Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Relaterede dokumenter
Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Vejledning til ansøgningsskema

Markedsmodning af velfærdsløsninger Prækommercielle indkøb Kort introduktion

Kort introduktion til grøn innovation

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007

Kort introduktion til grøn innovation

Om Videncenter for velfærdsledelse

Tilskudsordning til etablering af grønne industrisymbioser

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet.

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling

Indstillingsskema til Vækstforum

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Vejledning til ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

Bobleprojekter i Inno-SE

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VEJLEDNING TIL ANSØGNING

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Syddansk OPI-pulje Infomøde hos SDSI 8. Oktober 2015

J.nr.: 11/ Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden

Markedsmodningsfonden - hurtigere på markedet. Peter Dyhr Andreasen Chefkonsulent/Teamleder

Støttemuligheder Susanne Damgaard, Mob:

Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

forslag til indsatsområder

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

J.nr.: 09/ WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej Svendborg Kontaktperson:

Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse

Ansøgningsfrist d. 30. marts 2016 kl. 12:00. 1 Indledning Ansøgningspuljens formål Ansøgningspuljens målgruppe...

J.nr.: 10/4831. Forretningsudvikling indenfor velfærdsteknologi og service i Syddanmark. Projektnavn: Væksthus Syddanmark.

Revideret kommissorium

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Satspuljebevilling til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne. Evalueringsrapport

Kulturpulje Vejledning til ansøgere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Det Gode Partnerskab. Guide til bedre udbud og samarbejder

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

Erhvervsudviklingsstrategi

Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport

Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond ,50 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 0 kr. 0 kr.

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi og Vækstplan

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

Udbudsbetingelser til begrænset udbud - Prækvalifikationsfasen. Sekretariat for administration af tilskudsordning

Vejledning om Dagbladspuljens overgangsordning for distributionsåret 2011

Småøernes Aktionsgruppe

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER. FRA REGION SJÆLLAND og VÆKSTFORUM SJÆLLAND

Strategisk Indkøb i ledelsesperspektiv

Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud

OPSLAG. EU-DK-Hjemtag. Side 1/6

Udbud. Coaching- og træningsopgaver (merkantile områder) i forbindelse med det bevilgede socialfondsprojekt Fremtidens IT-kompetencer.

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Sådan bliver du leverandør til Thisted Kommune

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten Lyngby tlf.

ANSØGNING OM TILSKUD EFTER LOV OM OFFERFONDEN

Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Odder Kommunes vision

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2018, 1. runde

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

Danske Bank

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

System introduktion, e-learningskurser og kursus i sårkompetence

Tilbudsindhentning, evaluering af kampagnen På forkant

Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER FRA REGION SJÆLLAND og VÆKSTFORUM SJÆLLAND

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Rubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Generelle oplysninger

Endelig opfølgning og regnskab pr. 1. december 2010 for. Resultatkontrakt. Vedrørende

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar Århus Kommune

DI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Digitale boligstøtteansøgninger. En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Vejledning om ansøgning til puljen Det gode hverdagsliv for ældre i plejeboliger Ansøgningsfrist d. 13. maj 2013

Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt?

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

Initiativ Fælles strategi for indkøb og logistik Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Transkript:

Introduktion til ansøgningsrunden og guide til ansøgningsskemaet Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens sundhedsvæsen OFFENTLIGGJORT 19. AUGUST 2014 ANSØGNINGSFRIST 22. OKTOBER 2014, KL.12.00

Ansøgningsrunde målrettet projekter som løser udfordringer i fremtidens sundhedsvæsen De næste 10 år investeres over 40 mia. kr. i nyt sygehusbyggeri. Det skaber nye, gunstige muligheder for offentligt-privat samarbejde på sygehusene, i kommunerne og i krydsfeltet mellem primærsektoren og sygehusvæsenet. Derfor afholder Markedsmodningsfonden en ansøgningsrunde. Her kan sygehuse, evt. i samarbejde med kommunale aktører, søge om medfinansiering til projekter, hvor offentlige og private aktører i fællesskab udvikler og tester nye serviceydelser eller nye måder at samarbejde og tilrettelægge opgaveløsningen på, som kan løse udfordringer i fremtidens sundhedsvæsen. Projekterne skal samtidig bidrage til øget vækst, eksport, innovation og beskæftigelse i den private sektor. Såvel internationalt som herhjemme står fremtidens sundhedsvæsen overfor markante udfordringer. Befolkningen bliver ældre, antallet af kronikere stiger, og stadig flere får livstilssygdomme. Samtidig bliver vi dygtigere til at behandle, og forventningerne til behandlingskvaliteten stiger. Resultatet er et voldsomt stigende pres på de offentlige sundhedsudgifter. Mange lande har været dygtige til at effektivisere og højne produktiviteten i sundhedsvæsenet. Det gælder ikke mindst Danmark, hvor produktiviteten er steget markant de senere år. Men alt tyder på, at fremtiden også fortsat vil kræve betydelige effektivitets- og produktivitetsforbedringer i sundhedsvæsenet, hvis ydelsesniveauet og den nuværende behandlingskvalitet skal fastholdes. Hertil kommer, at en række internationale udviklingstendenser ændrer fremtidens behandlingsbehov og samtidig stiller større krav om bedre og tættere samarbejde - både mellem sygehusafdelingerne og mellem primærsektoren og sygehusene. Det drejer sig fx om tendensen til flere patienter med komplekse og sammensatte sygdomme samt udviklingen med flere ambulante behandlinger, færre indlagte patienter på sygehusene og øget anvendelse af hjemmebehandling. Vejen til at løse udfordringerne Nøglen til at løse udfordringerne for fremtidens sundhedsvæsen er fortsat nytænkning og udvikling af den måde, vi samarbejder og løser opgaverne på. Her har vi i Danmark et særligt godt udgangspunkt for at bidrage ovenikøbet på en måde, så vi også samtidig danner grobund for øget vækst, eksport, innovation og beskæftigelse i den private sektor. Først og fremmest har vi en veludbygget og på mange måder effektiv og velfungerende sundheds- og velfærdssektor, som løbende udvikler og fornyer sig, og som har et godt ry internationalt. Udenlandske delegationer besøger hvert år danske kommuner, regioner, sygehuse og virksomheder for at få et førstehåndsindtryk af den danske velfærdsmodel og de løsninger, der anvendes. For det andet har vi dygtige virksomheder inden for bl.a. medicoområdet, sundheds-it, logistik, rådgivning, hjælpemidler samt service- og driftsløsninger. Virksomhederne kan bidrage med nye idéer og perspektiver og indgå aktivt i udviklingen af en ny og smartere opgaveløsning i sundhedsvæsenet. Endelig investerer vi i Danmark over de næste 10 år over 40 mia. kr. i nyt sygehusbyggeri. Det skaber mulighed for at sammentænke patientbehandlingen med nye fysiske rammer og ændret sygehusstruktur. Samtidig skaber det nye, gunstige muligheder for offentligt-privat samarbejde om udvikling af nye ydelser på sygehusene, i kommunerne eller i krydsfeltet mellem primærsektoren og sygehusvæsenet. Et styrket offentlig-privat samarbejde om at højne effektiviteten og kvaliteten i opgaveløsningen kan således bidrage til at løse sundhedsvæsenets fremtidige udfordringer. Samtidig vil virksomhederne også opnå bedre mulighed for at drage nytte af viden og kompetencer i den offentlige sektor til udvikling af konkrete serviceydelser og produkter, som kan afsættes på det internationale marked og dermed skabe vækst og beskæftigelse herhjemme. Derfor har Markedsmodningsfonden igangsat en ansøgningsrunde målrettet offentligt-privat samarbejde om at løse udfordringer i fremtidens sundhedsvæsen.

Hvordan kan et projekt se ud, og hvad er nye serviceydelser og samarbejdsformer? Markedsmodningsfonden medfinansierer projekter, der handler om udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer. Med nye serviceydelser forstås ydelser, der ikke eksisterer i dag - fx forebyggende foranstaltninger i krydsfeltet mellem primærsektor og sygehusene, som bliver efterspurgt i fremtidens sundhedsvæsen, se projekttype 2 nedenfor. Med nye samarbejdsformer forstås nye måder at samarbejde og tilrettelægge opgaveløsningen på inden for eksisterende opgaveområder. Det kan fx dreje sig om at tilrettelægge arbejdsgange, behandling, facility management eller anden drift smartere og mere effektivt på sygehusene, se projekttype 1 nedenfor. Det bemærkes, at projekterne ikke i udgangspunktet skal handle om udvikling af ny teknologi eller nye fysiske produkter. Der er dog ikke noget til hinder for, at forsøgsprojekterne kan indbefatte fx tilpasning af eksisterende teknologi til nye serviceydelser og samarbejdsformer. Ligeledes kan der tænkes projekter, hvor driftsudvikling eller udvikling af nye arbejdsgange eller ydelses- og samarbejdsformer også kræver udvikling af nyt udstyr. Hovedessensen er, at det offentlige og virksomhederne får gavn af hinandens viden og kompetencer, så parterne i samarbejde kan udvikle eller videreudvikle serviceydelser og samarbejdsformer, som løser et problem for det offentlige sundhedsvæsen, og som kan bidrage til øget effektivitet og øget kvalitet i den offentlige opgavevaretagelse. Projekterne kan foregå på stort set alle niveauer i sundhedsvæsenet. De kan fx afgrænses til opgaveløsningen på en enkelt sygehusafdeling, men de kan også gå på tværs af sygehusafdelinger og sygehuse eller vedrøre samspillet mellem sygehusene og primærsektoren. Det en forudsætning, at der forventes et stort marked for de løsninger projekterne omhandler, herunder at projekterne har potentiale for skalering. Endelig skal projekterne føre til indkøb, og private virksomheder skal være tiltænkt en væsentlig rolle i forhold til den fremtidige opgaveløsning. Hvad kan man få tilskud til? De regionale sygehuse kan få tilskud til to typer samarbejdsprojekter med private virksomheder og kommunale aktører, som omhandler serviceydelser og samarbejdsformer. De fokuserer på to udfordringer i projektforløb mellem offentlige og private: 1) Innovative udbudsformer (fx funktionsudbud, kompetitiv dialog eller en anden form for offentlig-privat udviklingssamarbejde - OPI), 2) Udvikling og test af serviceydelser og nye samarbejdsformer. Projekttype 1: Gennemførelse af en innovativ udbudsproces Markedsmodningsfonden kan give sygehusene (evt. i samarbejde med kommunale aktører) tilskud til at dække udgifter forbundet med at forberede og gennemføre en innovativ udbudsproces. I denne type projekt gennemføres en udbudsproces, hvor der arbejdes med innovative udbuds- og samarbejdsformer, som skal sikre, at kravspecifikationen indbyder til, at tilbudsgivere kommer med nye og innovative løsninger, der i højere grad kan imødekomme den offentlige parts behov for ressourceoptimering og kvalitetsforbedringer. Det kan fx dreje sig om at udvikle og afprøve nye former for offentlig-privat samarbejde om smartere og mere effektiv drift eller opgaveløsning på sygehusene. Eksempelvis ved at samtænke indkøb af udstyr med drift og opgaveløsning eller ved at indgå nye former for samarbejder om driftsløsninger eller konkrete serviceydelser. En innovativ udbuds- og samarbejdsform kan fx indebære højere grad af inddragelse af private virksomheder eller brugerne i forløbet. Projektet skal ende ud i gennemførelse af et udbud, og det er derfor vigtigt, at ansøger har afsat midler til et indkøb. Projekttypen er relevant, hvis ansøger vurderer, at der er behov for at gennemføre en udbudsproces, der adskiller sig fra traditionelle udbudsforløb. Det kan fx være fordi, at ansøger i højere grad ønsker at inddrage private virksomheder i processen for at overkomme manglende viden om, hvad markedet kan tilbyde eller til at afdække sygehusets/kommunens konkrete behov. En udbudsproces, der således kan øge informationen mellem indkøber og tilbudsgiver, kan være med til at løse problemet og kvalificere kravspecifikationen og indbyde til innovative tilbud. Tilskuddet opdeles i to faser (se figur nedenfor).

Fase 1: Dybdegående behovsafdækning og markedsdialog: Denne fase handler om at klarlægge egne behov, som ønskes opfyldt med indkøbet og samtidig få et overblik over, hvilke muligheder markedet tilbyder. Dette vil være med til at kvalificere kravspecifikationen i et udbud. Aktiviteter i denne fase omhandler således en bred behovsafdækning på tværs af fagskel og brugergrupper samt en bred markedsafdækning og dialog med relevante private virksomheder. Det kan bl.a. indebære indkøb af konsulentydelser eller kompensation af deltagende virksomheder. Efter første fase afklares det, om der fortsat er ønske om at gennemføre et innovativt udbud. Kan sygehuset / den kommunale aktør indkøbe en brugbar løsning med et traditionelt udbud, stopper projektet efter fase 1. Fase 2: Afklaring af og gennemførelse af udbud: Denne fase fokuserer på at afklare hvilken udbudsform, der er bedst egnet til indkøbet og på at gennemføre udbuddet. Relevante aktiviteter kan være potentialeberegninger på mulige løsningskoncepter samt en kravspecifikation, der sikrer mulighed for innovation fra virksomhedens side. Derudover omfatter anden fase også udarbejdelse af udbuddet, fx i form af et udbud med funktionskrav, en kompetitiv dialog eller OPI med indkøb for øje. Fasen afsluttes med, at sygehuset / den kommunale aktør vurderer de indkomne tilbud. Projekttype 2: Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejder med private virksomheder Markedsmodningsfonden kan give sygehusene (evt. i samarbejde med kommunale aktører) tilskud til at dække udgifter forbundet med at udvikle og teste nye serviceydelser/serviceforløb i samarbejde med private virksomheder samt nye samarbejder knyttet hertil. Udviklingen skal være en del af en udbudsproces, der ender med indkøb af en ny serviceydelse. Det er derfor vigtigt, at projektet ender ud i gennemførelse af et udbud, og at ansøger har afsat midler til indkøbet. Ansøger kan kun opnå tilskud i fase 1, se figur nedenfor. Med nye serviceydelser forstås ydelser, der ikke eksisterer i dag. Et eksempel på projekter, der vil falde under projekttype 2, er fx udvikling og test af forebyggende foranstaltninger i krydsfeltet mellem primærsektor og sygehusene, som bliver efterspurgt i fremtidens sundhedsvæsen. Det kan fx være udvikling af nye serviceydelser i relation til telemonitorering af kronikere, ældre eller svage patientgrupper, således at genindlæggelse undgås. Projekter kan også gå på at udvikle og teste ny logistik. Det kan fx være logistikkoncepter og serviceydelser knyttet til in- og outflow af ambulante patienter fra sygehusene samt sikring af effektivt modtageapparat for de behandlingskrævende patienter i primærsektoren. Endelig kunne andre projekter gå på udvikling og test af nye serviceydelser eller koncepter for ny anvendelse af data til procesoptimering på sygehusene eller i primærsektoren. Tilskudsberettigede aktiviteter i denne type projekt kan fx være indkøb af konsulenthjælp til at optimere eller måle processen eller til udvikling af nye arbejdsgange i forbindelse med ibrugtagning af nyt udstyr mv. Det kan også være kompensation af deltagende virksomheder eller andre relevante udgifter.

Hvor meget kan man få i tilskud? Det er et krav for at opnå tilskud, at projektet omhandler et reelt behov på sygehuset eller i krydsfeltet mellem sygehus og primær sektor, og at sygehuset og/eller den kommunale aktør forventer at foretage et indkøb af en løsning. Tilskuddets størrelse afhænger af den forventede indkøbsstørrelse jf. nedenstående tabel: Forventet indkøbsstørrelse Maksimal tilskudsramme 2-5 mio. kr. 1 mio. kr. 5-10 mio. kr. 1,5 mio. kr. Over 10 mio. kr. 2 mio. kr. TILSKUDSBERETTIGEDE UDGIFTER KORT FORTALT Der gives tilskud til udgifter, der er forbundet med at forberede og gennemføre en innovativ efterspørgsel: Op til 75 % af interne lønudgifter hos sygehuset og eventuelle offentlige samarbejdspartnere (kommunale aktører) op til 85 % til eksterne omkostninger (fx til kompensation af deltagende private virksomheder eller konsulentydelser) BEMÆRK: Der skal først udarbejdes budget for projektet efter et eventuelt tilsagn, samtidig med at projektet specificeres.

Hvem kan søge? Regionale sygehuse eller konsortier bestående af yderligere offentlige parter fx kommunale aktører. Projektholder skal være et regionalt sygehus. Markedsmodningsfonden opfordrer til, at flere regionale sygehuse går sammen om at efterspørge nye løsninger, da det giver en større indkøbsvolumen. Det betyder større risikovillighed i virksomhederne i forhold til at udvikle og tilbyde bedre og billigere nye løsninger til det offentlige. Hvad sker der efter ansøgningen er afsendt? Alle ansøgninger forelægges Markedsmodningsfondens bestyrelse, som træffer beslutning om, hvilke ansøgninger der opnår medfinansiering til projektet. Ansøgninger om tilskud til forsøgsprojekter vurderes i forhold til følgende fem tildelingskriterier: Tildelingskriterier Bedre offentlig opgavevaretagelse Nyhedsværdi Markedets størrelse Videndeling Forankring i organisationen De fem kriterier uddybes i vejledningen til ansøgningsskemaet under Trin 3 nedenfor. Ansøgningsproces Du kan forvente svar på ansøgningen primo december 2014. Ansøgningsfrist 22. oktober 2014 Bestyrelsen Tilsagn December 2014 Afslag December 2014 Projektstart Tidligst jan. 2015 Hvis ansøgningen får tilsagn om medfinansiering Hvis projektet opnår tilsagn om medfinansiering fra Markedsmodningsfonden, skal projektet senest 2 måneder fra tilsagnsdato indsende en detaljeret leveranceplan samt et specificeret budget. Hvis man ikke allerede på ansøgningstidspunktet har fundet frem til de virksomheder, der skal indgå i projektet, skal dette også være på plads senest 2 måneder efter tilsagnsdato.

Vær særlig opmærksom på otte ting: Der er meget enkelt at søge Markedsmodningsfonden. Det er relativt få oplysninger om projektet, der behøver at være på plads på ansøgningstidspunktet. Specificeringen af projektet, herunder leveranceplan, projektbudget, samarbejdsaftaler med virksomheder kan eksempelvis afvente, at projektet får besked om udfaldet af ansøgningen. Det er et krav for at opnå tilskud, at der er tale om et reelt behov med et forventet indkøb af en innovativ serviceydelse hos den offentlige part. Dette skal sandsynliggøres ved en beskrivelse af den forventede indkøbsramme. Det er et krav, at det reelle behov falder indenfor et problemfelt, der er relevant for en bredere kundekreds og derfor henvender sig til et stort marked. Således skal projekterne have potentiale for skalering. Det er et krav, at projektet er forankret på et sygehus, og at der indgår private virksomheder i projektet, samt at disse virksomheder er tiltænkt en væsentlig rolle i forhold til den fremtidige opgaveløsning. Der ydes kun tilskud til projekter vedr. nye serviceydelser og samarbejdsformer (se definition ovenfor) og ikke projekter, som alene går på udvikling af ny teknologi og fysiske produkter som fx hjælpemidler, inventar og transportsystemer. Der kan ikke ydes tilskud til selve indkøbet af/investeringen i innovative produkter/serviceydelser. De offentlige aktører (sygehuse og evt. kommuner) skal selv finansiere en del af projektet (ca. 20 %). Markedsmodningsfonden udbetaler tilskud bagudrettet i intervaller af ca. 6 måneder. SPØRGSMÅL? Har du spørgsmål vedrørende ansøgningsrunden vedr. udvikling og test af nye serviceydelser, kan du henvende dig til Markedsmodningsfondens sekretariat i Erhvervsstyrelsen på telefon 35 29 18 00. Mandag torsdag kl. 9.00-16.00 Fredag kl. 10.00-15.00 E-mail: markedsmodningsfond@erst.dk

VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF ANSØGNINGSSKEMA I det følgende gennemgås trin-for-trin udfyldelsen af ansøgningsskemaet til Markedsmodningsfondens ansøgningsrunde for udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor. Det er en god idé at læse hele vejledningen grundigt igennem, inden du går i gang med ansøgningen. Så har du de bedste forudsætninger for at lægge det rette fokus i ansøgningen. Ansøgningsskemaet til ansøgningsrunden kan hentes ved at trykke her: http://www.markedsmodningsfonden.dk/ansoegning_off

TRIN 1. TITEL, PROJEKTPERIODE OG INDKØBSRAMME Projektets titel: Titlen skal være kort og sigende for projektet. Projektets varighed: [angives i år/måneder] Projektet skal gennemføres inden for en sammenhængende periode på højest 2 år fra projektets start. Forventet indkøbsramme og dermed tilskudsbeløb: Det er et krav for at opnå tilskud, at projektet omhandler et reelt behov, og at sygehuset og/eller eventuelle deltagende kommunale aktører forventer at foretage et indkøb af løsningen. Tilskuddets størrelse afhænger af den forventede indkøbsstørrelse jf. nedenstående tabel: Forventet indkøbsstørrelse 2-5 mio. kr. 1 mio. kr. Maksimal tilskudsramme 5-10 mio. kr. 1,5 mio. kr. Over 10 mio. kr. 2 mio. kr. Der skal ikke udarbejdes et projektbudget i forbindelse med ansøgningen. Størrelsen på et eventuelt tilsagn gives på baggrund af den forventede indkøbsstørrelse, jf. tabel overfor. Tilsagnet gives som en tilsagnsramme for hele projektperioden. Hvis projektet opnår tilskud, skal projektet efterfølgende lave et specificeret budget. For dette budget gælder, at der kan gives tilskud på op til 75 pct. til interne lønudgifter hos projektholder (sygehus) og eventuelle offentlige samarbejdsparter (sygehus og/eller kommuner) og tilskud på op til 85 pct. til eksterne omkostninger (fx kompensation af deltagende virksomheder eller indkøb af konsulentydelser). TILSKUDSBERETTIGEDE UDGIFTER KORT FORTALT Der gives tilskud til udgifter, der er forbundet med at forberede og gennemføre en innovativ efterspørgsel: Op til 75 % af interne lønudgifter hos sygehuset og eventuelle offentlige samarbejdspartnere (kommunale aktører) op til 85 % til eksterne omkostninger (fx til kompensation af deltagende private virksomheder eller konsulentydelser) BEMÆRK: Der skal først udarbejdes budget for projektet efter et eventuelt tilsagn, samtidig med at projektet specificeres.

TRIN 2. PROJEKTTYPE OG PROJEKTBESKRIVELSE Projekttype: Der kan opnås tilskud til to typer af samarbejdsprojekter med inddragelse af private virksomheder. Angiv hvilken projekttype projektet falder indenfor: Projekttype 1: Gennemførelse af en innovativ udbudsproces Projekttype 2: Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejder med private virksomheder. Projektbeskrivelse: Præsentér kort projektet i sin helhed gennem de fem punkter her under. Samlet skal projektbeskrivelsen fylde ca. 1 A4 side. Vær opmærksom på, at projektbeskrivelsen som udgangspunkt forelægges Markedsmodningsfondens bestyrelse direkte og dermed er væsentlig for bestyrelsens forståelse af projektet. Det er derfor vigtigt, at projektbeskrivelsen kan forstås af udenforstående. De i projektbeskrivelsen berørte aspekter vil skulle uddybes i tildelingskriterierne under trin 3. Præcisér følgende i projektbeskrivelsen: - Hvad er projektets formål, og hvilket problem skal samarbejdsprojektet / indkøbet løse? Konkretiser og dokumenter problemet (fx anskueliggjort ved egne nøgletal for økonomi, eller lign). Hvad er konsekvensen, hvis problemet ikke løses? - Hvad er projektets vision og har projektet forankring i politiske strategier eller lignende? - Hvorfor formodes et innovationsfremmende udbud (projekttype 1) eller udviklingssamarbejde med private virksomheder (projekttype 2) at kunne føre til løsning af problemet? - Beskriv projektets forventede aktiviteter og leverancer i henholdsvis fase 1 og fase 2 (for projekttype 1) og fase 1 (for projekttype 2). - Giv en kort oversigt over hvilke effekter projektet skal resultere i. TRIN 3. TILDELINGSKRITERIER Ansøgninger til Markedsmodningsfonden vurderes i forhold til fem tildelingskriterier. En ansøgning kan derfor få afslag, hvis Markedsmodningsfondens bestyrelse vurderer, at ansøgningen ikke i tilstrækkelig grad lever op til et eller flere tildelingskriterier. Det er derfor meget vigtigt, at du beskriver projektet grundigt i forhold til alle fem tildelingskriterier og hvert enkelt spørgsmål herunder. - Opstil klare/kvantificerbare mål der beskriver, hvordan den indkøbte løsning skal bidrage til øget effektivisering i den eller de offentlige organisationer, der køber løsningen? - Opstil klare/kvantificerbare mål der beskriver, hvordan den indkøbte løsning skal bidrage til øget kvalitet i opgavevaretagelsen i den eller de offentlige organisationer, der skal købe løsningen? Bedre offentlig opgavevaretagelse. Der lægges vægt på, at det støttede projekt vil medføre offentlige indkøb af produkter/serviceydelser, der bidrager til effektivisering og kvalitetsforbedringer i den offentlige opgavevaretagelse. Der lægges vægt på, at der opstilles klare mål for effektiviserings- og kvalitetseffekter, og at realiserbarheden er sandsynliggjort. Beskriv følgende: - Redegør for hvordan det sikres, at de ovenfor beskrevne mål realiseres. Nyhedsværdi. Der lægges vægt på, at der er tale om et reelt behov og et ønske om at indkøbe innovative produkter/serviceydelser, der ikke allerede udbydes på markedet til det konkrete formål. Der lægges samtidig vægt på, at det forekommer realistisk, at markedet kan tilbyde passende produkter/serviceydelser inden for en

rimelig tidshorisont i forhold til det planlagte indkøb. Nyhedsværdien kan bestå i, at der efterspørges en kombination af eksisterende produkter, suppleret med fx innovative serviceydelser, som ikke tidligere har været tilgængelig eller, at der efterspørges helt nye løsninger, som ikke findes på markedet endnu. Beskrivelsen af nyhedsværdien skal omfatte følgende: - Hvorfor er der behov for at købe noget nyt? Nævn hvilke løsninger der købes i dag og belys, hvorfor de ikke er optimale. Hvorfor kan de løsninger, der findes på markedet ikke løse problemstillingen? - Redegør for hvorfor det er sandsynligt, at virksomheder vil være i stand til at levere en brugbar løsning. Markedets størrelse. Der lægges vægt på, at den forventede indkøbsvolumen hos projektholder og eventuelle samarbejdspartnere til indkøb af innovative produkter/serviceydelser er af en væsentlig størrelse. Der lægges endvidere vægt på, at problemfeltet, der ønskes løst ved indkøb eller udvikling af nye løsninger / serviceydelser, er relevant for en bredere kundekreds og at der således vil være et stort og gerne globalt markedspotentiale for de nye produkter / serviceydelser. Beskrivelsen af markedets størrelse skal omfatte følgende: - Redegør for hvor stor en volumen indkøbet forventes at have, fx ved at beskrive, hvor mange stk. løsninger I forventer at købe. Beskrivelsen af videndelingen skal omfatte følgende: - Hvilke konkrete aktiviteter forventes at indgå i formidlingen af projektets erfaringer og resultater? Redegør for hvem der er målgruppen for disse aktiviteter. Forankring i organisationen. Der lægges vægt på, at projektet, både hvad angår udbud, indkøb og implementering af de nye løsninger / serviceydelser, er stærkt forankret i organisationens topledelse og på tværs af afdelinger, herunder fx faglige enheder og indkøbsenheder. Beskrivelsen af forankringen skal omfatte følgende: - Redegør for, hvor i organisationen/organisationerne projektet er forankret og hvorfor. Redegør ligeledes for, hvordan projektet ledelsesmæssigt er forankret. - Hvilke enheder eller afdelinger deltager i projektet? - Hvilke roller og kompetencer har de enkelte deltagere i projektet? Er der kompetencer, som ikke dækkes, og hvordan sikres det, at de er til stede (hvilke overvejelser er der fx om tilkøb af eksterne ydelser/konsulenter)? - Redegør for, om og hvordan brugere (fx frontpersonale og/eller borgere) inddrages i projektet. Spiller brugerne fx en rolle i behovsafdækningen, eller er de tænkt ind andre steder i projektet, for at sikre en smidig implementering. - Redegør for, hvordan implementering af den nye løsning, der skal indkøbes, er tænkt ind i projektet. - Vurder, om problemet er generisk, eksempelvis på tværs af institutioner eller kommuner/regioner. Er det vurderingen, at der vil være et marked for løsningen udover dette specifikke indkøb? Samt giv en vurdering af, hvem der ellers kan have gavn af løsningen. Videndeling. Der lægges vægt på, at den viden og de erfaringer, der opbygges i projektet, formidles til en bredere kreds af offentlige indkøbere.

Side 8/14 TRIN 4. PROJEKTHOLDER Her skriver du, hvilken offentlig institution (sygehus), der tegner projektet juridisk og dermed er projektholder. Ved projektholder forstås den juridiske enhed, der er ansvarlig for projektets gennemførelse og økonomi og har ret til at indgå aftaler, der vedrører projektet. Du skal oplyse: CVR-nummer: Et CVR-nummer er en virksomheds/institutions identifikationsnummer. Den offentlige parts navn Adresse Postnummer Tegningsberettiget person: Den person, der har ret til at indgå aftaler på projektets vegne. By Telefon E-mailadresse TRIN 5. KONTAKTPERSON Kontaktpersonen står for den løbende kontakt med Markedsmodningsfonden under ansøgningsforløbet og projektets afvikling. Du skal oplyse: Navn CVR-nummer: Et CVR-nummer er en virksomheds/institutions identifikationsnummer. Arbejdssted Adresse Postnummer By Telefon E-mailadresse TRIN 6. SAMARBEJDSPARTNERE OG DELTAGENDE VIRKSOMHEDER Offentlige samarbejdspartnere: Angiv navnet på eventuelle offentlige samarbejdspartnere i projektet (andre sygehuse og/eller kommuner) som bidrager økonomisk til projektets aktiviteter. Markedsmodningsfonden opfordrer flere offentlige parter til at gå sammen om at efterspørge nye løsninger med henblik på at opnå større købsvolumen og dermed større markedspotentiale. Jo større markedspotentiale, jo større incitament er der for virksomhederne til at udvikle nye og billigere løsninger til det offentlige marked. Bemærk at offentlige aktører der indgår i projektet som samarbejdspartnere også kan få del i det ansøgte tilskud. Du skal oplyse: Den offentlige parts navn CVR-nummer: Et CVR-nummer er en virksomheds/institutions identifikationsnummer. Adresse Postnummer By Kontaktperson Telefon E-mailadresse

Side 9/14 Deltagende virksomheder: Ud over muligheden for at inddrage andre offentlige aktører (sygehuse og/eller kommuner) som samarbejdspart i projektet, er det et krav, at der indgår en eller flere private virksomheder i projektet. Disse benævnes dog i ansøgningssammenhæng ikke som samarbejdspartnere. Beskriv følgende: - Hvilke virksomheder påtænkes inddraget i projektet? Såfremt den/de specifikke virksomheder endnu ikke kendes, angives hvilken virksomhedstype / branche, der vil være relevant. - Hvilken viden og kompetencer skal de deltagende virksomheder bidrage med? INDSENDELSE AF ANSØGNING OG UNDERSKRIFT: OBS. Feltet udfyldes først efter indsendelse. Når du trykker Indsend ansøgning, vil du modtage en mail med din ansøgning og meddelelse om, at Markedsmodningsfonden har modtaget din ansøgning. Du vil blive bedt om inden for en uge at indsende underskrifter fra projektholder og evt. samarbejdspartnere. Modtager du ikke denne kvitteringsmail inden for et par minutter, skal du kontakte Markedsmodningsfonden. Du får denne meddelelse: Din ansøgning er modtaget af Markedsmodningsfonden. Projektholder og samarbejdspartnere skal underskrive ansøgningen (udskriv, underskriv og scan ind) og returnere den inden for en uge fra dags dato til markedsmodningsfond@erst.dk. Underskriften påføres på linjen under projektholder og evt. samarbejdspartnere.