Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested

Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet 10 3. Befolkning, indkomst og forbrug 13 4. Planloven 18 5. Tendenser på dagligvareområdet 21

Vurderinger og konsekvenser 3

Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser ICP er af Halsnæs Kommune blevet bedt om at vurdere de omsætningsmæssige konsekvenser af etablering af en discountbutik med et bruttoareal på 1.000 m 2 + indtil 200 m 2 personalefaciliteter på Høje Tøpholm i Hundested. Det vurderes ligeledes, hvorledes etablering af discountbutikken kan influere på de overordnede udviklingsmuligheder for detailhandelen i Hundested bymidte. Vurderingerne foretages i forhold til bl.a. den nuværende og fremtidige konkurrencesituation på dagligvaremarkedet, herunder de forskellige operatører og deres butiks- og prisprofiler. Endvidere vurderes det, hvor stor en fremtidssikret, levedygtig fuldsortimentsbutik på stedet bør være. Det vurderes desuden, hvorledes etableringen vil påvirke de lokale forbrugeres indkøbsforhold. Endelig vurderes det overordnet, på baggrund af ICP s analyser, hvor der fremadrettet er markedsmæssige muligheder for at etablere dagligvarebutikker til et områdes lokale forsyning udenfor den eksisterende centerstruktur i Halsnæs kommune. Dagligvareudbuddet i Hundested-området ICP har foretaget en rekognoscering af dagligvareudbuddet i Hundestedområdet. Der var i 2009 en skønnet omsætning på ca. 165 mio. kr. i Hundested bymidte. Uden for bymidten ligger bl.a. Aldi, kiosken på havnen, et minimarked/kiosk på Stadionsvej ca. 1 km fra Høje Tøpholm samt et minimarked i Lynæs. I butikkerne uden for bymidten var der en omsætning på ca. 60 mio. kr. incl. moms i 2009. Markedsunderlaget I selve Høje Tøpholm bebyggelsen bor der i dag godt 600 mennesker. Disse havde et samlet dagligvareforbrug på 14 mio. kr. incl. moms i 2009. Dette ventes at falde en smule frem til 2015. I det ICP vurderer, vil være markedsområdet for en tidssvarende, fuldsortimentsbutik på Høje Tøpholm, bor der ca. 1.600 mennesker. Disse havde et dagligvareforbrug på 36 mio. kr. incl. moms i 2009. Dette ventes ligeledes at falde en smule frem til 2015. Endelig er der ca. 1.800 sommerhuse i Hundested-området incl. Haldområdet på nordkysten. Konsekvenser ved etablering af discountbutik på Høje Tøpholm Konsekvenserne for den eksisterende dagligvarehandel er beregnet for 2015. Forudsætninger Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger: - Der etableres en Fakta-discountbutik med et bruttoareal på ca. 750 m 2 i Nørregade 5-7 i Hundested. 4

Halsnæs Kommune - Vurderinger og konsekvenser - SuperBrugsen flytter fra Nørregade 53 til Nørregade 5-7 i Hundested. Den nye butik får et bruttoareal på knap 1.500 m 2. - De 2 butikker får tilsammen 87 p-pladser. - Det forudsættes, at de 2 butikker åbnes senest i 2012. - Den eksisterende SuperBrugsen i Nørregade 53 anvendes fremadrettet til andet formål end dagligvaredetailhandel. - Der er etableret en Lidl-discountbutik med et bruttoareal på godt 1.000 m 2 i Frederiksværk i foråret 2010. - Højbjerg-området ventes ikke udbygget væsentligt før efter 2015. Frem til 2020 etableres der her 165 boliger. - Der etableres 60 70 boliger på Hundested havn inden 2020. - På længere sigt etableres der ca. 120 plejeboliger på Høje Tøpholm. - Den overordnede konkurrencesituation påvirkes af åbningen af shoppingcentret Sillebroen i Frederikssund med et bruttoareal på ca. 25.000 m 2 og af etableringen af et storbutikscenter i Hillerød på indtil 80.000 m 2. - For så vidt angår den fremtidige konkurrencesituation på dagligvareområdet i øvrigt, er det i denne analyse forudsat, at der ikke etableres andre større dagligvarebutikker frem til 2015 i markedsområdet i Hundestedområdet og i Frederiksværk. - Befolkningsudviklingen i kommunen følger den gældende befolkningsprognose. - Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en begrænset mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til 2015. - Det forudsættes, at lukkeloven er fuldt liberaliseret i 2012. - Handel med dagligvarer via internettet vil ikke udvikle sig i et omfang, der betyder en væsentlig reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle dagligvarehandel. Metode Med udgangspunkt i omsætnings- og forbrugsforudsætningerne udarbejdes på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster i 2009. I denne model indlæses forbrugsforudsætningerne for 2015, og der fås en omsætning for 2015. Denne omsætning vil butikkerne teoretisk opnå, såfremt forbrugernes indkøbsmønster er uændret fra 2009 frem til 2015. Derefter vurderes de konkurrerende projekters indflydelse, ændringerne i detailhandelsstrukturen og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til 2015. På denne baggrund fremkommer omsætningen, såfremt der ikke etableres en discountbutik på Høje Tøpholm. Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad butikken vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i butikkerne. Der er alene foretaget en beregning af konsekvenserne for dagligvarer. 5

Halsnæs Kommune - Vurderinger og konsekvenser For så vidt angår udvalgsvarer, der ofte omsættesi i et begrænset omfang i discountbutikker, er dette marginalt i forhold til det samlede marked. Konsekvenser I nedenstående tabel vises konsekvenserne af etableringen af en discountbutik for detailhandelen i Hundested-området. En discountbutik på 1.000 m 2 bruttoareal og indtil 200 m 2 personalefaciliteter vurderes at få en omsætning i 2015 på 25-30 mio. kr. incl. moms. Nedenstående tal skal ikke ses som ICP s eksakte vurdering, men som niveauer for den fremtidige omsætning. Omsæt ning i 2009 Omsætning i 2015 uden discountbutik Omsætning i 2015 med discountbutik Konsekvens (mio. kr.) Discountbutik på Høje Tøpholm 25-30 +(25-30) Hundested Bymidte 165 180-185 160-165 ca -(20) Hundested byområde 60 45-50 40-45 ca. -(5) iøvrigt I øvrigt -(0-5) Tabel 1.1 Udviklingen i dagligvareomsætningen i Hundested (mio. kr. inkl. moms i 2009-priser) Det vurderes, at såfremt discountbutikken på Høje Tøpholm ikke er etableret i 2015, vil dagligvareomsætningen i 2015 i Hundested-området stige marginalt, som følge af etableringen af Fakta og flytningen af SuperBrugsen. En del af butikkerne uden for bymidten har i dag permanent søndagsåbent. Denne konkurrencefordel vil blive markant forringet, når lukkeloven liberaliseres i 2012. Etableringen af Fakta og en flytning og udvidelse af SuperBrugsen samt en liberalisering af lukkeloven, vil betyde en stigning i dagligvareomsætningen i bymidten på 15-20 mio. kr. svarende til en stigning på 9-12 %. Etableringen af Fakta og flytningen og udvidelsen af SuperBrugsen vil således intensivere konkurrencen på dagligvaremarkedet i Hundestedområdet. Uden for bymidten ventes omsætningen at falde med 10-15 mio. kr. incl. moms, hvilket varer til 17-25 %. Butikken på Høje Tøpholm vil primært konkurrere med dagligvarebutikkerne i Hundested bymidte. Således vurderes det, at omsætningen vil falde med ca. 20 mio. kr. i Hundested bymidte. I Hundested i øvrigt ventes butikken på Høje Tøpholm, at betyde et fald i omsætningen på ca. 5 mio. kr. 6

Halsnæs Kommune - Vurderinger og konsekvenser Det er især dagligvarebutikkerne i Lynæs og St. Karlsminde samt minimarkedet/kiosken på Stadionvej og tankstationskiosken på Amtsvejen, der skal afgive denne omsætning. I begrænset omfang vil butikken tage omsætning fra butikker uden for Hundested byområde. Der vil bl.a. være tale om pendlere og turister, der i stedet for at foretage indkøb i f.eks. Frederiksværk, vil handle i butikken på Høje Tøpholm. Vurdering af den optimale størrelse på en discountbutik på Høje Tøpholm Der er en række forhold i Hundested, der fremadrettet vil påvirke de markedsmæssige vilkår. Den interne konkurrence vil forstærkes markant med etableringen af Fakta og udvidelsen og flytningen af SuperBrugsen. Bruttoarealet til dagligvarehandel øges skønsmæssigt med ca. 1.000 m 2. Skal der konkurreres mod dette udbud i et relativt afgrænset markedsområde, er det væsentligt, at også en butik til lokalområdets daglige forsyning er relativt stor. Samtidig står man som nævnt overfor en vidtgående liberalisering af lukkeloven, hvor en del mindre dagligvarebutikker vil miste en væsentlig konkurrenceparameter. En butik på Høje Tøpholm kan derfor ikke regne med at opnå nogen konkurrencemæssig fordel ved at betjene kunderne om søndagen. Den bør derfor have en størrelse, så den kan konkurrere med butikkerne i markedsområdet på lige vilkår. Generelt går udviklingen i retning af større og større dagligvarebutikker. Omsætningen pr. m 2 har gennem mange år været faldende og en del butikskoncepter foretrækker relativt større butikker, for ad den vej at optimere andre driftsmæssige forhold som f.eks. varehåndtering, personalevelfærd og personaleforbrug. Dette peger ligeledes i retning af, at man bør udlægge et relativt stort areal på Høje Tøpholm. Discountbutikken er som butikstype blevet indarbejdet som danskernes foretrukne lokalbutik og det ventes, at denne butikstype i 2014 vil stå for 34 % af den samlede omsætning i kolonialsektoren. I forhold til at etablere en butik til et lokalområdes daglige forsyning spiller både vareudvalget og prisen en rolle. Prisen er en væsentlig parameter, når mange forbrugere skal vælge dagligvarebutik. Derfor er en discountbutik en velegnet type til et lokalområdes forsyning. Det er derfor nærliggende, at der på Høje Tøpholm skal planlægges for netop denne butikstype. Da der i Hundested-området er ca. 1.800 sommerhuse, er der et ikke uvæsentligt sæsonudsving. Dette betyder, at butikkerne kan være relativt hårdt udnyttede i sommerperioden. For at en butik også i sommerperioden kan tilbyde kunder optimale indkøbsforhold, bør den være relativt stor. De fleste discountkoncepter efterspørger minimum 1.000 m 2 bruttoareal incl. personalefaciliteter til en nyetablering. 2 koncepter efterspørger i dag mindre arealer: Fakta, der aktuelt etablerer sig i bymidten og Kiwi Minipris, der både har et stort sortiment og en fornuftig 7

Halsnæs Kommune - Vurderinger og konsekvenser prispolitik. Begge vil kunne etablere en butik inden for en samlet ramme på ca. 800 m 2 bruttoareal. Det er ICP s vurdering, at discountbutikkernes omsætningspotentiale i væsentlig grad bestemmes af andre forhold end størrelsen. F.eks. forhold som placering, personale, styrke i markedet, generel markedsføring og position og profil i dagligvaremarkedet. Derfor er det ICP s vurdering, at der ikke bør planlægges for en butik, der har et bruttoareal på mindre end 1.000 m 2 incl. personalefaciliteter. Forbrugernes indkøbsforhold Etablering af en moderne discountbutik i Høje Tøpholm vil markant forbedre indkøbsforholdene for borgerne i den østlige del af Hundested. I dag har borgerne i Høje Tøpholm ca. 2.5 km til de større dagligvarebutikker i og ved Hundested bymidte. Denne forbedring har naturligvis størst betydning for de forbrugere, der ikke har adgang til bil. Vurdering af Hundesteds fremtid i lyset af Høje Tøpholm Hundested bymidte styrkes i den nordlige del ved SuperBest med 2 nye, store dagligvarebutikker. På nuværende tidspunkt har ICP ikke kendskab til, hvad den bygning, som SuperBrugsen i dag benytter, fremadrettet skal anvendes til. Det antages, at bygningen ikke fremadrettet vil blive brugt til dagligvaredetailhandel, der vil kunne sikre kundestrømmen i den sydlige del af bymidten. Netto i Nørregade 48 vil derefter være den sydligste ankerbutik, og sikre kundestrømmen omkring dette område. Der hvor bymidten er stærkest i den nordlige del mellem SuperBest og Netto - vil der med de nye butikker ske en styrkelse. Som det fremgår af ICP s konsekvensvurdering, vil der blive flyttet dagligvareomsætning fra bymidten til Høje Tøpholm. Dagligvareomsætningen vurderes derfor stort set at være uændret frem til 2015 trods etableringen/flytningen af de 2 dagligvarebutikker. Dette vil alt andet lige betyde mindre kundetrafik i Hundested bymidte. I forhold til antallet og karakteren af butikker og servicefunktioner i bymidten i dag vurderes det dog, at udviklingsmulighederne for bymidten kun marginalt vil blive påvirket af en butiksetablering på Høje Tøpholm. Udlæg af dagligvarebutikker til lokal forsyning andre steder i Halsnæs kommune ICP har overordnet foretaget en vurdering af hvor i Halsnæs Kommune, der udenfor den eksisterende centerstruktur, kan etableres en dagligvarebutik til et områdes lokale forsyning, så borgerne får væsentligt forbedrede indkøbsforhold for dagligvarer. I Melby bor der godt 700 personer, dertil kommer et meget væsentligt antal sommerhuse. De nærmeste større dagligvarebutikker ligger mere end 2 km. væk i enten Liseleje eller Asserbo. Afstanden til det store udbud i Frederiksværk er ca. 6 km. 8

Halsnæs Kommune - Vurderinger og konsekvenser Det vurderes overordnet, at der i Melby kan være basis for en dagligvarebutik til områdets lokale forsyning. Det skal dog pointeres, at sommerhusene vil udgøre en meget væsentlig del af det markedsmæssige grundlag for denne butik. I Vinderød bor der godt 600 personer. Der er ikke noget væsentligt opland uden for byområdet. Afstanden til de store udbud i Frederiksværk er godt 1,5 km. Dette betyder, at det lokale markedsmæssige underlag vil være for begrænset. En butik vil i meget høj grad være afhængig af trafikken på Helsingevej 9

Konkurrencesituationen i markedsområdet 10

Halsnæs Kommune Konkurrencesituationen i markedsområdet Konkurrencesituationen i markedsområdet I dette kapitel beskrives dagligvaredetailhandelen i og omkring Hundested og de forskellige detailhandelsmæssige tiltag, som er på vej i især Hundested by. Der er lagt vægt på at beskrive de aspekter af detailhandelen, som har indflydelse på driftsvilkårene for en discountbutik beliggende på Høje Tøpholm. Dagligvarebutik på Høje Tøpholm Det er i ICPs opdrag beskrevet, at den kommende discountbutik på Høje Tøpholm vil få et areal på omkring 1.000 m 2 + op til 200 m 2 til personaleforhold. Butikken vil blive den eneste i området der er ca. 1 km. til den nærmeste butik, et minimarked beliggende på Stadionvej. ICP har vurderet, at markedsområdet for en sådan butik især vil være forbrugerne i nærområdet og sekundært forbrugerne i Hundested i øvrigt. Det er derfor relevant at se nærmere på, hvilke dagligvareudbud Hundested kan tilbyde forbrugerne i dag. Figur 2.1 Dagligvarebutikker i Hundested samt projektområdet på Høje Tøpholm. 11

Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Dagligvarehandelen i Hundested Som det fremgår af figur 2.1 findes der i dag to supermarkeder, SuperBest og SuperBrugsen, i Hundested bymidte, 1 discountbutik samt et antal dagligvarebutikker i øvrigt f.eks. slagter, kiosk og blomsterhandler. Uden for bymidten findes endvidere en Aldi og 3 minimarkeder. ICP har i marts 2010 foretaget en rekognoscering af alle dagligvarebutikkerne i markedsområdet. Tilbage i 2008 blev samtlige butikker i Halsnæs kommune besøgt i forbindelse med en egentlig detailhandelsanalyse, hvor oplysninger om butikkernes omsætning for 2007 også blev indsamlet. Fremskrives omsætningen i butikkerne i det i figur 2.1 illustrerede markedsområde til 2009-niveau, beløber den samlede dagligvareomsætning sig til ca. 165 mio. kr. i Hundested bymidte og ca. 60 mio. kr. inkl. moms i byen i øvrigt i 2009. Den fremtidige konkurrencesituation i markedsområdet Dagligvarehandelen i Hundested by ventes styrket, når det nuværende Hundested Bibliotek og Lodsens Minde i Nørregade 5-7 viger pladsen for en ny SuperBrugsen og en Fakta samt 87 parkeringspladser. Den nuværende SuperBrugsen lukker og genanvendes til andre formål end dagligvaredetailhandel. Styrkelsen af den nordlige del af Nørregade styrker integrationen mellem den kundevendte del af havnen og Hundesteds detailhandel, da afstanden mellem de to områders tyngde mindskes. 12

Befolknings- og forbrugsforhold 13

Halsnæs Kommune - Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af forbrugsunderlaget i markedsområdet er det nuværende og fremtidige forbrug af dagligvarer i det primære markedsområde samt det sekundære markedsområde beregnet. Afgrænsningerne af markedsområderne fremgår af figur 3.1. Det nære opland til projektet er boligerne i Høje Tøpholm, som ligger meget tæt på projektet. For kunderne i det øvrige primære opland vil projektet være den større dagligvarebutik tættest på bopælen. På grund af placeringen tæt på hovedindfaldsvejen til byen vil mange naturligt køre forbi projektområdet. Derfor vil det sekundære opland består af det resterende Hundested. Datagrundlag Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomstog befolkningsforhold fra Danmarks Statistik. Herudover anvendes oplysninger om seneste befolkningsprognose fra Halsnæs kommune. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2009 samt horisontåret 2015. Figur 3.1 Det primære og sekundære markedsområde 14

Halsnæs Kommune Befolknings- og forbrugsforhold Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet i markedsområdet. Som det ses af figuren, boede der i 2009 godt 600 personer i det absolut nærmeste markedsområde, Høje Tøpholm, mens der i det øvrige primære opland boede knap 1.000 personer. I alt vil således ca. 1.600 personer i det primære markedsområde have projektet som den nærmeste større dagligvarebutik. I hele Hundested boede knap 9.200 personer i 2009. Det samlede befolkningstal i Hundested, som består af skoledistrikterne Storebjerg og Lerbjerg, forventes at falde knap 4 % i perioden 2009 til 2015. Således forventes der i hele Hundested at bo knap 8.900 personer i 2015. Forbruget i den enkelte husstand afhænger af bl.a. antallet af personer pr. husstand samt husstandens indkomstniveau. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er, med 1,8 personer pr. husstand i Høje Tøpholm, generelt lidt lavere end både landsgennemsnittet på 2,1 og den gennemsnitlige husstandsstørrelse for Hundested i alt på 2,2 personer. Figur 3.2 Udviklingen i folketal (antal personer) 15

Halsnæs Kommune Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er dagligvareforbruget for 2009 og 2015 beregnet. Som det ses i figur 3.2 er dagligvareforbruget i Høje Tøpholm beregnet til ca. 14 mio. kr. i 2009, mens det i det primære opland i øvrigt er ca. 22 mio. kr. i 2009. Samlet set er der således et dagligvareforbrug på 36 mio. kr. hos de forbrugere, der har projektet som den nærmeste større dagligvarebutik. Figur 3.2 Udviklingen i dagligvareforbrug fra 2009 til 2015 (i mio. kr.) I hele markedsområdet Hundested var dagligvareforbruget i 2009 203 mio. kr. Dagligvareforbruget i Hundested-området ventes at falde med omkring 2 % i perioden 2009 til 2015. Således vil det samlede dagligvareforbrug i Hundested være 199 mio. kr. i 2015. 16

Halsnæs Kommune Befolknings- og forbrugsforhold Turister og sommerhuse Udover dagligvareforbruget fra de fastboende i Hundested, er der dagligvareforbruget fra de godt 1.800 sommerhuse i området. I området syd for Amtsvejen ligger alene omkring 500 sommerhuse. Herudover besøger en del camping- og endagsturister samt lystbådeturister Hundested. Alt i alt vurderes dagligvareforbruget i 2009 fra besøgende, pendlere til Hundested, sommerhusgæster og andre turister at være omkring 40 mio. kr. 17

Planloven 18

Halsnæs Kommune Planloven Planloven I et forsøg på at dæmme op for detailhandelens stigende fokusering på de større byer, blev der i 1997 gennemført en væsentlig stramning af den eksisterende planlov. Denne ændring er dog blevet revideret ved lovændringer i 2002 og senest i juli 2007. Der stilles således øgede krav til en regulering af udviklingen, herunder målsætning og dokumentation i kommuneplanerne, ligesom lokalplaner skal opfylde en række krav. Den seneste ændring har bevirket, at der er indført maksimale butiksstørrelser på 3.500 m 2 for dagligvarebutikker og generelt 2.000 m 2 for udvalgsvarebutikker. Hertil kan lægges op til 200 m 2 til personalefaciliteter. I denne sammenhæng defineres personalefaciliteter som lokaler, der alene tjener til personalets ophold og velfærd. Således kan f.eks. et kontor, hvor der står et spisebord, ikke tillægges bruttoarealet. Planhierakiet kort: By- og Landskabsstyrelsen Kommunerne By og Landskabsstyrelsen varetager de statslige interesser, der er beskrevet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009. By og Landskabsstyrelsen udmønter sin kompetence via de regionale miljøcentre. Kommunerne har med planlovsrevisionen af 2007 fået tillagt væsentligt mere vidtgående kompetencer. Det er derfor i meget vid udtrækning op til kommunerne at vurdere og argumentere for planlægningsmæssige forhold, der er det bærende element i den fysiske planlægning. Desuden er der i den nuværende regeringskonstellation og dens parlamentariske flertal en opfattelse af, at kommunerne selvstændigt skal udmønte Planloven, Landsplandirektiver m.v. I forhold til at få prøvet en lokal- eller kommuneplans lovlighed, kan denne indklages for Naturklagenævnet. Naturklagenævnet kan alene tage stilling til, om gældende regler er overholdt. Statslige interesser I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 fremgår det i kapitel 3.03 bl.a.. At arealer til butiksformål skal have god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik. I Krav til den kommunale planlægning pointeres det, at Planlægningen skal fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. 19

Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Lokalbutikker til dagligvarer I forhold til butikker, der skal betjene et lokalt område, opererer Planloven med 2 niveauer: Lokalcentre og enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning. Lokalcentre må maksimalt have et bruttoareal til detailhandel på 3.000 m 2. Den enkelte butik må maksimalt udgøre 1.000 m 2 bruttoareal. Butikker til lokalområdets daglige forsyning må maksimalt have et bruttoareal på 1.000 m 2. Af Vejledning om detailhandelsplanlægning. Fremgår det, at disse butikker primært forhandler dagligvarer. Planloven regulerer således ikke direkte for butikker mindre end 1.000 m 2 bruttoareal. Af Vejledning om detailhandelsplanlægning fremgår det dog at Butiksstørrelsen bør tilpasses det lokale opland,.. Af afgørelse 259, januar 2003 fra Naturklagenævnet fremgår, at en butik på 800 m 2 nu om dage efter omstændighederne kan betragtes som sædvanlig til et lokalområdes forsyning med dagligvarer. Vejledning om detailhandelsplanlægning siger endvidere For at der reelt er tale om enkeltstående butikker, bør butikker, der etableres på baggrund af denne bestemmelse, som udgangspunkt placeres med en afstand på mindst 500 m fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. Desuden fremgår I situationer hvor en fysisk barriere gør, at den reelle afstand er større, som f.eks. en større vej eller jernbane, der afskærer den enkeltstående butik fra et nærliggende centerområde eller andre enkeltstående butikker, kan kommunalbestyrelsen gøre rede for rimeligheden ved en mindre afstand. Det vurderes, at andre forhold, der kan indgå i vurderingen af størrelsen af en butik, til et lokalområdets lokalforsyning f.eks. er, antallet af arbejdspladser i nærheden, sæsonudsving som følge af f.eks. turisme, konkurrencesituationen, m.v. 20

Tendenser på dagligvareområdet 21

Halsnæs Kommune Tendenser på dagligvareområdet Nogle af de faktorer, som har væsentlig indflydelse på dagligvaresektorens udvikling, er af generel karakter, mens andre har en mere direkte forbindelse med driftsforholdene i de forskellige butikstyper. Generelle forhold Uanset om der vil ske en økonomisk vækst, vil forbrugerne i de kommende år stille større krav til detailhandelen med hensyn til bl.a. butikkernes vareudvalg, varernes kvalitet samt butikkernes prispolitik. Forbrugerne Den fremtidige forbruger vil være mere bevidst i forbindelse med sine indkøb. Der må generelt forventes en skærpet konkurrence i dagligvarehandelen. Eksisterende lavprisformer inden for butikstyperne vil få større betydning og nye butiksformer baseret på et lavpriskoncept vil blive udviklet. For den enkelte forbruger vil den stærke priskonkurrence imidlertid ikke betyde et enten/eller, men et både/og ved valg af indkøbssted. Forbrugeren vil i nogle situationer søge at realisere de prisfordele, som forskellige lavprisformer vil kunne tilbyde. I andre situationer vil forbrugeren søge mod det indkøbssted, hvor f.eks. vareudbuddet er mere specialiseret, servicegraden er højere, og omgivelserne er mere spændende og tiltalende, og det vil forbrugeren så til gengæld også betale en merpris for. Forbrugerne vil lægge vægt på, at der er et stort vare- og/eller butiksudvalg i den enkelte butik. Dette forhold - kombineret med forbrugernes generelt øgede mobilitet - bevirker, at afstanden til indkøbsstedet vil få aftagende betydning. En tendens der går imod denne udvikling, er den øgede fokus på klimavenlighed. Her lægges der vægt på, at transportarbejdet i forbindelse med f.eks. indkøb minimeres mest muligt. Dette trækker i retning af, at butikkerne generelt skal ligge så tæt på forbrugernes bopæl som muligt. 22

Halsnæs Kommune Tendenser på dagligvareområdet Der er en generel tendens til, at omsætningen pr. arealenhed inden for detailhandelen og dagligvarehandelen er faldende i disse år. Det vil sige, at selvom forbruget har været stigende set over en lang årrække, så har tilvæksten i detailhandelsarealet været så meget større, at arealeffektiviteten (målt som omsætningen pr. arealenhed) har været faldende. Lukkeloven I de senere år er der gennemført flere lempelser i lov om butikstid. Således har butikkerne mulighed for at holde åbent 21 søndage om året. Den væsentligste ændring i forhold til tidligere er dog stadig, at der gives butikkerne mulighed for at holde døgnåbent fra kl. 06 mandag morgen til kl. 17 lørdag eftermiddag. I 2010 ventes det, at Folketinget vedtager en revision af lukkeloven. Konsekvenserne af ændringen bliver formentlig, at det pr. 1. oktober 2012 bliver muligt at holde døgnåbent alle ugens dage, dog undtaget 13-14 helligdage på årsbasis. På helligdagene må butikker med en omsætning under ca. 30 mio. dog stadig holde åbent, ligesom kiosker og en række dagligvarespecialbutikker kan holde åbent. En forøgelse af antallet af åbningstimer i butikkerne vil kunne lette noget af presset på de butikker, som i dag er stærkt belastede. Det vurderes dog ikke, at liberaliseringen i nævneværdigt omfang vil bremse etableringstakten i dagligvaresektoren. En yderligere liberalisering af lukkeloven ventes at betyde, at omsætningen vil falde især for de dagligvarebutikker, der pga. lav omsætning har kunnet holde åbent om søndagen samt tankstationer. E-handel Handel over internettet har igennem de senere år været stigende. Internettet har opnået en meget stor betydning inden for en lang række serviceområder som bankvirksomhed, handel med rejser m.v. Der findes ikke egentlig statistik, der belyser hvilken betydning nethandel har for den traditionelle detailhandel, ligesom der ikke er nogen klar skillelinje mellem e-handel, traditionel postordre og varer, der bestilles over nettet, men afhentes i en butik. Nethandlens brancheorganisationer har heller ikke noget klart billede af den del af nethandelen, der alene omfatter detailhandelsvarer. Samlet set vurderes det, at nethandel og postordre med detailhandelsrelaterede varer udgør omkring 5-10 % af den samlede detailhandelsomsætning i Danmark, der i 2008 udgjorde omkring 225 mia. kr. inkl. moms. For dagligvareområdet gælder det, at e-handel, når man ser bort fra Aarstiderne og specialfødevarer, har været meget begrænset. I udlandet vækster e- handel med dagligvarer dog kraftigt, og en lang række kæder har etableret e- handelsportaler. I Danmark har SuperBest en e-handelsportal, ligesom der er enkelte operatører, der opererer lokalt eller regionalt. Dansk Dagligvareleverandørforening forventer i sin prognose, at e-handel på dagligvaremarkedet i 2014 udgør godt 2,5 % af den samlede omsætning. 23

Halsnæs Kommune Tendenser på dagligvareområdet Behov for butiksareal Selvom der i visse områder er en overkapacitet i butiksnettet, og selvom Lukkeloven bliver liberaliseret og andre salgsformer som e-handel vinder frem, så vil der stadig, som følge af den almindelige strukturudvikling i detailhandelen og ændringer i forbrugernes indkøbsadfærd og deres forventninger til hvad en moderne, funktionel butik skal kunne præstere, være behov for nyt butiksareal. Dette betyder også, at de gennemsnitlige butiksstørrelser i de senere år har været stadigt stigende. Der vil også i de kommende år være interesse for investeringer i butikker/butiks-centre i eksisterende byområder, bl.a. i forbindelse med byfornyelse og revitalisering. Den fremtidige butiksstruktur i dagligvaresektoren vil fremadrettet, generelt være præget af færre, men større butikker. Supermarkeder og varehuse Af kæder inden for dette område kan nævnes Kvickly og Føtex (varehuse) og SuperBrugsen, SuperBest og Irma (supermarkeder). Supermarkederne har omkring halvdelen af omsætningen i kolonialsektoren (varehuse, supermarkeder, discountbutikker, minimarkeder m.m.), og denne butikstype findes nu i alle byer med mere end 3.000 indbyggere. En butikstype som varehuset (Kvickly, Føtex m.fl.) har ligeledes fået stigende betydning og findes nu i alle byer med mere end 20.000 indbyggere uden for Københavnsområdet. Discountbutikker I denne kategori findes butikskæderne Netto, Fakta, Aldi, Lidl, Rema 1000 og Kiwi Minipris. 24

Halsnæs Kommune Tendenser på dagligvareområdet I forbindelse med de senere års stærke priskonkurrence har discountbutikken, som i sin markedsføring fremhæver sit lave prisniveau, opnået en omsætning på 30 % af det samlede kolonialsektor. Ifølge Dansk Dagligvareleverandørforenings prognose vurderes det, at discountbutikkerne i 2014 vil stå for ca. 34 % af den samlede omsætning i kolonialsektoren. Den gennemsnitlige størrelse har gennem de senere år været stadigt stigende. Nyetablerede butikker har typisk et bruttoareal på 750-850 m 2 for de mindste koncepter (Kiwi og til dels Fakta) til 1.000 1.200 m 2 for de øvrige koncepter. Størrelsen beror i mindre grad på sortimentets bredde end på de forskellige butikkers koncept og krav til varehåndtering etc. Samtidig har discountbutikken fået en udbredelse, hvor den nu forekommer i alle byer over 5.000 indbyggere, samt i ca. tre fjerdedele af byerne mellem 3.000 og 5.000 indbyggere. Når discountbutikken ofte findes i selv relativt små markedsområder, har det sammenhæng med, at discountbutikken i sit udviklingsforløb har ændret sig fra sit oprindelige koncept. Således har discountbutikken udvidet sit varesortiment med ferskvarer som f.eks. frugt/grønt, mejeriprodukter og slagtervarer. Herved dækker discountbutikken så stor en andel af forbruget på dagligvareområdet, at den i mange mindre byer og markedsområder fungerer som en nærbutik i konkurrence med minimarkedet. Kombinationen af en lav eller relativt lav pris, et stramt styret koncept og et godt basissortiment af ferskvarer, kolonial og kemisk-tekniske artikler har betydet en generel accept af konceptet. Discountbutikken betragtes i dag af mange forbrugere som deres foretrukne dagligvarebutik. Antallet af varenumre i en discountbutik varierer i de forskellige koncepter. Aldi opererer med ca. 800 varenumre. Netto, Fakta og Lidl har 1.000 1.500 varenumre. Rema 1000 har mellem 2.000 2.500 varenumre og Kiwi Minipris har mere end 2.500 varenumre. Til sammenligning har eksempelvis et velassorteret supermarked ofte 10-15.000 varenumre. Minimarkeder m.m. I denne kategori findes f.eks. butikskæderne Dagli Brugsen, Lokalbrugsen, Spar og Kwik Spar. Det vurderes i Dansk Dagligvareleverandørforenings prognose, at denne butikstype vil gå fra at have ca. 24 % af det samlede omsætning i dag til ca. 15 % i 2014. Butikkerne er bl.a. kendetegnet ved salgsarealer på 100-300 m 2. Mange af butikkerne har kioskpræg, og anvendes ofte til suppleringskøb. Der er kun etableret få nye butikker indenfor de senere år. Mange butikker inden for denne type er de senere år konverteret til kiosker, discountbutikker eller lukket. Butikstypen har gennem de senere år været under stærkt pres fra især discountsektoren og har typisk svaret igen med f.eks. længere åbningstider herunder søndagsåbent. 25

Halsnæs Kommune Tendenser på dagligvareområdet En liberalisering af Lukkeloven må frygtes at kunne få negative konsekvenser for denne butikstype. Lavprisvarehuse Danmarks eneste lavprisvarehuskoncept er Bilka. Der er de senere år etableret 4 Bilka-varehuse i henholdsvis Viborg, Horsens, Field s i Ørestaden og i Sønderborg. De 2 seneste etableringer er dog etableret som 2-butiksmodeller, der består af en dagligvarebutik på 3.500 m 2 og en udvalgsvarebutik på 8-10.000 m 2.. Der er planer om at etablere en lignende butik i Herning. Fødevarespecialbutikker I de større dagligvarebutikker bliver der i stadigt stigende omfang etableret specialafdelinger, som vil påføre specialbutikkerne konkurrence. Dette kombineret med den stærke priskonkurrence, har betydet at antallet af specialbutikker som slagtere, bagere, fiskeforretninger m.m. er blevet kraftigt reduceret. Specialbutikkerne kræver i dag et stort kundeunderlag, og vil derfor generelt have svært ved at overleve, når de ligger for sig selv eller i lokalcentre og endog i visse mindre kommunecentre/bydelscentre. Som modtræk mod de større dagligvarebutikker vil man i fremtiden formentlig kunne se en øget kædedannelse (Mesterslagteren, Vignoble og Guldbageren) samt fremkomsten af nye butiksformer inden for specialbutiksområdet baseret på kvalitet og indkøbsoplevelse for forbrugerne (f.eks. Lagkagehuset). Dette vil dog primært ske i de større byer. Convenience nærbutikker I de senere år er der udviklet 3 nye nærbutikskoncepter som aflæggere af eksisterende discountbutikker og supermarkeder. Der er tale om Døgnnetto, Fakta Quick og Irma City. Desuden har COOP planer om at lancere endnu et lignende koncept. Butikkerne har et salgsareal på 150-400 m 2 og er kendetegnet ved, at de placerer sig i befolkningsrige områder, hvor der ofte samtidig er stor persontrafik. De fører et til tider anderledes og smallere sortiment end fuldsortimentsbutikkerne og arbejder generelt med et lidt højere prisniveau på visse varegrupper. Desuden har de generelt længere åbningstider. Tankstationer og kiosker I de senere år har døgnkiosker og kiosker i forbindelse med tankstationer, fået en stadigt større del af omsætningen inden for dagligvareområdet og convenienceområdet. En liberalisering af Lukkeloven kan bevirke, at de øvrige dagligvarebutikker kan genvinde en del af den omsætning, de i de senere år har mistet til kioskerne og tankstationerne Udespisning Fastfood, take-away og udespisning forventes generelt i de kommende år at erstatte en stadigt større del af forbrugernes indkøb af fødevarer. 26

Halsnæs Kommune Tendenser på dagligvareområdet Ser på forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik udgør det beløb som forbrugerne anvender til udespisning inkl. køb i kantine 15-20% af det samlede forbrug af dagligvarer. Det tilsvarende tal i USA er 50 %. Der hersker generel enighed om, at andelen i Danmark vil stige, men i hvilken grad, vil afhænge af de generelle konjunkturer, modestrømninger og holdninger til madlavning. Skal dagligvarebutikkerne have andel i dette marked, vil det betyde behov for yderligere arealer til produktion og tilberedning. 27