Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse I Odense Kommunes Ungestrategi er visionen, at alle unge på sigt skal have en ungdomsuddannelse. Der har de sidste år været en svagt stigende tendens i antallet af unge der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO) arbejder på forskelligvis med at fastholde de unge i en ungdomsuddannelse her kan bl.a. nævnes Bistår og inspirerer til øget fokus på uddannelses-, og erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering i grundskolen Vejleder og afklarer grundskolens ældste elever gennem samtaler, intro- og brobygningskurser samt praktik Udbyder, i samarbejde med grundskolerne og ungdomsuddannelserne, uddannelsesmesser og Wake Up Call Tilbyder unge, i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, en mentor Har etableret fremskudt vejlednings- og fastholdelsesindsats på erhvervsskolerne og VUC Opsøger alle unge under 19 år, som ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse Har etableret fremskudt vejledningsindsats i jobcentrets visitation, "Vend i døren". Har indgået aftaler med ungdomsuddannelserne og meldepligt, når unge er i begreb med at frafalde ungdomsuddannelse Målet er i overensstemmelse med de nationale mål i den nye folkeskolereform. Ministeriet for børn og undervisning er i gang med at udarbejde datamaterialet for det pågældende mål. Det forventes, at ministeriet afslutter dette arbejde i løbet af foråret 2014. Progression i børnegruppers Der er i efteråret 2011 gennemført læringsmiljøvurderinger
udvikling, læring og trivsel gennem bl.a. spørgeskemaundersøgelser i dagtilbuddene. Undersøgelsen belyser bl.a. forældrenes vurdering af i hvor høj grad dagtilbuddet understøtter deres barns trivsel, udvikling og læring. Der er 52,6 % af forældrene der vurderer, at børnehuset i høj grad eller i meget høj grad understøtter deres barns trivsel, udvikling og læring. Der er til spørgsmålet følgende svarkategorier: I meget lille grad, Lille grad, I nogen grad, I høj grad, I meget høj grad eller Ved ikke. Undersøgelsen foretages næste gang i efteråret 2014 og fremadrettet hver andet år. Flere borgere er sunde og trives (Sundhed og trivsel) Udviklingen i de fleste mål om sundhed og trivsel for børn og unge udviser kun små udsving ift. forrige år. På børn- og ungeområdet rummer innovationssporene Sammen om de yngste og Den sammenhængende skoledag /folkeskolereformen en række elementer, der handler om at styrke sundhed og trivsel via en afvekslende hverdag med mere bevægelse og en høj puls. Innovationssporene er under implementering og i de kommende år vil der derfor være et markant øget fokus i både dagtilbud og skoler på at bl.a. motion, mental sundhed og relationer. motionsvaner (2. klasse) fra og med 2013, hvor 95 % svarer, at de hver dag eller nogen dage bevæger sig i skolen så de bliver forpustede*. Der er til spørgsmålet følgende svarkategorier: Ja, hver dag; Nogen dage og Nej. Der skal udarbejdes måltal for en ønsket fremtidig progression. motionsvaner (5., 7.- 10. klasse) Andelen af elever i 5. og 7.-10. klasse, der svarer, at de mindst et par gange om ugen dyrker motion i fritiden, der gør dem svedig eller forpustet er faldet fra 83 % i 2012 til 81 % i 2013. Der er til spørgsmålet svarkategorierne: Hver dag/flere gange om ugen; Næsten hver dag; Et par gange om ugen; En gang om ugen; Mindre end en gang om ugen og Aldrig/meget sjældent. kostvaner i dagligdagen (0. klasse)
to års besvarelser, var der både i 2011 og i 2012 88 % der svarer, at deres barn spiser frugt mindst 5-6 dage om ugen. kostvaner i dagligdagen (2. klasse) fra og med 2013, hvor 55 % svarer, at de spiser frugt hver dag*. Der er til spørgsmålet følgende svarkategorier: Ja, hver dag; Nogen dage og Nej. Der skal udarbejdes måltal for en ønsket fremtidig progression. kostvaner i dagligdagen (5., 7.-10. klasse) Blandt eleverne i 5. og 7.-10. klasse er der i forhold til 2012 målt et lille fald i andelen, der spiser frugt og grøntsager mindst 5-6 gange om ugen. Andelen er faldet fra 61 % i 2012 til 59 % i 2013. Der er til spørgsmålene svarkategorierne: Hver dag, 5-6 gange om ugen, 2-4 gange om ugen, 1 dag om uge og sjældent eller aldrig. mentale sundhed, glæde ved skole (0. klasse) to års besvarelser, var der i 2011 97 %, der svarer, at deres barn altid eller for det meste er glad for at gå i skole, mens tallet i 2012 er faldet til 95 %. Der er til spørgsmålet svarkategorierne: Ja, altid; Ja, for det meste; Ja, nogen gange; Nej, kun sjældent og Nej, aldrig. mentale sundhed, glæde ved skole (2. klasse) fra og med 2013, hvor 60 % svarer, at de altid er glade for at gå i skole*. Der er til spørgsmålet svarkategorierne: Ja, altid; Nogen gange og Nej, aldrig. Der skal udarbejdes måltal for en ønsket fremtidig progression. mentale sundhed, glæde ved skole (5., 7.-10. klasse) Andelen af elever i 5. og 7.-10. klasse, der svarer, at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole er steget svagt fra 78 % i 2012 til 80 % i 2013. Til spørgsmålet er der svarkategorierne: Ja, altid; Ja, for det meste; Ja, nogle gange; Nej, kun sjældent og Nej, aldrig.
mentale sundhed, venner (0. klasse) to års besvarelser, var der i 2011 96 %, der svarer, at deres barn har flere gode venner eller én god ven, mens andelen i 2012 er 97 %. Der er til spørgsmålet svarkategorierne: Ja, har flere gode venner, Ja, har én god ven, Nej, men mindst én uden for skolen, Nej og Ved ikke. mentale sundhed, venner (2. klasse) fra og med 2013, hvor 88 % svarer, at de har gode venner på skolen*. Der er til spørgsmålet svarkategorierne: Ja; Nogen gange og Nej. Der skal udarbejdes måltal for en ønsket fremtidig progression. mentale sundhed, venner (5., 7.-10. klasse) Andelen af elever i 5. og 7.-10. klasse, der svarer, at de har en eller flere venner/veninder at tale med hvis der er noget, der virkelig plager er fastholdt på 95 % i 2012 og 2013. Der er til spørgsmålet svarkategorierne Ja, flere; Ja, en enkelt og Nej, ingen. Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskabet (Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber) Udviklingen i børn og unges deltagelse i samfundsliv og fællesskaber udviser kun mindre udsving. For en del måls vedkommende er der også kun data fra et enkelt år. Innovationssporet Sammen om de yngste og Den sammenhængende skoledag /folkeskolereformen indeholder en række elementer, der handler om at åbne dagtilbud og skoler op mod omverden, så muligheden for nye relationer og fællesskaber styrkes. Reorganiseringen af Børn- og Ungeforvaltningen har desuden et specifikt fokus på at åbne mere tydeligt op i samarbejdet med omverden på lokalt plan. Børn der oplever sig selv som betydningsfulde deltagere i fællesskaber (de ældste børn i dagtilbud) Der er i efteråret 2011 gennemført læringsmiljøvurderinger gennem bl.a. spørgeskemaundersøgelser i dagtilbuddene. Undersøgelsen belyser bl.a. om børnene oplever at de har gode venner. Der er for børnene fire svarkategorier, hvoraf de to betyder ja. Således svarer 85 % af de adspurgte børn, at de har gode venner.
Undersøgelsen foretages næste gang i efteråret 2014 og fremadrettet hver andet år. Børn og unge og deres oplevelse af deltagelse i fællesskaber (0.kl.) to års besvarelser, var der i 2011 97 %, der svarer, at deres barn altid eller for det meste har det godt med sine kammerater i skolen, mens andelen i 2012 er 96 %. Der er til spørgsmålet svarkategorierne Ja, altid; Ja, for det meste; Ja, nogen gange; Nej, kun sjældent og Nej, aldrig. Børn og unge og deres oplevelse af deltagelse i fællesskaber (2.kl.) fra og med 2013, hvor 66 % svarer, at de har det godt med deres klassekammerater*. Der er til spørgsmålet svarkategorierne: Ja; Nogen gange og Nej. Der skal udarbejdes måltal for en ønsket fremtidig progression. Børn og unge og deres oplevelse af deltagelse i fællesskaber (5., 7.- 10.kl.) Andelen af elever i 5. og 7.-10. klasse, der svarer, at de altid eller for det meste er med i fællesskabet i klassen var i 2012 91 % mens andelen i 2013 var 90 %. Til spørgsmålet er svarkategorierne: Ja, altid; Ja, for det meste; En gang imellem og Sjældent eller aldrig. deltagelse i fritidsaktiviteter (0. kl.) 2013/2014, dvs. medio 2014. De seneste to års besvarelser, dvs. 2011 og 2012 viser at 70 % svarer, at deres barn går til sport eller noget andet end sport efter skole. Der er til spørgsmålet svarkategorierne Ja, mit barn går til sport (fx fodbold, håndbold eller karate); Ja, mit barn går til noget andet end sport (fx spejder eller musik) og Nej, mit barn går ikke til noget i fritiden. deltagelse i fritidsaktiviteter (2. kl.) fra og med 2013, hvor 78 % svarer, at de går til noget i deres fritid*. Der er til spørgsmålet svarkategorierne: Ja og Nej. Der skal udarbejdes måltal for en ønsket fremtidig progression.
deltagelse i fritidsaktiviteter (5., 7.- 10.kl.) Andelen af elever i 5. og 7.-10. klasse, der svarer, at de går til sport eller noget andet end sport efter skole var i 2012 77 % mens andelen i 2013 var 76 %. Der er til spørgsmålet svarkategorierne Ja, jeg går til sport (fx fodbold, håndbold eller karate); Ja, jeg går til noget andet end sport (fx spejder eller musik) og Nej, jeg går ikke til noget i fritiden. *Eleverne i 2. klasse besvarer et spørgeskema, der er bygget op på en lidt anden måde end for de øvrige klassetrin. I deres spørgeskema er der færre svarkategorier, hvilket giver et mindre nuanceret billede af eleverne. Kategorierne er illustreret ved hjælp af smileys, hvor det oftest er den grønne smiley, altså det positive svar, der repræsenterer effektmålet. Effektmålene for 2. klasse kan derfor ikke sammenlignes med de øvrige klasser.