Tillæg til Familie Journalen Danske slotte Åbningstider: Museet er åbent alle årets dage. Maj september 10 17 Oktober 10 16 November marts 11 15 April 10 16 Entré: Voksne 60 kr. Børn 15 kr. Skoletjeneste: Skriftlig undervisningsmateriale kan rekvireres før besøget. Fotografering: Transport: Parkering: Fotografering tilladt. Blitz må ikke benyttes. S-tog fra København til Hillerød. Bus 701 fra Hillerød St. To parkeringspladser i umiddelbar nærhed af slottet. I dette nummer: Frederiksborg slot og slotskirke
Frederik II Dronning Sophie Christian IV Midt i Hillerød ligger Frederiksborg Slot på tre øer i slotssøen. De ældste dele af slottet stammer fra 1560 og er bygget af kong Frederik II, der også har givet slottet navn. Størstedelen af det nuværende slotsanlæg er opført mellem 1600 og 1620 af Frederik IIs søn, Christian IV. Det er bygget i nederlandsk renæssancestil med svungne gavle, rig sandstens udsmykning og kobberbeklædte tage og spir. Kommer man fra byen, går man først mellem de lave staldlænger fra 1560. Efter at have passeret den S-formede bro når man til det aksefaste anlæg på de to nordligste øer. Et overdådigt springvand kronet af havguden Neptun pryder gården på den mellemste ø, hvis sidebygninger var bestemt for kancelliet og lensmanden. På hovedslottet boede kongen og hans familie. Christian IVs slotskapel, der den dag i dag benyttes som sognekirke, indgår som en del af museet. Der er pragt og historisk vingesus over Frederiksborg slotskirke. Christian IV overgik sig selv i ødselhed, da han indrettede den klerikale side af sit yndlingsslot. Kirken blev så prægtigt udstyret, at den siden kom til at fungere som den gyldne ramme om nogle af Danmarkshistorien mest celebre begivenheder. Ved alteret foregik de pompøse kongesalvinger. Det var også her, Frederik VII tog sin grevinde Danner til ekstra hustru. Og det er i denne kirke, elefant-ordenens riddere har været forsamlet til højtidelige ceremonier. I 1859 hærgedes hovedslottets indre af en brand, men det blev genopbygget i årene derefter ikke mindst med bistand fra bryggeren J. C. Jacobsen og Carlsbergfondet. Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg har siden 1878 haft til huse på slottet. Museet er grundlagt af brygger J. C. Jacobsen som en særlig afdeling af Carlsbergfondet. Udover pragtrum som slotskirken, Rosen, Audienssalen og Riddersalen rummer museet landets betydeligste samling af portrætter og historiemalerier. Salvingerne på Frederiksborg har været toppen af kongeligt ceremoniel hertillands. Den sidste monark, der blev salvet, var Christian VIII for øjnene af indbudte berømtheder som H. C. Andersen, N. F. S. Grundtvig, H. C. Ørsted og Adam Oehlenschläger og mange flere. En pige klemt ihjel Trængslen var så voldsom, at H. C. Andersen med vanligt blik for tragedier kunne rapportere: en bondepige blev klemt ihjel. Pigen har nok hørt til den arbejdsstyrke, der skulle klare den efterfølgende bespisning. Den er gået over i historien som et af de mest mislykkedes tafler maden nåede aldrig frem til det sted, hvor Oehlenschläger sad, og C. E. Weyse måtte syrligt konstatere, at det i hans bordende kun var kapelmesteren, der reddede sig en tallerken suppe. En hellig konge Salvingen var en fromhedshandling, hvor kongen nærmere forbandt sig med Gud. Bagefter var han at betragte som et andet menneske nu forsynet med åndsgaver og 2 F R E D E R I KSBO R G S LO T 3
Rigdom for øjet Seks konger er salvet på Frederiksborg evner til at dømme Guds domme. Biskopperne måtte gå baglæns for ham under den lange ceremoni, hvor det højtidelige højdepunkt var salving af det kongelige hoved med hofapotekerens specielle olie, der kunne fås med valgfri duft rose, heliotrop eller viol. Seks konger er salvet på Frederiksborg Christian V som den første i 1671 og Christian VIII som den sidste i 1840. Næste nummer i arvefølgen blev Frederik VII, der opgav enevælden og med Junigrundloven 1849 skrev under på vores frie forfatning. Grevinde Danner Selv tog han sig året efter den frihed at lade sig vie til elskerinden Louise Rasmussen, som blev grevinde Danner ved ægteskabet til kongens venstre hånd. De anfægtelser, monarken kan have haft i den anledning, er nok blevet endevendt i Kongens Bedekammer. Men bedekammeret er ikke helt, som det var engang. En del af inventaret blev ødelagt ved den store brand, der raserede det meste af slottet, mens Frederik og grevinde Danner boede der. Det kom aldrig til brandforhør, men ifølge rygterne opstod ilden i det værelse, hvor kongen arbejdede med sine oldsager. En tjener hævdede bagefter, at han havde advaret majestæten om, at kaminens bundsten var fjernet, men der blev alligevel givet ordre til optænding direkte på træbjælkerne. Flammerne stoppede ved kirken. Ved et under skete der intet med de kostbare kunstværker, som Christian IV importerede gennem årene fra 1600 til 1620, hvor han fik opført renæssanceslottet som et arkitektonisk monument over sit fødested på holmen ved Hillerød. Forrygende detaljer Som ægte renæssancefyrste gjorde Christian IV særlig meget ud af kirken. Han spenderede hvælvinger med forgyldte ornamenter i loftet. Mellem søjlerne fik han opstillet abalastfigurer af apostlene. På stolestader og paneler blev der ofret tusindvis af timer på intarsia, indlagt træ. Der er noget spændende at kigge på, ligegyldigt hvor blikket bevæger sig hen. Ædle materialer marmor, alabast, ibenholt, muskat, citrontræ, elfenben, guld og sølv m.m. er brugt med en forkærlighed for detaljer, så der overalt i kirken er rigdom for øjet. Og musikalske ører kan opleve de specielle toner fra et af Europas mest berømte instrumenter, Compenius-orglet, der får luft gennem fire håndtrukne bælge, og antallet af træpiber er oppe i en eventyrlig størrelsesorden 1001. Våbenskjolde På væggen ved siden af det særprægede orgel hænger kongefamiliens våbenskjolde. Og på begge sider af det øverste galleri hænger skjold ved skjold til ære for dem, der er hædret med rigets fornemste udmærkelser Elefant- og Dannebrogsordenerne. Det er ikke bare kongelige, men også statschefer og helte som f.eks. Montgomery, Eisenhower, Niels Bohr. Disse skjolde er det synlige udtryk for, at slotskirken har fungeret som ridderkapel lige siden Christian V etablerede ordensvæsnet i Danmark. Ridderne deltog en gang om året i en højtidelighed på Frederiksborg. Som ved alle sådanne ordener har der været hemmelighed om det meste men man kan få en anelse om store dimensioner, når man skæver til den kulinariske side af årsmødet: En gennemgang af husholdningsregnskaberne fra den pågældende uge i 1694 har afsløret indkøb af bl.a. 70 par kapuner, 20 par skovsnepper, 16 gæs, 17 pattegrise, 753 par kyllinger, foruden krabber, ansjoser, østers, oliven, tørrede æbler og meget mere. Ridderforsamlingens højdepunkt var imid-lertid den foregående ceremoni i kirken ifølge statutterne blev den indledt med procession og afsluttet med pauker og trompeter. Den slags kræver omgivelser og når Frederiksborg slotskirke blev valgt til ridderkapel var det netop på grund af det prægtige udstyr. Omhuen er gennemført til mindste detalje. Som eksempel kan nævnes en sølvkande, der er formet som et mandsansigt, garneret med drueklaser og prydet med krummelurer så ubeskrivelige, at man må ty til det fyndige museumssprog: med tvedelt gæk og hank med barneherme og barokornamenter. Bag lukkede vinduer Christian IV havde magt over det. Han selv og alle de følgende konger har imidlertid haft et begrænset overblik over kirken under gudstjenesterne. Monarken sad i Kongestolen lige over for prædikestolen bag 4 F R E D E R I KSBO R G S LO T F R E D E R I KSBO R G S LO T 5
lukkede vinduer, så han ikke blev generet af profane blikke. Denne kirke var nemlig ikke kun for de fine. Takket være en voldsom orkan, der blæste Hillerøds mere tarvelige bykirke omkuld, har befolkningen lige siden Christian IVs dage haft ret til at bruge slotskirken. Den kongelige tilladelse står stadig ved magt. Slottet brænder Natten til 17. december 1859 brændte Frederiksborg slot. Det hed sig, at den uforsvarlige opfyring var beordret af grevinde Danner, dronningen til venstre hånd, for at kongen ikke skulle forkøle sig. Grevinden blev også beskyldt for at have været for ivrig med at redde sine egne ting et klaver, grevinden gerne ville have ud, blev siddende fast på tværs i en vindeltrappe og spærrede den. Men det var kun rygter, som helt afkræftedes ved brandforhøret. Uviljen mod grevinden, der også fandtes på politisk plan, voksede. Det kom ligefrem til en demonstration ved Christiansborg, slået ned med hård hånd af politiet. Slotskirken Kirken er placeret i slottets vestfløj, hvis opførelse blev påbegyndt i 1606. De spidsbuede vinduer viser allerede udefra tydeligt, at her er en kirke. Også det store klokketårn, der nødvendigvis må trodse slottets symmetri, peger med kraft på, hvor vigtigt en del af slottet kirken er. Det hænger sammen med, at kongen siden den lutherske reformation i Danmark i 1536 var ikke blot statens, men også kirkens overhoved. Den indre udsmykning blev påbegyndt 1608. Kirken blev taget i brug i 1617. Inde bag murene med de gotiske vinduer er skabt et renæssancerum, med piller og søjler, buer og bjælkeværk af sandsten, marmor i flere farver og figurer i alabast. De murede hvælvinger, båret af rigt udhugne sandstensribber, er udsmykket med stuk, der er malet og forgyldt. Kirken er treskibet. De smalle sideskibe er hvælvede i to etager; den øvre danner en gallerigang. På dens brystning sidder sorte marmortavler med bibelske tekster i guldbogstaver. I hjørnerne over buerne forneden sidder emblemer i form af relieffer med tekst. De fremstiller kongens opgave og hans evner til at løse denne opgave. Kirken er et luthersk fyrstekapel. Sådanne kapeller fandtes i Sachsen, Hessen, Pommern, Mecklenburg, på Gottorp slot og i flere danske slotte. Det har været Christian IVs ambition på Frederiksborg at overtræffe alle disse fyrstekapeller både med hensyn til dimensioner og pragt. Altertavlen er købt hos guldsmedefamilien Mores i Hamborg i 1606. Den er af ibenholt udsmykket med sølvrelieffer og graverede sølvplader. De vigtigste, bl.a. storfeltets Golgatascene med frifigurer foran relieffet, er forgyldte. Prædikestolen er formentlig købt samme sted nogle få år senere, men dens oprindelse er uvis. I nicher mellem sølvsøjler står sølvstatuer af Kristus og de fire evangelister. Trappeopgangen er ført tværs gennem pillen bag prædikestolen. Sølvdøbefonten er derimod ny. Omkring 1900 blev man opmærksom på en tegning af Jacob Mores den ældre i Berlin, som forestiller en døbefont lavet til Frederik II, der utvivlsomt også er blevet benyttet i Fre- 6 F R E D E R I KSBO R G S LO T F R E D E R I KSBO R G S LO T 7
deriksborg slotskirke. Efter denne tegning er den nye font udført. Den blev anbragt i slotskirken i 1925. Stolestadernes paneler og døre er udsmykket med intarsiaarbejde, meget varieret med arkitekturmotiver, vaser, blomster og dyr. På en påfaldende måde er intarsiaarbejdet kombineret med kartoucher og topstykker i udskåret og bemalet træ. I topstykkerne fremhæves de enkelte felter fra Christian IVs våben, alle hans rigers og landes våbener. Den fornemste stol, Kongestolen lige over for prædikestolen, har den fineste udsmykning med rig anvendelse af ibenholt og muskattræ. Stolene er udført af Hans Barchmann 1611 16; deres lige findes ikke i Norden. På omgangen over alteret står et af Europas berømteste orgler, enestående ved at være bevaret i sin helhed. Det er bygget som et verdsligt kammerorgel efter idé og på initiativ af hertug Henrik Julius af Brunsvig- Wolfenbüttel, der var gift med Christian IVs søster. Indretningen blev forestået af hertugens hofkapelmester, komponisten Michael Prætorius. Orglet er bygget af Tysklands berømteste orgelbygger Esais Compenius. Det blev færdigt 1610. I 1617 fik Christian IV det til opstilling på den plads, det har i dag. Det har dog i mellemtiden været flyttet, først til Riddersalen, senere til Frederiksberg slotskirke. Derfor undgik det branden i 1859. I 1868 kom det tilbage. Malerierne på galleriet med gammel- og nytestamentlige fremstillinger er alle kommet hertil efter den svenske besættelse af slottet 1658 60. De overordentlige svære udskårne egetræsrammer er dog til dels genbrug af ældre rammer med både Christian IVs og Frederik IIIs navnetræk. Efter indførelsen af enevælden i 1660 blev Frederiksborg slotskirke valgt til salvingskirke for de enevældige konger. Det egnede den sig fortrinligt til med dens stærke fremhæven af kongemagten. Derved blev slottet et slags udgangspunkt for den danske kongemagt. Salvingerne afløste de tidligere kroninger. Den sidste salving foregik i 1840. Efter enevældens ophør i 1848 har ingen tilsvarende ceremoni fundet sted. I 1693 blev den plads, hvor nu Compeniusorglet står, indrettet til kapel for de danske ridderordener, dels den ældgamle, af enevælden fornyede Elefantorden, dels den i 1671 indstiftede Dannebrogorden. Her stod en trone til kongen og taburetter til Elefantridderne, hvis ovale skjolde blev ophængt derover. Denne indretning er borte, men omgangen er stadig ridderordenskapel. I sydenden hænger skjolde for Elefantridderne, ridderne af det blå bånd, i de øvrige vinduesnicher skjolde for Storkors af Dannebrog, ridderne af det hvide bånd. De malede glasruder i karnappen er en gave fra en engelsk jernbanebygger og opsat 1855. Samtidig indsattes i de to nærmeste vinduer de malede ruder, som var lavet 1843 til Christian IVs kapel i Roskilde domkirke, men ikke havde fundet anvendelse. I 1859 ødelagde en brandkatastrofe det indre af Frederiksborg slots Konge- og Prinsessefløj og Riddersalen oven over kirken. I kirken styrtede den nordligste hvælving ned. Nordvæggen med den store orgelfacade er en rekonstruktion udført 1863. I dagene efter branden begyndte de øvrige midterhvælvinger at bryde sammen, og de måtte alle tages ned. Ved rekonstruktionen af hvælvingerne kunne meget af det gamle benyttes, men på visse punkter var man ikke nøjeregnede. Christian IV byggede på den anden side af søen en kirke til den lille by Hillerøds indvånere. Men et par år efter blæste den omkuld. Kongen havde selv forudset ulykken. Ved selvsyn havde han konstateret byggeriets slethed og beklaget sig over det. Christian IV gav så byens indbyggere lov til at holde deres gudstjenester i slotskirken, og den tilladelse står ved magt den dag i dag. Fra kirken kan man se, at der i nordvæggen er åbninger ind til to små rum på hver side af hovedorglet. Det til venstre, det vestligste, er Kongens Bedestol. Dette særligt udstyrede rum blev efter tilintetgørelsen under branden genskabt 1865 71 med intarsiaarbejde af en i samtiden eksempelløs høj kvalitet. På flere verdensudstillinger indbragte det Danmark ry for et meget højt håndværksmæssigt niveau. I rummet står Christian IVs sølvalter udført af Matthäus Wallbaum i Augsburg o. 1610. I væggene er indfældet 23 malerier, Kristi liv af Carl Bloch, udført til erstatning for de brændte. Denne serie malerier var brygger J. C. Jacobsens første store gave til Frederiksborg slot. Da brygger Jacobsen havde oprettet Carlsbergfondet, stiftede han i 1878 som en afdeling af fondet Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. 8 F R E D E R I KSBO R G S LO T F R E D E R I KSBO R G S LO T 9
Frederiksborgmuseet Carlsbergs grundlægger J. C. Jacobsen tilbød at finansere ansk kulturarv... restaureringen af slottes indre, hvis Frederiksborg blev indrettet til museum. I 1878 oprettedes Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg som en selvstændig afdeling af Carlsbergfondet. Branden 1859 Katastrofen var omfattende. Hovedparten af det værdifulde slotsinventar gik tabt, for det var kun lykkedes at redde ca. 300 malerier ud af den store kunstsamling. Kongefløjen og Prinsessefløjen brændte ud og kun murene stod tilbage; Kirkeføjens indre samt Audienssalen gik dog fri. Få dage efter branden begyndte spontane pengeindsamlinger til slottets genopbygning og med et bidrag fra kongen kunne arkitekten Ferdinand Meldahl begynde det omfattende restaureringsarbejde. Den 6. oktober 1861 blev der holdt rejsegilde. Kongetårnets spir var allerede kobbertækket og Prinsesse-fløjens sydgavl var under opmuring. I sommeren 1864 var hovedparten af arbejdet med slottets ydre tilendebragt og 28. august samme år blev slotskirken indviet. Af slottets indre påbegyndtes en restaurering af Rosen og Riddersalen. I 1877 foreslog Carlsbergbryggeriets ejer J. C. Jacobsen, at slottet kom til at rumme et nationalhistorisk museum i stil med Versailles i Frankrig og Gripsholm i Sverige. Under forudsætning af, at dette skete, tilbød han at finansiere restaureringen af slottets indre. I 1878 oprettedes Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg og blev en selvstændig afdeling af Carlsbergfondet, som brygger Jacobsen havde stiftet to år tidligere. Fra 1. februar 1882 fik publikum adgang til museet. Det Nationalhistoriske Museum Den Kronologiske saming belyser Danmarks historie fra 1500 til i dag. Fra 1993 er museet udvidet med en Moderne Afdeling 10 F R E D E R I KSBO R G S LO T F R E D E R I KSBO R G S LO T 11