IK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN. Regnehæfte Elektronik



Relaterede dokumenter
Mattip om. Decimaltal 2. Tilhørende kopi: Decimaltal 1 og 2. Du skal lære om: Kan ikke Kan næsten Kan. Decimaltal og titalssystemet

de fire regnearter basis brikkerne til regning & matematik preben bernitt

Grundlæggende. Elektriske målinger

matematik grundbog trin 2 preben bernitt

ITS MP 013. Talsystemer V009. Elevens navn. IT Skolen Boulevarden 19A-C 7100 Vejle Tel.:

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt

Lodning. Intro leaded. Tommy Sørensen

Sum af. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Beløb. Samlet sum. Navn

Elektronikkens grundbegreber 1

Naturfagligt tema og opgaver

Grundlæggende færdigheder

Matematik for malere praktikopgave

Lektion 5 Procentregning

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt

Elevbog s Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

NAVN: KLASSE: Talforståelse og positionssystem. Multiplikation Division Brøker. Ligninger og funktioner. Koordinatsystemet Rumfang Procent

Bogstavregning. En indledning for stx og hf Karsten Juul

potenstal og præfikser

Grundliggende regning og talforståelse

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt

brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt

NAVN: KLASSE: Talforståelse og positionssystem. Multiplikation Division Brøker. Ligninger og funktioner. Geometri Procent Matematik i hverdagen

FlexMatematik B. Introduktion

Med TI-89 / TI-92 Plus kan du også sammenligne eller manipulere binære tal bit for bit.

Procentregning. Procent Side 36

K TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN. Matematik F Tal- og symbolbehandling - Funktioner

MATEMATIK kernebog. Michael Wahl Andersen Bent Lindhardt Alinea. Kun til brug for Lise Holm, Forberedelsesskolen. Skoleåret 2015/2016

Farvekodning. OZ5PZ Poul Rosenbeck

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3

Skæve modstandsværdier

Lektion 1 Grundliggende regning

Mirrors presented by. kat.357-2

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter

Et kommatal som for eksempel 1,25 kaldes også noget andet. Hvad kaldes det også?

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.

Simple udtryk og ligninger

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019

tjek.me Forårskatalog 2018 Matematik By Knowmio

Lodning af. SMD komponenter

Matematik for malere. praktikopgaver. Geometri Regneregler Areal Procent. Tilhører:

matematik grundbog basis preben bernitt

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Indhold. Kontrol af resultater, skrivemåder osv.

Digital modeljernbane

Introhistorie. Mads flyttede om på bunkerne. Nu har jeg én hundredebunke, fem tierbunker og tre ener-bunker. Ja, 1, 5

Mat C HF basisforløb-intro side 1. Kapitel 1. Fortegnsregler og udregningsrækkefølger

Formler & algebra - Fase 2 Omskriv & beregn med variable

FAGLIG REGNING Pharmakon, farmakonomuddannelsen september 2007

Karton farvede konvolutter "SW20"

Facit til KonteXt+ 5, Træningshæfte/Web. Side 1-9

Fag matematik 1. klasse 17/18

Tal og enheder. Kapitlet handler om at regne med tal og enheder, og om hvordan du kan omregne fra en enhed til en anden. INTRO TAL OG ENHEDER

Kom godt i gang. Begyndertrin

Regning med enheder. Måleenheder Kg-priser Tid og hastighed Valuta Regning med enheder Side 10

Årsplan for Matematik klasse Skoleåret 2018/2019

Format 3. klasse Facitliste Kopiark S R D C TALLERUP 7 KOPIARK CHANCE PÅ SPIL A C B D D E D F E F E A. nr. 10. nr. 11. nr. 13. nr. 17. nr. 15.

Lekion 4 Brøker og forholdstal

Introduktion til EXCEL med øvelser

Statistik og sandsynlighed

Årsplan for matematik i 2. klasse

potenstal og rodtal F+E+D brikkerne til regning & matematik preben bernitt

Tal og enheder INTRO. Kapitlet handler om at regne med tal og enheder, og om hvordan du kan omregne fra en enhed til en anden.

Det endelige tal fremkommer ved at opstille bogstavkombinationer, hvor følgende regler gælder:

Værkstedsarbejde i matematik i 5. klasse

2.kapitel Vi skal i dette kapitel arbejde med emnet figurer. Eleverne skal i denne periode lære om:

Talsystemer I V X L C D M Hvad betyder halvanden??. Kan man også sige Halvtredie???

Kapitel 5 Renter og potenser

Mattip om. Færdighedsregning på mellemtrinnet. Du skal øve: Kan ikke Kan næsten Kan. Addition (plusstykker) Subtraktion (minusstykker)

Projekt 7.4. Rationale tal brøker og decimaltal

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand

(Positions) Talsystemer

brikkerne til regning & matematik potenstal og rodtal trin 2 preben bernitt

brøker trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

Matematik i 5. klasse

fortsætte høj retning mellem mindre over større

matematik grundbog Demo trin 2 preben bernitt

Symbolsprog og Variabelsammenhænge

Mattip om. Brøker 2. Tilhørende kopier: Brøker 2 og 3. Du skal lære: Om addition af brøker. At forkorte en brøk. At forlænge en brøk

Oprids over grundforløbet i matematik

Mattip om. Brøker 1. Tilhørende kopi: Brøker 1. Du skal lære at: En brøk består af en tæller og en nævner

brikkerne til regning & matematik tal og regning basis+g preben bernitt

Märklin digital. Converting a locomotive to digital operation. Ombygning af et lokomotiv til digital drift. Märklin 3124.

Brøker og forholdstal

Byg EN HULE LAMPE VARIGHED: LANGT FORLØB

RIKKE SARON PEDERSEN MICHAEL POULSEN MICHAEL WAHL ANDERSEN PETER WENG FACITLISTE TIL TRÆNINGSHÆFTE 5

Brøker og forholdstal

Kursistvejledning til Ludus Web

Omkreds af kvadrater og rektangler

Et kommatal som for eksempel 1,25 kaldes også noget andet. Hvad kaldes det også?

VEKTOR TAKTILE LÆRINGSMIDLER S J O V M E D MATEMATIK. Navn: Klasse: Jette Østergaard Gert Fuursted

KonteXt +7, Kernebog

A-lympiade 21. november 2008 Af: Hanan Abdel-Rahman, Anders Gram-Hanssen, Thor Bjørn Andersen og Laura Pettrine Madsen, 2.v, Helsingør Gymnasium

Hvordan skal Aduro Hybrid-ledningerne indsættes?

fx 8 Sandsynligheden for at slå en 4 er med en 6-sidet 1 terning 2

Regning. kr ,- Punktum eller kom. Komplet klatreudstyr 8,50 6,50. Afrundin. Sådan afrunde. Tast : 2 + Skriver den 7 eller.

Stearinly s BLOKLYS BLOKLYS

Lektion 5 Procentregning

Transkript:

IK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN Regnehæfte Elektronik www.if.dk

Regnehæfte Elektronik Forord Redaktør Hagen Jørgensen År 2004 Best. nr. Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28 5220 Odense SØ Telefon 63 15 17 00 Telefax 63 15 17 33 E-mail ef@ef.dk Internet www.ef.dk Copyright Enhver mangfoldiggørelse af tekst eller illustrationer er forbudt i henhold til Lov om ophavsret. Forbudet gælder alle former for mangfoldiggørelse ved trykning, fotografering og elektronisk databehandling. Kontakt os! For at kunne forbedre kommende udgaver vil vi meget gerne modtage kommentarer til bogen. Denne opfordring gælder alle brugere, lærere såvel som elever. Undervisningsbanken Denne bog er produceret ved hjælp af Erhvervsskolernes Forlags Undervisningsbank som findes på Internettet www.e-books.dk I denne vidensdatabase ligger mere end 8.000 kapitler som kan sammensættes helt frit til bøger. Således kan en lærer nu blive redaktør og danne sit eget målrettede undervisningsmateriale. æøåæøå æøåæøå æøåæøå

Indhold Regnehæfte - Elektronik 1 æøåæøå æøåæøå æøåæøå

Industriens Forlag 3 4 3 = 3 3 4 3 = 9 12 9 12 = 3 4 Regnehæfte Elektronik 1992 Best. nr. 4101-01 1

Regnehæfte - Elektronik - 1. udgave 1992 Forord Ideen med dette lille regnehæfte er at give kursister, der skal på et elektronikkursus på et AMU-center, en mulighed for selv at øve sig lidt mere hjemme i fred og ro, idet det for mange måske er længe siden, man har brugt regning i sin dagligdag. Hæftet er på foranledning af Metalindustriens Brancheudvalg udarbejdet af faglærere ved AMU-center Hillerød. Regnehæftet indeholder: Præfikser Farvekoder Kondensatorer Almindelig regning Parenteser Overslagsregning Brøker Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Industriens Forlag, København. Enhver mangfoldiggørelse af tekst eller illustrationer er forbudt. Forbudet gælder alle former for mangfoldiggørelse ved trykning, fotografering og elektronisk databehandling. København, februar 1992 2

Præfikser Ordet præfiks stammer fra det latinske ord præfixum, som betyder forstavelse. I dagligdagen bruger vi tit præfikser uden at tænke over det. Når vi skal angive store værdier, bruger vi automatiske præfikser, fx kilometer og kilogram, hvor kilo betyder 1 000, ligeledes millimeter, hvor milli betyder 1/1 000. I elektronikkens dagligdag anvendes hele tiden meget store og meget små størrelser. Talstørrelser mellem 1 000 000 000 og 0,000 000 001 er almindeligt forekommende. Da det er svært at aflæse alle disse nuller, bruger man præfikser, dvs. forstavelser. 3

Præfikser Præfiks Forkortelse Talværdi Titalspotens Tera T 1 000 000 000 000 10 12 Giga G 1 000 000 000 10 9 Mega M 1 000 000 10 6 Kilo k 1 000 10 3 Enhed E 1 10 0 Milli m 1/1 000 10 3 Mikro µ 1/1 000 000 10 6 Nano n 1/1 000 000 000 10 9 Pico p 1/1 000 000 000 000 10 12 Tera - Giga - Mega - Kilo - Enhed - Milli - Mikro - Nano - Pico Omskrivning af præfikser Skal du omregne fra en større til en mindre præfiks, bliver tallet 1 000 gange større. Det betyder, at du flytter kommaet 3 pladser mod højre. Eksempel: 2,2k ændres til E: 2,2 1 000 = 2 200 E Hvis du skal omregne den anden vej og gå fra en mindre til en større præfiks, bliver tallet 1 000 gange mindre. Det betyder, at du flytter kommaet 3 pladser mod venstre. Eksempel: 4 700 N ændres til µ 4 700 : 1 000 = 4,7 µ 4

Skal du ændre over flere præfikser, bliver tallet 1 000 gange større eller mindre for hver præfiks, du kommer til. Eksempel 1 µ ændres til p: 1 1 000 1 000 = 1 000 000 p Eksempel 12 000 m ændres til k: 1 200 : 1 000 : 1 000 = 0,012 k Prøv selv at ændre følgende: 2 200 n ændres til µ 1 M ændres til E 2,7 k ændres til M 4 700 k ændres til µ 3 300 000 p ændres til µ 0,47 µ ændres til n 1,02 n ændres til p 1 500 000 E ændres til M 0,012 µ ændres til n 15 000 m ændres til E 5 600 000 µ ændres til E 0,000 047 µ ændres til p 5

Farvekoder Første ring 1. tal Anden ring 2. tal Tredje ring 3. tal Fjerde ring Nuller Femte ring Tolerance (i %) Sjette ring Temp. koeff. ( 10 6 ) Sort 0 0 Intet 0 200 Brun 1 1 1 0 1 100 Rød 2 2 2 00 2 50 Orange 3 3 3 000 15 Gul 4 4 4 0 000 25 Grøn 5 5 5 00 000 0,5 Blå 6 6 6 000 000 0,25 10 Violet 7 7 7 0,1 5 Grå 8 8 8 1 Hvid 9 9 9 Sølv Div. 100 10 Guld Div. 10 5 6

Farvekoder Omskriv følgende femringsmodstande til ohm, opgivet i højeste præfiks. 1. Rød Violet Sort Sort Guld 2. Brun Sort Sort Gul Guld 3. Brun Brun Rød Rød Brun 4. Grøn Blå Rød Guld Rød 5. Gul Violet Sort Blå Brun 6. Brun Grå Brun Brun Sølv 7. Hvid Grå Sort Brun Grøn 8. Grå Rød Brun Orange Blå 9. Orange Orange Rød Rød Guld 10. Brun Brun Sort Rød Rød 11. Gul Gul Rød Gul Rød 12. Violet Grøn Sort Rød Grøn 13. Rød Violet Brun Rød Rød 14. Orange Hvid Sort Grøn Brun 15. Rød Blå Grøn Gul Brun 16. Gul Grøn Grøn Brun Rød 17. Brun Sort Sort Sølv Blå 18. Brun Rød Brun Guld Rød 19. Blå Grå Grøn Rød Guld 20. Gul Violet Sort Sort 7

Kondensatorer 1. tal 2. tal Antal nuller Tolerance Spænding Værdi 1. tal 2. tal Antal nuller Tolerance Spænding Sort 0 0 Intet 20% Brun 1 1 0 1% 100 volt Rød 2 2 00 2% 250 volt Orange 3 3 000 Gul 4 4 0 000 400 volt Grøn 5 5 00 000 Blå 6 6 000 000 630 volt Violet 7 7 Grå 8 8 Div. med 100 Hvid 9 9 Div. med 10 10% Ved kondensatorer med farvekodning er værdien angivet i picofarad (pf). 8

Kondensatorer Omskriv følgende kondensatorer til: Værdi - Tolerance - Spænding 1. Rød Rød Orange Sort Rød 2. Brun Sort Rød Hvid Gul 3. Violet Grøn Gul Sort Blå 4. Gul Violet Brun Sort Rød 5. Orange Orange Sort Rød Brun 6. Brun Rød Grøn Brun Blå 7. Grå Rød Rød Sort Rød 8. Brun Grøn Gul Rød Blå 9. Rød Brun Orange Hvid Brun 10. Blå Grå Hvid Brun Brun Hvilke farver vil følgende kondensatorer have? 1. 120 pf 5% 400 volt 2. 22 nf 1% 100 volt 3. 1 µf 10% 250 volt 4. 100 nf 20% 630 volt 5. 8,2 pf 2% 100 volt 6. 0,15 nf 10% 250 volt 7. 68 nf 20% 630 volt 8. 0,022 µf 2% 400 volt 9

Almindelig regning Titalssystemet Alle tal består af cifre. Der findes således ti forskellige cifre: 0-1 - 2-3 - 4-5 - 6-7 - 8-9 Eksempel Et måleinstrument koster 4.558,75 kroner. I tallet indgår cifret 5 to gange, men tallet længst til venstre betyder 500, mens det andet betyder 50, de har altså forskellig værdi. Det er således placeringen, der bestemmer tallets værdi. Tallet 4.558,75 består af følgende: 4 gange 1 000 (tusinder) = 4 000 5 gange 100 (hundreder) = 500 5 gange 10 (tiere) = 50 8 gange 1 (enere) = 8 7 gange 0,1 (tiendedele) = 0,7 5 gange 0,01 (hundrededele) = 0,05 4 000 + 500 + 50 + 8 + 0,7 + 0,05 = 4.558,75 Optræder der et komma i tallet, fx 15,89, kaldes tallet et decimaltal. Cifrene foran kommaet er hele tal, mens decimalerne, dvs. cifrene efter kommaet, angiver tiendedele og hundrededele. 10