STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del



Relaterede dokumenter
1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

University College Sjælland. Studieordning. Meritlæreruddannelsen 2008 loven

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Såfremt den studerende vedvarende forsømmer sin mødepligt, kan den studerende miste retten til at fortsætte på studiet.

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Meritlæreruddannelsen 2013 Læreruddannelsen i Skive

MERITLÆRERUDDANNELSEN

University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning

Moduludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019

Meritlæreruddannelsen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 15. april 1991 om uddannelse af socialpædagoger. Kapitel 1. Uddannelsens formål. Kapitel 2.

Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive

Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen

Åbent hus Meritlæreruddannelsen Campus Carlsberg

Prøver i LU 07 gældende for perioden

VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS MERITLÆRERUDDANNELSEN LÆRERUDDANNELSEN CAMPUS CARLSBERG

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2013 (årgang 2009), Læreruddannelsen på Fyn.

Praktik i læreruddannelsen i Silkeborg

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

STUDIEORDNING for læreruddannelsen 2008

CENSORVEDERLAG i Læreruddannelsen (2007 & 2013 BEK.)

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Min meritlæreruddannelse

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole

Karakterstatistik for December 2013

Generel eksamensinformation

Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012

studieordning læreruddannelsen i Århus

Praktik. Generelt om din praktik

Studieordning for FIF,

Information for censorer 2014

Hjørring Seminarium, CVU Nordjylland, U.C. Studieordning for læreruddannelsen

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Skriftsprogsvanskeligheder klasse

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere

Retningslinjer for modulprøve 9

Vejledning for modulet

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

Studieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Syd Gældende fra januar 2016 Udarbejdet: december

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Praksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017

LBE. Gå godt til eksamen håndbog for eud/eux elever

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsens 2. semester gældende fra 1. februar 2014

Lokal Studieordning, AAU, STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Studieordning for faget matematik

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Almen studieordningen for Læreruddannelsen i VIA/Silkeborg 2014

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

Eksamensreglement Learnmark Tech

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori

Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole

Studieordning Frederiksberg Seminarium

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

STUDIEORDNING STUDIEORDNING 2006

Studieordning. for LÆRERUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

Regler for afholdelse af prøver

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2015(årgang 2011), Læreruddannelsen i Jelling.

København 4. marts Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

Eksamensreglement. Gyldig Erhvervsakademiet Lillebælt

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Tal og algebra. Vejledning for modulet. Et modul fra PD i Matematik Februar Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Tal og algebra

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Medieproduktion Eksamensplan for Julius Thomsens Gade 5

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Transkript:

Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger, der er nødvendige for at kunne virke som lærer i folkeskolen, herunder at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Uddannelsen bygger på samspil mellem undervisningsfag pædagogiske fag og praktik Meritlæreruddannelsen er faglig-pædagogisk og skal altid relateres til de gældende bestemmelser for folkeskolen. Uddannelsen skal danne grundlag for de studerendes personlige udvikling og deres sociale og kulturelle forståelse samt fremme deres selvstændige overvejelser i forbindelse med lærervirksomhed. På grundlag af faglig, pædagogisk og praktisk indsigt skal de studerende tilegne sig forudsætninger for at samarbejde om varetagelse af læreropgaver under skiftende vilkår i skole og samfund. Læreruddannelsen i Silkeborg Side 1

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsens indhold sammensættes individuelt med udgangspunkt i den enkelte studerendes tidligere erhvervede kvalifikationer og kan tilrettelægges både som deltids- og heltidsstudium. Ved afslutningen skal den studerende have en samlet kompetence svarende til de pædagogiske fag: almen didaktik, psykologi og pædagogik, og to af følgende linjefag: dansk, dansk som andetsprog, engelsk, fransk, historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag, tysk, biologi, fysik/kemi, geografi, matematik, materiel design, natur/teknik, billedkunst, hjemkundskab, idræt, musik. Praktik i de valgte linjefag med et nærmere fastlagt indhold og omfang op til 10 uger afhængigt af den enkelte studerendes forudsætninger. Fagene er beskrevet enkeltvis med hensyn til mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder, indhold, arbejdsformer og prøve i studieordningen for Læreruddannelsen i Silkeborg - den faglige del. Dog gælder forhold vedr. deltagelsespligt ikke for meritlærerstuderende og mødepligt omfatter alene praktik og sikkerhedsmæssige kurser i enkelte fag (fysik, biologi, idræt). Herudover kan enkelte områder i linjefag afløses gennem mødepligt til disse. Hvis den studerende ikke har opfyldt sin mødepligt i afløsningsforløb, indgår indholdet studeret i afløsningsperioden i den studerendes prøve. Meritlæreruddannelsen omfatter følgende fag: Antal Fag semestre ECTS Dansk, matematik, engelsk, idræt 4 72 Øvrige linjefag 2 36 Pædagogik 2 11 Psykologi 2 11 Almen didaktik 2 11 Praktik: 2 perioder 18 Studiet tilrettelægges med varierede undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. holdundervisning, forelæsninger, arbejde i studiegrupper og individuel fordybelse. Side 2 Læreruddannelsen i Silkeborg

Praktik 1. Formål: Målet er, at den studerende med udgangspunkt i de skoler, hvor praktikken finder sted, alene og i samarbejde med andre kvalificerer sig til at: - Planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. - Varetage almene læreropgaver. - Reflektere over og begrunde egen undervisning fagligt og pædagogisk. - Indgå aktivt i skolens daglige virksomhed. 2. Indhold: 1. praktikperiode. Hensigten er at give den studerende indsigt i lærerrollen og skolens opgaver og at udvikle den studerendes kompetence til at tilrettelægge, gennemføre og vurdere undervisningsforløb, hvor der tages hensyn til forskellige elevforudsætninger. 2. praktikperiode. Hensigten er at styrke den studerendes kompetence til at tage ansvar for undervisning med den hensigt at tilgodese elevernes sociale og læringsmæssige behov. Samtidig er det hensigten, at den studerende viser, at han/hun på et kvalificeret niveau: kan reflektere over og begrunde egen undervisning fagligt og pædagogisk, selvstændigt kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, kan varetage almene læreropgaver, kan indgå aktivt i skolens daglige virksomhed. Læreruddannelsen i Silkeborg Side 3

3. En praktikperiode har som udgangspunkt en varighed på 5 uger. 4. Der er mødepligt til praktik. 5. Hver praktikperiode skal bestås og afsluttes med en skriftlig udtalelse, der munder ud i bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Der kan gives merit for dele af praktikken, i det omfang den studerende kan dokumentere relevant undervisningsarbejde med minimum 1 års fuldtidsbeskæftigelse i grundskolen (jvf. bekendtgørelse nr. 651 af 29.06.09 om uddannelsen til meritlærer). 6. Praktikskolerne vil i første række være de folkeskoler og frie grundskoler, som seminariet har et fast praktiksamarbejde med. Andre skoler kan inddrages. 7. Den studerende kan ikke komme i praktik på skoler, hvortil han/hun har en beskæftigelsesmæssig tilknytning. Side 4 Læreruddannelsen i Silkeborg

Eksamener og prøver STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN Eksamensterminer Der afholdes eksamen i perioden primo maj til ultimo juni. Derudover afholdes re og sygeeksamen i august. Den aktuelle termin bliver offentliggjort på seminariets interne konference og på opslagstavlen ved kontoret. Indstilling til prøver og eksamen En studerendes tilmelding (=betaling) til et forårssemester er ensbetydende med indstilling til prøver i de fag, hvori der ifølge studierammeplanen afholdes prøver ved semesterets afslutning. Genindstilling til prøver i andre fag foretages af den studerende på studiekontoret. Genindstilling til en prøve kan finde sted i efterfølgende eksamensterminer, såfremt prøven ikke er gennemført, såfremt der ikke er opnået en karakter på mindst 02 eller prøven er bedømt ikke bestået. En studerende, der efter indstilling til afsluttende prøve ikke har gennemført eller ikke har bestået denne prøve, kan dog genindstille sig til prøver i august/september måned samme år, såfremt den afsluttende meritlærereksamen derved kan bestås. En studerende kan højst 3 gange indstille sig til samme prøve. Såfremt indstillingen/genindstillingen ikke skal opretholdes, og dermed ikke skal tælle med i de 3 indstillinger, skal afmelding ske på en særlig blanket, der udleveres på studiekontoret. Fristen for afmelding fremgår af seminariets interne konference og opslagstavlen ved kontoret. Sygeeksamen For en studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt eksamen på grund af sygdom eller graviditet, afholdes der sygeeksamen i august/september måned samme år. Sygdom/graviditet skal dokumenteres ved lægeattest. Deltagelse i prøver I fag, hvor det af studieordningen fremgår at deltagelse i prøve forudsætter udfærdigelse af studieprodukter godkendt af læreren, er dette en forudsætning for indstilling til prøve. Tidspunkt for godkendelser, afleveringer mm. fremgår af seminariets interne konference og opslagstavlen ved kontoret. Læreruddannelsen i Silkeborg Side 5

Afløsning Højst 15% af et fags stof kan afløses efter aftale mellem læreren og de studerende på holdet. Afløsningen foretages ved afholdelse af et kursus med mødepligt (normalt mindst 80% fremmøde). Kurset skal af læreren vurderes som gennemført, hvis afløsningen skal resultere i reduktion af eksamenspensum. Læreren skal sammen med "redegørelse for eksamensgrundlaget" aflevere en liste over studerende, der har gennemført de enkelte afløsningsområder. Redegørelse for eksamensgrundlaget Holdets lærer(e) udarbejder efter drøftelse med de studerende en redegørelse for eksamensgrundlaget. Redegørelsen forelægges studierektor/studieleder til godkendelse. Tidspunktet for aflevering fremgår af seminariets interne konference og opslagstavlen ved kontoret. Prøveformer Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver. Tidsforbrug ved eksamen Tidsforbruget ved mundtlige prøver er 45 minutter for linjefag og 30 minutter for øvrige fag. I ovenstående prøvetid indgår votering. Afholdelse af eksamen Studierektor/studieleder, eller en heraf bemyndiget person, forestår prøvernes afholdelse. De mundtlige prøver er offentlige. Bedømmelse Bedømmelsen foretages af eksaminator(er) sammen med censor(er). Den studerende har, efter at have fået meddelt resultatet, krav på en kort mundtlig begrundelse for den fastlagte karakter. Uregelmæssigheder Såfremt der under prøven konstateres uregelmæssigheder, tilkaldes studierektor/studieleder, eller en af denne bemyndiget person, der træffer afgørelse om prøvens eventuelle afbrydelse. Side 6 Læreruddannelsen i Silkeborg

Eventuelle klager over prøveforløbet og bedømmelsen forelægges skriftligt for studierektor/studieleder af den studerende senest to uger efter prøven. En nærmere beskrivelse af klageadgang kan ses i Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet - seneste udgave nr. 782 af 17 08 2009. Dispensation Uddannelsesinstitutiionen kan fravige, hvad den selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold Ikraftræden mv.: Studieordningen er gældende fra 1. august 2010 Læreruddannelsen i Silkeborg Side 7

Side 8 Læreruddannelsen i Silkeborg