Hans J. Nielsen Træning af Rovfugle Atelier
2006 Forlaget Atelier www.atelier.dk ISBN 87-7857-752-8 Layout: Elisabeth Gothart 2006 Bogen er skrevet af Hans Nielsen Tak til Leonard Durman-Walters Leonard tog imod mig som ung wanna-bee falkoner og lærte mig alt om træning, jagt og etik. Han har næsten 40 års erfaring i arbejdet med rovfugle. Jeg skylder Leonard alt, fordi han har villet gøre det. Gennem tiderne har der været mange mennesker, der givet en hånd. Når der har været fugle, der skulle trænes, fugle der var syge, voliere der skulle bygges eller flyttes. Der er dygtige falkonerere, der har givet inspiration, og der er venner, der stået mig bi i medgang og modgang. Derfor vil jeg sige tak til Henrik Ø., Katherine Sandbæk, Morna Kemp, Michael Georgi, Tage Jessen, Frank Skårup, Anne Lene Sand og Milan Pokus. Denne bog er blevet til med hjælp fra Michael O. Jørgensen, der fik mig til at skrive den. Kristina Johansen der har hjulpet med afsnittet om rovfuglesygdomme. Henrik Ø., Marianne Vester og Carla Foged der har læst manuskriptet igennem. Flemming Høyer, Michael Carlsen og Louise Crandal, der har taget nogle fantastiske billeder og ladet mig bruge dem i bogen. Forsidebilledet er taget af Louise Crandal
INDHOLD Forord.............................................................. 6 Rødhalet musvåge.................................................... 7 Harrishøg........................................................... 8 Kongevåge......................................................... 10 Duehøg............................................................ 11 Spurvehøg......................................................... 11 Coopers høg....................................................... 12 Vandrefalk......................................................... 12 Berberfalk.......................................................... 13 Jagtfalk............................................................ 13 Sakerfalk.......................................................... 14 Lannerfalk......................................................... 16 Luggerfalk......................................................... 16 Præriefalk.......................................................... 17 Rovørn............................................................ 19 Steppeørn......................................................... 20 Kongeørn.......................................................... 20 Blandings fugle..................................................... 21 Anskaffelse af fugl..................................................... 22 Montering af ankelremme og bjælder..................................... 23 Halemontering....................................................... 25 Foder............................................................... 27 Falkoner knude....................................................... 29 Slibning af næb....................................................... 30 Grundtræning....................................................... 31 Træning af høge, musvåger og ørne....................................... 40 Træning af falke....................................................... 44 Daglig håndtering..................................................... 53 Vedligeholdelses træning................................................ 55 Brug af pejleudstyr.................................................... 63 Udstyr.............................................................. 67 Fældning............................................................ 73 Reparation af fjer..................................................... 74 Voliere............................................................. 75 Sygdom............................................................. 77 Transport............................................................ 80 Hætte syning......................................................... 82 Lovgivning om hold af rovfugl i fangenskab................................ 86 Nyttige adresser....................................................... 87 Fagudtryk........................................................... 90 Litteraturliste........................................................ 91 Her kan du se opvisninger med rovfugle................................... 91 Skabeloner........................................................... 92
Hans, hunde og rovfugl. 6 FORORD R ovfugle har været holdt af mennesker i mere end 4000 år til brug for jagt. Vi ved, at rovfugle har været brugt af mennesker i Danmark siden ca. år 450. I de seneste år har falkoneri, som det kaldes, oplevet en renæssance. De fleste forbinder jagt med rovfugl med middelalderens kongelige jagter eller Mellemøstens mystik, men især i Amerika har denne jagtform udviklet sig meget de seneste 30 år. I Europa er jagtformen ganske udbredt, der er dog forholdsvis få udøvere i forhold til resten af verden. Det kan nok forklares ved, at det er en jagtform, der kræver stort engagement, stor tålmodighed og meget jagtterræn, der er meget dyrt i Europa. Det er også en jagtform, der kræver, at man har meget fritid, og det er uforeneligt med de flestes arbejde og familieliv. En rovfugl kan ikke tvinges til at udføre det, falkoneren ønsker. Kun ved tryghed, positive oplevelser og ved spiselige belønninger kan man få rovfugle til at samarbejde. Samarbejdet bygger især på tillid. For at opnå den, må man vide noget om rovfugle. Denne bog vil give dig et indblik i fodring, voliere faciliteter, træning o.s.v., men det er ikke nok at læse bogen, før du går i gang på egen hånd. Du skal have prøvet at have en fugl på hånden og erfaring i håndtering, inden du kaster dig ud i selv at træne en rovfugl. Det er også godt at have kontakt til en falkoner eller en falkonerskole, hvor du kan få støtte hen ad vejen. Der findes også en del litteratur på engelsk og tysk. Bag i bogen kan du se, hvilke bøger jeg anbefaler. Der er næppe to falkonerer, der er helt enige om, hvordan rovfugle skal trænes, derfor er det, du læser i denne bog heller ikke den endelige lære om træning af rovfugle, men en bog skrevet på den erfaring, jeg har efter 12 år med rovfugle. En falkoner skal have indsigt i mange ting. Man skal vide en del om rovfuglenes biologi, skal kende forskellige foderemners næringsværdi, skal kunne arbejde med læder og vide noget om vind- og vejrforhold. Falkoneri kræver, at du tilsidesætter mange ting i dit liv, i hvert fald i den del af året, hvor fuglen flyves frit og går på jagt. Du kan ikke pludselig tage på ferie. For hvem skal passe fuglen? Det skal være én, der har kompetence til det. Du fraskriver dig mange ting, men selvfølgelig er der også meget, som opvejer det. Når du er ude med fuglen, ser den flyve højt og nyde at få luft under vingerne for derefter at vende tilbage til dig, det er en helt speciel oplevelse. Falkoneri er både afsavn og glæde. Hvis du føler, at du kan gå helhjertet til opgaven at sørge for en rovfugl og give den de bedst mulige vilkår i hele dens levetid, d.v.s. 15-20 år for de fleste rovfugle, så er falkoneri måske noget for dig. Men det vigtigste af alt. Du skal have interesse i jagt, og det skal være for at gå på jagt med fuglen, at du anskaffer dig den. Er det ikke det..? Så lad være at have med rovfugle at gøre. Jeg mener oprigtigt, at hvis du seriøst vil have en rovfugl, bør du tage et jagttegn, inden du tilmelder dig et falkonerkursus eller går i træning hos en falkoner. Når du har læst bogen, vil du forstå hvorfor.
RØDHALET MUSVÅGE Buteo Jamaicensis Vægt: Hun: 950 g 1350 g Han: 800 g 1200 g Den Rødhalede musvåge er en god fugl at arbejde med, og efter min mening den bedste begynderfugl, man kan tænke sig. Den har et godt temperament og udvikler sig i takt med den uøvede falkoner. Der er mange andre falkonere, der vil sige det modsatte. De vil påstå, at den er aggressiv og vanskelig, men det er nok fordi de sammenligner med Harrishøgen. Man må ikke begynde at drage sammenligninger mellem Harrishøgen og andre rovfugle. Det kan du læse mere om under beskrivelsen af den. Den Rødhalede musvåge er en trofast fugl, der viser de bedste sider i rovfuglen, når den er blevet rigtigt tam. Buteo arterne er lidt svære at få i god form til jagt. De er våger med de karakteristiske lange, brede vinger ligesom ørne, og vil hellere svæve end flyve aktivt efter en bytteattrap. Man er med andre ord nødt til at tage hjælpemidler i brug, hvis man skal have en musvåge i god nok form til jagt. Jeg bruger en maskine jeg selv har fremstillet til at træne mine bredvinger og kortvinger. Det er en maskine, der består af en startmotor fra en bil og en stor rulle til at rulle snor op på, samt en fjernbetjening, der gør at jeg kan fjernstyre maskinen fra en afstand af ca. 300 m. Der er en nærmere beskrivelse af maskinen i afsnittet om udstyr. Rødhalede musvåger kan nedlægge en lang række vildtarter fra kaniner til ande- og gåsefugle og gør den til en god all-round fugl, der vil tilfredsstille de flestes behov for jagt. Den er god både som still jæger og som anvartende jagtfugl, og har du den fornødne tid, kan du få den godt tam. Den Rødhalede musvåge er den mest almindelige af de store rovfugle i Nordamerika. Dens udbredelsesområde strækker sig fra den nordlige trægrænse i Alaska og Canada og så langt sydpå som til bjergene i Panama. Den findes også på en stor del af de Vestindiske Øer. Nogle af de nordligste fugle trækker mod syd i vinterhalvåret. Størrelsesmæssigt minder den om Duehøgen, men den har større vinger, kortere hale og vejer normalt også mere. De største Rødhalede musvåger er standfugle i de østlige og midtvestlige stater i USA. Den Rødhalede musvåge bygger rede i meget høje træer. Hunnen lægger normalt 2 æg og både hunnen og hannen fodrer ungerne, som er meget forslugne. Allerede efter 45 dage begynder ungerne deres flyveøvelser, og de er vokset meget i den korte tid. Forældrene lærer ungerne at jage fra luften og finder bytte til dem, indtil ungerne har oparbejdet den nødvendige koordinationsevne, der kræves for at fange levende bytte. Den Rødhalede musvåges foretrukne bytte er jordegern, mus og kaniner, men også klapperslanger, fugle og ræve, hører til dens kost. Arter der oftest bruges til jagt På grund af den nuværende lovgivning i Danmark, må du ikke holde: Duehøg Spurvehøg Vandrefalk Jagtfalk Kongeørn som jagtfugl, medmindre du allerede har en dispensation til at holde arter som disse. I 1994 blev reglerne for rov fugle - hold ændret og kun de, der dengang allerede havde hjemmehørende arter har kunnet ansøge dispensation til dette hold. Andre, der er kommet til senere, vil ikke kunne opnå dispensation. Der er en lang række andre arter, som hører under hjemmehørende arter, men dem nævner jeg ikke her, da det er rovfugle, der ikke er interessante i jagt sammenhæng. Den røde hale er meget markant på den voksne fugl. 7
To Harrishøge hanner. Flere Harrishøge af forskelligt køn kan uden problemer flyve sammen i grupper. 8 HARRISHØG Parabuteo unicinctus Vægt: Han: 550 g 877 g Hun: 825 g 1200 g Harrishøg er ikke er en ægte høg. Parabuteo, som er dens latinske fornavn, fortæller at den hverken er høg eller musvåge, men noget derimellem. Harrishøgen er den absolut mest populære af høgene. Den er ret atypisk, idet det er den eneste høge art, der lever i familiegrupper. Hvor høge ellers er solitære, lever Harrishøge i grupper på op til 20 individer. Englænderne kalder den en weekend fugl, forstået på den måde, at det er en fugl, du godt kan have og få en hel masse ud af, selv om at du ikke har så meget fritid, som det ville kræve at have en hvilken som helst anden rovfugl. Du skal dog ikke tro, at den på nogen måde er lettere at få tam end andre rovfugle. Jeg holder meget af Harrishøge, de er dejlige fugle, men man skal passe på, man ikke får en tendens til at flyve den i en for høj vægt. Alt for mange mister en høg, fordi den er så tam, at den jo ikke vil flyve væk. Den bliver fløjet alt for fed og uden radiosender, og pludselig en dag er den væk. Det er gode jagtfugle, der gerne jager flere forskellige typer vildt. Jeg har haft succes med at jage både kanin, hare, fasan, due, and og blishøne med dem. De er lidt dovne ligesom musvågerne, men hvis de bliver trænet fornuftigt og kommer i god form, kan de flyve fasaner op i opfløjet. Det kræver lidt held at fange harer. Det mest fantastiske ved Harrishøgen er at den fungere fint som ene fugl. Du vil opleve, at den bliver lige så tam som en hund. Du kan også flyve to eller flere Harrishøge sammen, netop fordi de har dette sociale gen. Jeg vil dog tilråde, at den bliver trænet som single fugl, før den bliver ført sammen til et par eller flere. Harrishøgene er nok de mest intelligente rovfugle, jeg har arbejdet med. Det kan man også fornemme, når man ser dem jage i flok. Hvis den lige så snart den flyver fri, bliver fløjet sammen med en eller flere Harris høge, kan den risikere at udvikle en aggressiv adfærd over for mennesker. Jeg ved ikke hvorfor dette sker, men jeg har set det nogle gange, og det er ikke rart at have sådan en fugl. Der står i mange bøger, især engelske, at Harrishøgen skal være mindst 18 uger, inden den tages i træning. Det skulle være for at undgå, at den begynder at skrige. Det har sikkert sin rigtighed, men så er der også en risiko for, at den bliver meget aggressiv. Personligt vil jeg hellere have en høg, der taler lidt, når den ser mig, end én der pludselig sidder i mit ansigt. Jeg tager altid den unge Harris, når den er mellem 10 og 12 uger gammel. På den måde får jeg de bedste fugle. Harrishøgen lever i Syd- og Mellemamerika. Den foretrækker områder med sparsom bevoksning. Harrishøgen er meget almindelig og klarer sig fremragende som art, netop fordi den lever i familiegrupper. Mindre grupper specialiserer sig i at leve helt tæt på mennesker. Hunnen lægger mellem 3 og 5 æg, der klækker efter ca. 32 dage. Både hannen og hunnen ruger på æggene, skønt det kun er hunnen der har ruge plet, en bar plet på bugen så æggene kan komme helt ind til huden. Det er ikke unormalt, at parret lægger et andet kuld æg, inden det første