Skriveråd til webnyheder Webnyheders anatomi: Klar, informativ og fængende rubrik Underrubrik med artiklens vigtigste budskaber skrevet letlæseligt. Læseren skal kunne nøjes med rubrik og underrubrik for at forstå essensen af artiklen. En kort intro, der skal slå en klo i læseren. Hvis det er teknisk svært stof, så start gerne med en kort basisintroduktion til lægfolk. Brødteksten skal være delt op i mange små tekstbidder og afsnit med mellemrubrikker. Weblæseren læser ikke, men skimmer! Mellemrubrikker skal være i hele sætninger Rubrikken/overskriften skal: o være kort max. 55 anslag o være informativ frem for kreativ o være renset for fagord o så vidt muligt indeholde et subjekt og et aktivt verbum o afslutte sætningen: Vidste du, at o kunne stå alene, dvs. at den skal indfange tekstens hovedbudskab uafhængigt af resten af teksten (f.eks. Sklerose skyldes fejl i immunsystemet og ikke Nyt om årsagen til sklerose ) Underrubrikken/underoverskriften skal: o være max. 250 anslag o indfange artiklens hovedbudskab med et letforståeligt, stramt sprog renset for fyldord. Find buzzwords (f.eks. Aarhus-forskere, sklerose, immunforsvar) og kæd dem sammen med så få ord som muligt (f.eks. Aarhus-forskere opdager, at sygdommen sklerose skyldes fejl i immunforsvaret) Brug gerne de første par linjer af artiklen til på pædagogisk vis at introducere læseren til det pågældende forskningsområde og helst koblet op på et hverdagseksempel. Træd gerne flere trin ned ad abstraktionsstigen. Tiger er nemmere at afkode end organisme og salmonella nemmere end patogene mikroorganismer. Lav hyppige og informative mellemrubrikker (overskrifter på afsnit) i hele sætninger. Tænk på, at læseren skal kunne forstå hovedbudskabet i afsnittet blot ved at læse mellemrubrikken (f.eks. Ny sklerosemedicin er på vej i stedet for blot Sklerosemedicin ). 1
Til web skal der helst være mange korte afsnit. Pointer må endda gerne isoleres på én linje. En tommelfingerregel er et nyt afsnit for hver 3. linje. Hvis der er tale om en rapport eller undersøgelse, så hiv gerne hovedpunkter ud i en punktopstilling. Brug generelt et kort, præcist og aktivt sprog, hvor pointerne er tydelige. Brug også gerne nøgleord dvs. ord, der går igen i hele artiklen. Husk, at man sagtens kan skrive lange artikler til web, bare de er brudt op i bidder. Husk, at weblæseren ikke læser, men skimmer! Eksempler Rubrik: Mørkt stof detekteret i mikrobølgebaggrundsstrålingen Skrives om til: Astronomer finder spor af mørkt stof Underrubrik: Målinger af den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, foretaget af et internationalt forskerhold med dansk deltagelse, indikerer tilstedeværelsen af partikler associeret med mørkt stof. Skrives om til: Forskerhold med dansk deltagelse har fundet spor af det gådefulde mørke stof ved at observere den kosmiske baggrundsstråling. Intro (artiklens første linjer): Subatomare partikler detekteret i forbindelse med langtidsobservationer af den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling sættes i forbindelse med det hypotetiske mørke stof. Suppleres med en intro: 2
Universet består kun af fire til fem procent synligt stof. Det, som stjerner, planeter, luft, dyr og mennesker er lavet af. Astronomerne gisner om, at resten af verdensrummet består af usynligt mørkt stof og mørk energi, men beviserne mangler. Nu viser målinger Mellemrubrik: Dansk deltagelse Skrives om til: Ung Aarhus-fysiker var med på holdet Tilsammen giver det: Astronomer finder spor af mørkt stof Forskerhold med dansk deltagelse har fundet spor af det gådefulde mørke stof ved at observere den kosmiske baggrundsstråling. Universet består kun af fire til fem procent synligt stof. Det, som stjerner, planeter, luft, dyr og mennesker er lavet af. Astronomerne gisner om, at resten af verdensrummet består af usynligt mørkt stof og mørk energi, men beviserne mangler. Nu viser målinger Ung Aarhus-fysiker var med på holdet Læs mere om webnyheder: Ni gyldne regler for at skrive på nettet (www.emu.dk) Gode råd om at skrive på nettet (www.adapt.dk) A Dozen Online Writing Tips (www.cyberjournalist.net) 3
Eksempel på en velskrevet web videnskabsartikel Jorden har været en stor snebold For 716,5 millioner år siden var hele jordkloden dækket af et tykt lag is, viser ny forskning. Og forhistoriske globale istider har måske været en medvirkende årsag til, at dyrene kunne opstå. Af Henrik Bendix, Videnskab.dk Fra blå til hvid planet: For mange millioner år siden blev Jorden fuldstændig dækket af et tykt lag is. En gruppe geologer fra USA og Canada har undersøgt vulkanske bjergarter i det nordvestlige Canada. Og de har fundet tydelige tegn på, at hele Jorden var dækket af is for 716,5 millioner år siden. Geologerne kunne påvise glaciale aflejringer altså aflejringer, der er dannet ved hjælp af is i de gamle bjergarter. Og de kunne datere dem ganske præcist. Kommentar [GLV1]: Informativ og letlæselig rubrik, der indfanger artiklens hovedbudskab. Kommentar [GLV2]: Kort, men informationstung underrubrik med den nye viden (Jorden var dækket af is) og dens konsekvenser (dyrene kunne opstå) i centrum skrevet uden fremmedord. Glaciation fra originalartiklen er f.eks. oversat til et tyndt lag is, og komplekse organismer er konkretiseret til dyr. Kommentar [GLV3]: Korte tekstafsnit, der gør det let for weblæseren at overskue teksten. For 716,5 millioner år siden befandt formationerne sig under havet meget længere sydpå, faktisk højst ti breddegrader fra ækvator. Så der var altså is i de tropiske egne dengang. Resultaterne tyder også på, at istiden mindst varede i fem millioner år. Opdagelsen giver fornyet styrke til en teori, der er blevet døbt snowball earth. Den går netop ud på, at Jorden for mere end en halv milliard år siden i perioder har været fuldstændig dækket af is. Teorien har været ganske kontroversiel, men den har fået stadig mere støtte i de senere år. Og nu er der ikke meget tvivl længere. Forskningsresultatet fremgår af en artikel, der publiceres i det nummer af det videnskabelige tidsskrift Science, som udkommer i morgen. Vores blå planet var hvid Kloden blev kold, fordi superkontinentet Rodinia, hvor al landmassen var samlet, begyndte at bryde op i mindre kontinenter, der kom til at ligge omkring ækvator. Her var der meget nedbør, som fik bjergene til at forvitre. Ved forvitringen blev der trukket CO₂ ud af atmosfæren, hvilket fik temperaturen til at falde en slags omvendt drivhuseffekt. Isen bredte sig fra polerne, og effekten blev forstærket af, at isen reflekterede Solens stråling tilbage ud i rummet. Vulkaner styrede klimaet Kommentar [GLV4]: Informativ mellemrubrik formuleret som en hel sætning, så læseren hurtigt kan få overblik over, hvad afsnittet handler om. I artiklen er det muligt at forstå hovedbudskaberne blot ved at læse rubrik, underrubrik og mellemrubrikker. Kommentar [GLV5]: Korte afsnit afgrænset af mellemrubrikker. Og måske spillede vulkanerne også en rolle, fortæller Francis Macdonald, der er geolog ved Harvard University, til Videnskab.dk: Jeg tror, der er en forbindelse måske har vulkaner sendt støv op i den øvre atmosfære. 4
Støvet kan have skærmet for Solens stråler og sænket temperaturen det sidste stykke, hvilket har forårsaget en global overisning: Denne støv effekt må have været dramatisk og pludselig siger Francis Macdonald, der er blandt de forskere, som nu har konkluderet, at isen dækkede hele Jorden. Det tog nogle millioner år at tø Jorden op igen. Og det skyldtes faktisk også vulkaner. Ved vulkanudbrud frigives der nemlig CO₂, så efterhånden steg atmosfærens CO₂ indhold igen. Det blev varmere, og isen smeltede. Flere istider hærgede Jorden Forskernes nye fund er et ganske godt bevis for, at Jorden var frosset til for 716,5 millioner år siden. Men det var sandsynligvis ikke den eneste verdensomspændende istid i den neoproterozoiske tid for mellem en milliard og 542 millioner år siden, fortæller Francis Macdonald: Kommentar [GLV6]: Enkelt, letforståeligt, aktivt sprog i korte sætninger: Det tog nogle millioner år at tø Jorden op igen, Det blev varmere, og isen smeltede. Der var også store istider for cirka 635 og 580 millioner år siden, men vi er usikre på, hvor omfattende de var. Sikkert er det til gengæld, at livet udviklede sig eksplosivt i slutningen af den neoproterozoiske tid. Pludselig opstod et stort antal nye, komplekse organismer for eksempel dyr. Og der kan faktisk være en sammenhæng mellem de globale istider og livets udvikling. Kommentar [GLV7]: Flere skridt ned ad abstraktionsstigen: komplekse organismer til dyr. Primitive organismer overlevede En overiset jordklode har ikke været et nemt sted at overleve, men på en eller anden måde har en del organismer alligevel klaret sig. Der er nemlig fundet masser af fossiler, der peger på, at der ikke blot eksisterede bakterier, men også forskellige slags eukaryoter mere komplekse organismer med arvematerialet placeret i en cellekerne længe før de globale istider. Der må altså også have været små oaser med flydende vand og solskin, for ellers ville dette liv ikke have overlevet. Og måske har de hårde livsvilkår haft en positiv virkning på livets udvikling. Kommentar [GLV8]: Forklaring af fagord. Isen forsvandt og dyrene kom til I en verden fuld af is har grupper af eukaryote organismer overlevet i isolerede enklaver. Den manglende kommunikation mellem disse genpuljer kan have ført til større diversitet fortæller Francis Macdonald. Så måske har overisningen været det spark, som de primitive organismer skulle have for at udvikle sig til dyr. Det skete i hvert fald omtrent samtidig, og Francis Macdonald tør godt antyde en forbindelse: 5
Nu kan vi sige, at sammenfaldet i tidspunkterne indikerer en løs forbindelse mellem eukaryotisk diversificering specielt dyrenes opståen og istiden for 716,5 millioner år siden. Men man kan ikke datere fossiler nøjagtigt nok til at være sikker siger han. Istider satte fart i evolutionen Det er ikke kun Francis Macdonald, der kan se en sammenhæng mellem den nedfrosne klode og livets udvikling. Mange geologer og biologer er enige med ham i, at der må være noget om snakken. Det er helt klart, at der har været en kraftig nedkøling i den periode fortæller geolog Svend Stouge, der er tilknyttet Geologisk Museum under Københavns Universitet. Det har været alvorlige sager. Den istid, der var der, nedfrøs livets udvikling men da isen endelig gav slip, tog pokker ved den biologiske verden. Livet udviklede sig hurtigt fra ganske primitive organismer til et væld af komplekse, flercellede planter og dyr. Og måske var det altså de globale nedfrysninger og efterfølgende optøninger, der satte fart i evolutionen. Kilde: Henrik Bendix, Videnskab.dk, http://videnskab.dk/miljonaturvidenskab/jorden har vaeret en stor snebold 6