Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer



Relaterede dokumenter
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Vegetationen er på de magreste volde er præget af hedelyng, revling, bregnen engelsød og rensdyrlav, der tilsammen karakterisere

Plan for pleje af naturarealer i grf. Klitrosebugten Udarbejdet af Jørgen Stoltz, Silva Danica, Godkendt af Odsherred kommune, den 4.

Arealbeskrivelse og naturtilstand

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

9.7 Biologisk mangfoldighed

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version:

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Energinet DK Tonne Kjærsvej Fredericia. Att. Martin Scheuerlein

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej

Grf. Klitrosebugten KLITROSEBUGTEN BERETNING MAJ 2015

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Side 1 af januar Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Plejeplan for Lille Norge syd

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden

Besøg biotopen Strand og Klit

5. OVERDREV. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Besøg biotopen Heden

Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Besøg biotopen Nåleskov

Klitterne langs kysten i Solrød. -vurdering og indsats

Naturgenopretning Karen Mariesvej, Saltum

Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013

Plejeplan for Bagholt Mose

Troldbjergskoven. Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Energinet DK Tonne Kjærsvej Fredericia. Att. Martin Scheuerlein

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Billund Kommune Jorden Rundt Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014

SVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER. Udkast X. X 201X

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

Strandenge. Planter vokser i bælter

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Naturbeskyttelseslovens 3

Ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested.

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Naturforhold og cykelsti

Plejeplan for Høje Lindebjerg

Ejby Mose lokal og bynær natur

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Efterbehandling og natur i råstofgrave

Naturpleje i Natura 2000

1. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold

Hybenroseprojektet, Vangså Referat af borgermøde 1. august 2014

Placeringen af ansøgte projekt er markeret med gul stjerne på kortet nedenfor.

Forslag til landskabelig indretning af 6 rundkørsler langs rute 21 samt opfølgende pleje. Velkomst til Geopark Odsherred året rundt i rundkørslerne

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde Nationalmuseet.

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013

Sagsnr K

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Livet. i ferskevande

Fårup Klit (skov nr. 76)

Frederikshavn Kommune besigtigede en del af området sammen med 4 medlemmer af grundejerforeningen den 6. februar 2017.

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Gør dig nogle overvejelser, inden

Naturkvalitetsplanen i korte træk

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

Beskyttet natur i Danmark

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

Plejeplan for Jernhatten

Hedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Landskabet er under stadig forandring

År: ISBN nr Dato: 18. december Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

Natura Handleplan 1. planperiode Saltum Bjerge

Slettestrand (Areal nr. 93)

Omstilling/Tilpasning budget

Plejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille

J.nr. SNS Ref. CR

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

Transkript:

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark under let tilgroning, hvorved det får karakter af et strandoverdrev. Jordbunden består af strandvoldsdannelser af sten og grus fra Sjællands Rev, aflejret af havet under storme kombineret med en landhævning. (se efterfølgende billeder) Sjælland Rev er en del af en randmoræne skabt af et isfremstød fra Midtsverige for ca 18.500 år siden Havets nedbrydning af den gamle randmoræne har skabt de store strandvoldsdannelser som igennem 1900-tallet har været gennemgravet for sten og grus. Vegetationen er identisk med den karakteristiske storebælts-flora. Et plantesamfund bestående af tørketålende planter med blomstring fordelt fra tidlig forår til sen efterår. Her findes som eksempel: nikkende kobjælde, kornet stenbræk, håret høgeurt, hare-kløver, smalbladet høgeurt, smalbladet timian, pimpinelle, fåresvingel, markfrytle og vellugtende gulaks. På strandvolden nærmest kysten findes blodrød storkenæb, rosen-katost, vild gulerod, slangehoved, svalerod m. fl. I opskyllet på stenstranden gror strandkål, strand-bede, strandarve, strandsennep og andre næringskrævende men salttolerante planter. Herudover er der fugtig lavning/mose efter råstofgravningen, som i dag er tilgroet med pil. Her er potentialet for en lysåben engvegetation.

Juridisk status Området er i sin fulde ustrækning omfattet af Strandbeskyttelseszonen, hvor det ikke er tilladt at foretage terrænændringer eller opsætte hegn uden Naturstyrelsens tilladelse. Området naturtilstand er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som henholdsvis hede, overdrev og formentlig mose. Det kræver kommunes godkendelse at foretage ændringer i naturtilstanden eller naturpleje som ikke har været foretaget tidligere. Den meget smukke og særegne kystlinie med den karakteristiske flora knyttet til den hævede havbund og strandvoldsdannelserne, er en meget vigtig herlighedsværdi for hele Kattegatkysten Udvikling Området er under stigende tilgroning, dels af naturligt forekomne træer og buske som div. pil, hvidtjørn, hunderose, hyld, slåen og havtorn samt ikke mindst i meget høj grad af den til landet indførte rynket rose. Både havtorn og rynket rose breder sig voldsomt langs kysten generelt til stor skade for hele det øvrige artsrige plantesamfund. På grundejerforeningens strandareal er problemet med tilgroning af rynket rose og havtorn allerede vidt udbredt. Foreningen har også erkendt dette og taget en række initiativer til at holde arealerne åbne her indføjes tidligere rydningstiltag Selvsåede buske af hunderose, tjørn og slåen giver føde og ikke mindst skjul til en række småfugle som gulspurv, tornsanger og tornskade. Sådanne fritstående grupper er med til at give området karakter og et mere varieret naturindhold og bør bevares. Tilgroningen er således til skade for både den landskabelige opfattelse af den flotte kystzone, som det er en snigende trussel mod den naturlige mangfoldighed af planter og det dertil knyttede dyreliv langs kysten. Især markfirbens levesteder er truet af den voldsomme tilgroning. Rrynket rose gror lukker med sin kraftige tætte vækst al anden vegetation ude og forhindre færdsel på arealet. Når først rynket rose, havtorn og slåen begynder at brede sig med rodudløbere, tager tilgroningen fart og bekæmpelsen bliver vanskeliggjort.

koordineret plejeindsats grundejerforeningerne imellem. Total bortgravning af rosenplanten giver naturen en ny start. Her udført i en klit ved Skærby Strand. Jeg kan derfor varmt anbefale, at man indenfor de nærmeste år får gravet de rosengrupper op, som er i aktiv spredning med deres rodudløbere. Bekæmpelse ved opgravning af hele planten tilrådes frem for kemisk bekæmpelse eller gentagne slåninger. Hvis ikke plantens rodnet fjernes, vil der ikke være de rette vækstforhold for den oprindelige kystnære vegetation. I stedet vil brændenælde, brombær, gråbynke og andre grove vækster nyde godt af næringen fra rosernes rodnet i takt med det formulder. Slangehoved og vild gulerod trives fint på grænsen mellem den åbne strandbred og det bagvedliggende strandoverdrev. Det skal understreges at der til stadighed vil være mange hyben at plukke i området, og at den naturligt voksende hunderoses hyben er mindst ligeså sunde at spise. Perspektiver En samlet kampagne med flere grundejerforeninger langs Kattegatkysten bør overvejes. Herunder bør det også undersøges, hvorvidt grundejerne er interesseret i vedligeholdelse af arealer ved græsning med kreaturer. En sådan afgræsning kan evt. foretages kun i vinterhalvåret for derved at tilgodese blomstring og det dertil knyttede rige insektliv som igen er grundlaget for markfirben, tårnskade og den flotte tårnfalk Rodnettet under rynket rose er meget tæt, hvis ikke det fjernes samtidig med rosenplanten vil det virke som gødning og ændre den oprindelige plantevækst. Finansiering og samarbejde Muligheden for at søge støtte og partnerskab til naturpleje med Odsherred kommune og fonde der støtter den biologiske mangfoldighed anses for størst ved en

Rynket rose danner en dyb centralrod, som kan blive tykkere end en femkrone. Opgravning af roser der bare er over fem år gamle bør foretages med en lille gravemaskine. Rynket rose har fået navn efter de rynkede blade. Den er smuk, dens frugter sunde men ikke sundere end hunderosens hyben om end de er noget mindre. Planten har vundet indpas i det danske sommerland på grund af dens hårdførhed, men bør ikke længere plantes. På sigt kan man vente et egentlig forbud mod anvendelsen af rynket rose i den danske natur. Kortgrundlag er endnu ikke udfærdiget. De nødvendige rådata fra Miljøportalen er ikke tilgængelige på grund af omlægning af denne. En kort beskrivelse af den indsats grundejerforeningen allerede har foretaget Stillingtagen til om tilgrænsende private arealer kan medtages i planen

Handleplan for genopretning af lysåbne og artsrige plantesamfund Pilemosen rydning til fordel for udvikling af engvegetation 1. gang 2. efterfølgende pleje 1. gang 2. efterfølgende pr gang Strandoverdrev vedligeholdende pleje Dette areal har tidligere været ryddet ved 3. gang 4. efterfølgende pleje 3. gang 4. efterfølgende pr gang Bekæmpelse af havtorn 5. gang 6. efterfølgende pleje 5. gang 6. efterfølgende pr gang Bekæmpelse af rynket rose 7. gang 8. efterfølgende pleje 7. gang 8. efterfølgende pr gang