Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO
|
|
|
- Line Møller
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1
2 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager en lille gruppe børn al opmærksomhed, fordi de har en højlydt eller voldsom adfærd. I SFO en er der en del larm i fællesområderne, og nogle af børnene behandler ikke tingene ordentligt. Genkender du som skoleleder, lærer eller pædagog disse ting fra din hverdag? Så er PALS-modellen måske interessant for dig og dine kolleger. 2
3 Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målet er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. PALS fokuserer på: Gode og effektive beskeder Ros og opmuntring Positive beskeder Grænsesætning Negative konsekvenser Problemløsning Vejledning Tilsyn Opfølgning Positiv involvering Regulering af følelser Kortlægning og vurdering af adfærd Dokumenterede erfaringer fra Norge, Island og USA viser, at PALS forebygger og reducerer problemadfærd hos skolebørn. Modellen omfatter hele skolen, og for at opnå den ønskede effekt kræver det, at alle, der er tæt på børnene i hverdagen, deltager aktivt: lærere, pædagoger, forældre, rengøringspersonale, skolesekretær, pedel og behandlersystem. PALS tager udgangspunkt i Parent Management Training-Oregon (PMT-O), som er en behandlingsmetode for familier med børn, der udviser alvorlig problemadfærd. Er du interesseret i PALS, skal du derfor først undersøge, om din kommune allerede arbejder aktivt med eller vil arbejde med PMT-O. Er det tilfældet, har I mulighed for at arbejde med PALS, som bygger videre på de samme grundprincipper, men hvor fokus flyttes fra familien til skolen. 3
4 Hvem kan få udbytte af PALS? Målgruppen for den danske PALS-model er alle elever på skolen. Eleverne opdeles i tre målgrupper, hvor tiltagene organiseres på tre niveauer: Børn med særlige behov (i det røde felt): Indgribende støtte- og behandlingstiltag for de få elever (0-5 %) i alvorlige adfærdsvanskeligheder Børn i risikogruppe (i det gule felt): Foregribende støttetiltag for nogle elever (10-15 %) med risiko for udvikling af adfærdsvanskeligheder Børn i normalområdet (i det grønne felt): Forebyggende tiltag for alle elever Det sociale fællesskabs regler er for alle og skal læres af alle. Ingen børn stilles udenfor uanset deres vanskeligheder. PALS er proaktiv og forebyggende, så skolens ansatte er på forkant med, hvordan de handler over for børnene og forebygger, at bekymringer udvikler sig til alvorlige problemer. Hvordan kan I være med? PALS implementeres herhjemme med støtte fra Servicestyrelsen og Atferdssenteret i Norge. I kan arbejde med PALS på din skole, hvis: Kommunen har eller ønsker at uddanne PMT-O terapeuter Mindst 80 % af medarbejderne på skolen ønsker at deltage i PALS PALS er i 2008 startet op i Aalborg, Holstebro, Herning og Ikast-Brande. Disse kommuner gennemfører alle pilotforsøg. I skoleåret tilbydes op til 16 nye kommuner mulighed for at deltage, når der skal uddannes: Eksterne PALS-vejledere, som rådgiver skolerne i processen Interne PALS-rådgivere, som rådgiver forældre 4
5 Hvordan foregår PALS? En kvalificeret, ekstern PALS-vejleder leder oplæringsprogrammet på skolen. Den danske model af PALS implementeres i løbet af 3 år fra projektstart: 1. år Oplæring og planlægning Der fokuseres på de generelle, forebyggende tiltag: Alle skolens ansatte deltager i udviklingen og er med til at sikre en lokal, tilpasset implementering af PALS. Der sammensættes et PALS-team, som repræsenterer skolen bredt, og som sikrer et fortsat fokus på PALS. Pædagogiske refleksioner, kompetenceudvikling, træning af nye færdigheder og udarbejdelse af fælles forventninger i forhold til adfærd, fælles regler og procedurer er væsentlige arbejdsområder i det første år med PALS. 2. år Handling og fortsat oplæring Det andet år er handlingens år, hvor der sættes gang i de generelle, forebyggende tiltag, som er blevet planlagt og udviklet i løbet af det første år. Elever og forældre involveres i starten af det andet år. Dette år er også et oplæringsår: Her sker en oplæring i, planlægning og tilrettelæggelse af individuelle støttetiltag bl.a. ved hjælp af datamateriale indsamlet i et skoleomfattende informationssystem, kaldet SWIS. Der skabes forbindelser til supplerende indsatser, forankret i f.eks. Børne-, unge- og familieafdelingen, ligesom forældrerådgivning også kan påbegyndes i denne fase. 5
6 3. år Opfølgning, vejledning og igang sættelse af de individuelle støttetiltag Skolen vedligeholder og opretholder de forebyggende tiltag, som blev udviklet i det første år og igangsat i det andet år. De individuelle støttetiltag, der blev udviklet i det andet år, sættes i gang. Fokus rettes nu også mod de elever, der har brug for supplerende indsatser for at kunne trives adfærdsmæssigt. Her igangsættes forældrerådgivning. Der etableres faste procedurer i forhold til supplerende indsatser. I projektet er tilknyttet fortløbende evaluering og forskning. Resultater med PALS-modellen Erfaringer fra Norge, Island og USA viser, at PALS giver synlige og positive resultater for børnene, de ansatte på skolen og forældrene: Umiddelbare resultater - Der opnås et fælles sprog og fælles holdninger på den enkelte skole - Samarbejdet mellem skole og SFO udvides - Der arbejdes målrettet med at udvikle værdier og forventninger til adfærd, der forpligter alle på skolen 6
7 Resultater på mellemlang sigt - Skolens personale arbejder målrettet efter fælles værdier og regler - Skole-hjem samarbejdet støtter ændringen af negative, fastlåste samspilsmønstre - Bedre trivsel og færre adfærdsforstyrrelser i skole og SFO - Færre henvendelser til PPR om forstyrrende adfærd - Færre indstillinger og underretninger til service lovens handleområde om børn i adfærdsvanskeligheder Resultater på lang sigt - Indsatsen ændrer grundlæggende og vedvarende børnenes adfærd og sociale kompetencer, så de kan deltage i forpligtende fællesskaber i skole og fritid - Kulturen på skolen støtter vedvarende den positive adfærd - Skolens personale oplever en væsentlig højere kollektiv mestringskompetence, dvs. at de ansatte i fællesskab lykkes bedre med aftaler og tiltag 7
8 Hvis du vil vide mere Servicestyrelsen står bag PALS Danmark og er ansvarlig for at implementere modellen herhjemme. Modellen udvikles i samarbejde med Atferdssenteret i Norge, som har brugt modellen og uddannet PALS-vejledere i en årrække. Du kan læse mere om PALS Danmark på eller få flere oplysninger ved at ringe til programlederen for PALS hos Servicestyrelsen, Gøye Thorn Svendsen, tlf Her vil du også kunne få kontaktoplysninger til kommuner og skoler, som har erfaringer med PALS. Du kan få mere at vide om Servicestyrelsens øvrige arbejde på det sociale område på Servicestyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf Kirsten Gjerding/Illustrationsbureauet
Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen.
PALS på Haderup Skole Vi er en af 8 skoler i Herning Kommune, som deltager i projektet. Projektet er støttet af Servicestyrelsen, som har ansat en PALS- vejleder, der er uddannet i Norge, og som kommer
PALS De gode cirker i skole og SFO
PALS De gode cirker i skole og SFO 1 I frikvartererne er der konflikter mellem børnene, og konflikterne bliver tit bragt ind i timerne. I klassen tager en lille gruppe børn al opmærksomhed, fordi de har
PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er en udviklingsmodel, der tager udgangspunkt i PMT-O (Parent Management Training-Oregon) og PBIS (Positive Behavioral Interventions and Supports). Men mens
PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er en skoleomfattende tiltagsmodel til styrkelse af børns sociale kompetencer, samt forebyggelse og afhjælpning af adfærdsproblemer. Hvad er PALS? PALS er et
De gode cirkler i familien. Til professionelle
De gode cirkler i familien Til professionelle 1 Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMTO) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd.
PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Ejsing Skole og børnehus - hvordan vi gør hos os i Skoleafdelingen - Hvad er PALS? PALS er et skoleomfattende program, hvor der sker en systematisk indførelse af
TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE
TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE PALS, hvad er det? 1 PALS betyder Positiv Adfærd i Læring og Samspil. PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målene er at styrke børns sociale og skolefaglige
PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil Grib børn i at gøre det rigtige! Forord Servicestyrelsen iværksatte i 2008 et projekt for helhedsorienteret forebyggelse af mindre børns adfærdsvanskeligheder.
Fremme af mental sundhed i skolen. PALS Mental Sundhed
Fremme af mental sundhed i skolen Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS Mental Sundhed Marie Hultberg Projektleder Pals Mental Sundhed Ikast-Brande kommune Palsvejleder Ikast Ungdomscenter og Engesvang
I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.
Erfaringer med PMTO Artiklen beskriver erfaringer fra Ikast-Brande kommuner og er udvalgt efter Vidensportalens kriterier Hanne Mark PMTO-koordinator, Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdelingen Det
HÅNDBOG til. Projekt helhedsorienteret forebyggelse af mindre børns adfærdsvanskeligheder. PMT-O Parent Management Training - Oregon
HÅNDBOG til Projekt helhedsorienteret forebyggelse af mindre børns adfærdsvanskeligheder PMT-O Parent Management Training - Oregon PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil DUÅ De Utrolige År Holstebro Kommune
pals På Munkevængets Skole
pals På Munkevængets Skole Hvad er PALS? Pals er: Positiv Adfærd i Læring og Samspil Styrker faglige og sociale kompetencer - Styrker god adfærd MUNKEVÆNGETS SKOLE - EN TYDELIG SKOLE Respekt Omsorg Ansvar
De Utrolige År Fokus på det positive samvær
De Utrolige År Fokus på det positive samvær 1 Målgruppen Målgruppen for programserien De Utrolige År er: - Børn i alderen 0-3 år, hvor indsatsen kan fremme det positive forældreskab og forebygge adfærdsvanskeligheder
Engesvang Skole En PALS-skole
Engesvang Skole En PALS-skole 2011-2012 Skoleforbedrende mål: Tal pænt til hinanden Tal pænt om hinanden Tal pænt med hinanden Velkommen til Engesvang Skole Engesvang Skole er en PALS-skole, og det er
Velkommen til Gullestrup Skole!
Velkommen til Gullestrup Skole! Gullestrup Skole er en PALS-skole. Skolen er blevet PALS-skole i september måned 2010. PALS blev introduceret for første gang i Danmark i 2008, så det er et forholdsvist
PALS problemløsningsmodellen
PALS problemløsningsmodellen Pals problemløsningsmodellen beskriver to forskellige strategier til (op)løsning af problemstillinger; en løsningsorienteret og en analyserende strategi. Om den ene eller den
Håndbog til praktikanter
2012 Håndbog til praktikanter Byplanvejens Skole Byplanvej 2 9210 Aalborg SØ Tlf. 96 33 10 60 skolen Tlf. 96 33 10 63 sygemelding Tlf. 96 33 10 77 personaleværelset www.byplanvejensskole.dk [email protected]
Forældrene er barnets vigtigste læremestre
Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMT-O) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd. med forældrene. Denne tilgang kan forbedre
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...
Midtvejsstatus pa implementering af PALS pa Vadga rd, Buddinge og Søborg Skole Indhold RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES
Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Hensigten med PALS er: At styrke barnets sociale kompetencer Afhjælpe problemadfærd i vores læringsmiljø gennem forebyggende strategier At revidere vores forventninger
Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Velkommen til. Bavnestræde 36, Dalby 4690 Haslev Tlf: 30 84 32 63 (0. og 1. årgang) Tlf: 30 70 51 40 (2. og 3. årgang)
Velkommen til Bavnestræde 36, Dalby 4690 Haslev Tlf: 30 84 32 63 (0. og 1. årgang) Tlf: 30 70 51 40 (2. og 3. årgang) Skolefritidsordningen kaldes i daglig tale SFOdin og er for Bavneskolens skolebørn
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014
Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Modstandskraft og forandringsglæde i implementeringen. ved Gøye Thorn Svendsen Socialstyrelsen
Modstandskraft og forandringsglæde i implementeringen ved Gøye Thorn Svendsen Socialstyrelsen Hovedelementerne Evidensen bag udviklingsmodellen Implementeringsstrukturen Data Modstand og glæde indhold
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Sagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I
1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD
Til forældre, børn og unge
Til forældre, børn og unge Hvad er MTFC? MTFC er et behandlingsprogram rettet mod børn og unge, som oplever store adfærds- og følelsesmæssige problemer. Har dit barn et eller flere af følgende kendetegn,
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Evidens i familiebehandling er det besværet værd?
Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af
DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.
Enhed Center for Børn, Unge og Familier Sagsnr. 2016-7482 Dato 05-01-2017 Bilag 1. Opgavebeskrivelse Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Tilbudsindhentningen
Antimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Tvis Skole. PALS-modellen. Information om. Positiv Adfærd i Læring og Samspil
Tvis Skole Information om PALS-modellen Positiv Adfærd i Læring og Samspil 1 Forord Servicestyrelsen iværksatte i 2008 et projekt for helhedsorienteret forebyggelse af mindre børns adfærdsvanskeligheder.
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Inklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Alle børn er alles ansvar
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Program for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Beredskabsplan i forhold hash og andre rusmidler
Beredskabsplan i forhold hash og andre rusmidler Brønderslev Gymnasium og HF er imod rusmidler, men ikke imod unge, der bruger rusmidler. Formålet med beredskabsplanen er, at alle med tilknytning til skolen;
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere
Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager
Overgange version 1.0
Hornslet d. 7. juni.2016 Overgange version 1.0 Læring, trivsel og sundhed er de fælles fokuspunkter for børn og elevers udvikling i dagtilbuds- og skoleforløbet. Der blev således i december 2015 nedsat
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Strategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
