Indholdsfortegnelse Forslag til driften af Fyns Statsskovdistrikt indtil år 2013 1. INTRODUKTION... 4 2. SKOV- OG NATURSTYRELSEN OG FYNS STATSSKOVDISTRIKT... 5 2.1. Administrativ struktur...5 2.2. Areal- og aldersfordeling...6 3. DRIFTSPLANEN... 9 3.1. Driftsplanens indhold og opbygning...9 3.1.1. Skovkort...10 3.2. Generelle retningslinier...10 3.2.1. Retningsliniernes baggrund og gyldighed...10 3.2.2. Hovedretningslinier for den fremtidige skovdrift...11 3.2.3. Retningslinier for den almindelige skovdrift...11 3.2.3.1. Træartsvalg, bevoksningspleje og foryngelse...11 3.2.3.2. Produktion af pyntegrønt og juletræer...14 3.2.3.3. Udmøntning af Naturskovsstrategien...14 3.2.3.4. Økologiske retningslinier...15 3.2.4. Andre retningslinier...17 3.2.4.1. Overordnede retningslinier for naturpleje...17 3.2.4.2. Retningslinier for distriktets naturpleje...20 3.2.4.3. Rødliste 97...23 3.2.4.4. Drift af landbrugsarealer...23 3.2.4.5. Fortidsminder og kulturhistoriske spor...25 3.2.4.6. Friluftsliv...26 3.2.4.7. Naturvejledning og naturskoler...28 3.2.4.8. Jagt og fiskeri...30 3.2.4.9. Regionplanlægning...34 3.2.4.10. Fredninger...39 3.2.4.11. EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder...40 3.2.4.12. Vildtreservater...44 3.2.4.13. Geologi...44 3.2.4.14. Køb og salg...50 3.3. Områdevise planer...52 3.3.1. Sollerup Skov...53 3.3.2. Svanninge Bakker...60 3.3.3. Trente Mølle...68 3.3.4. Lyø...71 3.3.5. Sønderskovgård...73 1
3.3.6. Lærkedal...75 3.3.7. Arealer ved Helnæs...79 3.3.8. Frøbjerg Bavnehøj...86 3.3.9. Vestermose Skov, Holmeskoven og Klakkebjerg...90 3.3.10. Kasmose Skov m.v...96 3.3.11. Kirkendrup Skov...100 3.3.12. Otterup Byskov...104 3.3.13. Vigelsø...106 3.3.14. Nørreby Hals...110 3.3.15. Fyns Hoved...112 3.3.16. Fuglsanggård...120 3.3.17. Småøer under skp. 1...121 3.3.18. Fortidsminder under skp 1...126 3.3.19. Nordlangeland Skovene...128 3.3.20. Rudkøbing Skov...133 3.3.21. Humble Skov...137 3.3.22. Ristinge...139 3.3.23. Næss...143 3.3.24. Sydlangeland...145 3.3.25. Østærø...157 3.3.26. Vestærø...161 3.3.27. Thurø...164 3.3.28 Småøer under skp. 2...167 4. FORYNGELSESPLAN OG HUGSTBEREGNINGER... 170 4.1. Foryngelsesplan...170 4.2 Hugstberegninger...172 5. BILAG... 175 5.1. Administrativ oversigt...175 5.2. Uddrag af Naturskovsstrategien...176 5.3. Ordforklaring...180 5.4 Floralister mv...186 5.4.1 Sollerup Skov...186 5.4.2 Svanninge Bakker...188 5.4.3 Trente Mølle...191 5.4.4 Lyø...192 5.4.5 Lærkedal...192 5.4.6 Arealer ved Helnæs...193 5.4.7 Frøbjerg Bavnehøj...197 2
5.4.8 Vestermose Skov, Holmeskoven og Klakkebjerg...198 5.4.9 Kasmose Skov...199 5.4.10 Kirkendrup Skov...199 5.4.11 Otterup Byskov...203 5.4.12 Vigelsø...203 5.4.13 Nørreby Hals...204 5.4.14 Fyns Hoved...204 5.4.15 Nordlangeland Skovene...208 5.4.16 Rudkøbing Skov...211 5.4.17 Humble Skov...211 5.4.18 Ristinge...212 5.4.19 Sydlangeland...213 5.4.20 Østærø...220 5.4.21 Vestærø...221 5.4.22 Thurø...221 5.5 Kulturplan...224 3
1. Introduktion Nærværende Forslag til driften af Fyns Statsskovdistrikt indtil år 2013 med tilhørende kortbilag skal tjene som et hjælpemiddel til de institutioner og organisationer, der ønsker at tilkendegive særlige interesser i forbindelse med udarbejdelsen af en ny driftsplan. En driftsplan foreskriver driften af arealerne under et statsskovdistrikt i normalt 15 år. Forslaget præsenterer Fyns Statsskovdistrikts administrative sammensætning, og den inde-holder tekniske oversigter, kortbilaget indeholder oversigtskort samt en række temakort over arealerne og deres anvendelse. I forslaget indgår desuden udkast til den endelige driftsplans forskriftsdele. Der findes derfor en del fagord i teksten, og af samme grund indgår der en ordforklaring i bilagsdelen. Når den endelige driftsplan udarbejdes vil der blive opstillet økonomiske budgetter på baggrund af de i planen udmeldte aktiviteter. Driftsplanen udgør et væsentligt bidrag til grundlaget for styrelsens økonomistyring. Driftsplanudarbejdelsen udføres af Driftsplankontoret i nært samarbejde med distriktet og un-der inddragelse af Skov- og Naturstyrelsens relevante fagkontorer. Driftsplankontoret og Fyns Statsskovdistrikt vil være behjælpelige med yderligere oplysninger. Forslaget udsendes til de faste bidragydere. Disse er Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet samt de amter og kommuner hvor distriktet er tilsynsmyndighed efter skovloven og/eller administrerer arealer. Endvidere udsendes den til distriktets brugerråd. Forslaget bruges endvidere som udgangspunkt for interne drøftelser i Skov- og Naturstyrelsen. For at gøre forslaget så brugervenlig som muligt, er det forsøgt at samle de relevante oplysninger skovvist. De generelle afsnit beskriver således hovedsageligt kun de overordnede po-litikker, strategier og tanker, mens den deciderede arealrelaterede udmøntning heraf kan fin-des i de skovvise beskrivelser. Den kommende periodes foryngelsesplan fremgår i tekstmæssig form af bilag 5.5 og af temakort i kortbilag. Forklaring på eller nøgle til farvekoderne findes i kortbilaget. Alle arealopgivelser sker, hvor intet andet anføres, i hektar (ha). 4
2. Skov- og Naturstyrelsen og Fyns Statsskovdistrikt 2.1. Administrativ struktur Fyns Statsskovdistrikt er et af 25 statsskovdistrikter under Skov- og Naturstyrelsen. Distriktet er organiseret med et centralt distriktskontor og 2 skovparter. Nedenstående opgives navne og adresser på de kontaktpersoner, der er tilknyttet arealerne. Endvidere opgives navne og adresser på de personer i Skov- og Naturstyrelsens Driftsplankontor, som koordinerer og forestår driftsplanudarbejdelsen. I parenteser er angivet de enkelte medarbejderes E-mail-adresser. Distriktskontor Skovrider Søren Kirk Strandgaard (SKS@sns.dk) Forstfuldm. Anni Borup (ABO@sns.dk) Dis. Sekr. Nanna B. F. Henningsen (NHE@sns.dk) Ass. Ulrik Scaffalizky De Mucadell (USM@sns.dk) Naturvejleder Jesper V. Christensen (JVC@sns.dk) Vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun (LEB@sns.dk) Fuldmægtig Jonna Larsen (JLA@sns.dk) Skovpart Skovfoged Lotte Nissen (LON@sns.dk) Skovpart Skovfoged Lars Vester (LVE@sns.dk) Driftsplankontoret Skovtaksator Bendt Egede Andersen (BEA@sns.dk) Forstfuldmægtig Peder Jepsen (PFJ@sns.dk) Sollerup Sollerupvej 22 5600 Faaborg Tlf.: 62 65 17 77 Fax.: 62651722 Bavnely Bavnelyhøj 1, Frøbjerg 5560 Aarup Tlf: 64 45 11 20 Mobiltelefon: 21 49 00 21 Tornemosehus Hovvej 54, Lohals 5953 Tranekær Tlf: 62 55 15 78 Mobiltelefon: 21 49 00 22 Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf.: 39 47 25 00 Fax.: 39 47 26 62 Kortbilaget indeholder et oversigtskort, som viser den geografiske placering af de til distriktet hørende arealer. 5
2.2. Areal- og aldersfordeling Distriktet omfatter jf. tabel 1 i alt 2454 ha pr januar 1998. Af tabellen fremgår endvidere at,: 1049 ha eller knap 43% er bevokset med skov, 800 ha svarende til 76% af skovarealet er løvskov, bøg er den hyppigste løvtræart og udgør lidt over 36% af løvtræarealet, skarpt forfulgt af eg som udgør knap 36%, rødgran, sitkagran, nordmannsgran, nobilis og lærk tilsammen udgør 77% af nåletræar ealet naturtyperne strandeng, overdrev, mose og eng udgør over 600 ha eller 43% af det ikke skovbevoksede areal slette og agerarealer udgør 39% af det ikke skovbevoksede areal. I tabel 2 er det skovbevoksede areal fordelt til driftsklasser og 10 årige aldersklasser. Af tabellen fremgår, at aldersklassefordelingen af det skovbevoksede areal er skæv, med en klar overvægt af yngre bevoksninger fra de 4 yngste aldersklasser, som lægger beslag på knap 73 % af skovarealet, 36% af det skovbevoksede areal er kultiveret i perioden 1990 og fremefter. Det skyldes især distriktets store indsats på skovrejsningsområdet. 88% af arealerne fra denne periode er løvtræ, når der ses bort fra de yngste aldersklasser er en rimelig jævn fordeling over det normale aldersspektrum for såvel bøg og eg Tabel 1 Arealanvendelsen pr. januar 1998 (arealer angivet i hektar) Træart/anvendelse Areal Driftsklasse Areal BØG bøg 291,7 Bøg 291,7 6
EG eg 286,2 Eg 286,2 ASK ask ÆR ær o.l. 49,5 41,6 Ask og Ær 91,1 BIR birk REG rødeg KIR kirsebær ELM elm AVN avnbøg POP poppel LIN lind EL el ALØ diverse løvtræ 16,3 7,6 7,8 1,2 0,4 9,7 9,2 25,1 54,4 Andet løv 131,7 RGR rødgran SGR sitkagran OMO omorika ÆGR ædelgran NGR nordmannsgran AGR grandis NOB nobilis 59,1 41,1 0,2 Gran 100,4 8,9 44,3 11,6 23,6 Ædelgran 88,4 BJF bjergfyr 2,2 Bjergfyr 2,2 SKF skovfyr LÆR lærk ØSF østrigsk fyr DGR douglas CYP cypres THU thuja 14,1 22,2 7,0 11,3 1,4 1,3 Andet nål 57,3 I alt skovbevokset 1049,0 1049,0 STB strandbred HED hede STG strandeng STS strandsump MOS mose KLI klit ORE overdrev SLE slette ENG eng VEJ vej STI sti SØ sø VLB vandløb AGE ager KRT krat SKR skrænt UKU afdrifter AAN anden anvendelse PUB publikumsareal CAM campingplads GOL golfbane SOM sommerhus RUI ruin HUS hus og have VAG vildtager 43,4 3,2 312,1 6,8 100,0 4,0 103,7 359,9 91,3 16,2 0,7 27,2 2,2 185,4 29,5 2,2 8,8 7,0 25,7 2,1 50,4 3,3 1,2 19,1 0,2 Ubevokset 1405,6 Total 2454,6 Tabel 2 Aldersklassefordelingen januar 1998 (arealer angivet i hektar) Anlægs- Bøg Eg Ask og Andet Gran Ædel- Bjerg- Andet I alt 7
år Ær løv gran fyr nål 1990-124,6 123,2 22,5 64,6 2,9 37,6 4,8 380,2 1980-89 25,4 50,4 4,6 23,3 27,1 25,5 11,1 167,4 1970-79 9,7 30,2 14,5 12,0 30,0 9,3 6,8 112,5 1960-69 18,3 13,6 23,2 6,3 20,0 10,1 9,5 101,0 1950-59 6,6 6,0 2,7 10,7 9,8 5,7 9,6 51,1 1940-49 16,6 19,7 8,2 7,6 9,3 0,2 7,6 69,2 1930-39 0,3 2,5 4,5 4,2 1,3 7,1 19,9 1920-29 11,6 7,9 5,9 0,9 2,2 28,5 1910-19 20,9 6,9 0,8 0,8 29,4 1900-09 15,2 6,6 4,2 1,3 0,8 28,1 1890-99 19,3 5,6 24,9 1880-89 5,7 3,2 8,9 1870-79 0,6 0,6 1,2 1860-69 16,9 3,5 20,4 1850-59 1,5 1,5 1840-49 4,8 4,8 I alt 291,7 286,2 91,1 131,7 100,4 88,4 2,2 57,3 1049,0 8
3. Driftsplanen Forslag til driften af Fyns Statsskovdistrikt indtil år 2013 Afsnit 3 gengiver de påtænkte plandispositioner. Afsnit 3.1 rummer en kort forklaring af en driftsplans opbygning og termer for at lette forståelsen af planteksten. Afsnit 3.2 opridser de generelle retningslinier for arealdriften i den kommende periode. Endelig indgår i afsnit 3.3 et skovvist sammendrag med uddrag af planens mere detaljerede forskriftsdele. Der henvises desuden til ordforklaringen (bilag 5.2). 3.1. Driftsplanens indhold og opbygning En driftsplan består af en statusdel, en forskriftsdel og en resultatdel samt et antal bilag. På nuværende tidspunkt er tilvejebragt et overblik over status og et udkast til driftsplanens forskriftsdel foreligger og fremlægges hermed til kommentering. Forskriftsdelen er delt i fire: Generelle retningslinier Foryngelsesplanen Naturplejeplan som på overordnet plan angiver, hvordan arealerne skal dyrkes eller behandles af distriktet. som angiver litravist hvilke bevoksninger, der skal forynges og med hvad, samt hvordan foryngelsen skal finde sted. Derimod angiver planen kun undtagelsesvist, hvornår i den 15-årige planperiode foryngelsen skal udføres. Selve foryngelsesplanen er vist i bilag 5.4. På temakort i kortbilaget er kulturerne indtegnet med de traditionelle træartsfarver. Foryngelsesplanen og dens arealmæssige konsekvenser er resummeret i de skovvise beskrivelser, og i kapitel fire opregnes de samlede arealmæssige konsekvenser for distriktet. Det bemærkes, at koden UKU, hvor den optræder som kulturtræart skal opfattes som rydning af eksisterende bevoksning, efterfulgt af naturlig tilgroning/succession. Koden vil på et senere tidspunkt blive erstattet af een, som ikke signalerer, at arealet skal kultiveres på normal forstlig vis. som angiver distriktets pleje af naturarealerne (med udgangspunkt i 3-arealerne) fremgår af de skovvise beskrivelser Andre arealer med særlig behandling som angiver, hvori den særlige behandling består. I tidligere planer indebar dette også en gennemgang af naturarealerne. Disse er imidlertid for størstedelens vedkommende gennemgået i naturplejeplanen. Resten dækkes af styrelsens naturplejestrategi. 9
Udkast til de tre førstnævnte forskriftsdele fremgår efterfølgende. Udmøntningen af de angivne retningslinier skal findes dels i foryngelsesplanen dels i naturplejeplanen. Der henvises derfor til den skovvise gennemgang herunder kort og lister, hvor det er forsøgt skitseret, hvorledes retningslinierne er lokaliseret til den enkelte skov. Planteksten generelt anvender trebogstavskoder for træarter og andre former for arealanvendelse. Trebogstavskoderne er gengivet og skrevet ud dels i Tabel 1 dels er den vist i kortbilagets signaturplan. Det understreges, at der er tale om arbejdspapirer. Skov- og Naturstyrelsen vil derfor ændre på de påtænkte dispositioner i takt med at bidrag fra de faste og øvrige bidragydere indkommer og i takt med at resultatberegninger gennemføres. 3.1.1. Skovkort Skovkortene er baseret på Driftsplankontorets markarbejde i 1997. Skovkortene trykkes normalt i målestoksforholdet 1:10.000. I kortbilaget er skovkortene tilpasset A3 formatet, målforholdet er derfor varierende. Kortene rummer oplysninger om arealernes status pr. 1. januar 1998. De er inddelt i afdelinger (angivet i tal) og litra (med bogstavangivelse). Litra er den mindste administrative enhed, og for hver litra angiver kortet anvendelsen (træart eller andet) og for træarter desuden anlægsåret. Ved indsendelse af bidrag, der omhandler enkeltarealer, bør såvel skovnavn, afdelingsnummer og litrabetegnelse opgives. På samme måde henviser efterfølgende skovnumre, afdelingsnumre samt litraangivelser til skovkortene. 3.2. Generelle retningslinier Dette afsnit gengiver planens generelle retningslinier i udkast. 3.2.1. Retningsliniernes baggrund og gyldighed Retningslinierne sigter på i afvejet form at realisere Skov- og Naturstyrelsens strategier, og på at gøre det indenfor rammerne af distriktets dyrkningsgrundlag og baseret på lokale skovdyrkningserfaringer. Driftsplanens retningslinier omfatter kun de emner, der direkte eller indirekte har betydning for distriktets arealdrift. Retningslinierne er indarbejdet i nærværende plan og er generelt gældende for distriktets skovdyrkning. 10
3.2.2. Hovedretningslinier for den fremtidige skovdrift Udgangspunktet for hovedretningslinierne er følgende bestemmelser i skovlovens formålsparagraffer: Lovens formål er bl.a.: at værne de danske skove og at forbedre skovenes stabilitet, ejendomsstruktur og produktivitet Ved lovens administration lægges der vægt på at sikre, at skovene dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen. I de offentlige skove skal der lægges særlig vægt på at var e- tage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet. 3.2.3. Retningslinier for den almindelige skovdrift Den almindelige skovdrift drives med vægt på: at bevare og forbedre den biologiske mangfoldighed og skovens variation at bevare og forbedre dyrkningsgrundlaget, grundvandet og vandløbene at bevare og forbedre skovens sundhed og vitalitet at bevare og forbedre skovens rekreative funktion at bevare og forbedre skovens økonomi og skoven som arbejdsplads, dvs. at sikre en produktion af god kvalitet og mængde. 3.2.3.1. Træartsvalg, bevoksningspleje og foryngelse Omdriftsalderen angiver det tidspunkt, hvor træerne har en sådan størrelse og kvalitet, at de udfra en økonomisk betragtning mest fordelagtigt fældes. Fældningen kan ske ved renafdrift, hvor alle træerne fældes på en gang, eller ved skærmstilling, hvor bevoksningen afvikles over f.eks. 20 år. Processen, hvor den gamle bevoksning afvikles og en ny fremelskes, benævnes foryngelse. Der gælder følgende generelle retningslinier for distriktet: Det langsigtede mål for samtlige skove er at etablere bevoksninger, der kan selvforynges. Selvforyngelse af de eksisterende bevoksninger skal tilstræbes, alle steder hvor det skønnes muligt, og hvor det skønnes, at ville kunne danne fundament for en kommende bevoksning. Muligheden for etablering af levedygtige selvforyngelser skal opprioriteres ved aktiv hugst. Ukomplette selvforyngelser skal suppleres med indplantning af arter, der på langt sigt sammen med hovedtræarten kan danne stabile bevoksninger. Skærmforyngelser skal anvendes, hvor der findes bevoksninger, der er egnet dertil. 11
Ved foryngelse af større monokulturer af mindre stabile bevoksninger, skal det tilstræbes at anvende nordrands eller kulisseforyngelser. Større renafdrifter skal forsøges undgået, men kan selvfølgelig forekomme i forbindelse med stormfald eller billeangreb m.v. Der anvendes ikke monokulturer, ligesom spontan opstået indblanding af andre træarter skal søges fremmet. Mindre huller, op til ca. 0,25 ha i bevoksninger på grund af stormfald, billeangreb m.v. lukkes med ask, lærk eller skovfyr på de bedre boniteter, mens de på de magreste arealer overlades til naturlig tilgroning. Endvidere gælder styrelsens retningslinier for kulturinvesteringer af 31. januar 1991 stadig. Hovedtrækkene i retningslinierne repeteres herunder. I kulturplanen i bilag 5.4 er der i kolonnen Afv -tid i antal år angivet den forventede afviklingstid ved skærm-/selvforyngelser regnet fra starten af planperioden. I løvtræ: Plantetallet ligger indenfor 3.000-6.000 stk./ha inklusive eventuelle ammetræer. De højeste plantetal anvendes på de gode boniteter. Hjemmehørende buske indplantes i løvbælter, især i bryn mod åbne arealer. I nåletræ: De bedste boniteter (dvs. den potentielle rgr-pk skal være 9 eller derover): Plantetal på 3.500-4.000 stk./ha. Der satses på kvalitetstræ. Mellemboniteterne (dvs. den potentielle rgr-pk skal være 5,5 eller derover og mindre end 9): Kulturinvesteringerne reduceres i takt med at PK bliver lavere. Plantetallet kan aftage med aftagende bonitet. I takt med faldende PK lægges hovedvægten på at anlægge ekstensive kul-turer af længelevende træarter med selvforyngelsespotentiale. De laveste boniteter (dvs. den potentielle rgr-pk skal være 5 eller derunder): I hvert enkelt tilfælde overvejes det, om erhvervsmæssig skovdrift skal opgives. Skovdrift fortsætter kun af andre hensyn end vedproduktionen i bevoksningen. Der kan dog stadig ud-tages effekter med salg for øje. Ekstensiv løvskov, blandingsbevoksninger af fyrrearter, selvsået nåleog løvtræ o.l. skal have en fortrinsstilling. I de nye skovrejsninger er der ved træartsvalget, inden tilplantning, foretaget vurderinger af de aktuelle jordbundsforhold. Det tilstræbes at anvende træarter og buske, der er optimale for de givne dyrkningsforhold, og samtidig at sikre så stor træartsvariation som muligt. Traditionelt er eg, bøg og ask meget anvendte træarter men nåletræarter som douglasgran, lærk og thuja anve n- des også. Træartsblandinger anvendes ligeledes for at skabe variation. I skel mod åbent landskab, plantes altid brede skovbryn med danske buske, spidsløn og eg. Det er distriktets målsætning af fastholde og forbedre variation og mangfoldigheden af træarter og buske i kommende skovrejsninger. Fyns distrikt rummer ikke skovarealer, hvor de laveste boniteter er repræsenteret. 12
Specielt for skovene på Nordlangeland gælder: I de gamle skove ønsker distriktet at bøgedyrkningen (bøg, ask, ær, el og kir) løbende bevæger sig mod en mere naturnær plukhugstagtig driftsform. Ingen eller ganske små kulturudgifter, spontan foryngelse, stor vedmasse pr. ha., så mange aldre og dimensioner som muligt, repræsenteret på det enkelte areal (fleretageret skovbillede) er kendetegnende for denne driftsform. Distriktet er opmærksom på at den lave nedbør, kan betyde at denne vision måske ikke kan realiseres fuldt ud og derfor over tid må tilpasses mulighederne. Vildttrykket er stort. Råvildt findes i meget tæt bestand og er vel sammen med lav nedbør den enkeltstående faktor der har størst indflydelse på bøgens foryngelse. Råvildtet fouragere fra det sene efterår og vinteren igennem intenst på selvforyngelse. Brombær har meget stor udbredelse i skovene på Nordlangeland. Denne kraftige plante har potentiale til at overvokse og kvæle selvforyngelsen. Den findes udbredt i alle ældre bøgebevoksninger i mere eller mindre skyggeprægede hungerformer. Den er dermed klar til at brede sig når lysforholdene tillader det. For at starte processen med omlægning til den ønskede driftsform, mener distriktet der er en række grundlæggende dyrkningsmæssige tiltag som bør iagttages. Optimal forvaltning af råvildtbestanden. Bestanden holdes på et passende lavt niveau. Stor opmærksomhed omkring træarternes forskellige krav til optimalt voksested. Ved alle kommende hugstindgreb og selv på underlitra niveau sikres at den rigtige træart står på den rigtige jordbund. Ved hugstindgreb sikres at der opstår og bibeholdes flere etager og at der om muligt også satses på de forskellige træarter, der findes naturligt i bevoksningerne. For at sikre en god økonomi og en sikker selvforyngelse arbejdes der på sigt hen imod en tidligere start af selvforyngelse. Det er erfaringen at selvforyngelsen slår bedre an når den startes i bevoksningens 90-100 års alder. Praksis har hidtil været at vente til 110-120 års alderen. Vedteknisk opstår mange og stærkt belastende fejl fra bøgen bliver 100 år og frem. Tilvækstmæssigt topper bøgen væsentligt tidligere. For at sikre en mere stabil skov ønskes en jævnere aldersklassefordeling. I planlagte selvforyngelser er det distriktets erfaring, at overstandermassen skal nedbringes kraftigt (fra ca. 450 kfm til ca. 180 kfm.) inden for de første 6 år fra etablering af selvforyngelsen. Herefter holdes overstandermassen på ca. 150 kfm i ca. 20 år hvor efter den reduceres til de 5-10 træer pr. ha, der efterl a- des til død og forfald. Herved sikres et varieret skovbillede og en forlængelse af afviklingstakten for den gamle bøgemasse. Af samme årsag udskydes foryngelsen af kulturplanens yngste bevoksninger til sidst i denne planperiode. Det er vigtigt, at hugsten ikke fra starten omfatter mellemetage og undertrykkere men derimod kun foregår blandt bevoksningens værdifulde hovedtræer. Afvikling af overstandermasse i bøg KFM/ha 500 400 300 200 100 0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 13 År fra sfy-start
Ved denne hurtige og kraftige reduktion i overstandermassen opnås en væsentlig bedre vandhusholdning i foryngelsen, samt en halvskygge hvori foryngelsen trives. Det er yderst vigtigt at foryngelsen har optimale forhold, ellers er der risiko for at brombær når at udvikle sig og kvæle foryngelsen. Lyset til skovbunden styres derfor ved en passende hugst i den relativt tætte under- /mellemeteage. Herved opnås en bedre vandforsyning til foryngelsen end hvis lyset styres ved hugst i overetagen, som følge af, at underetagen hugges væk samtidigt med at foryngelsen startes, som er praksis mange steder. Overetagen er væsentlig mere vandforbrugende end under- og mellemetagen. For egens vedkommende er distriktets målsætning at sikre en behandling af de eksisterende ret omfattende egearealer med henblik på at skabe egetræ af god kvalitet og stor størrelse. Bevoksningerne udtyndes aktivt for at sikre god kvalitet og kroneudvikling. Der opretholdes underetage af andre træarter. Det vurderes at der med tiden vil udvikle sig selvsåning af bøg, ask og ær af god kvalitet i en del gamle egebevoksninger. I behandlingen af sådanne afdelinger, bør en sådan udvikling understøttes. Egens fortsatte repræsentation er sikret i overskuelig fremtid. De nye skovrejsninger indeholder store andele eg. I planperioden vil konvertering fra nåletræ til eg ske i nogen grad. Der er ingen egebevoksninger til foryngelse i planperioden. Den overvejende del af nåletræsbevoksningerne i skovene stammer fra tilplantninger efter stormfaldet i 1967, hvor store bøgearealer væltede. I sær i Mørkholm blev stormfaldsarealerne konverterede til nåletræ, - primært sitkagran. Sitkagranen trives godt og er her ikke udsat for problemer med forårsnattefrost. Rødgran og sitkagran er ikke arter der satses på i kommende planperiode. I stormen december 1999 blev en del bevoksninger med rødgran og grandis delvis ødelagt sitkagranen klarede sig bedre. Det er planen at disse arealer konverteres til rent løvtræ på de gode jorde, hvorimod der indplantes douglasgran, og thuja på de lettere jorde. I Vestre Stigtehave og Bræmlevænget findes bevoksninger med nobilis. De udnyttes til produktion af pyntegrønt, så længe det er praktisk og økonomisk forsvarligt. Produktion af juletræer i nor d- mannsgran ophører i planperioden i takt med at de sidste bevoksninger bliver modne til høst. Europæisk lærk opnår god udvikling og anvendes gerne som spredt indplantning hvor bøgens selvforyngelse ikke slår an. Ved skovrejsning planlægges som oftest mindre arealer med douglasgran cypres eller thuja for at give variation. 3.2.3.2. Produktion af pyntegrønt og juletræer Pyntegrøntstrategien blev revideret i 1998 i lyset af pesticid- og gødskningsstrategierne. Konsekvensen heraf er for Fyns distrikts vedkommende, at pyntegrøntproduktionen gradvist afvikles, og nyanlæg af pyntegrøntbevoksninger vil derfor være stærkt begræ nset. 3.2.3.3. Udmøntning af Naturskovsstrategien 14
I 1992 præsenterede Miljøministeren Strategi for de danske naturskove og andre bevaringsværdige bevoksningstyper. Formålet med strategien er i første omgang at sikre skovenes biologiske mangfoldighed. Som middel hertil er der fastsat mål for de forskellige naturskovstypers udbredelse i henholdsvis år 2000 og 2040. Ved udmøntningen af Naturskovsstrategien er der naturskov i følgende områder på Fyns distrikt: Navn Areal, ha, ca. Heraf urørt, ha Sydlangeland: Lunden, Eget, Vestre og Østre Gulstav 33 3 Næss 4 Nordlangeland skovene:vestre og Østre Stigtehave 165 3 Kasmose Skov 21 11 Sollerup Skov: Kistrup Skov og Tyreholmene 25 0,2 Retningslinierne for tilrettelæggelse af driften af disse områder fremgår af det uddrag af Naturskovsstrategien, der kan ses i bilag 5.2. Der findes i den skovvise beskrivelse en gennemgang af, hvorledes strategien reelt forventes udmøntet på de udpegede arealer i perioden. Naturskovsstrategien er til revision indenfor de næste par år, hvorfor der er mulighed for ændri n- ger i såvel udstrækning som indhold. Såfremt dette bliver tilfældet for distriktets arealer, vil disse blive indarbejdet i form af en driftsplanændring. 3.2.3.4. Økologiske retningslinier Økologiske retningslinier og hensyn er i en vis udstrækning behandlet andre steder i generelle retningslinier. De generelle og særlige hensyn er et produkt af relevant lovgivning, styrelsens hidtidige økologiske retningslinier samt nyere og mere vidtgående ønsker og krav hertil. De retningslinier der ikke mere hensigtsmæssigt har kunne indarbejdes andre steder i planen, anføres herunder. Fremstillingen herunder præsenterer derfor kun delvist de økologiske hensyn, der skal tages ved driften. Det skal bemærkes, at de økologiske retningslinier kan fraviges af hensyn til friluftslivets samt medarbejdernes sikkerhed samt for at sikre færdsels-mulighederne. ------------------------ I tilknytning til de økologiske retningslinier skal det nævnes, at styrelsen ultimo 1996 har udarbejdet en pesticidstrategi, der skærper disse ord på området: Hovedtrækkene i pesticidstrategien er, at: Der er indført: Stop for brug af jorddesinfektionsmidler Stop for brug af vækstreguleringsmidler Stop for brug af herbicider (undtagen glyphosat (Roundup)) 15
Stop for brug af insekticider (undtagen punktbehandling med rodhalsmidler samt insekticider i planteskoler og pyntegrøntproduktionsarealer) Stop for brug af fungicider. Vildtafværgningsmidler (herunder musemidler) er stadig tilladt på skov- og pyntegrøntsarealer. Ultimo 1998 er der mellem Miljø- og Energiministeren, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune indgået aftale om, at senest d. 1. januar 2003 er brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer afviklet. I aftalen er fastlagt en tidsplan for afviklingen ligesom der er visse undtagelsesbestemmelser, bl.a. når det drejer sig om væsentlige negative sikkerhedsmæssige eller sundhedsmæssige kons e- kvenser ved at undlade brug af plantebeskyttelsesmidler. ------------------------ Endvidere har Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet en gødskningsstrategi, som trådte i kraft pr 1. januar 1999. Strategien skal ses på baggrund af: at Miljøministeriet i 1994 på baggrund af skoverklæringerne fra Rio-miljøtopmødet og Helsi n- kiresolutionerne vedrørende skove udsendte Strategi for bæredygtig skovdrift. Strategiens hovedmålsætning er, at udviklingen af landets skove som helhed skal være bæredygtig, hvilket bl.a. indebærer, at skovdriften skal tilrettelægges, så dyrkningsgrundlaget vedlige-holdes eller forbedres. at regeringen i november 1996 besluttede, at Skov- og Naturstyrelsens skovdrift skal omlægges i økologisk retning. Målet er bl.a. et handelsgødningsfrit statsskovbrug. Forbruget af handelsgødning skal i 2005 reduceres med mindst 2/3 i forhold til forbruget i 1995. Udviklingen vurderes med henblik på yderligere reduktion senest år 2000. at sikringen af grundvands- og drikkevandsressourcerene har høj prioritet. at skovene belastes af en betydelig deposition af kvælstof fra atmosfæren. I 1995 blev der i gennemsnit anvendt 2.3 kg kvælstof/ha bevokset areal i statsskovene. Tallet dækker over store variationer, idet størstedelen af styrelsens skovarealer ikke gødskes. Til sammenligning brugte landbruget i Danmark samme år c. 190 kg kvælstof/ha i gennemsnit. ------------------------ Tilbage står følgende økologiske retningslinier: For driften af skovbevoksede arealer samt skovrejsningsområder gælder: Særligt om nåleskov: Såfremt der ved afdrift er stabile træarter tilstede bevares 3-5 af disse pr. ha til naturligt henfald og nedbrydning på arealet. Træerne kan være såvel løv- som nåletræ, og skal i begge tilfælde have udgjort en del af det øverste kronetag i bevoksningen. Disse træer må kun fældes, hvis sikkerhedshensyn tilsiger det. 16
Løvtræ bør indblandes i nåletræbevoksninger. På de ringere boniteter i form af enkelttræer eller mindre holme og som et egentligt bevoksningselement ved anlæg af nåletræskulturermed stabile træarter som douglasgran og ædelgran på de bedre boniteter. Med mindre andet bemærkes, skal brandlinier friholdes for opvækst af trævegetation ved nedskæring efter behov. Brandlinier kan derimod være bevokset med græs- og urtevegetation, f.eks. ved anlæg af vildtagre. Særligt om løvskov: Ved afdrift overlades for hver ha 3-5 af de træer, der udgør en del af det øverste kronetag i bevoksningen, til naturligt henfald og nedbrydning på arealet. Disse træer må kun fældes, hvis sikkerhedshensyn tilsiger det. Fælles retningslinier for løv- og nåleskov: Redetræer for rovfugle, ugler, spætter, kolonirugende fugle og flagermus må ikke fældes med mindre sikkerhedshensyn tilsiger det. Det samme gælder hule træer. Ny afvanding foretages ikke. Efter konkret vurdering og godkendelse kan grøfter lukkes, f.eks. hvis der derved kan (gen)skabes et værdifuldt vådområde. For ubevoksede naturarealer samt bevoksede -3 arealer (skovmoser) gælder det generelt: Eventuel pleje tilrettelægges under hensyntagen til såvel flora som fauna. Udsætning af planter og dyr må ikke finde sted. Oprensning af moser, søer og vandhuller må som hovedregel ikke finde sted. I øvrigt henvises til naturplejeplanen Områder omfattet af 3-beskyttelse. (Arealkoderne HED, MOS, ORE, ENG, SØ, VLB samt skovmoser, der ikke umiddelbart fremtræder af skovkort og bevoksningslister): Gødskning, kalkning, anvendelse af pesticider samt omlægning af den hidtidige drift må ikke finde sted. De enkelte naturtyper tilstræbes opretholdt i deres beskyttede tilstand ved pleje. I øvrigt henvises til naturplejeplanen 3.2.4. Andre retningslinier 3.2.4.1. Overordnede retningslinier for naturpleje I Skov- og Naturstyrelsens naturplejestrategi hedder det bl.a.: Om plejepligt: Nogle naturtyper, primært de mere tørre som heder og overdrev, vil uden pleje ændres til krat og skov, som ikke er omfattet af beskyttelsen. Hvis disse skal opretholdes, er en plejeindsats nødvendig. Det kan dog tillades og endvidere have stor værdi at udlægge uplejede delområder som demonstrationsobjekter og videnskabelige referenceområder. 17
De mere våde naturtyper vil derimod uden pleje i de fleste tilfælde udvikle sig til andre naturtyper, som også er omfattet af beskyttelsen. F.eks. vil relativt våde enge og lavvandede søer ændres til moser og videre til sumpskov, som også er 3-beskyttede. Pligten til at opretholde den nuværende tilstand gælder kun for de kulturbetingede naturtypers vedkommende. Naturbeskyttelseslovens plejepligt omfatter således ikke søer og vandløb. Sammenfatning: Skov- og Naturstyrelsens strategi for den fremtidige pleje af de beskyttede naturtyper sammenfattes i nedenstående punkter. En mere detaljeret strategi for den enkelte naturtype findes bagest i hvert naturtypeafsnit i strategien, hvorfor der henvises hertil for uddybning. 1. Områder med beskyttede naturtyper, som forvaltes af Skov- og Naturstyrelsen, skal som udgangspunkt bevares, om nødvendigt ved drift eller pleje. 2. Hovedformålet med forvaltningen af de beskyttede naturtyper skal være at sikre og forbedre vilkårene for deres vilde plante- og dyreliv, og dermed give et vigtigt bidrag til bevarelse af den biologiske mangfoldighed. Der skal endvidere tages hensyn til bl.a. landskabelige, kulturhistoriske og rekreative interesser. 3. Naturområder, som f.eks. på grund af lang kontinuitet i driften og fravær af uheldige påvirkninger som f.eks. gødskning, rummer et særlig værdi fuldt plante- og dyreliv, skal prioriteres højest, hvad plejeindsats angår. Sådanne områder må ikke overgå i fri vikling ud eller ændres til andre naturtyper. 4. Der skal arbejdes for en forbedring og udvidelse af det samlede areal med naturområder. Det kan dels ske ved iværksættelse af tiltrængt pleje, dels ved ophør af intensiv skov- og landbrugsdrift på marginale jorder. Pleje og genopretning af de - nationalt eller regionalt set - mest sjældne naturtyper skal prioriteres højest. 5. Der bør ved arronderinger, erhvervelser og forvaltningsaftaler m.m. sikres større, sammenhængende naturområder med ekstensive driftsformer og fri succession. 6. Hvor der er særlige begrundelser herfor, kan plejekrævende naturtyper overlades i fri udvikling eller ændres til andre naturtyper. Dette vil normalt kun gælde områder, som har været uden drift så længe, at de naturværdier, som var knyttet til den oprindelige drift, er gået tabt. For sådanne områder kan der foreskrives fri udvikling, på sigt oftest mod skov, eller minimumspleje, således at en delvist lysåben tilstand opretholdes. 7. Det naturlige samspil mellem såvel ferske som salte vådområder og tilgrænsende arealer skal søges genoprettet, hvor det er muligt. Der skal herunder genskabes naturlige vandstandsvariationer og reservoirfunktioner i vådområder og ske udnyttelse af deres kvælstofreducerende egenskaber. 8. Beskyttede naturområder og arealer i vedvarende græs må ikke gødskes eller sprøjtes. Hvor der ikke findes rimelige alternativer til bekæmpelse af ikke-hjemmehørende, invaderende arter 18
som f.eks. kæmpe-bjørneklo, kan der dog dispenseres fra forbudet mod sprøjtning. Der må desuden normalt ikke omlægges, jordbearbejdes, kalkes eller lignende i naturområder. Nogle former for jordbearbejdning kan dog anvendes, hvor disse har et naturplejemæssigt formål. 9. Langs søer og moser større end 3 ha i skov udlægges en 50 meter bræmme med vedvarende skov. Nåleskov i bræmmerne konverteres gradvist til løvskov eller blandskov. Langs udvalgte vandløb udlægges tilsvarende bræmmer, hvis bredde fastsættes individuelt. Langs beskyttede vandløb og langs søer og moser uanset størrelse, der grænser til styrelsens egne landbrugsarealer, udlægges en udyrket 10 meter bræmme. 10. Afvandingssystemer må som udgangspunkt opretholdes i nuværende omfang, men der må ikke foretages nydræning, uddybende dræning eller omlægning fra åbne til lukkede drænsy stemer. 11. Der må ikke foretages udsåning eller plantning af urter, træer og buske i beskyttede naturområder. Der må kun efter særlig godkendelse foretages udsætning af dyr i beskyttede naturområder. 12. Ved pleje med husdyr skal græsningstryk m.v. afpasses således, at der gives gode betingelser for det vilde plante- og dyreliv. Det skal herunder tilstræbes, at græsningen gøres fleksi bel, således at der kan tages hensyn til forskelle i vækstbetingelser igennem græsningssæsonen og fra år til år. Beskyttede naturområder bør som udgangs punkt kun græsses i sommerhalvåret, således at tilskudsfodring og unødigt slid på vegetation og jordbund undgås. 13. Ved slåning bør der anvendes klippende/skærende redskaber, der er skånsomme overfor vegetationen. Det afhøstede plantemateriale bør fjernes fra arealet. 14. I naturplejen har der traditionelt været fokus på de højere planter. Der bør i den fremtidige pleje desuden ske en styrket inddragelse af andre aspekter, særligt de øvrige grupper af organismer, for hvilke de beskyttede naturtyper har stor betydning, og som undertiden bliver overset. Eksempler herpå findes f.eks. blandt insekter og svampe. Som det fremgår, skal der i forbindelse med driftsplanlægningen ske en vejledende registrering af naturområder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 for hele distriktet. Dette arbejde er foretaget og i øvrigt omtalt under de skovvise beskrivelser. Hvor de ovenstående retningslinier for naturpleje fraviges - f.eks. som følge af en skærpet biologisk målsætning for et delområde - er det kommet til udtryk i en egentlig plejeforskrift, hvorfor planen har form af et katalog over mulige indsatsområder i perioden. Hovedsigtet er, at de beskyttede biotoper plejes, så naturindholdet bevares eller forbedres. De helt små biotoper, som er under Naturbeskyttelseslovens biotopgrænse på 2.500 m 2 (dog 100 m 2 for søer), er kun undtagelsesvis omtalt. Det bemærkes dog, at disse er beskyttet på tilsvarende måde efter skovlovens 16, og de skal derfor gives ligeværdige hensyn i driften. 19
Endvidere er der foreskrevet pleje på en del af de arealer, der ikke er omfattet af 3- beskyttelsen. Det drejer sig primært om arealer i vedvarende græs, der endnu ikke har udviklet sig til eng eller overdrev. I den endelige plan vil forefindes et kort over naturområderne. Herefter følger en klassifikation fra 1-4 af områdernes naturmæssige værdi, hvor 1 angiver højeste og 4 laveste værdi. I den endelige plan vil endvidere indgå en klassifikation af områdernes plej e- behov - dette er kun tekstmæssigt beskrevet i denne mappe - fordelt til et antal kategorier, idet der ikke nødvendigvis er sammenhæng imellem et områdets naturindhold og dets plejebehov. Det vil herudfra være muligt for distriktet at prioritere plejeindsatsen i pe-rioden, f.eks. såfremt de økonomiske ressourcer ikke rækker til pleje af samtlige omtalte arealer. Der opstilles til sidst en kortfattet, overordnet målsætning for det enkelte areal fulgt af en plejeanvisning til gennemførelse i den kommende driftsplanperiode. Det skal bemærkes, at der kan være mindre uoverensstemmelser mellem naturplejeplanens arealopgivelser og arealtabellerne tilknyttet de skovvise beskrivelser, da førstnævnte baserer sig på foreløbige arealtabeller. 3.2.4.2. Retningslinier for distriktets naturpleje I Skov- og Naturstyrelsens naturplejestrategi, fastlægges overordnede retningslinjer for drift af statsskovenes naturområder, herunder 3-beskyttede områder i hele landet. Nedenfor fremhæves tiltag, der er af særlig interesse for Fyns distrikt. Arealopgørelserne i dette afsnit er excl. småøarealerne. Distriktets overdrev Efter markgennemgangen af distriktets områder kan distriktets overdrev opregnes til 99,3 ha. Overdrev er en forholdsvis sjælden naturtype, som generelt er i tilbagegang. I overensstemmelse hermed er mange tilknyttede arter forholdsvis sjældne på landsbasis. Dette gælder både for dyr, planter og svampe. Overdrevene på distriktet bør derfor så vidt muligt bevares. De skal holdes fri for beplantning. I enkelte tilfælde, hvor det drejer sig om mindre værdifulde overdrev af ringe udstrækning, kan overdrevene bedst bevares ved henliggen. Når det drejer sig om større overdrev og/eller mere værdifulde overdrev, vil en aktiv pleje være nødvendig. En sådan pleje skal tage sigte på at fremme de særlige overdrevsarter samt imødegå uønsket opvækst eller indtrængen af invasive arter som rynket rose og bjø rneklo. En aktiv pleje vil i de fleste tilfælde bestå af afgræsning. I nogle tilfælde, hvor afgræsning under nuværende forhold ikke er tilstrækkelig, kan afgræsningen ophjælpes ved slåning af højt græs og græsagtige planter eller eventuelt udtynding af buskads. Sådanne indgreb bør betragtes som éngangs-indgreb. Valg af græssende kreaturer bør ske under hensyntagen til plejebehovets omfang. Oftest er en moderat nedbidning ønskelig, og afgræsningen kan derfor ske med kvæg eller heste. Dette gælder f.eks. for arealer, der rummer sjældne arter. Får kan anvendes på områder, hvor en intensiv pleje er ønskelig. Et vigtigt artsrigt overdrev er Hestebakken i Svanninge Bakker. Her tager plejen bl.a. sigte på bevaring af sjældne insekter og edderkopper, der igen er afhængige af den særlige overdrevsflora. 20
I dette tilfælde bør den nuværende ordning, hvor de faglige interersseorganisationer får tilbud om at deltage i fastlæggelse plejebehovets art og omfang, fortsætte og eventuelt udbygges. Etablering af lignende ordninger på andre arealer kunne være til gavn for alle parter. Foruden egentlige overdrev findes der på distriktet i alt 351,9 ha med anvendelseskode som slette. En stor del af områder med anvendelseskoden slette ønskes udviklet i retning mod øget naturindhold. De fleste sletter forventes at udvikle sig i retning mod overdrev, men nogle vil udvikle sig i anden retning, f.eks. mod ferske enge og strandenge. Distriktets heder Efter markgennemgangen kan distriktets heder opregnes til 3,2 ha. Heden findes på Feddet ved Helnæs. Ved Hov på Nordlangeland findes et meget lille område. På landsbasis er hederne i tilbagegang. I overensstemmelse hermed er mange af de tilknyttede arter forholdsvis sjældne. Hederne på distriktet bør derfor så vidt mulig bevares. En bevaring forudsætter aktiv pleje til fremme af lyngen og imødegåelse af uønsket opvækst eller indtrængen af invasive arter. På Feddet skal opmærksomheden rettes mod rynket rose. Plejen kan bestå af periodisk udtynding og fjernelse af buskads. En sådan pleje bør foretages efter behov og vil formodentligt kun være nødvendig med års mellemrum. En mindre del af heden på Feddet afgræsses af får. Denne afgræsning kan fortsætte. Distriktets skrænter Efter markgennemgangen kan distriktets skrænter opregnes til 1,8 ha. Skrænterne rummer interessante og sjældne arter. I mange tilfælde drejer det sig om enestående planter og insekter. Den overvejende del af skrænterne ligger i Kasmose Skov og på Ristinge Klint. Disse skrænter består af plastisk ler, som af og til skrider ud og danner fald. De øvrige skrænter findes på Fyns Hoved. Der bør ikke foretages aktiv pleje af skrænterne. På Fyns Hoved kan dog foretages pleje af hensyn til trekløftalant. Distriktets strandenge Efter markgennemgangen af distriktets områder kan distriktets strandenge opregnes til 305,5 ha. Der er forholdsvis mange strandenge på distriktet, og flere af dem er enestående på landsbasis. Maden på Helnæs og Revet på Thurø kan fremhæves. Strandenge er en naturtype, som er påvirket af havets nærhed. Denne påvirkning kan f.eks. være saltholdighed, blæst og periodiske oversvømmelser og bør som hovedregel ikke undertrykkes. I nogle tilfælde kan strandengene bedst bevares ved henliggen. Oftest vil en aktiv pleje være nødvendig. En sådan pleje skal tage sigte på at fremme de særlige strandengsarter samt imødegå uønsket opvækst eller indtrængen af invasive arter som rynket rose. En aktiv pleje vil i mange tilfælde bestå af afgræsning. I nogle tilfælde, hvor afgræsning under nuværende forhold ikke er tilstrækkelig, kan afgræsningen ophjælpes ved slåning af tagrør og kogleaks mv. eller fjernelse af uønskede vedplanter. Sådanne indgreb bør betragtes som éngangsindgreb. Valg af græssende kreaturer bør ske under hensyntagen til plejebehovets omfang. Oftest er en moderat nedbidning ønskelig, og afgræsningen kan derfor ske med kvæg eller heste. Dette gælder f.eks. for arealer, der rummer sjældne arter. Får kan anvendes på områder, hvor en intensiv pleje er ønskelig. 21
Nogle strandenge er beskyttet af diger. Det kan komme på tale at sløjfe digerne helt eller delvis. Distriktets strandsumpe Efter markgennemgangen kan distriktets strandsumpe opregnes til 6,7 ha. Slåning af tagrør er lokalt et muligt tiltag, men generelt foreligger der ikke behov for aktiv pleje. Distriktets klitter Efter markgennemgangen kan distriktets klitter opregnes til 4,0 ha. Klitterne ligger ved Ristinge bag en udmærket badestrand. Aktiv pleje, herunder sandflugtsdæmpende foranstaltninger, skønnes ikke nødvendig. Distriktets moser Efter markgennemgangen af distriktets områder kan distriktets moser opregnes til 120,8 ha. Heraf er 17,3 ha (ca. 14%) bevokset med rød-el, hvid-el, ask, birk eller ær. Moserne ligger spredt over hele distriktet og har varierende størrelse og bevoksning. De største moseområder ligger ved Maden på Helnæs, i Sollerup Skov ved Arreskov Sø samt Fakkemosen på Sydlangeland. Nogle af moserne har karakter af rigkær og ekstrem-rigkær. Mange moser kan betegnes som neutrale, mens moser i den fattige ende af kærserien er sjældne. Når intet andet er nævnt i beskr i- velsen af moserne (og de andre vådområder), vurderes de ud fra vegetationsforholdene at være neutrale. I de senere år er der kommet forøget opmærksomhed omkring naturlige ekstrem-rigkær og deres righoldige flora, herunder gøgeurter. Fakkemosen er distriktets største ekstrem-rigkær. Der er ofte interesse i, at bibeholde/tilvejebringe lysåbne forhold samt at bibeholde/tilvejebringe fugtige betingelser. Eventuelle udtyndinger skal være nænsomme og bør foretages under hensyntagen til naturforholdene uden brug af tunge køretøjer. Det skal f.eks. stadig være muligt for nattergale at finde redesteder. I nogle tilfælde kan moserne afgræsses med kreaturer, evt. med får. Afgræssede moser vil få karakter af fersk eng. Hævning af vandstand kan ske ved regulering af afløbsforholdene. I nogle tilfælde kan afløbet lukkes helt. På områder, der ligger under havniveau, kan det komme på tale at formindske eller standse udpumpningen af vand. Distriktets ferske enge Efter markgennemgangen af distriktets områder kan distriktets ferske enge opregnes til 87,4 ha. Engene plejes hovedsageligt ved afgræsning med kreaturer. Ophører græsningen vil engene i mange tilfælde udvikle karakter af mose. Distriktets søer Efter markgennemgangen af distriktets områder kan distriktets søer opregnes til 20,4 ha. Søerne ligger meget spredt over distriktet. Gennemgående er søerne forholdsvis små. En del af søerne er naturligt næringsrige søer. Nogle søer er gendannet ved regulering af afløbsforholdene. Dette gælder f.eks. Åledybet på Maden, Vejlen ved Rudkøbing og Søgård Sø på Sydlangeland. 22
Som hovedregel er der ikke behov for plejetiltag som oprensning eller udgravning. Distriktet kan eventuelt indgå i dialog med Fyns Amt for at sikre, at vandkvaliteten i søer, der fungerer som recipienter, bevares eller forbedres. Distriktets vandløb Efter markgennemgangen kan distriktets vandløb opregnes til 2,2 ha. Distriktet rummer kun få længere vandløb. Det vigtigste er den rene Rislebæk, som løber ud i Arreskov Sø. Der er ingen behov for plejetiltag. Distriktet kan eventuelt indgå i dialog med Fyns Amt for at sikre, at vandkvaliteten i vandløbene bevares eller forbedres. 3.2.4.3. Rødliste 97 En rødliste er en oversigt over plante- og dyrearter, som inden for et afgrænset geografisk område (f. eks. et land) er forsvundet i nyere tid, er i fare for at forsvinde eller er sjældne. Den seneste rødliste for Danmark er fra 1997, og kaldes i dette planforslag for Rødliste 97. I den områdevise beskrivelse er det bemærket, hvis Skov- og Naturstyrelsen er vidende om, at der findes rødlistearter på et areal. Hensigten med planforslaget er naturligvis at leveforholdene for rødlistede arter på Skov- og Naturstyrelsens arealer i videst mulige omfang skal forbedres eller i hvert fald ikke forringes p.g.a. forskrifterne i forslaget. Eksempler på rødlistede arter på Fyns distrikts arealer er: trekløft-alant, bugtet frøstjerne, my g- blomst, eng-ensian, eng-guldstjerne, dværgterne, stor gøgeurt, korthalset oliebille, forskellige lavarter og hasselmus. Samtidig med udarbejdelsen af Rødliste 97 er der også udarbejdet en Gulliste 97. På denne liste er anført dyre- og plantearter som er opmærksomhedskrævende, enten fordi de er i tilbagegang, eller fordi Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar overfor bevarelsen af disse arter. Eksempler på gullistede arter på Fyns distrikts arealer er mark-tusindgylden, finger-lærkespore, knudearve, tusindfrø, toppet skallesluger, gråstrubet lappedykker, klyde, snog, gravand, lille og stor vandsalamander. 3.2.4.4. Drift af landbrugsarealer Nedenstående er et sammendrag af styrelsens retningslinier for drift af landbrugsarealer af 1995. Følgende betragtes som landbrugsarealer: * arealer i fri avl, dvs. landbrugsjorder som indgår i et almindeligt sædskifte, AGE. * arealer med vedvarende græsning - enge efter Naturbeskyttelseslovens 3, ENG - overdrev efter Naturbeskyttelseslovens 3, ORE - strandeng efter Naturbeskyttelseslovens 3, STG - slette (ikke 3), SLE 23
Græsning kan indgå i sædskifte og er i så fald omfattet af retningslinier for arealer i fri avl. Arealer i fri avl og uden særlige restriktioner omtales ikke i arealer med særlig behandling. Generelt forbud mod brug af kemiske bekæmpelsesmidler Brug af kemiske bekæmpelsesmidler er ikke tilladt på landbrugsarealer, dvs. såvel på jorder med fri avl som på arealer med vedvarende græs. Ændringen træder i kraft som nævnt under Ikrafttræden. Gødskning Der må ikke udbringes gødning på vedvarende græsarealer. For arealer i fri avl må der maksimalt tilføres kvælstof svarende til 80 % af den kvælstofnorm, der er fastsat af Landbrugsministeriets Plantedirektorat i bekendtgørelse nr. 71 af 26. januar 1994 om behov for tilførsel af kvælstof og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, skal der indgås naboaftaler om aftagning af husdyrgødning med bedrifter der har husdyrgødning i overskud, således, at der sikres en fornuftig anvendelse af husdyrgødning, inden der anvendes handelsgødning. Hvad angår gødskning og vildtagre se under økologiske retningslinier Omlægning til vedvarende græs Hvis det efter offentligt udbud viser sig, at et areal i fri avl ikke kan bortforpagtes med de begrænsninger, der ligger i ovenstående, kan distriktet indstille som driftsplanændring at lade arealet overgå til anden anvendelse, som f.eks. vedvarende græs. Uanset den tidligere arealanvendelse må der ikke ved omlægning til vedvarende græsning anvendes kemiske bekæmpelsesmidler, gødskes eller kalkes. I forbindelse med omlægning kan jordens næringstofindhold søges reduceret, forinden græsningen etableres. Det skal i givet fald finde sted ved i et kortere årerum at udføre slet med efterfølgende fjernelse af det afhøstede materiale. Ikrafttræden De nye retningslinier for landbrugsdriften træder for bortforpagtede arealer i kraft ved førstkommende kontraktfornyelse. Det samme gælder tjenestejorder og afgiftsfrie jorder, som er videreforpagtet på kontrakt. For landbrugsarealer, som drives af statsskovdistrikterne, eller hvor brugen er knyttet til et ansættelsesforhold eller en bolig er retningslinierne trådt i kraft med mindre der er aftalt en særlig overgangsordning med den centrale styrelse. Undtagelsesbestemmelser I forbindelse med særlige driftsformer eller under helt ekstraordinære omstændigheder kan der ved skriftlig forelæggelse for styrelsen gives en konkret dispensation fra ovenstående retningslinier. 24