PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er en udviklingsmodel, der tager udgangspunkt i PMT-O (Parent Management Training-Oregon) og PBIS (Positive Behavioral Interventions and Supports). Men mens PMT-O er en behandlingsmetode for familier med børn, der udviser alvorlig problemadfærd, er PALS den proaktive model, der styrker børnenes sociale og faglige kompetencer og dermed forebygger problemadfærd. Målsætningerne for PALS er blandt andet at fremme den positive adfærd hos eleven ved at skabe et støttende læringsmiljø i skoleregi. Desuden skal PALS være med til at skabe kompetencer til at forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer samt opretholde denne kompetence. I Norge, Island og USA, hvor man er langt fremme med PALS, viser arbejdet, at PALS forebygger og reducerer problemadfærd. I Danmark er foreløbigt 17 skoler i Ikast-Brande, Herning, Holstebro og Aalborg kommuner i gang med at implementere PALS i samarbejde med Servicestyrelsen. Forældre-PALS bygger på samme idé, men vi fokuserer kun på familien og hjemmet. Vi vil være med til at skabe en nemmere og mere positiv hverdag for børn og forældre ved at bruge vores erfaringer og værktøjerne fra PALS. Vi har set, at PALS virker også i forhold til de daglige konflikter derhjemme. 1 / 5
Ovenstående er den korte forklaring på PALS - når det anvendes i skolen. Selvom PALS er et værktøj til skoler og institutioner, er der mange ting vi som forældre også kan bruge. På de efterfølgende sider, vil du finde meget mere om PALS for forældre. PALS har blandt andet følgende hovedkomponenter: - Definere regler og ønsket adfærd - Lære regler og ønsket adfærd - Effektive og gode beskeder - Ros/opmuntring og belønning - Positiv involvering 2 / 5
- Håndtering af problemer Definere regler og ønsket adfærd Når vi som forældre giver beskeder til vores børn, kan det somme tider være frustrerende, at børnene ikke gør som vi siger. Det er ikke nødvendigvis altid uvilje fra barnets side. Som forældre siger vi mange ting barnet ikke skal gøre. Ofte gør barnet det fordi de har set andre gøre det, og hvorfor skulle de så ikke også gøre det. De gør det bl.a. fordi de ikke ved, at man ikke skal løbe på trapper. Barnet mangler regler at rette sig efter. I bund og grund burde vi have et sæt hjemmeregler. Om det er til at praktisere er endnu uprøvet, men det er måske værd at give en chance. Når vi sætter regler op, skal vi holde os fra at lave du må ikke-regler. Vi skal i stedet lave du skal-regler. Hvis vi undlader at lave du må ikke-regler, kan vi definere hvilken adfærd vi ønsker, i stedet for en adfærd vi ikke ønsker. Lære regler og ønsket adfærd For at et barn kan lære regler, er reglerne nødt til at være så enkle og let forståelige, at de kan vises. De færreste børn formår at gøre et toiletbesøg til forældrenes fulde tilfredsstillelse. Altså skylle ud efter besøget, lukke brættet ned, vaske hænder med sæbe, lukke døren efter brug og slukke lyset. For at barnet skal kunne forstå det, er reglen nødt til at blive vist og øvet. Tag barnet med på toilettet, vis først hvordan det skal gøres, og lad barnet selv prøve det hele efterfølgende. Reglen skal måske vises og øves flere gange, men barnet lærer det hurtigt. 3 / 5
Effektive og gode beskeder Når vi giver beskeder til vores børn, er det vigtigt at beskederne er effektive og gode beskeder. Når vi f.eks. råber ned til et barns værelse, at de skal slukke for musikken, få fodboldtøj på, og gøre klar til fodbold, er det for det første en meget lang besked, en besked barnet måske ikke har hørt det hele af, og måske ikke har forstået det hele af. Når vi giver besked til vores børn, skal børnene være klar til at modtage beskeden. Det betyder, at vi skal være tilstede, altså have kontakt med barnet. Vi skal sikre os at barnet har forstået vores beskeder. Det kan vi kun sikre, ved at vi er ved barnet når beskeden bliver givet. 4 / 5
Ros/opmuntring og belønning Ros, opmuntring og belønning er utrolig vigtig, når vi har med børn at gøre. Når vi roser et barn for den gode adfærd, lærer barnet hurtigt, at barnet har gjort noget godt, og vil gøre meget for at gøre mere godt. Barnet lærer, at når det gør noget godt, så er vi forældre opmærksomme, smilende og tilstede. Når vi forældre bliver bedre til at rose ærligt, får vi meget mere af den positive adfærd. Belønning er absolut også vigtigt. Børn er ikke anderledes end voksne på dette område, vi vil alle gerne have belønning. Belønning kan enten være en spontan belønning for en positiv udvist adfærd, men det kan også være en forventningsbelønning. En forventningsbelønning skal aftales med barnet. F.eks. hvis du tømmer din skoletaske hver dag du kommer hjem fra skole, og gør det i de næste to uger, får du en belønning. Belønningen behøver ikke være stor, blot noget barnet gerne vil have. Positiv involvering At involvere sig positivt med barnet, giver hurtig feedback. Når barnet fortæller om en oplevelse i skole, sfo eller hos en kammerat, er det vigtigt at forælderen lytter aktivt, og deltager i barnets fortælling. Det viser at du lytter, og du kan få en aktiv dialog med barnet. Barnet bliver bedre til at fortælle hvad det har oplevet, og du viser at du gerne lytter. 5 / 5