Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør



Relaterede dokumenter
Dagsorden: Dato: 7. maj 2014 Tidspunkt: Helsingør Renseanlæg, Færgevej 5, Helsingør

FORNYELSE AF HELSINGØR KRAFTVARMEVÆRK

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A M 2 SOLVARME

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Projektforslag Metso m.fl.

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG M3 VARMELAGER

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/ Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/ Peter Meibom, Analysechef

Referat. Bornholms Varme A/S Bestyrelsesmøde nr. 25 Den 8. februar 2013 kl Mødested: Toftelunden 1A, Hasle. Medlemmer: Henry Bech

FREMTID I FJERNVARME

Effektiviteten af fjernvarme

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE TIL FJERNVARMEFORSYNING AF FLÅDESTATIONEN

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Referat Økonomiudvalget

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6

Fremtidens KV - Anlæg

Omlægning af støtten til biogas

Grevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015

HASLEV FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral

Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Uldum Varmeværk A.m.b.A.

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej Karup Sendt til

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.

Bilag 9 Mulig samtænkning af affaldsforbrænding og fliskraftvarme inkl. Økonomiforvaltningens redegørelse

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Faaborg Midtfyn Biogas Status og hvad har vi lært. Brancheforeningen for biogas København 5. Marts 2013

PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VAR- MELAGER, OVERSKUDS- VARME OG ELKEDEL

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Fuglebjerg Fjernvarme A.M.B.A. Dato: Udgave: D Projekt nr.: Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG. Etablering af solvarmeanlæg.

Ordinær Generalforsamling

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD John Tang

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

1 MW Biomassekedel ved Mejlby Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

Velkommen til informationsmøde

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens beretning for

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,

9. Projektforslag for udbygning af fjenvarmeforsyningen ved Langhøjskolen mm. og ved Holmegårdsskolen mm.

KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ravnhavevej Christiansfeld Telefon , kl Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A.

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

1 Udførte beregninger

DECEMBER 2013 LØJT KIRKEBY FJERNVARMESELSKAB A.m.b.a. PROJEKTFORSLAG FOR UDSKIFTNING AF EKSISTE- RENDE HALMANLÆG MED ET NYT HALMANLÆG PÅ 5,5 MW

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015

Bestyrelsens beretning. v/fmd. Rasmus Ry Nielsen. Generalforsamling 2016

SCREENINGSRAPPORT MEJLBY FJERNVARME AMBA. Orienteringsmøde d. 17. Januar 2019 MEJLBY

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015

Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 %

Sønderborg Fjernvarme Solfangeranlæg Vollerup. Projektforslag m² solvarmeanlæg Marts Udarbejdet af:

Økonomi i varmepumpeprojekter

Referat Naturgruppen. Medlemmer:

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Miljøkravene til anlæggene er forøgede i forhold til de aktuelle myndighedskrav og tager højde for forventede skærpede miljøkrav fremover.

Varde Kommune Att: Henrik Oxenvad. DONG Gas Distribution A/S fremsender hermed høringssvar til projektforslag for fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren.

Ulbjerg Kraftvarme 26. sep. 2012

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro

Transkript:

Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Forsyning Helsingør A/S. I henhold til Forsyning Helsingør A/S vedtægter 6 indkaldes hermed til: Forsyning Helsingør A/S ordinære generalforsamling tirsdag den 27. maj 2014 kl. 9:00 på Rådhuset, Stengade 59, 3000 Helsingør. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning samt årsberetning til godkendelse 3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 4. Valg af medlemmer til bestyrelsen, herunder valg af formand og næstformand 5. Valg af revisor 6. Fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk A/S 7. Eventuelt Byrådet anmodes som eneaktionær om at bemyndige borgmester med generalforsamlingsmandat på: Møde i Økonomiudvalget den 19. maj 2014 og Møde i Byrådet den 26. maj 2014. Efter sædvanlig praksis vil Forsyning Helsingør gerne præsentere årsrapport 2013 og bestyrelsens indstillinger til generalforsamling på en orientering forud for byrådsmødet den 26. maj 2013. Neden for følger bestyrelsens indstillinger fra bestyrelsesmødet den 7. april 2014 og den 7. maj 2014 til generalforsamlingen. Ad pkt 2. Bilag: 2.1 Årsrapport Selskabets årsrapport for 2013 er revideret af PricewaterhouseCoopers og forsynet med revisors påtegning uden forbehold. Årsrapporten fremlægges og indstilles til godkendelse af generalforsamlingen. fh@fh.dk www.fh.dk Tlf +45 48 40 50 50 Fax +45 48 40 50 55 Vagttelefon +45 48 40 50 50

Bestyrelsen for Forsyning Helsingør har på mødet den 7. april 2014 godkendt årsrapport 2013. Ad pkt. 3. Selskabets resultat i 2013 udgør et overskud efter skat på 7,3 mio. kr., som generalforsamlingen skal beslutte at overføre til næste regnskabsår. Ad pkt. 4. I henhold til vedtægterne 9 er der ingen af bestyrelsens medlemmer på valg. Ad. pkt. 5 Bestyrelsen indstiller til genvalg af revisor PricewaterhouseCoopers. Ad. pkt. 6 Bilag 6.1 Fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk beslutningsgrundlag Bilag 6.2 Fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk bilagsrapport til beslutningsgrundlag Bestyrelsen har den 7. maj 2014 godkendt planerne for fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk som beskrevet i vedlagte beslutningsgrundlag. Bestyrelsen ønsker, at generalforsamlingen giver deres samtykke til planerne om fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk. Endvidere ønskes tilsagn om garantistillelse for låneoptagelsen til finansieringen af projektet inden for en ramme af 520 mio. kr. Forsyning Helsingør har den 10. april 2014 på byrådets strategiseminar orienteret om planerne for fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk. Selskabet Helsingør Kraftvarmeværk A/S ejes af Forsyning Helsingør med 2/3 og I/S Nordforbrænding med 1/3. Fornyelsen skal ske i regi af dette selskab. Mandag den 28. april 2014 blev der afholdt informationsmøde for bestyrelserne i I/S Nordforbrænding, Forsyning Helsingør A/S samt borgmestrene og kommunaldirektører i de 5 interessentkommuner. Formålet var at gennemgå baggrund, beslutningsgrundlag og tidsplan for fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk. Der gives nedenfor et resumé af planer og beslutningsgrundlaget. Disse er vedlagt i bilag. Baggrund for fornyelsen Helsingør Kraftvarmeværk (HØK) blev etableret i 1993 og har nu produceret i over 20 år. Anlægget er ved at være udtjent og står over for en større fornyelse.

HØK leverer varme til en transmissionsledning, der forsyner fjernvarmeområder fra Nordforbrændings Kraftvarmeværk (NF) i syd til Hornbæk i nord. Hvis HØK havarer, skal disse områder forsynes fra reserveanlæg. I overvejelserne om anlæggets fremtid indgår endvidere økonomiske og miljømæssige hensyn. Ved udgangen af 2018 bortfalder det såkaldte Grundbeløb, som er en støtte, der hidtil er ydet til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grundbeløbet reguleres afhængig af elprisen på Nordpool, og ved bortfald må der forventes en stigning i fjernvarmeprisen. Grundbeløbet udgjorde i 2013 28,2 mio. kr. Endvidere ønsker HØK, gennem en større anvendelse af CO₂-neutral varmeproduktion, at arbejde for opfyldelse af de national- og lokalpolitiske klimamålsætninger. Overordnede konklusioner Fornyelsen af HØK er vurderet ud fra forsyningssikkerhed, økonomi, teknik & klima. Et biomassefyret anlæg imødekommer de udfordringer med hensyn til økonomi, klima og forsyningssikkerhed som HØK står overfor de næste 20 år Fornyelsen af HØK med biomassekraftvarme forventes at medføre en besparelse i HVISS varmeprisen fra transmissionsnettet på op til 30 % og en reduktion på op til 88 % af CO₂-emissionen fra fjernvarmeproduktion inklusive transport af skovflis og anden bæredygtig biomasse. Hertil kommer, at forsyningssikkerheden i fjernvarmeproduktionen øges. HVISS prisen er den afregningspris varmenetselskaberne indkøber varmen til. Reduktion i HVISS varmeprisen vil påvirke det enkelte selskab afhængig af den modtagne andel af varme fra HØK A/S. Fordelene kan realiseres, når det nye anlæg efter planerne sættes i drift i løbet af 2017. Forsyningssikkerhed stabilitet og fleksibilitet Fornyelse af HØK til at kunne fyres med biomasse vil kunne øge forsyningssikkerheden og bidrage til mere stabile fjernvarmepriser. Ved fornyelsen af HØK genbruges en række eksisterende komponenter. Den eksisterende gasturbine bevares, og den planlægges i fremtiden benyttet til reserveforsyning. Det vil medføre en øget forsyningssikkerhed, at der er backup ved uheld og udetider på biomasseanlægget. Det kan endvidere have en økonomisk betydning, da der kan veksles mellem brændsler, alt efter udviklingen, i priserne på el, naturgas, skovflis og anden biomasse. Endvidere er der mulighed for at anvende gasturbinen til regulerkraft i elsystemet, hvis dette bliver økonomisk attraktivt, hvorved HØK kan bidrage til stabilitet i elforsyningssystemet. Konkurrencedygtige fjernvarmepriser Fornyelsen af HØK til også at kunne producere varme og el fra biomasse forventes at medføre en besparelse i HVISS varmeprisen fra transmissi-

kr./gj onsnettet på op til 30 % forhold til fortsat naturgaskraftvarme. Biomassefyring vil dermed blive det billigste lokale opvarmningsalternativ. HØK A/S ønsker at producere fjernvarmen så billigt og effektivt som muligt. Da økonomien bygger på et hvile i sig selv-princip ( HVISS ), må selskaberne bag HØK ikke tjene penge på varmesalget. Dette indebærer, at enhver reduktion i omkostningerne ved at producere fjernvarme kommer kunderne til gode i form af lavere fjernvarmepriser. Ejerne af HØK A/S ønsker, at udgifterne til fjernvarme er så lave som muligt. Det kræver en investering på omkring 520 mio. kr. (medio 2013 priser) at forny HØK med biomassekraftvarme. Når fornyelsen er foretaget, vil HØK kunne producere varme og el på biomasse, som er billigere end på naturgas. Det skyldes, at der er tillæg til elprisen ved biomassekraftvarme, samt at biomasseprisen er en del lavere end naturgas. Ved de anvendte beregningsmæssige forudsætninger bliver omkostningen til varmeproduktion fra HØK over 20 år ca. 850 mio. kr. mindre ved biomassekraftvarme end ved naturgaskraftvarme. Herved bliver hvile i sig selv prisen ca. 30 % lavere. 200 180 160 140 120 100 "HVISS" pris Figur 1 Gennemsnitlig produktionspris, beregnet ved likviditetsvirkningen med annuitetsfinansiering (2013- priser) HØK+NF+kedler. 80 60 40 Reference Projekt 20 0 2036 2035 2034 2033 2032 2031 2030 2029 2028 2027 2026 2025 2024 2023 2022 2021 2020 2019 2018 2017 I figur 1 er HVISS prisen vist for naturgaskraftvarme og for biomassekraftvarme over 20 år. I beregningerne indgår Forsyningssikkerhedsafgiften i prisen for såvel biomasse som naturgas. Afgiften er for nylig taget op til fornyet politisk drøftelse. Når grundbeløbet falder bort efter 2018, øges udgifterne til varmeproduktion lige meget ved naturgaskraftvarme og biomassekraftvarme. For samfundsøkonomien opnås en besparelse på 30 mio. i nu-værdi over 20 år ved biomassekraftvarme. Det viser, at investeringen også samfundsøkonomisk kan forrentes.

Teknik Kendt teknologi og hurtig ibrugtagning Biomassefyrede anlæg er en kendt og konkurrencedygtig teknologi, der kan tages i brug relativt hurtigt. En fornyelse af HØK, så der også kan produceres varme og el med skovflis og anden bæredygtig biomasse som brændsel indebærer, at der skal bygges en ny biomassekedel og en lagerplads til biomasse. Det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk kan genbruges, biomassekedlen bliver koblet på dampturbinen, mens gasturbinen kan kobles fra dampturbinen. Dette medfører en meget høj grad af produktionsfrihed. Fornyelsen af HØK med en biomassefyret kedel er baseret på kendt og konkurrencedygtig teknologi. HØK forventes at kunne stå færdigombygget i 2017, hvilket betyder, at de positive potentialer kan realiseres hurtigere end alternativerne, samt at fornyelsen står færdig, inden der optræder en ny økonomisk situation for naturgaskraftvarme, når grundbeløbet bortfalder.

Ton CO₂ pr. år Klima en reduktion i CO2-udledningen Fornyelsen af HØK med biomassekraftvarme vil betyde en besparelse på op til 88 % i CO2-udledningen fra fjernvarmeproduktionen og bidrager væsentligt til lokale og nationale mål om CO₂-reduktion. Den globale opvarmning og de afledte konsekvenser står højt på dagsordenen i ejer kommunerne bag HØK A/S. Fornyelsen af HØK til biomasse vil nedsætte CO₂-udledningen markant, da biomasse er et CO₂-neutralt brændsel. CO₂ emissionen og kilderne hertil er vist i den efterfølgende figur. 100.000 90.000 80.000 Figur 2 CO₂-emission fra fjernvarmeproduktion inkl. transport. 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 Transport Gaskedler Flis HØK Nordforbrænding 0 Naturgaskraftvarme Biomassekraftvarme CO₂-udledningen, der er vist i figur 2 fra de varmeproduktionsanlæg reduceres med ca. 88 % ved biomassekraftvarme i forhold til naturgaskraftvarme. Ved biomassekraftvarme indgår CO₂-udledning fra indenlandsk transporten af flis på lastbiler, hvilket svarer til 0,5 % af CO₂-udledning ved naturgaskraftvarme. CO₂-udledning fra transport er hentet fra VVM undersøgelsen. Økonomiske forudsætninger og samfundsøkonomi Der er anvendt følgende forudsætninger for økonomivurderinger i figur 1. Investering i biomassekraftvarme 520 mio. kr. Medio 2013 pris Finansiering Annuitet, rente 4 % p.a., 20 års løbetid, kurs 100 Biomassepris 53,5 kr./gj medio 2013 pris Stigning ca. 1,0 % pr. år Afgifter 2014 0,92 kr./gj NOX ved måling FSA 2020, stigning 30,3 kr./gj Naturgaspris 2,723 kr./nm³ (68,8 kr./gj) Stigning ca. 1,0 % pr. år Afgifter 2014 FSA 2020, stigning 2,845 kr./nm³ (71,8 kr./gj) 0,471 kr./nm³ (11,9 kr./gj) Elpris Nordpool 2013 295 kr./mwh (gennemsnit) Stigning ca. 2,0 % pr. år Tillæg til biomassekraftvarme 150 kr./mwh Reduktion ca. 2,1 % p.a. (inflation)

En samfundsøkonomisk vurdering viser en nu-værdibesparelse på 30 mio. kr. over betragtningsperioden ved biomassekraftvarme. Alternativer I beslutningsgrundlaget er en række alternativer til fornyelsen af HØK med biomassefyret kedel vurderet. Levetidsforlængelse af det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk er teknisk muligt, men økonomisk ufordelagtigt, som det fremgår af figur 1. Det vurderes, at der mangler tilstrækkelig mængder af ressourcer til biogasproduktion i denne skala lokalt i Nordsjælland. Der er væsentlig risiko ved geotermisk varme, hvorved forsyningen ikke kan baseret på dette som hovedanlæg, men det kan måske være et velegnet supplement. En fjernvarmeledning til Helsingborg under Øresund er teknisk muligt og miljømæssigt hensigtsmæssigt, men økonomien og det juridiske sætter en stopper for projektet. Flisfyrede fjernvarmekedler er ifølge gældende lovgivning ikke muligt at etablere til det bestående varmegrundlag. Supplerende undersøgelse af halm som støttebrændsel På informationsmødet den 28. april og gennem en tidligere henvendelse fra en landboforening er spørgsmålet om anvendelse af halm som støttebrændsel drøftet og vurderet. Det er vurderingen, at halm anvendt som støttebrændsel til erstatning af 20 % af den indfyrede flismængde vil fordyre anlægssummen med omkring 10 %. Endvidere er der en række betydelige teknologiske udfordringer. Denne meromkostning modsvares p.t. ikke af en tilsvarende lavere markedspris på halm i forhold til skovflis. Kommunernes rolle De 5 interessentkommuner (Rudersdal, Hørsholm, Allerød, Fredensborg & Helsingør) som ejer Nordforbrænding I/S skal godkende, at Nordforbrænding hæfter for lånene som optages i forbindelse med fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk p.t. vurderet til 520 mio. kr. Helsingør Kommune skal, som ejer af Forsyning Helsingør, på generalforsamlingen godkende planerne for fornyelsen af kraftvarmeværket, da denne er en beslutning af væsentlig og udsædvanlig karakter. Endvidere skal kommunen give samtykke om at stille lånegaranti i forbindelse med projektet.

Med venlig hilsen Per Tærsbøl Bestyrelsesformand Bilag Pkt. 2 Årsrapport 2013 Pkt. 6.1 Fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk beslutningsgrundlag Pkt. 6.2 Fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk bilagsrapport