MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO PROFIL 2 INNOCENT NDUGO MAND 45 ÅR FLYGTNING FRA KENYA BOET HER I DK I 20 ÅR BLIND PGA. ARBEJDSULYKKE KAN DANSK BLINDSKRIFT TALER FLYDENDE DANSK OG KISWAHILI OMSKOLET TIL RECEPTIONIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Innocent har søgt jobbet som receptionist i et advokatfirma for tre uger siden, og er nu indkaldt til samtale hos firmaet. Innocent er blind og går med blindestok. Et aspekt han ikke har skrevet ind i sin ansøgning. Karen kalder på Innocent fra døren ude foran ansættelseslokalet og beder ham komme ind til samtale. Da hun ser, han har en blindestok, hæver hun stemmen og spørger om, hun skal komme og hjælpe ham. Foruden Karen deltager advokat Peter Hansen til samtalen. Da Innocent træder ind i lokalet, hvisker Karen til Peter. Karen: (hvisker til Peter) Jeg tror sgu manden er blind, så du må altså lige rejse dig op og tage hans hånd og præsentere dig. (Alle har sat sig ned, og Karen begynder at tale. Hun taler med en meget høj og tydelig stemme). Karen: Formålet med samtalen i dag er, at du får nogle flere informationer om vores firma og jobbet, du har søgt, og vi vil også gerne vide lidt mere om dig. Vi har naturligvis læst dit CV og din ansøgning, men vi vil gerne have, at du også uddyber og eventuelt supplerer. Det er vigtigt, du får så mange informationer med hjem i dag, så du kan bedømme, om dette job er noget for dig, og vi kan bedømme, om du passer ind i jobbet. Vil du for resten have noget at drikke. Vi har lidt forskelligt. Jeg kan lige sige, hvad vi har: kaffe, cola, squash, danskvand, the, almindeligt vand. Skal jeg hælde noget op til dig? Karen: Først vil jeg fortælle lidt om vores firma. Det beskæftiger 50 medarbejdere. Så vi er et ret stort firma, og nu kunne du nok ikke se det, da du kom ind, men det er forholdsvise store og flotte forhold, vi har. Vi har siden etableringen behandlet sagstyper inden for størstedelen af de retsområder, der berører private og erhvervsdrivende. Firmaets jurister kan derfor rådgive bl.a. ved ejendomshandler, byggesager, ansættelsesforhold og selskabsret.
Advokaterne har desuden en bred erfaring i behandlingen af retssager, gældsaneringer, dødsboer og sager om bodeling i forbindelse med skilsmisse og samlivsophør. Vi har en meget international profil, og din rolle vil så være receptionist og vores ansigt udadtil, og vi har med vilje indkaldt dig, da vi på dit navn kunne se, at du nok var udlænding, og det er meget vigtigt for os at vise, at vi er et firma, der sætter pris på mangfoldighed og har en international medarbejdergruppe. Men vi vil da gerne lige vide lidt mere om dig. Vi gættede på ud fra dit navn, at du nok kom fra det mørke Afrika, og det kan vi jo så se nu, er det rigtige gæt. Peter: (afbryder) Ej, altså Karen nu er du vist lidt firkantet. Han kunne jo også være fra Amerika og være afroamerikaner. Ikke også Innocent? Karen: (afbryder) Nå ja, men kan du ikke fortælle lidt om dig selv, hvor du kommer fra, hvorfor du er i Danmark osv.? Det er jo vigtigt for os at få et billede af dig, da vores receptionist er en, der skal kunne appellere til flest mulige mennesker. Og kan du lide at være i Danmark? Det er jo et dejligt land, og jeg må sige, at du også har lært at tale flot dansk, man plejer som regel at kunne høre, når folk har afrikansk accent, men det er slet ikke til at spore hos dig. Men jeg går ud fra, livet er nemmere her i Danmark end i Afrika og vel også i forhold til, jeg tænker her på.dit handicap. Vi er jo et velfærdssamfund, og det kan man jo ikke lige sige, at Afrika har meget af. Men nu når jeg har nævnt det, så vil jeg gerne spørge lidt til dit handicap. Det er jo lidt specielt at have en handicappet receptionist, og du vil blive ret bebyrdet med arbejde, og det ville jo være forfærdeligt, hvis vi forlangte for meget af dig i forhold til, hvad du kan klare. Peter: Hvordan er du blevet blind? Innocent: Ved en arbejdsulykke. Peter: En arbejdsulykke hold kæft mand, det er bare ærgerligt hva. Jeg føler virkelig med dig, og synes det er stærkt af dig, at du stadig holder hovedet højt og tager kampen op. Jeg tror ikke, jeg ville kunne leve med det én dag. Det siger jeg, det tager jeg hatten af for det er flot. Og så at du også vil have et arbejde, som om livet ikke er besværligt nok for dig i forvejen. Det er sådan nogle som dig, der skulle være flere af. Det må være svært nok at flygte fra et land og så komme til Danmark og se helt anderledes ud og så endda også være blind. Hvordan har du det med det? Karen: Du må jo forstå, at vi er lidt bekymrede over, at du er handicappet. Vi har jo ikke de systemer, der skal til, for at du kan udføre arbejdet, og jeg tror simpelthen ikke, at det er noget firmaet vil investere i. Hele receptionsstillingen skal jo laves om, og det vil koste en frygtelig masse penge. Det er jo ærgerligt, for du er ellers perfekt til stillingen set i lyset af din baggrund, og at du kan give vores firma lidt farve altså jeg mener lidt mangfoldighed. Men OK før vi afviser dig helt, så kan vi jo lige tale lidt videre om jobbet.
Altså, det er et helt almindeligt ni til fire job, og du vil arbejde tæt sammen med sekretærerne, og de vil være lykkelige for at få en mandlig kollega. Det er jo mest kvinder i disse stillinger, men det har du måske ikke noget imod. Altså, receptionister er jo sådan traditionelt et kvindeerhverv. Men det tænker du måske ikke over? Du skal jo også bare være stolt af, at du har den uddannelse, og selvom man er blevet blind, betyder det jo ikke, at man skal gå helt i stå, vel? Men hvis du skal beskrive dine styrker, hvad er så det? Innocent: (Svarer på spørgsmålet) Peter: Og dine svagheder? Altså, hvor stor en svaghed er det, at du er blind? Altså, det må jo påvirke din hverdag. Du er vel ikke lige så hurtig som dine medarbejdere vel? Du kan jo ikke lige springe op ad stolen og ud til printeren, og det er jo helt forståeligt. Men det er jo sådan noget, vi og andre også vil tænke over, og arbejdsforholdene kan jo ikke bare sådan laves om. Desværre, det ville jo ellers være fornemt, men sådan fungerer tingene jo ikke, og det må du også kunne forstå. Ja, tiden er desværre løbet fra os, så vi bliver nødt til at stoppe her. Det har været meget interessant at tale med dig, og igen er det altså inspirerende at møde en som dig og bliv ved med at holde hovedet højt ik? Karen: Ja, jeg takker også. Vi ringer til dig, når vi har truffet en beslutning, men vi har lige fire interviews mere i denne uge, så du må væbne dig med tålmodighed. Men tak for denne gang. (Karen og Peter tager begge fat i Innocents hånd for at give håndtryk). Karen: Skal jeg hjælpe dig ud?
CHEFEN BYDER VELKOMMEN PÅ ARBEJDSPLADSEN Scene 2) Chefen: Velkommen hertil, det er rigtig dejligt at byde dig velkommen her på arbejdspladsen. Vi er utrolig glade for at se dig. (Giver hånd). Du må undskylde, men hvad er det dit navn er, jeg har desværre ikke helt fået fat på det Innocent: (Siger sit navn) (Når den besøgende giver hånden og siger sit navn, reageres der lidt forundret og nedladende, i stil med..) Chefen: Uhada, det er da godt nok et besværligt navn, du har der, er det ikke OK, hvis jeg bare kalder dig Bent. (I resten af besøget tiltales Innocent konsekvent Bent). Chefen: Til at starte med vil jeg gerne sige, at det for os slet ikke er noget problem at arbejde sammen med en handicappet som dig, så det skal du slet ikke være bekymret for. Vi er alle sammen indforståede med, at du selvfølgelig ikke er helt på niveau med os andre, og vi vil meget gerne hjælpe dig Vi har allerede taget utrolig mange positive tiltag for at sikre os, at du som handicappet kan føle dig velkommen Så er der noget du mangler, må du endelig sige til. Jeg vil dog skynde mig at sige, at selv om vi gør alt, hvad vi kan, for at du skal føle dig godt tilpas, så har vi desværre ét område, hvor vi ikke har haft mulighed for forbedringer. Vores computere er desværre ikke installeret, så de passer til dine krav, så indtil videre må du desværre klare dig uden. Det er vi selvfølgelig kede af, men som du sikkert kan forstå, er det jo ganske enkelt et spørgsmål om økonomi (smiler). Husreglerne oplæses (deltagerne følger med i deres udprint). Chefen: Ja som du kan se, har vi vores husregler, som vi er meget opmærksomme på overholdes. Her skal jo gerne være plads til alle. I det store hele går det ud på, at arbejdspladsen er et neutralt område uden religiøse eller politiske kendetegn. Vi ved godt, at du med dit handicap træder en smule ud over normen, hvilket selvfølgelig er uforskyldt. Ikke desto mindre må du også vide fra dine egne erfaringer, at det trods alt kræver en hel del ekstra tid og tålmodighed for alle her i afdelingen at tage hensyn til dit handicap hvilket selvfølgelig er helt ok. Men har vi brug for en pause fra den konstante hensynstagen håber vi, at du forstår. Vi har faktisk udarbejdet rigtig gode arbejd-hjemme-dage til sådan nogle med dit problem, idet det tit vil være både nemmere for både dig og os
OPRETTELSE I ARBEJDSPLADSENS SYSTEM (Scene 3) Kollega: (Taler meget højt og langsomt, da hun kan se, at den nye medarbejder er blind) Ja, hej, mit navn er Bente Møller. Jeg kommer ovre fra administrationen. Du er den nye medarbejder ikke sandt? Velkommen til arbejdspladsen. Jeg vil gerne lige stille dig et par hurtige spørgsmål, så vi kan oprette dig i systemet. Først, hvad hedder du? Innocent: Innocent Ndugo. Kollega: Uha, det må du hellere stave. Det lyder meget eksotisk. Innocent: (Staver sit navn) Kollega: Nå, men du taler da utrolig flot dansk, jeg kan næsten ikke høre din accent. Er du egentlig muslim? Der er jo mange afrikanere, der er muslimer, og hvis du er det, skal jeg lige gennemgå nogle ting med dig. Innocent: Nej det er jeg ikke. Kollega: Nå, det er godt, det gør det altså en del nemmere, for der er sgu ikke bederum og muslimmenuer og al den slags, som den slags kræver. Nå, men du er jo til gengæld blind, kan jeg se. Jeg skal høre, kommer det til at hæmme dit arbejde meget? Er det sådan, at du behøver visse foranstaltninger. Vi vil jo gerne prøve at imødekomme dig, men vi har altså ikke tid til at komme rendende hele tiden. Det er jo heller ikke pænt at forskelsbehandle, vel? Du må jo sige til, hvis der er noget, du mangler. Nå, men velkommen til, du vil blive oprettet i systemet senere på dagen.
FØRSTE DAG PÅ ARBEJDSPLADSEN (Scene 4) Kollega 1 til Innocent: Jeg synes virkelig det synd for dig, altså med dit handicap og sådan, og så ser du jo I forvejen ret anderledes ud, men du skal bare vide, at jeg støtter dig. Og hvis der nu er nogle af medarbejderne, der bliver lidt grovkornede i deres humor, så kan du jo bare give dem et slag med stokken, ik? Kollega 2 til Innocent: Ja, vi har en lidt bramfri tone herinde, og det, synes jeg egentlig, er ret forfriskende, du skal bare tag det med et smil på læben. Kollega 3 til Innocent: Hey Sambo, vi har fået en sending bananer til kantinen, er det noget du kender til? Kollega 3 til Innocent: Hva så Ray Charles, giver du et nummer? Kollega 1 til kollega 2: Skæbnen har været hård ved ham, både handicappet og neger. Kollega 2 til Innocent: Husk at dække din øjne med solbriller, du skulle jo nødig skræmme nogen væk du er jo, hvad man kan kalde vores ansigt ud ad til. Kollega 2 til kollega1: Han må have fået øjnene stukket ud dernede, de er jo fandme som vilde dyr.