Windows XP. Tilpasning af computeren



Relaterede dokumenter
Tastevejledning Windows XP

Manual til overføring af fotografier fra kamera til harddisk.

Velkommen til IT for let øvede

Indstillinger af skærm, skrivebord og papirkurv

Kom nemt i gang med ViTre pakken fra ScanDis A/S

Windows Vista 1. Side 1 af 10

Vejledning til Photofiltre nr. 118 Side 1

Indhold. Hvordan skaffes programmet. 1 af 13. AVG Antivirus

VELKOMMEN TIL PHOTO STORY FOR WINDOWS

Gadwin PrintScreen Version 3,5

Manual og Hjælp Skoletasken 2

Microsoft Word fremgangsmåde til Firma skovtur

Styresystemet er den del af softwaren, der sammenkæder hardware og brugerprogrammer, således at de kan arbejde sammen.

Indhold. OpenOffice Writer fortsættelse Side 1 af 14

Regneark II Calc Open Office

Side 1 af 17. Læs hele vejledningen / manualen igennem inden du installere og bruger programmet

Adobe Elements Lektion 2

Brug Photo Story 3 en let introduktion

Betjeningsvejledning. for. UniRace

Vejledning til at lave almindelige bordkort i Draw Side 1

Skrivebordet Windows 10

Redigering i Windows Movie Maker

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.. side 2. Adgang til webgraf 3. Opslag adresse Styring af layout.. 5. Zoom funktioner..

Google Chrome side 1 af13

IntoWords. Nyt dokument. Ordforslag. Hjælpeværktøj.

Velkommen til 1. omgang af IT for let øvede

Introduktion. Som eksempel er her vist det sted, hvor Seniorhus Odense vil få sit fremtidige værested. Som kort. Via satellitbillede.

Skrivebord. Skrivebordet - grundlæggende. I denne lektion skal du:

Sådan gør du Microsoft Word 2013

Læsehuset hjælp. Læsehuset 1.0. Mikro Værkstedet A/S

FAQ - Ofte stillede spørgsmål Oprettet af: lema Rettet af: memo

Indholdsfortegnelse. Vokal Command v.1 manual

Windows 7. Windows 7. Øvelse 1: Genveje. Øvelse 2: Installer en printer. Øvelse 3: Diverse små programmer

IntoWords Tjekliste. IntoWords Generelt Gennemgået Øvelse Åbn IntoWords 1 Vindue funktioner 2 Profil gendannelse 3 Styreknapper 4

Guide til Web-direct. Indholdsfortegnelse

Billedvideo med Photo Story

Velkommen til Audacity på Windows Vista og Windows 7

Håndskanner & Skannerpen Tjekliste

Introduktion til billedbehandling med IrfanView

Velkommen til dag 9 i IT for let øvede

Digital Videoredigering Kom godt i gang-vejledning!

Kom godt fra start. Microsoft Windows Vista

Det sprogpædagogiske kørekort 2012/2013. Modul 5:Lydfiler (for viderekomne)

BitLocker. Vejledning: Kryptering University College Lillebælt - IT-afdelingen /

Større tekst og farver i Windows 8.1 (Skrivebord tilstand)

ASB signatur. ASB signatur. Vejledning til opsætning af signatur IKT - Februar 2008

Indhold. Word 2003 fortsættelse Side 1 af 19

Brugervejledning til diverse i OS X

Kom godt i gang med OneDrive

InterVideo Home Theater Kvikstartsvejledning Velkommen til InterVideo Home Theater

Det sprogpædagogiske kørekort 2012/2013. Modul 9: Rettelse af kursistopgaver (Del 1)

Denne vejledning gælder for Word 2000 og nyere.

Gem Et billede som skrivebordsbaggrund Vil du bruge dit eget billede som baggrundsbillede på skrivebordet.

Vejledning til brug af MiljøGIS ved ansøgning om privat skovtilskud.

Sådan får du Salmebogen på CD-ROM til at fungere i Internet Explorer 7 både under Windows XP og Windows Vista

Del filer i hjemmet. Hvis dit hjem har to eller min. NY SERIE

Onlinemanual. Start Klik på knappen "Start".

Sådan bruger man CCleaner

Billedbehandling med GIMP

Læselandet 2. Brugervejledning. mikrov.dk

Vejledning i installation- og brug af Citrix efter opgradering den 15. juni 2015

FRA KAMERA TIL COMPUTER

Velkommen til IT for let øvede

SmartAir TS1000. Daglig brug

Manual for installation og brug af Ad-aware version 2007

Din brugermanual KONICA MINOLTA DI1610

IntoWords Mac Tjekliste

Word-1: Tag fat på Microsoft Word (XP)

Side 1 af 13 NETLYDBOG.DK. - Sådan downlåner du - Sådan overfører du til en MP3-afspiller

Vejledning til Photo Story 3

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Vejledning til Photofiltre nr. 117 Side 1

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober Jonas Christiansen Voss

INSTALLATIONS GUIDE. Online harddisk (Chili Cloud) TIL PC OG MAC FIBERBREDBÅND TV TELEFONI

En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold

GEM. Brugervejledning DANSK OVERSÆTTELSE AF INSTRULOG A/S. Freedom Scientific, Inc Rev. A

INSTALLATIONS GUIDE. Online harddisk (Chili Cloud) TIL PC OG MAC FIBERBREDBÅND TV TELEFONI

Vejledning til DigiTeach digitalt mikroskop

Kursusmappen Kommuniker: Gennem Valg

Diagrammer visualiser dine tal

Man kan bruge sin GE på forskellige måder, og afhængig heraf har man brug for nogle extra programmer og eller kort.

Vester Kopi A/S - Plotservice

Dette hæfte er opdateret, så det svarer til PowerPoint i Windows XPudgaven.

Nogle tips til Explorer 7

Oprettelse og brug af i Jubii

Brugermanual. Tripple Track Fleet

Brugervejledning. til Waoo!

Redigering af Billeder i Picasa. Enkle forbedringer og justeringer.

Brugervejledning NewRevision version

Vigtige funktioner i Word 2003

Transkript:

Side 1 af 12 Windows XP Tilpasning af computeren Indhold Indhold...1 Indledning...2 Mus...2 Venstrehåndet...2 Dobbeltklikke...2 Musemarkøren...3 Musens følsomhed...3 Scrollehjul...4 Indstilling af Skærm...4 Skrivebord...4 Pauseskærm...5 Udseende...5 Indstillinger...6 Hjælp til handicappede...6 Anden hjælp til handicappede...7 Forstørrelsesglas...7 Guiden Hjælp til handicappede...8 Skærmtastatur...8 Ændre dobbeltklik til enkeltklik...9 Fejl i systemet...10 Harddiske arbejder langsomt...11 Diskdefragmentering...12

Side 2 af 12 Indledning Det kan i en række situationer være hensigtsmæssigt at kunne ændre på de indstillinger, der er sat som standard. Her vil du få korte vejledninger til at ændre på bl. a. musen, skærmen m. m. Mus Ud over tastaturet er musen, det væsentligste værktøj du har til at kommunikere med computeren. Det er derfor vigtigt, at musens indstillinger tilpasset dig. Er din motorik blevet nedsat med årene? Er du ikke så hurtig, som du var i dine unge år? Er du venstrehåndet? Kan du svare ja til blot et af disse spørgsmål, er der grund til at fortsætte læsningen her. Ændringer af indstillinger for Mus Klik på Start knappen og vælg:. Vælg mus: Klik på ikonet for musen, så det markeres, og tryk på Enter-tasten. Du kan også dobbeltklikke. Den dialogboks, der fremkommer, er måske ikke helt som den, du ser her. Det afhænger af den mus, der er tilsluttet din computer. Men måden man ændrer indstillingerne er stort set ens. Venstrehåndet Er du venstrehåndet, kan det være akavet at bruge en mus, der er indstillet til en højrehåndet person. Klik her, så skifter musens taster funktion. Venstre bliver højre og højre bliver venstre. Husk det, hvis du vil skifte tilbage til standard. Dobbeltklikke I en række situationer skal man dobbeltklikke, d. v. s. at man skal klikke 2 gange hurtigt efter hinanden. Samtidig må man ikke flytte musen!! Du kan afprøve og evt. ændre hastigheden her. Åbn og luk mappen, ved at dobbeltklikke på mappen.

Side 3 af 12 Musemarkøren Det er vigtigt at øve sig i at aflæse de signaler, som musemarkøren kan give én. Den kan antage mange forskellige former: en stor pil, en pil vedføjet et spørgsmålstegn, en hånd m. m. Under fanebladet Markører, kan man vælge andre symboler for, hvordan musen skal se ud i forskellige situationer. Jeg anbefaler dog altid at bruge standard indstillingerne, fordi det er så vigtigt at blive fortrolig med de signaler, som musen giver i forskellige situationer. Hvis du har lyst, så kan du jo prøve at gå på opdagelse her; men du får ikke mere information om dette i denne vejledning. Musens følsomhed Det er jo ikke ligegyldigt, om du skal flytte musen 1- eller 5 cm på bordet for at flytte markøren 10 cm på skærmen. Det er vigtigt at indstille den, så den passer til din motorik. Det kan du gøre her. Flyt skyderen frem og tilbage indtil bevægelsen af musen passer dig. Kan du ikke altid få øje på, hvor musemarkøren er på skærmen, så kan det være en god ide at lade den efterlade sig et spor. Når du flytter musen, vil markøren være lettere at få øje på. Det gør du med et flueben her. Har du en lidt ældre bærbar computer, så er det næsten nødvendigt med en markering her.

Side 4 af 12 Scrollehjul Mange mus er udstyret med en 3. knap, som er lavet som et hjul. Det kan bruges som erstatning for det lodrette rullepanel, på engelsk: scrollbar. Hvis du vil ændre på hjulets følsomhed, så må du ind under fanebladet Hjul Når du har fundet de indstillinger, der passer dig, så klikker du på og på. Computeren vil, næste gang, den startes, huske de seneste indstillinger, og er man alene om at bruge den, så er det OK. Bruges den også af en højrehåndet, så må den igen have ændret sine indstillinger. Indstilling af Skærm I indstillingerne for skærm har man mulighed for at lave en lang række ændringer, som har stor effekt på den måde, man kan arbejde med såvel Windows som andre programmer. Man kan ændre skriftens type og størrelse, så teksten bliver lettere at læse. Ikonerne kan ændres, de anvendte farver kan ændres, der kan vælges ny baggrund på skrivebordet m. m. I det følgende skal du se nogle af mulighederne. Du kan igen vælge Kontrolpanel, og denne gang vælger du: Skærm. Eller du kan højreklikke på Skrivebordet og vælge Indstillinger. Skrivebord Start med at se på Skrivebord. Skrivebordet er det arbejdsområde, hvor vinduer, ikoner, og dialogbokse vises. Du kan vælge et andet baggrundsbillede på skrivebordet. Der findes en lang række af tilgængelige billeder. Her er valgt Øde ø. Har du et billede af et barnebarn, en god ven eller andet, som du vil glæde dig over at se på din skærm, når computeren tændes, så går du ind under Gennemse, hvor du finder det valgte billede. Det kan så tilpasses skærmen her. Prøv dig frem. Du får hele tiden resultatet at se på den lille skærm.

Side 5 af 12 Pauseskærm I alle lufthavne er der opstillet TV-skærme, der viser hvilket flyselskab, man kan checke ind hos. Selvom skranken er lukket og TV et slukket, så kan man stadig se selskabets navn på skærmen. Når et Tv er tændt i mange timer med det samme billede, så brænder billedet sig fast på skærmen. Det kan også ske på en computerskærm. For at undgå det, kan man indsætte en pauseskærm. Det er et billede, der efter den angivne tid erstatter det aktuelle vindue. Det nye billede bevæger sig, så man undgår den omtalte effekt på lufthavnens TV-skærme. Man vælger her. I nogle eksempler kan man lave specielle indstillinger. Et klik på Eksempel, viser resultatet på stor skærm. Man kan selv bestemme, hvornår pauseskærmen skal starte. Det sker, når computeren har været inaktiv det angivne antal minutter. Udseende Her kan du eksperimentere med farver, skriftstørrelse og forskellige effekter. De ændringer, du foretager her, vil også få indflydelse på f. eks. udseendet i Word. Her kan du f. eks. ændre skriftstørrelsen. Se evt. senere på side 8.

Side 6 af 12 Indstillinger Her kan du ændre indstillingen af Skærmopløsningen. Jo højere du vælger des mindre bliver f. eks. ikoner og tekst. Du kan ændre på Farvekvaliteten, jo større des flere farver vises der på skærmen. Har du problemer med skærmbilledet, kan du måske finde fejlen under Fejlfinding Avanceret giver dig en række muligheder. F. eks. kan du finde navnet på dit skærmkort. Du kan få oplyst, hvor meget hukommelse dit skærmkort har, det kan have betydning, hvis du vil installere et nyt program, der kræver meget af skæmkortet. Hjælp til handicappede Man behøver ikke at være handicappet i større grad for at kunne have nytte af indstillingerne her. Du skal igen vælge Kontrolpanel, hvor du vælger Også her findes en lang række af indstillingsmuligheder. Før du foretager for mange ændringer, vil det måske være en god ide at gøre sig nogle notater vedr. de indstillinger, der er standard. En nem måde at gøre det på er at anvende den vejledning, jeg har lavet, der omhandler GadwinPrintScreen. Bruger du den, kan du tage billeder af alle 5 faneblade, gemme dem i et Worddokument, hvor du let kan finde standardindstillingerne igen.

Her vil jeg kun omtale fanebladet: Side 7 af 12 Skærm. (Se side 6) Når man skriver i Word, er skrivemarkøren jo en blinkende tynd sort lodret streg. Det kan til tider være svært lige at få øje på, hvor den er, især hvis man ikke har optimale lysforhold, eller øjnene er blevet lidt for gamle. Her under skærm kan man ændre på Blinkhastighed:, og man kan samtidig gøre den lodrette skrivemarkør lidt tykkere, så man har lettere ved at se den. Bredde: Anden hjælp til handicappede Klik på Start og vælg Alle programmer. Her vælger du Og herunder kan du vælge Hjælp til handicappede, hvor der 4 valgmuligheder. Forstørrelsesglas Når du aktiverer dette valg, vil den øverste del af skærmen vise tekst og billeder, hvor musemarkøren befinder sig i forstørret udgave. Nederst i billedet peger musemarkøren på 100 %, øverst ses forstørrelsen. Der findes mulighed for forskellige indstillinger. Hvis der er behov, så prøv dig frem. Du kan skrive, som du plejer, når forstørrelsesglasset er aktivt.

Side 8 af 12 Guiden Hjælp til handicappede Her finder du en række muligheder for at ændre skriftstørrelse m. m. Menulinien i standard: Herunder ses samme menulinie, hvor indstillingen i eksemplet er brugt. Klik på Næste og fjern evt. flueben ved Forstørrelsesglas. NB! Se evt. side 5 under Udseende, hvor de samme ændringer kan fortages under Skriftstørrelse. Skærmtastatur Vælger du dette punkt, så får du et tastatur vist på skærmen. Med musen kan du nu næsten foretage dig det samme som du kan, på det fysiske tastatur.

Side 9 af 12 Ændre dobbeltklik til enkeltklik Du kan bare ikke det med dobbeltklik. Det mislykkes, hvis du er for langsom, eller hvis du flytter skrivemarkøren mellem de 2 klik. Så kan det måske være en god ide at foretage endnu en ændring. Gå igen i Kontrolpanelet. Her vælger du Mappeindstillinger Du bemærker, at der er kommet en streg under teksten. Det skyldes, at der er sat en grøn prik her. Når man nu peger på en fil, et ikon o. ln. så markeres det, og et enkelt klik vil aktivere det. NB! Du må dog stadig dobbeltklikke for at markere et ord i Word; men du kan jo klare det ved at markere det op med musen. NB! NB! Der findes mange andre indstillinger her, som man kan eksperimentere med. Heldigvis kan man bringe alle indstillinger tilbage med et enkelt klik her Indstilling af uret Det er vigtigt at computerens ur og dato er rigtig indstillet. Du finder uret på Proceslinien. Dobbeltklik på uret, så får du mulighed for evt. at stille klokken og datoen. Her kan du også indstille, så datoen hele tiden opdateres, hvis du har adgang til Internettet. Der ligger et lille batteri i computeren, der vedligeholder tid og dato, så informationerne ikke forsvinder, når strømmen slukkes. Når dette batteri er opbrugt, så er det nødvendigt at kunne stille tiden igen. Det gøres altså som beskrevet.

Side 10 af 12 Fejl i systemet Du oplever, at et eller andet ikke længere fungerer. F. eks. er der ikke længere lyd i højttalerne. Hvad så? Ja, der er 3 muligheder. Enten køber du en ny, eller sender den defekte til reparation, eller din svigersøn eller barnebarn, som begge er computernørder, vil have nogle oplysninger om, hvad der er i vejen med skidtet. Hvordan kan du give dem disse oplysninger? Ja, du kan da i det mindste prøve! Klik på Start-knappen og vælg Administration, hvor du vælger Computeradministration. Her vælger du Enhedshåndtering.

Side 11 af 12 Hvis der er fejl på en eller flere af de installerede enhed, så vil det vise sig ved en markering De der nørder, de spørger jo om de mærkeligste ting, måske vil de vide, hvilken processor din computer har. Ja, men så klikker du da blot på + et ud for Processorer, og så kan du, som den naturligste ting i verden, fortælle at det er en. Hvor svært kan det være? Harddisken arbejder langsomt Hvis man overfylder sin bil, så bliver den lidt træg i det. Efterhånden som man fylder på sin harddisk, kan den også godt blive lidt sløv. Årsagen er dog helt forskellig. Informationer på en harddisk gemmes som magnetpletter N eller S. 8 styk for hvert tegn. Du skal først lige se på, hvorledes en harddisk er organiseret. På en grammofon er musikken gemt i et spiralformet spor; men på en harddisk/diskette gemmes data i cirkler/spor, der er inddelt i sektorer. 1, 2 og 3 viser sektorer, medens A, B og C er spor. Sammenligner man A og B, så er der tilsyneladende mest plads ved B; men da skiven roterer, så er der altså mest fart på ved B, så sandheden er, at begge spor kan rumme lige mange data. Når du gemmer et dokument eller et billede, så gemmes det i et bestemt spor i en bestemt sektor, og der oprettes et katalog, der organiserer disse oplysninger, så dit dokument let kan findes igen. I eksemplet her, er dokumenter så stort, at det ikke kan være i én sektor, ja, ikke engang i to, der skal hele tre sektorer til at gemme dokumentet.. Hvis der ligger gemte data i det valgte spors næste sektor, så finder systemet et ledigt spor i en anden sektor. Det er forsøgt vist her. En optimal hurtig harddisk vil selvfølgelig have sammenhørende sektorer liggende på samme spor, så skrive-/læsehovederne ikke behøver at flytte sig under læsningen. Når harddiske har været brugt meget, der er mange data gemt, og mange filer er blevet slette, så går den hen og bliver sløv, fordi det tager længere tid at hente data frem, når læsehovederne hele tiden skal flyttes. Det vil derfor være en god ide en gang imellem at få ryddet op. Det gøres med Diskdefragmentering, som du kan læse om på næste side.

Side 12 af 12 Diskdefragmentering Du vælger igen Start-knappen og vælger Administration, hvor du vælger Computeradministration.(Se evt. under Fejl i systemet ) Denne gang vælger du: Diskdefragmentering Først vælger du den enhed, du ønsker at undersøge og evt. rette op. Dernæst klikker du på Analyser, hvor systemet undersøger den valgte enhed og giver forslag til oprydningen. Er der grund til oprydning, så klikker du på Defragmenter-knappen. Du kan nu læne dig tilbage, gå en lille tur eller andet, for nu arbejder systemet for dig, og din sløve harddisk vil efter endt arbejde næsten føles som ny. NB! De blå områder er sammenhængende data. De røde er opsplittede data, medens de grønne markerer data, som ikke kan ændres. I eksemplet her, var det ikke særligt nødvendigt at rydde op. www.aehae.dk 18. april 2007 Karl Johan Jørgensen kjj@pmc.odense.dk