TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand



Relaterede dokumenter
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

SDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport

KOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Region Syddanmark. Laboratorierapport. Februar, Vurdering af grusmaterialer som betontilslag.

VEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks _346752_Vangsøe_011

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.


TI-B 9 (85) Prøvningsmetode Hærdnet betons chloridindhold

Kørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: Ref.: 071

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient

Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse

Murværksundersøgelser Mårup Kirke

Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner

TI-B 103 (94) Prøvningsmetode Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen

D1 1 Partikelformede bjergarter

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

TI-B 1 (87) Prøvningsmetode Udtagning af borekerner

12.5 Rør, brønde og bygværker

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN BILAG 1

9 Patent- og Varemærkestyrelsen

Registreret brugsmodel uden prøvning. (74) Fuldmægtig: LINGPAT V/OLE JAGTBOE, Letlandsgade 3, 2.mf., 1723 København V, Danmark

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

CO2-optag i Troldtektplader

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

TI-B 35 (87) Prøvningsmetode Hærdnet betons karbonatiseringsdybde

Sværter til forme og kerner

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

Middelalderens mørtler

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Internet Artikel fra HFB Kvalitetsregistrering af nystøbt, skadet og repareret beton

YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE

BRANDSKADET BETON UNDERSØGELSE OG UDBEDRING

PELCON Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark CVR nr.

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Prøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Billedkatalog Udbedring af farveforskelle fase 2 Beskrivelse og vurdering af udvalgte midler til farvejustering af murværk

Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

Ny vækst uden nye jobs

Lys på vind og vand 2 LDV-måling for bestemmelse af vindhastighed og vandflow i nationale metrologilaboratorier

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH

Vejledning for indretning og drift af fedtudskilleranlæg i Skive Kommune

Forgasning af biomasse

Bindemiddel til fremstilling af mørtler

Moduler. Freight Volume SYSTEM. Intelligent Supply Chain. Systemet er opbygget i moduler som komplet, vil håndtere alle forsendelser.

Indhold. Vejledning i værdiopbevaring 2. Indledning 3. Definitioner 3. Kategori 1 Værdiopbevaringsenheder 4. Kategori 2 Værdiskabe 5

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen

Industrielle støvsugere AERO 21

2. udgave April 2008 Tilpasset FirstClass version 8.3, dansk

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SMK menuen SMK STATISTISK MÅLERKONTROL

Bitumenstabiliserede bærelag

V. Å. Gram A/S Kompakt filteranlæg med manuel eller automatisk Rotorens

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling)

Brolægning og belægningsarbejder

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Spørgsmål Grundforløb 1

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej Korsør

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012

Nordhavnsvejen, Banekrydsningen - monitering vs numeriske beregninger af byggegrube

Statistisk proceskontrol

Vi kalder nu antal prøverør blandt de 20, hvor der ikke ses vækst for X.

Betons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

TI-B 25 (83) Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad

Kompakte og effektive vaskemaskiner med stor kapacitet

Nyhed! made by. Op til 40% * mere varme med WIKING Automatic. Se mere på s. 8

Generelt om olie- og benzinudskillere

EF-S55-250mm f/4-5.6 IS

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger)

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Banenorm BN Ballast og underballast. Materialekrav

Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Måleteknisk Meddelelse 202. Kontrol af vandmålere i forbindelse med klager

Note til styrkefunktionen

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard

Reduktionsstation Type 708

Vejledning Sådan laver du en faskine

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

EF-S18-135mm f/ IS

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Transkript:

Petrografisk undersøgelse af sand Teknologisk Institut, Byggeri

Petrografisk undersøgelse af sand Deskriptorer: Petrografisk undersøgelse, sand Udgave: 2 Dato: 1985-03-01 Sideantal: 5 Udarbejdet af: ADJ/JKu

Petrografisk undersøgelse af sand 1. Anvendelsesområde Metoden anvendes til at bestemme et sands mineralogiske sammensætning, herunder indholdet af alkalireaktive bestanddele (porøs flint). 2. Referencer Beton-teknik 1/05/1982: Sten og sand i beton. Underwood, E.E.: Quantitative stereology. Addison/Wesley publ. comp., Massachussetts 1970. Blume, Thomas: Flint i tyndslib, Byggeteknik, Teknologisk Institut, 1984. DS 405: r for sand-, grus og stenmaterialer, 1. udg., febr. 1978. 3. Definitioner Sand Korn med størrelsen 0-4 mm. er normalt mere reaktive end porøse calcedonholdige flinter. Finkrystalline kvartsaggregater med partikelstørrelse under 20 µm regnes som flint. Kvarts feldspat Ved "kvarts feldspat" forstås de vigtige bjergartsdannede mineraler kvarts, feldspat, amfibol, pyroxen, opaque mineraler m.fl. Kalk Ved "kalk" forstås mineralerne kalcit, dolomit og aragonit. Der kan være tale om fossilrester fra flere forskellige jordperioder og om omkrystalliserede kalkbjergarter. Glimmer Ved glimmer forstås mineralerne muscovit og biotit. Glimmer er karakteristisk ved én udpræget spalteretning, farve og dobbeltbrydning. Bjergartsfragmenter Sammensatte korn, normalt med mineralerne kvarts, feldspat, glimmer mv. Sten Korn med størrelse over 4 mm. Flint De forskellige flintvarieteter inddeles således: - Calcedonflint, tæt - Kalkcalcedonflint, tæt - Calcedonflint, porøs - Kalkcalcedonflint, porøs - Opalflint, porøs - Kalkopalflint, porøs tæt flint porøs, calcedonholdig flint opalholdig flint De porøse flintvarieteter regnes under eet for alkalireaktive, selv om reaktiviteten ikke er den samme for de forskellige varianter. Opalholdige flinter Figur 1: Principskitse over udseendet af forskellige mineralers udseende i mikroskop 4. Prøveudtagning En repræsentativ sandprøve på minimum 1 kg (DS 405.0) tørres, vejes og deles ved sigtning i fraktionerne: > 4 mm, 2-4 mm og 0-2 mm (DS 405.2). Hver fraktion vejes og procentandelen beregnes.

Fraktionen > 4 mm indgår ikke i prøvningsmetoden, men kan eventuelt undersøges i henhold til DS 405.1 eller DS 405.4. Hver af fraktionerne 0-2 mm og 2-4 mm neddeles (sanddeles) til ca. 100 g. 5. 5.1 Princip Sand består hovedsageligt af kvarts, feldspat, kalk, flint, porøs flint, glimmer og diverse bjergartsfragmenter. Da porøse flintholdige korn (normalt kaldet porøs flint) kan forårsage revnedannelser som følge af alkalikiselreaktioner i beton og mørtel, ønskes volumenprocenten af disse korn bestemt i forhold til det samlede volumen af korn. Der fremstilles et tyndslib af en repræsentativt udtaget sandprøve, der er imprægneret og sammenstøbt med fluorescerende epoxy (epoxy med gult farvestof). Derefter foretages i polarisations- og fluorescensmikroskop en punkttælling af sandet for hver af fraktionerne 0-2 og 2-4 mm, hvorpå volumenprocenten af porøs flint beregnes. 5.2 Apparatur Sanddeler Vægt Sigter: Tørreskab: Maskevidde henholdsvis 4 mm og 2 mm samt sigtebund. Med ventilation, hvori sandprøven kan tørres ved en temperatur på 105 C. Imprægneringsudstyr: F.eks. ifølge Byggeteknik - prøvningsmetode nr. TI- B 90. Punkttæller: filter, fluorescensfiltre, 16 x objektiv, 6,3x objektiv, 2,5x objektiv og 10x okular med trådkors. Tælleenhed, f.eks. (Swift Automatic Point Counter, model E), der står i forbindelse med en objektholder, som flytter prøven i trin. 1.3 Forbehandling af prøver Den (de) udtagne prøve(r) fyldes i forme til en højde af ca. 25 mm og indstøbes i en fluorescerende epoxy. Sandprøven afformes, efter at epoxyen er hærdet. Der afskæres langs prøvens frembringere en skive, således at denne bliver størst mulig. Af denne skive fremstilles et tyndslib efter normal procedure. F.eks. TI-B nr. 90. Se figur 2. Figur 2: Eksempel på arbejdsgang ved udskæring af prøve, hvorved der kompenseres for eventuel separation. Note: Sikkerhedsregler for omgang med epoxy skal følges. 1.4 Fremgangsmåde Tyndslibet placeres i objektholderen, og gennemses for at sikre, at omfanget af præparationsfejl er lavt. Tællingen startes ved et hjørne. Den automatiske punkttæller sørger for flytning på tværs af slibet. Flytning i tyndslibets længderetning foretages manuelt (på krydsbordet). Flytningerne afpasses, så tællingen omfatter hele tyndslibet. Plastform: Mikroskop: ø 40 x 25 mm. Mikroskop med drejebord, polarisator, analysator, λ- Sandkornenes mineralogi bestemmes i mindst 1500 punkter pr. tyndslib, indeholdende 0-2 mm sand og mindst 1000 punkt pr. tyndslib, indeholdende 2-

4 mm sand. Kvarts, feldspat, kalk, glimmer og bjergartsfragmenter tælles normalt som "andet". Flinten tælles som tæt flint, porøs calcedonholdig flint og opalholdig flint. 1.5 Resultater Sandets fraktionsandele (0-2 mm, 2-4 mm og > 4 mm) beregnes ud fra sigtningen (se afsnit 4). - Fraktionsandele - Antal punkter i alt pr. tyndslib - Vol. % tæt flint - Vol. % porøs calcedonholdig flint - Vol. % opalholdig flint - Vol. % reaktivt materiale (sum af porøs calcedonholdig flint og opalholdig flint). Sandets indhold af porøs flint (porøs calcedonholdig flint og opalholdig flint) angives i volumenprocent for hver af fraktionerne 0-2 mm og 2-4 mm samt for den samlede 0-4 mm fraktion. 1.6 Nøjagtighed For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed bør punktantallet pr. tyndslib være mindst 1500 for finkornet sand, der normalt indeholder meget lidt reaktiv flint og mindst 1000 punkter for groft sand (2-4 mm), der ofte indeholder en del reaktiv flint. Sikkerheden på resultatet kan beregnes efter (binomialfordelingen). s = P( 100 P ) N hvor s = standardafvigelsen P = procent alkalireaktiv flint registreret N = antal punkter Da den procentmæssige andel ofte er et lavt tal, kan standardafvigelsen ofte være betydelig i forhold til måleresultatet. 1.7 Fejlkilder Fejl kan opstå ved prøveudtagning, prøveforsendelse, prøveneddeling, tyndslibsfremstilling, ved tællingen og ved beregningen. 1.8 Rapport I rapporten angives bl.a.: - Rekvirent - Sandets oprindelse - Prøvens udtagningssted - Prøveudtagelser - Prøvestørrelse