. i både tælleren og nævneren. For øvrige indtægter, der kan betragtes som private indtægter, er det bruttoindtægten, der skal medregnes i opgørelsen. Værdien af naturalier og arbejdskraft, som organisationen har modtaget, kan ikke betragtes som private indtægter. Det vil sige, at hvis organisationen gratis modtager nogle varer, der bruges som gaver i et lotteri eller får gratis hjælp af et it-firma til programmering af organisationens edb-systemer etc., kan organisationen ikke medtage værdien af disse varer og ydelser i opgørelsen af de private indtægter. 2. Tilskud mv. Det fremgår af bekendtgørelsen om momskompensationsordningen (bilag 1), at beløb modtaget fra stat, regioner, offentlige institutioner, EU og tilsvarende internationale organisationer, ikke kan medregnes til de private indtægter, jf. ovenfor.

15 Det er dog ikke alle beløb modtaget fra det offentlige, der ikke kan karakteriseres som private indtægter. Modtager en organisation et beløb fra det offentlige som led i en aftale, hvor beløbet er øremærket til, at organisationen skal levere en konkret modydelse til det offentlige (fx salg af varer til et ministerium), eller beløbet konkret og direkte skal nedsætte prisen på en ydelse, skal beløbet som udgangspunkt betragtes som en privat indtægt. Beløbet skal derfor medtages i både tæller og nævner. Som nævnt ovenfor under "1. Private indtægter", er det kun nettooverskuddet fra salg af handelsartikler, der skal medtages. Modtager organisationen midler som led i en driftsoverenskomst, skal midlerne derimod slet ikke indgå i brøken. Det er altså ikke alle "tilskud", der ikke kan betragtes som private indtægter og derfor kun skal medregnes i brøkens nævner. Organisationerne modtager beløb fra det offentlige i mange forskellige relationer. Som typiske eksempler på beløb modtaget fra det offentlige kan nævnes: 1. Generelle driftstilskud 2. Midler modtaget som modydelse for konkrete leverancer 3. Driftsoverenskomster 4. Taxametertilskud Ad 1. Generelle driftstilskud Modtager organisationen et tilskud fra en offentlig institution, uden at organisationen skal yde en konkret leverance til tilskudsgiver som modydelse, er der tale om et generelt tilskud. Til generelle tilskud medregnes desuden overskudsandele fra spil afholdt i DR, TV2 mv. Sådanne indtægter kan ikke betragtes som egenfinansiering og kan derfor ikke tillægges de private indtægter i brøkens tæller. Indtægterne skal dermed kun tillægges de samlede indtægter i brøkens nævner. Det bemærkes dog, at overskud fra arrangementer som fx DR's "Danmarksindsamlingen" ikke betragtes som et generelt tilskud, men derimod som indsamlede midler, der skal medtages i både tæller og nævner som en privat indtægt, da der er tale om et indsamlingsshow.

16 Ad 2. Midler modtaget som modydelse for konkret leverance Modtager organisationen derimod midler fra en offentlig institution under forudsætning af, at organisationen skal yde en konkret leverance som modydelse herfor, kan indtægten defineres som en privat indtægt. Dette skyldes, at organisationen skal foretage sig noget selvstændigt for at opnå indtægten, og at der således ikke er tale om et generelt driftstilskud. Disse indtægter skal medtages i såvel tæller som nævner. Som eksempler på sådanne indtægter kan nævnes varesalg til offentlige institutioner. Ad 3. Driftsoverenskomster Nogle organisationer modtager midler fra det offentlige som led i en driftsoverenskomst. Det vil typisk være i situationer, hvor organisationen fungerer som underleverandør for det offentlige og varetager en opgave på vegne af en offentlig institution. Driftsoverenskomster er typisk karakteriseret ved, at de modtages til finansiering af aktiviteter, der ikke er omfattet af organisationens fritagelse efter 8 A eller 12, stk. 3, ligesom organisationen ikke kan fundraise til disse aktiviteter. Derudover bliver organisationens udgifter til aktiviteterne finansieret i forholdet 1:1 af driftsoverenskomsten. Sådanne midler skal helt undtages fra opgørelsen af egenfinansieringsgraden. Det vil sige, at indtægterne hverken skal medtages i brøkens tæller eller nævner. Ad 4. Taxametertilskud Modtager organisationen midler fra det offentlige i form af taxametertilskud, fx i forbindelse med drift af en skole, hvor organisationen får et fast beløb årligt pr. elev, skal disse midler ikke medtages ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden. I modsætning til driftsoverenskomster finansieres organisationens omkostninger ikke i forhold 1:1 af taxametertilskuddet. I lighed med driftsoverenskomster varetager organisationen dog i et vist omfang opgaven på vegne af en offentlig organisation. Aktiviteten er desuden typisk ikke omfattet af organisationen fritagelse efter 8 A eller 12, stk. 3. Taxametertilskud skal derfor ligeledes hverken medtages i brøkens tæller eller nævner.

17 3. Momsfrie indtægter Har organisationen indtægter fra momsfrie aktiviteter i øvrigt, som ikke er nævnt i punkt 1 eller 2, skal disse indtægter indgå i brøkens tæller sammen med de private indtægter, hvis de momsfrie aktiviteter understøtter organisationens vedtægter. Som eksempel på øvrige momsfrie indtægter kan nævnes: lejeindtægter i forbindelse med udlejning af fast ejendom. Dette gælder både udlejning til bolig og til erhverv kapitalafkast omsætning fra genbrugsbutikker. Det er ikke afgørende, at aktiviteten ikke i sig selv er nævnt i vedtægterne, når blot aktiviteten bidrager med indtægter til opfyldelse af organisationens formål. Tilsvarende kan udgifter afholdt i forbindelse med de momsfrie aktiviteter indgå i beregningen af momsgrundlaget for henholdsvis basisåret 2004 og ansøgningsåret. Det kan eksempelvis være udgifter til ombygning samt løbende drift af en genbrugsbutik eller udskiftning af tag på en udlejningsejendom. Det bemærkes dog, at udgifter vedrørende drift og ombygning mv. af fast ejendom kun kan indgå i beregning af momsgrundlaget for ejendomme, der momsfrit udlejes erhvervsmæssigt. Da det i henhold til de almindelige momsregler aldrig vil være muligt at få fradrag for udgifter til fast ejendom, der lejes ud til boligformål, kan disse udgifter ikke medtages i momsgrundlaget. 4. Momspligtige indtægter Har organisationen haft indtægter fra momspligtige aktiviteter, skal disse indtægter holdes ude af beregningen af momskompensationen. De momspligtige indtægter skal derfor hverken indgå i brøkens tæller eller nævner. Dette skyldes, at organisationen i forbindelse med de momspligtige aktiviteter har betalt moms af indtægterne og samtidig har haft fuld fradragsret for de omkostninger, der kan henføres direkte til de momspligtige aktiviteter.

18 Hvordan foregår ansøgningsprocessen i praksis? Hvordan udfyldes ansøgningsblanketten? Organisationer, der ønsker at søge om momskompensation, skal udfylde blanketten "Ansøgning om delvis momskompensation for fonde og organisationer godkendt i henhold til ligningslovens 8 A og 12, stk. 3 (blanket nr. 31.033). Ansøgningen skal indeholde oplysning om: Organisationens navn, adresse og CVR-nr. Revisors navn og adresse Det beløb der søges momskompensation for Organisationens udgifter til købsmoms i basisåret 2004 fratrukket allerede godtgjort købsmoms Organisationens udgifter til købsmoms i ansøgningsåret fratrukket allerede godtgjort købsmoms Organisationens egenfinansieringsgrad i ansøgningsåret. Se eksempel på udfyldt ansøgningsblanket i bilag 4. Hvad er en revisorpåtegning? Oplysningerne i ansøgningsblanketten skal være afgivet på baggrund af en revisorerklæring. Det vil sige, at en revisor skal foretage en gennemgang (et review) af opgørelsen og på denne baggrund erklære, om momskompensationen er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne om momskompensationsordningen. Erklæringen kan afgives af en registreret eller en statsautoriseret revisor. Hvad er fristen for ansøgning? Fristen for at søge om momskompensation er den 1. juli i året efter det kalenderår, der ansøges for. Det vil sige, at fristen for at søge momskompensation for 2007 er den 1. juli 2008. SKAT dispenserer ikke fra ansøgningsfristen. Hvor skal ansøgningsblanketten sendes hen? Ansøgningen om momskompensation skal sendes til: Skattecenter Bornholm Munch Petersensvej 8 3700 Rønne Skattecenter Bornholm sender en kvittering til organisationen for modtagelsen.

19 Hvornår udbetales momskompensationen? Momskompensationen bliver normalt udbetalt i november måned samme år, som ansøgningen er sendt. Det vil sige, at momskompensation for 2007, som der er ansøgt om senest den 1. juli 2008, vil blive udbetalt i november 2008. Kan SKAT ikke overholde denne tidsfrist, vil organisationen ikke modtage rentegodtgørelse. Momskompensationsbeløbet bliver indsat på organisationens Nemkonto. Hvem kan man klage til? Hvis Skattecenter Bornholm ikke giver organisationen fuldt medhold i organisationens ansøgning om momskompensation, kan organisationen klage til Landsskatteretten. Skattecenter Bornholm skal vedlægge en klagevejledning til afgørelsen, så organisationen kan se, hvad proceduren er ved en klage. Klagen skal være modtaget af Landsskatteretten senest tre måneder efter, at organisationen har modtaget Skattecenter Bornholms afgørelse. Det koster et gebyr på 800 kr. at klage til Landsskatteretten. Organisationen kan i forbindelse med en klage til Landsskatteretten få dækket sine udgifter til sagkyndig bistand helt eller delvist. Hvis Landsskatteretten giver organisationen helt eller overvejende medhold i klagen, godtgøres organisationens omkostninger til sagkyndig bistand med 100%. Hvis Landsskatteretten ikke giver organisationen medhold eller medhold i mindre grad, godtgøres organisationens omkostninger med 50%. Efterregulering af udbetalt momskompensationsbeløb? Hvis der efter ansøgningstidspunktet sker ændringer i de udgifter til købsmoms, organisationen har søgt momskompensation for, så organisationen har fået udbetalt for meget i momskompensation, skal organisationen oplyse SKAT om dette. SKAT regulerer herefter momskompensationen i overensstemmelse med de ændrede oplysninger. Det betyder, at organisationen eventuelt skal tilbagebetale en del af momskompensationen. Det må antages, at fristreglerne for at efterregulere for meget udbetalt momskompensation følger de almindelige genoptagelsesregler. Det vil sige, at tidligere ansøgninger om momskompensation som udgangspunkt kan genoptages indtil tre år efter sidste ansøgningsfrist.