DROPMOB DROPMOB HØJELSE SKOLE

Relaterede dokumenter
På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Christiansfeld Skole

TÅRNBY KOMMUNE Ungdomsskolen

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Mølleholmskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI. 1. Man tør udtrykke sine holdninger.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Emmerske Efterskoles antimobbestrategi

Fanø Skole HVAD ER MOBNING?

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Brændgårdskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI ER. at ALLE børn og voksne trives at voksne går forrest og er rollemodeller for eleverne

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Hærvejsskolen STÅR SAMMEN MOD MOBNING

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING?

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

UngHerning. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Bjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

STÅR SAMMEN MOD MOBNING

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Børneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

Timring Læringscenter

Munkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING

Gungehusskolen HVAD ER MOBNING?

Gasværksvejens Skole og KKFO Gasværkstedet Trivselspolitik og handleplan i tilfælde af mobning.

Ungdomscenter KnudmosenKlik her for at angive tekst.

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Antimobbestrategi. Katrinedalsskolen April 2017

Gregers Krabbe står sammen mod mobning

Antimobbestrategi Sdr. Vang Skole

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

Gerbrandskolen HVAD ER MOBNING?

Fortunaskolen for livsglæde og læringslyst

Lærernes og pædagogernes ansvar

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Bakkeskolen HVAD ER MOBNING?

Skolen i Sydhavnens Antimobbestrategi

Landsbyordningen Voerladegård

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Thorstrup Skole. Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen.

Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Antimobbestrategi. Antimobbestrategien skal ses i sammenhæng med skolens Værdiregelsæt og Børns Ret.

Brændgårdskolen. Skolens værdigrundlag:

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

Haderup Skole. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Bistrupskolen. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi 2013

Gældende fra den 1. august 2017

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Herstedøster Skole. Antimobbe- og trivselsplan April Herstedøster Skole Herstedøster Skole. Værdigrundlag oktober

Holbæk Private Realskole

Ødsted Skole anvender følgende redskaber til optimering af trivsel og forebyggelse af mobning:

Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Principper for trivsel

Antimobbestrategi Arden Skole

PÅ ENGBJERGSKOLEN STÅR VI SAMMEN MOD MOBNING

Fællesskab mod mobning

Allingåbroskolen STÅR SAMMEN MOD MOBNING

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Gældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag

Antimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Glesborg Skole. Strategien skal ses i sammenhæng med skolens værdiregelsæt og øvrige politikker og indsatser.

PÅ KILDEBAKKEN STÅR VI SAMMEN MOD MOBNING

TRIVSEL Rødding Skole Lintrup Børnecenter Antimobbestrategi

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

STÅR SAMMEN OM AT STYRKE FÆLLESSKABET

Nyager Skoles Anti-mobbepolitik

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning

Transkript:

Med udgangspunkt i Højelse Skoles værdigrundlag og Skolebestyrelsens principper, har vi fastsat et kommissorium for udarbejdelse af en anti-mobbestrategi/trivselsplan og levendegørelse af denne for, at skabe trygge rammer og god trivsel på Højelse Skole. 1

KOMMISSORIUM Baggrunden for vores kommissorium er, at fastlægge formålet med udarbejdelsen af en antimobbestrategi og fastsætte det forventede udbytte og de overordnede rammer for arbejdet: AT SKABE GOD TRIVSEL på Højelse Skole som grundlag for et godt læringsmiljø og læring hos eleverne SIKRE SAMMENHÆNG til vores værdigrundlag AT FORBYGGE samt håndtere mobning på Højelse Skole ved udarbejdelse af en antimobbestrategi, samt implementering af denne ved størst mulig inddragelse af alle parter SKABE FORSTÅELSE og sikre en positiv udvikling med mulighed for opfølgning I udarbejdelsen af denne -strategi har både elever, forældre og personale på Højelse Skole bidraget med faktorer for, at komme i dybden med både, at forebygge og håndtere mobning. Vi har valgt, at alle interessenter har et særligt aftryk i strategien, hvor fokus har været hvordan fællesskabet opbygges i skolen og hvordan den understøttes af alle parter.

MÅL Vores mål er, at personale, elever og forældre er bekendt med, hvordan vi i fællesskab forebygger og handler i forbindelse med mobning. Vi vil understrege at trivsel er et fælles ansvar. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematisk udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre ikke onde børn. Årsagerne til mobning kan være mange og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle. Vi forebygger mobning ved, at skabe et trygt og forpligtende fællesskab ved, at lave fælles spilleregler og lære eleverne, at respektere hinanden og værne om skolen. Denne -strategi skal være et af de bærende elementer i skolens dagligdag og kultur, så vi kan stå inde for, at faglighed gå hånd i hånd med høj trivsel.

PERSONALET PÅ TILRETTELÆGGER UNDERVISNINGEN, SÅ DEN STØTTER ELEVERNE I AT OPBYGGE FÆLLESSKABER Italesætte og definere mobning Arbejde med konflikthåndtering, konfliktmægling og tale om løsninger Har en fortrolighed med sine elever Være opmærksom på, hvordan den enkelte elev og klassen i helhed trives Arbejde med klassetrivsel ud fra forskellige gruppestrukturer Skabe et godt klassemiljø med gode relationer, åbenhed og plads til forskellighed Arbejde med cases og faglige tekster om mobning At være rollemodeller og bidrager til en god, positiv og anerkendende omgangstone Foretage aktiviteter som er fællesskabende Samarbejde med kolleger om klassetrivslen Være synlig i pauserne og tale om frikvartererne Sørge for viden om etik og god skik og brug af de sociale medier Lave trivselsregler sammen med eleverne Bruger venskabsklasser Inddrage forældrene PERSONALET I SFO EN STYRKER FÆLLESSKABET PÅ FØLGENDE MÅDE At have fokus på god omgangstone og børnenes sprogbrug Arbejde med børnenes sociale kompetencer igennem gode samværsformer Omtale forskellighed som en styrke for fællesskabet Planlægge aktiviteter og arrangementer i SFO en og klubben, der fremmer børnenes trivsel og udvikler deres sociale kompetencer Give børnene mulighed for, at danne gode relationer på tværs af alder igennem selvvalgte aktiviteter Bruger venskabsklasser i brobygningen Observere børn som er alene og har svært ved at danne gode relationer Ved modtagelse af nye elever Klasselæreren giver besked til klassens forældre, når en ny elev starter Klasselæreren forbereder klassen på, at en ny elev starter og der laves aftaler om, hvordan den nye elev bydes velkommen Vi snakker med dem og vil gerne have dem med i fællesskabet. En pædagog i SFO en introducerer barnet til SFO ens aktiviteter ELEVERNE PÅ STYRKER FÆLLESSKABET PÅ FØLGENDE MÅDE Vi har trivselstimer og vi prøver, at sørge for at ingen bliver mobbet og at alle har det godt i klassen. Vi laver mange ting sammen også uden for skolen for, at styrke sammenholdet i klassen Vi snakker om hvordan vi kan styrke fællesskabet. Hvis der er nogle der bliver mobbet tager vi emnet fat i klassen. Vi trøster og hjælper hinanden Vi siger stop og siger fra, hvis der er nogen der mobber Vi siger det til en voksen enten forældre eller en lærer hvis nogen bliver mobbede Vi prøver om alle har været hjemme hos hinanden Vi laver (lege)aftaler med mange Vi siger godmorgen og farvel til hinanden hver dag Vi øver os i at se tingene fra andre synspunkter 4

FORÆLDRENE PÅ STYRKER FÆLLESSKABET PÅ FØLGENDE MÅDE Vi er gode rollemodeller for vores børn f.eks. taler vi pænt om andre Vi taler respektfuldt til andre forældre og personalet Vi bakker op om arrangementer og er aktive medarrangører fra første skoledag Vi er åbne overfor andre forældre i klassen Vi henvender os til skolen/lærerne hvis vores barn ikke trives Vi følger med i, hvordan vores børn agerer på sociale medier Vi kan tale og ringe sammen, hvis der opstår problemer børnene imellem Ved forældremøder drøfter vi klassens trivsel Kontaktforældrene har en særlig rolle i forhold til at byde nye børn og forældre velkommen Hvis der er en dårlig relation mellem et par forældre, kan de søge hjælp hos skolen HÅNDTERING AF MOBNING Personalet kortlægger situationen og indleder eventuelle samtaler med klassen og de implicerede børn De implicerede forældre inddrages En eventuel indsats koordineres med inklusionsvejleder og ledelse Teamet og SFO orienteres så en samlet indsats kan iværksættes Eleverne siger fra overfor mobning Eleverne kontakter en voksen, hvis vi oplever, at der er en, der ikke har det godt, eller hvis vi selv bliver mobbet Forældrene spørger åbent ind til episoden hos vores barn Forældrene kontakter andre forældre i god tone og med øje for, at der er flere sider af samme sag Skole og SFO kontaktes altid, så vi kan dele viden og lave aftaler Forældrene opbygger et tillidsfuldt og nuanceret samarbejde også efter svære episoder, og bakker op om fælles beslutninger 5