ER DER EN KYLLING I ÆGGET?



Relaterede dokumenter
Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Sproggrupperne Bastebjerg Karslunde Telefon Velkommen til Sproggrupperne

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Interview med drengene

Børn og unges rettigheder

Velkommen til vuggestuen

Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave

Kære forældre til kommende skovbørn

storebror til tvillinger

TIGER NYHEDSBREV MAJ 2014

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Lean giver tid til børnene

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan

Børnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Børnehave i Changzhou, Kina

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

Den vigtigste og bedste gave

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

Du er klog som en bog, Sofie!

Vejledning til brug af Venner - din dag i børnehaven

Feltobservation d. 1/ : (16 elever i klassen)

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Vuggestuen Heimdalsvej

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

SØFRYD inviterer børnekulturkonsulenten

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Den juni Opgaveark

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard

At have part på en skolepony i VROR. Hvad får jeg ud af at være part

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Kære forældre Til kommende skovbørn.

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren

Med Jesus i båden -2

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren

Sådan kæmmer du lus ud af håret

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Kære forældre Til kommende skovbørn.

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer:

Sort Hvid Spilpersoner. - Det er så disse spilpersoner, spillerne skal have efter 1. akt... når de har taget dråberne.

Naturdagpleje Stadil Vedersø. Fra spirende idé til naturlig hverdag. Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

At dryppe stearin er stadigvæk rigtig hyggeligt!!!

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet

Samtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen

Uge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY

Side 1 af Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

LÆS OM: Pst.. På den sidste side kan I se hvordan vejret kan blive og læse sjove udsagn fra hverdagen

Red Hill Special School

Jagttur den 16. maj 2012

Børnehusene har fælles institutionsleder, Karen Sterling, samt fælles bestyrelse.

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

Science i børnehøjde

Kort fortalt om værten og gæsterne den lille håndbog for nybegyndere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Børnehaven Røde Sol læreplan hverdagslivstema: Gymnastik

Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet

(Øster) Højst Aktiv Uge 36

Kære forældre og elever

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Dukketeater til juleprogram.

Jeg er en vinder -7. Guds fulde rustning bøn

Vi er en familie -3. Alle folkeslag hører til samme familie

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 4. november 2013

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 31. marts 2011

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

4.3 Du må også være discipel

Transkript:

ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når der kommer kyllinger ud af æggene. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet et toårigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn og Unge, Århus Kommune. Projektet er støttet af familiestyrelsen. Marianne Dam, Superbruger www.natursamarbejdet.dk Brabrand, 30. april 2008

2:31 INDHOLDSFORTEGNELSE HVAD SKAL I BRUGE?...3 INDLEDNING...5 Målgruppe...5 FØRSTE DEL...6 Indledning...6 Mandag den 31. marts 2008...6 Indsamling af æg i hønsehusene...7 Vi går indenfor og slår et æg ud...9 Gennemgang af billedserie og illustration af tidslinie...10 Tegne æggeholdets farve på ægget...11 Lægge æggene i det første rugeskab og på gensyn næste gang...12 Madpakker og på gensyn næste gang...13 ANDEN DEL...14 Indledning...14 Onsdag den 9. april 2008...14 Gennemgang af de ting vi lavede sidst...14 Huskerunde med gennemgang af billedserie og illustration af tidslinie...15 Gennemlysning af æggene i værkstedet...15 Vi slår et æg ud...18 Lægge æggene tilbage i det første rugeskab...19 Madpakker og på gensyn næste gang...20 TREDJE DEL...21 Indledning...21 Torsdag den 17. april 2008...21 Gennemgang af det vi lavede sidst...21 Kort gennemgang af hønens indretning...22 Eksperiment med tørre og våde aviser...22 Vi lægger æggene til klækning i det andet rugeskab...24 Madpakker og på gensyn næste gang...26 FJERDE DEL...27 Indledning...27 Mandag den 21. april 2008...27 Ind og se kyllingerne...27 Quiz om rugeforløbet...28 Madpakker og tak for denne gang...28 OVERVEJELSER OG REFLEKSIONER...29 Tidsrammen og børnegruppen...29 Rugeforløb som led i at forstå hvor kyllingerne kommer fra...29 Læringsforståelse og rammer...29 Den sproglige del...30 BILAG...31 Quiz til Rugeforløb...31

3:31 HVAD SKAL I BRUGE? Nedenfor står beskrevet hvilke ting I skal have klar til forløbet. En del af materialet finder I, i en kasse på Natursamarbejdet hvorpå der står: Er der en kylling i ægget? - Rugeforløb. Rigtig god fornøjelse. Billedserien Kurv til at samle æg i Hønseringe til illustration af tidslinien Underkop til at slå et æg ud på Æggebakke til æggene Vandbaserede tuscher

4:31 Rugeskab 1 Rugeskab 2 Æggelys Plastikhøne til forklaring af hvor æggene kommer fra

5:31 INDLEDNING Målgruppe Til forløbet har jeg valgt de 5-6 årige børnehavebørn. Dette har jeg gjort, fordi jeg synes de har en god alder, i forhold til at kunne forstå hvad der sker inde i ægget. Børn i denne alder er i stand til at forestille sig, og overføre det der sker inde i kyllingen, til hvad der skete inde i deres mors mave, da de selv var derinde. Jeg synes det er vigtigt at gøre sig overvejelser omkring hvor meget mindre børn ville få ud af dette forløb, fordi det kræver en hvis form for forestillingsevne. Jeg har valgt min egen institution til dette forløb, fordi jeg gerne vil lave et forløb med en gruppe børn og voksne der kender stedet, og som kommer her ofte. Perioden dette forløb strækker sig over, er fra den. 31.03-21.04. på følgende dage: mandag den 31.3, onsdag den. 9.4, torsdag den 17.4 og mandag den 21.4. Disse datoer ligger helt fast da det er på lige præcis disse dage efter æggene er lagt til rugning at de forskellige aktiviteter skal foregå: start, gennemlysning, lægges til klækning og klækkes. På Natursamarbejdet hænger hvert forår en rugekalender, hvorpå I kan se, hvornår de forskellige rugehold starter. Kalenderen udsendes til alle brugere, og lægges på www.natursamarbejdet.dk Når I vil lave et rugeforløb skal I koordinere det med personalet, så I er sikre på, at der er plads til jer.

6:31 FØRSTE DEL (ca. 1-1½ time) Indledning Indsamling af æg i hønsehusene Vi går indenfor og slår et æg ud Gennemgang af billedserie og Illustration af tidslinie Tegne æggeholdets farve på ægget (evt. skrives børnenes navne på æggene) Lægge æggene i det første rugeskab Madpakker og på gensyn næste gang Mandag den 31. marts 2008 Jeg møder børnene ved de fire sten ved flis-stien og byder dem velkomne. De sætter deres tasker ind i stalden og registrerer sig på tavlen.

7:31 Indsamling af æg i hønsehusene Vi finder kurven til æg inde i stalden og jeg fortæller børnene, at vi skal over i hønsehusene og samle nogle æg. Vi går sammen over og lukker op ind til hønsene (I kan få en medarbejder til at låse op sammen med jer, eller låne en nøgle af dem) Børnene skiftes til at gå med ind i hønsehusene og hente æg. Der er stor forskel på om de tør eller ej.

8:31 En pige holder kurven til æg, man skal være meget forsigtig når man holder kurven så æggene ikke går i stykker. Vi skal huske at skrive RACE, DATO og HOLDNUMMER på alle æggene med blyant. Dette er vigtigt i forhold til når kyllingerne skal klækkes.

Børnene er meget opmærksomme på, om der er æg i redekasserne inde i hønsehusene, og hvor mange æg vi får samlet. Vi har fem æg i alt. De er også opmærksomme på hvor hønsene egentlig er henne? Vi kigger på hønsene i hønsegården og børnene giver dem lidt græs. 9:31 Vi går indenfor og slår et æg ud Da vi kommer indenfor sætter børnene sig ved bordet, som jeg har ryddet i dagens anledning. Jeg finder nogle flere æg i æggebakkerne ude i gangen, som er indsamlet de foregående dage, således at der er et æg til hvert barn. Jeg spørger børnene, om de ved hvad der er inde i ægget? En kylling! svarer de alle sammen. Jeg tager en underkop frem, og spørger børnene om de vil se, hvad der er inde i ægget, og det vil de gerne. Jeg slår ægget ud, og de ser alle sammen meget skuffede ud i deres ansigter.

10:31 Hvor er kyllingen henne!? spørger de. Jeg forklarer børnene, at ægget endnu ikke var blevet til en kylling, og spørger dem om de ved hvad ægget har brug for, for at blive til en kylling? En siger mad og noget at drikke, en anden siger varme. Jeg spørger børnene om de ved hvordan æggene får varme? En viser med sine hænder at man kan varme dem i hænderne, en siger at man skal sidde på æggene. Jeg fortæller dem at det er rigtigt, at hønsene nogle gange lægger sig på æggene og ruger på dem, og hvis de ikke har lyst til det, så kan man putte dem ind i et rugeskab ligesom vi gør. Gennemgang af billedserie og illustration af tidslinie Jeg viser børnene tidslinien, med 21 grønne hønseringe, den tid det tager et æg at blive til en kylling, og fortæller derefter ud fra billedserien, hvad der sker inde i ægget. Billedserien finder I, i lamineret form i kassen: Er der en kylling i ægget? Rugeforløb. Børnene er meget interesserede i at kigge på billederne og jeg spørger ved hvert billede om de kan gætte/se hvad det skal forestille. Til nogle billeder gætter de rigtigt, og til andre ved de ikke hvad de skal gætte på. Børnene kan godt se hvad billederne forestiller når jeg fortæller dem det, og vi taler om, at kyllingen vokser inde i ægget, ligesom de selv voksede inde i deres mors mave inden de blev født. Jeg slutter billedserien ved billede 8, der hvor man ser en næsten helt færdigudviklet kylling, lige inden den begynder at hakke hul på æggeskallen.

11:31 Tegne æggeholdets farve på ægget Jeg fortæller børnene, at de skal være med til at tegne en grøn cirkel på hvert æg. (Dette er vores æggeholds farve, som varierer alt efter hvornår rugeforløbet går i gang. Hvilken farve ægget skal have, spørger I bare om på Natursamarbejdet). Jeg beslutter mig for, at børnene skal have et æg hver med deres eget navn på. Dette er børnene meget begejstrede over. På billedet her under kan i se hvor og hvordan det skal gøres

12:31 Lægge æggene i det første rugeskab og på gensyn næste gang I dag slutter vi af med, at børnene kommer hen til rugeskab nummer 1 og kigger på, at jeg lægger æggene ind i det. Jeg spørger om børnene tror der er koldt eller varmt inde i rugeskabet? Børnene siger, at der er varmt derinde, og jeg fortæller dem, at der er ligeså varmt som inde i deres krop. Jeg gentager at æggene har brug for varme hvis de skal blive til kyllinger, og at der hverken må blive varmere eller koldere end inde i ens krop. (altså 37 grader).

13:31 Jeg fortæller børnene hvordan hylderne vipper og at det svarer til at hønen skubber rundt med æggene inde i reden. Hylderne vipper en hel omgang på en time, så det går meget langsomt. Jeg forbereder børnene på, at vi næste gang de kommer, skal være med til at kigge ind i æggene, det vi kalder gennemlysning. Madpakker og på gensyn næste gang Vi siger tak for i dag og på gensyn næste gang. Børnene spiser deres madpakker ovre i stalden inden de skal hjem i børnehaven igen.

14:31 ANDEN DEL (ca. 1-1½ time) Indledning Gennemgang af de ting vi lavede sidst Huskerunde med gennemgang af billedserie og illustration af tidslinie Gennemlysning af æggene i værkstedet Vi slår et æg ud Lægge æggene tilbage i det første rugeskab Madpakker og på gensyn næste gang Onsdag den 9. april 2008 Gennemgang af de ting vi lavede sidst Jeg byder igen børn og voksne velkomne, og de starter med at sætte deres tasker ind i stalden og registrerer sig på tavlen. De kommer med indenfor og jeg spørger om der er nogle der kan huske noget fra sidste gang de var her? Vi lagde 21 ringe på bordet! - Vi var ved hønsene! Vi var ude ved hønerne! Jeg bruger en del tid på, at få børnene til at huske hvad vi gjorde, lige da de havde stillet deres tasker i stalden? De kom med forskellige bud og til sidst var der en pige der sagde: Vi hentede kurven til æggene! Osv. Æggeblomme! var der en der sagde. Og æggehvide! sagde den samme dreng. Du knaldede ægget sidste gang! fortsatte han.

15:31 Huskerunde med gennemgang af billedserie og illustration af tidslinie Jeg viser børnene billederne fra billedserien, som de også så sidste gang, sideløbende med tidslinien af de grønne hønseringe. Nu er der gået 9 dage siden de var her sidst. Jeg slår igen et æg ud på en underkop. Børnene starter ved hvert billede med, at give deres bud på hvad det forestiller. De er også med til at tælle hønseringene. Gennemlysning af æggene i værkstedet Vi slutter billedserien ved billede 8 ligesom sidst. Jeg holder billede 7 foran billede 8 og holder begge billeder op foran en lampe. Dermed kan man se omridset af kyllingen, som den ser ud 9 dage efter, den er blevet lagt til rugning. Da vi har kigget lidt på det, fortæller jeg at vi nu skal over i værkstedet og se hvor meget kyllingen er vokset. Jeg tager forsigtigt æggene ud af rugeskabet, og lægger dem ned i en æggebakke. Jeg forsøger at forberede børnene på, at det ikke er sikkert at der er kyllinger i alle æggene, og børnene kigger undrende op på mig. En pige fortæller: Min mor havde engang en lille baby inde i maven, og så kom den ud og så var der ikke nogen baby alligevel! Vi deler gruppen i to hold med seks børn i hver. Det ene hold går ned til hestene, og det andet hold går med mig over i værkstedet.

Vi skal bruge æggelyset og jeg stiller det op på et lavt bord derinde (dette kan I også få hjælp til af Natursamarbejdet) 16:31 Sådan her ser det ud

Børnene står rundt om bordet, så alle har mulighed for at se noget, når den store dør bliver lukket, og der bliver helt mørkt! 17:31 Børnene kan se, at æggelyset er tændt, og jeg fortæller børnene at det er en kasse med en lampe indeni, med et hul der er lidt mindre end ægget så det ikke falder igennem.

18:31 Her ligger ægget over hullet, man kan se at det er et æg fra en Dansk landrace - høne fra holdnummer 5 (DL 5). Her kan man se, at der er noget i ægget der er lidt mørkere end resten. Det er kyllingen man kan se. I venstre side er der mere lyst end i resten af ægget, det er luftblæren hvorigennem kyllingen får ilt. Jeg fortæller børnene, at æggeskallen er fuld af små bitte huller, hvorigennem kyllingen trækker vejret og jeg forklarer at man aldrig må vaske sine æg med vand, fordi der kan trænge bakterier ind i selve ægget. Vi starter med først, at gennemlyse et æg der lige er hentet i hønsegården og som ikke er befrugtet, og et æg der er en kylling indeni, for at opdage forskellen inden det er deres egne æg der skal gennemlyses. Vi gennemlyser alle børnenes æg. Det er tydeligt at se hvilke æg der er en kylling indeni, og hvilke der ikke er. De børn hvis æg der ikke er nogen kylling indeni, bliver lidt kede og mutte, og vi aftaler af de kan få et nyt æg med en kylling i, inden de kommer herned næste gang. Børnene kan tydeligt se kyllingens øjne, der er helt sorte og kyllingens blodårer. De er meget optagede af at se, om der er en kylling inde i hinandens æg. Børnene kommenterer gentagne gange det snavs der er udenpå æggene og forveksler det med blodårer. Da alle børn har prøvet at gennemlyse deres æg går vi indenfor igen. Vi slår et æg ud Vi sætter os ved bordet, og jeg spørger om børnene kan tænke sig at se hvordan kyllingen ser ud inde i ægget lige nu? Om de vil være med til, at jeg slår ægget ud, ligesom det æg vi slog ud, da de var her sidste gang og som ikke havde været inde i rugeskabet?

19:31 Jeg forbereder børnene på, at det måske er lidt voldsomt at se, og der er med det samme en pige der gemmer sit hoved i sin trøje. Hun kommer over til en voksen og sidde med det samme. Jeg slår ægget ud og splat, så ligger der to store sorte kyllingeøjne i en masse æggeblomme med masser af blodårer i, og det hele hænger fast i æggeskallen. Det ser lidt ulækkert ud. Pigen der blev bange kan ikke lade være med at kigge alligevel da hun hører de andre børn begynde at tale om det. Jeg går rundt med underkoppen så alle får mulighed for at se, og vi taler om forskellene på de to æg jeg har slået ud. Lægge æggene tilbage i det første rugeskab Jeg fortæller børnene, at vi er ved at være færdige for i dag, og børnene ser på, at jeg lige så forsigtigt lægger vores æg ind i rugeskabet igen. Nu trænger æggene igen til at komme ind i varmen.

20:31 Jeg fortæller også, at børnene næste gang de kommer, skal være med til at lægge æggene over i det andet rugeskab. Vi åbner det andet skab og kigger og taler lidt om forskellene på de to skabe. I det andet skab er der 6 inddelinger med trådnet i gulvet så kyllingerne ikke falder ned og dør. Madpakker og på gensyn næste gang Vi siger tak for i dag og på gensyn næste gang. Børnene spiser deres madpakker ovre i stalden, inden de skal hjem i børnehaven igen.

21:31 TREDJE DEL (ca. 1 time) Indledning Gennemgang af det, vi lavede sidst Kort gennemgang af hønens indretning Eksperiment med tørre og våde aviser Madpakker og på gensyn næste gang Torsdag den 17. april 2008 Gennemgang af det vi lavede sidst Jeg byder igen børn og voksne velkomne, og de starter med at sætte deres tasker ind i stalden og registrerer sig på tavlen. De kommer med indenfor, og jeg spørger om der er nogle der kan huske noget fra sidste gang de var her? Jeg bruger igen de grønne hønseringe til at illustrere tidslinien i forløbet og viser billedserien sideløbende, med børnene som aktive deltagere.

Kort gennemgang af hønens indretning Jeg viser børnene den store plastikhøne, og vi taler om hvor æggene er inde i hønen. 22:31 Eksperiment med tørre og våde aviser Madpakker og på gensyn næste gang Derefter fortæller jeg børnene, hvad vi skal lave i dag. Jeg fortæller dem, at de skal være med til at lægge deres æg til klækning i det andet rugeskab. Eksperiment med tørre og våde aviser Jeg forklarer børnene, at grunden til at æggene skal over i det andet rugeskab er bl.a., at de nu, hvor de snart skal komme ud af æggeskallen, har brug for mere fugt. Jeg viser børnene, at der inde i det første rugeskab er en lille bakke med vand i og, at der i det andet rugeskab er en meget større bakke med vand i. Denne fugt er med til, at hjælpe æggeskallen med at blive blødere, således at kyllingen lettere kan hakke hul i skallen og komme ud. Jeg laver et lille eksperiment med nogle gamle aviser: hvert barn får et stykke tørt sammenrullet avis som de skal forsøge at hive midt over.

23:31 Dette er meget svært, hvis ikke helt umuligt for børnene, og jeg samler aviserne sammen og stikker dem ned i en vase med vand. Efter et par sekunder tager jeg aviserne op igen, og børnene får igen mulighed for at hive deres avis over. Denne gang er det betydeligt nemmere at hive den over. Nu kan vi godt hive den over! er der en pige der sagde.

Og da jeg spurgte hvad der nu skete med avisen sagde en dreng: Nu er den blød! Jeg spørger hvad børnene tror der sker med æggeskallen, når ægget kommer ind i det skab med mere fugt i? Så kommer kyllingen ud! konstaterer nogle af børnene. Vi lægger æggene til klækning i det andet rugeskab Vi kigger lige en sidste gang ind i det andet rugeskab 24:31 og nogle børn sammenligner det med en lejlighed

25:31 Inden vi lægger vores æg ind i skabet, skal der lige fyldes endnu mere vand i. Der står en plastikbøtte bagerst i hver skuffe med en svamp i, denne skal fyldes med varmt vand ligesom den store bradepande nederst i skabet. Vi lægger vores æg ind (på tredje sal til venstre ) og lægger trådnettet over.

Madpakker og på gensyn næste gang Vi taler lige kort om, at næste gang de kommer så er det spændende at se om der er kommet kyllinger ud af æggene Børnene siger farvel og på gensyn næste gang og går ud i stalden og spiser madpakker. 26:31

27:31 FJERDE DEL (ca. 1 time) Indledning Ind og se kyllingerne Quiz om rugeforløbet Madpakker og tak for denne gang Mandag den 21. april 2008 Ind og se kyllingerne Denne gang går vi direkte til sagen. Børnene skal ind og se kyllingerne. De stiller naturligvis deres tasker i stalden som de foregående gange og går med indenfor Nåå hvor er de søde! udbryder børnene. Børnene kommer med hen til rugeskabet to og to, så der er god mulighed for at kigge godt på kyllingerne. Vi taler om, at der stadig er lidt blod at se på æggeskallerne og at kyllingerne stadig er lidt våde efter at være kommet ud.

28:31 Når børnene er helt stille kan de høre at kyllingerne pipper. Børnene er meget nysgerrige over at se kyllingerne, og spørger om, hvilken én der er deres. Quiz om rugeforløbet Når børnene er færdige med, at kigge på de små kyllinger, går vi udenfor og sætter os ved bænkebordet. Jeg har lavet en lille quiz omkring rugeforløbet som jeg giver børnene. (Se bilag 1) Det er sjovt at høre hvor meget børnene kan huske fra hele forløbet. Quizzen ligger i kassen: Er der en kylling i ægget? - Rugeforløb. Madpakker og tak for denne gang Vi siger tak for denne gang og børnene spiser deres madpakker inden de skal hjem igen.

29:31 OVERVEJELSER OG REFLEKSIONER Tidsrammen og børnegruppen Tidsrammen for forløbet er kun vejledende og varierer alt efter hvilken aldersgruppe I vælger. De store børn som deltog i mit forløb klarede det fint, men mindre børn vil helt sikkert have svært ved at koncentrere sig i så lang tid ad gangen. I denne forbindelse må I overveje hvad der er vigtigt at få med, måske skal I være ret hurtige til at vise billedserien og ikke gå så meget i dybden med den. Måske skal I overveje at dele hver del op i yderligere to, således at man holder en madpakkepause midt i det hele, så børnene får lidt ny energi undervejs. I skal også overveje hvor mange børn der er med til forløbet af gangen. Jeg havde 9-12 store børn med og det kunne lige gå an. Jeg vil dog sige at det optimale ville have været max 8 børn. Rugeforløb som led i at forstå hvor kyllingerne kommer fra Jeg mener, at alle børn der kommer på Natursamarbejdet med deres institution har krav på at gennemgå et rugeforløb. Det er meget oplagt at gennemgå et rugeforløb med børnene, for at lære dem hvor kyllingerne kommer fra. Både for at kunne forstå hvad der sker med ægget, hvordan kyllingen udvikler sig derinde, fra at være æggeblomme og hvide og til at kunne hakke sig ud af skallen og være blevet til en kylling. Men også for på en eller anden måde, at få børnene til at forstå, at de høns der løber rundt i hønsegården, eller rundt på Natursamarbejdet, engang har været en meget lille og skrøbelig kylling som det er vigtigt at vi alle sammen passer godt på. Jeg tror på at denne kobling har betydning for børnenes omgang med hønsene, men også alle de andre dyr. Læringsforståelse og rammer Jeg har valgt at forme mit rugeforløb som et undervisningsforløb med børnene som aktive deltagere. Dette har jeg gjort fordi det er de store 5-6 årige børn jeg har valgt som målgruppe. Jeg synes at børn i denne alder kan have noget godt ud af, at prøve at deltage i et forløb der minder lidt om det, at gå i skole. At skulle sidde stille, lytte til hvad den voksne siger, tage imod en besked og udføre en handling, række hånden op og vente på at det bliver ens tur osv. Disse ting er efter min overbevisning ikke noget der praktiseres i børnehaven, og det er uden tvivl noget mange 5-6 årige børn har meget svært ved. Dermed ikke sagt at forløbet ikke kan foregå på andre måder, det er der helt sikkert mulighed for at udvikle videre på hvis man har interesse for det. Specielt for Natursamarbejdet i denne sammenhæng er naturligvis, at der er høns hernede. Men det er også specielt, at der findes alle de forskellige ting der er nødvendige for, at kunne gennemføre en sådant forløb. Det er lige til at gå til, alle materialer er samlet i kassen: Er der en kylling i ægget? rugeforløb. Det kræver en del indendørs plads at lave forløbet og det er vigtigt at få aftalt med Natursamarbejdet hvilke dage I kommer så der er ledigt indenfor. I vil også godt kunne lave en del af forløbet udenfor, med den ulempe, at der er mange forstyrrende elementer, som man slipper for når man gennemfører forløbet indenfor.

30:31 Den sproglige del Når I overvejer de sproglige elementer i forløbet kommer antallet af børn og voksne naturligvis også ind her. Det er bedst med en lille gruppe børn og så mange gentagelser som muligt, og så er det vigtigt at der også er ekstra voksenhænder til stede. Der er forskellige ting i kassen: Er der en kylling i ægget? rugeforløb, til at understøtte de forskellige begreber i forløbet: bøger med billeder af kyllinger, laminerede billeder over forløbet, høns og kyllinger i forskellige afskygninger, plastik æg, spejlæg, halm og hø fra hønsenes redekasser, hønsefoder/kyllingefoder, æggebakker og meget andet. Med disse ting er det muligt at få gentaget ordene fra forløbet på mange forskellige måder og så er det op til en selv om det er over madpakken eller om man sætter lidt tid af hver gang til at fordybe sig i kassens mange muligheder.

31:31 BILAG Quiz til Rugeforløb 1. Hvor kommer æggene fra? (Svar: hønsene) 2. Hvor henter vi æggene henne? (svar: i hønsehuset) 3. Hvad skal vi huske at skrive på ægget når vi tager det ud af hønsehuset? (svar: dato og race) 4. Hvad er der inde i et æg vi har hentet i hønsehuset? (svar: en æggeblomme og æggehvide) 5. Hvor skal ægget være for at der kommer en kylling ud af det? (svar: inde i rugeskabet) 6. Er der koldt eller varmt inde i rugeskabet? (svar: ligeså varmt som inde i os mennesker=37 grader) 7. Hvad kan i se inde i ægget når vi gennemlyse det? (svar: om der er nogen kylling derinde, hvis ja: kyllingens øjne, luftblæren, blodårerne) 8. Hvor skal ægget ligge når kyllingen kommer ud af ægget? (svar: inde i det andet rugeskab hvor det ikke kan falde ned) 9. Hvordan kommer kyllingen ud af ægget? (svar: den hakker hul i æggeskallen)