Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi C Christina Kirk og Ulrik Christensen HTXvalgholdfilosofi Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Etik Titel 2 Klassisk erkendelsesteori Titel 3 Viljens Frihed Titel 4 Videnskabsfilosofi Titel 5 Filosofisk æstetik Side 1 af 6
Titel 1 Etik Med udgangspunkt i et par etiske cases har eleverne arbejdet med forskellen mellem klassisk utilitarisme og kantiansk deontologi samt klassiske etiske dilemmaer. De klassiske positioner er perspektiveret til Nietzsches etiske position og hans kritik af kristen moralfilosofi. Endelig er Løgstrups suveræne livsytringer sat i forhold til den kantianske deontologi. Jimmy Zander Hagen. Eksistens og ansvar. Gyldendal 1999. s. 31-46 og 113-122. Jeremy Bentham. Af En indføring i principperne for moral og lovgivning. I Bjarne Troelsen. Moralen og dens begrundelser. Systime. 1995. s. 40-46. Immanuel Kant. Af Grundlæggelse af moralens metafysik. I Bjarne Troelsen. Moralen og dens begrundelser. Systime. 1995. s. 47-54. Frederik Nietzsche. Af Moralens genealogi. I Bjarne Troelsen. Moralen og dens begrundelser. Systime. 1995. s.55-61. Retur til forside K.E. Løgstrup. Af Norm og spontanitet. I Bjarne Troelsen. Moralen og dens begrundelser. Systime. 1995. s.61-63. 10 dobbeltlektioner Filosofiske tekster Gruppearbejde med høj lærerstyring Side 2 af 6
Titel Klassisk erkendelsesteori Med udgangspunkt i den antikke diskussion mellem sanser og fornuft som primær erkendelseskilde følges dikotomien op gennem middelalderen, renæssancen og barokken til oplysningstidens kantianske syntese. Centrale skikkelser i dette filosofihistoriske tema er Platon, Aristoteles, Descartes, Hume og Kant. Jimmy Zander Hagen. Erkendelse og sandhed. Gyldendal 1999. s. 32-57 + 116-142. Primær tekster: Platon. Theaitetos. Fra: De Store Tænkere. Munksgaard 1991. s 87-91. Rene Descartes. Metafysiske meditationer. Fra: De Store Tænkere. Munksgaard 1991. s. 133-147 (første og anden meditation). Retur til forside Diverse radioprogrammer fra DR2. 8 dobbeltlektioner Filosofihistorisk tema Tavleundervisning Elevnotater Side 3 af 6
Titel 3 Viljens frihed Har vi en fri vilje? Men udgangspunkt i filmen Matrix har eleverne arbejdet med determinisme/indeterminisme problematikken. De er blevet præsenteret for en klassisk naturalistisk position som er kontrasteret mod Sartres eksistentialistiske position. Der er endvidere perspektiveret til fortvivlelses- og valgproblematikker hos Kierkegaard. Jimmy Zander Hagen. Erkendelse og Sandhed. Gyldendal 1999. s. 77 85 Jimmy Zander Hagen. Eksistens og ansvar. Gyldendal 1999. S. 103-113. Paul Henri Tierry d Holbach. Af Naturens System. I Niels Arne Nielsen Frihed og Ansvar. Systime 1990. s 14-20 Jean Poul Sartre. Af Eksistentialisme er humanisme. I Niels Arne Nielsen Frihed og Ansvar. Systime 1990. s 28-33 Film: The Matrix 8 dobbeltlektioner Filosofiske argumenter Gruppearbejde Side 4 af 6
Titel Videnskabsfilosofi Eleverne præsenteres for og arbejder med forskellige teorier om videnskabernes formål, genstand og indhold. De introduceres til videnskabsteoretiske skoledannelser såsom positivisme, kritisk rationalisme, videnskabssociologi og socialkonstruktivisme. Det tilstræbes at eleverne opnår en forståelse for, hvorledes disse skoledannelser på forskellig vis kan ses som afledninger af bestemte erkendelsesteoretiske og metafysiske standpunkter (jfr. tema 2 ovenfor). Endelig introduceres eleverne til argumentationsteori, herunder fejlslutninger og klassisk syllogistik. Jimmy Zander Hagen: Erkendelse og sandhed. Gyldendal 1999. s. 13-25 + 146-165. Torsten Thurén. Videnskabsteori for begyndere. Kap. 4: Forskellige måder at drage slutninger på. Rosinante 2001. s. 18-26. Karl Popper. Gendrivelseskriteriet. Fra Peter Kemp: Temaer i nutidens tænkning. Gyldendal 1975. s. 23-26. Thomas Kuhn. Normalvidenskaben. Fra Peter Kemp: Temaer i nutidens tænkning. Gyldendal 1975. S. 27-33. Lars Svendsen & Simo Säätelä. Socialkonstruktivisme. Fra: Indføring i filosofi det sande, det gode og det skønne. Klim 2008. S. 76-79. 12 dobbeltlektioner Videnskabernes epistemiske status Tavleundervisning Side 5 af 6
Titel Filosofisk æstetik Eleverne præsenteres for kunstteori og filosofisk æstetik samt forskellene mellem dem. De arbejder i selvvalgte grupper med en primærtekst inden for et af fire æstetiske hovedområder, henholds intuition, hermeneutik, kunst og fantasi. Eleverne skal selv finde frem til en relevant primærtekst, lave arbejdsspørgsmål til den, og derefter præsentere emnet for klassen i en powerpoint. Materialer: Jimmy Zander Hagen. Eksistens og ansvar. Gyldendal 1999. S. 132-148. Radioudsendelse: Eksistens med Dorthe Jørgensen. Aristoteles: Poetikken. Fra: De Store Tænkere. Munksgaard 1991. s. 214-216. Platon: Sofisten. Fra: Samlede værker. Gyldendal. 234A-236C + 267B- 267E. Benetto Croce: Aesthetic as science of expression and general linguistic. BiblioBazaar 2007. S. 29-30. Hans-Georg Gadamer: Sandhed og metode. Gyldendal 2004. s. 108-109. Herbert Marcuse: The Aesthetic Dimension. Boston University Press 1978. S. 22 + 54. 10 dobbeltlektioner Æstetikkens metafysiske erkendelsespotentiale Induktiv læring, gruppearbejde og informationssøgning Side 6 af 6