GUG skole. Dispositionsplan. Gug Skole - Etape 2 - Renovering af skolens vestfløj. Bygherre Aak bygninger, Aalborg kommune



Relaterede dokumenter
Summarisk el-beskrivelse side 1 af 6. F El-arbejde

Facade mod Hendriksholm Boulevard. Hendriksholm Skole. Hendriksholm Skole - Nordfl øjens skolegård

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Skovshoved Skole SKUB-projektet

SUNDHEDSHUS I DRONNINGLUND BRØNDERSLEV KOMMUNE FORUNDERSØGELSE VEDR. ETABLERING AF. Model 2 - december 2008

Sfb nr. 61 Teknisk paradigma El-Installationer.

Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR Peter Bangsvej 36. EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej København Ø Tlf.: Fax:

FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK

Optimering af sfo/indskoling

Sundhedshus Toftlund

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Modelleverancespecifikation

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

HEMNES Dagligstue og arbejdsplads

AGRI NORD - AALBORG IDÉKATALOG TIL MODERNISERING. Rådgivende Arkitekter & Ingeniører PRINCIPPER, IDÉER OG INSPIRATION APRIL 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER BYPLANVEJENS SKOLE // 2015

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-5

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner

O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L. Projekt nr Indretning af Røntgenrum 11, 21, 27 og 31. Byggeprogram - oktober 2007

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

Unikaplan. - 2 plan serien

Sundhedshus Sæby. Plan: Stue Rev. A: Funktion: Sundhedshus Rev. B: Rumtype: Fællesarealer Rum nr.:

SeeTool - KNX løsninger til

KLARUP SKOLE FLEKSIBELT LÆRINGSMILJØ KLARUP SKOLE. Indføring af. Skitseforslag Marts 2010 ARKI NORD

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund.

BYGGEPROGRAM. Udarbejdet af: Arkitekt Sten Holbæk Henry Jensen A/S, Rådgivende ingeniører FRI

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning

Entrepriseoversigt Bredebro Skole

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN. Gug skole Solhøjsvej Aalborg SØ. Renovering Dispositionsforslag 05.

NORD MODEL 2D - NORD MODEL 2D - DRAGØR NORD SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3,5 SPOR KLASSE I 2 SPOR

RUMPROGRAM Funktions og rumprogram. Lokalebeskrivelse - oversigt

Lokalitetsskemaer. Udkast. ØK 10. januar Rebild Kommune UDKAST. Nyt rådhus

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Lavt forbrug. Højt forbrug

Tømrerentreprisen Dato : Arbejdsbeskrivelse ventilation Rev.dato : 4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 1/5 Ventilationsarbejder, bygning A

Vejledning om badeværelse

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

G_18_Grænsefladeskema for entreprenører Kolding Sygehus

Luk op for en trådløs verden fuld af nye muligheder

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

KAPITEL 805 NØDBELYSNING OG VARSLINGSANLÆG

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

I forbindelse med byggearbejder på Nymarkskolen

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder MWh Fjernvarme, 920 kwh el

SeeTool - KNX løsninger til

Standard for udførelse af El-installationer på DTU Lyngby Campus Gældende for el. April 2016 Version 2.0

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr kr. 7.

Skovvangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Rumskemaer Bilag 4 til Byggeprogram

Brandtætning af Vvs-installationer

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS

ARGUS 360 loft PIR. Produktoversigt og datablade. Scan koden eller gå ind på vores hjemmeside og læs mere

version 15

Renoveringen i den enkelte lejlighed vil have en varighed på 8 uger og overordnet forløbe efter følgende plan:

Emhætte Type: STANDARD W

en himmel i klasseværelset Indira, et naturligt valg

Energioptimering af bygning 1624 Frederiksborggade 15 Forslag nr.: 03 Elbesparelse kwh/år kr./år Varmebesparelse 0 kwh/år 0 kr.

Projekt beskrivelse. St. Kongensgade 110, 1264, KBH K

Årlig besparelse i energienheder. 2 Kompineret ur- og sensorstyring 678 kwh el 1360 kr kr år

ROSMUS BØRNEHUS. Behovsanalyse

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER

Tekniske standarder Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 11. udgave

Beboerinformation. Spørgsmål & Svar. Helhedsplanen for Møllevangen

K L O S T E R V E J I R Y

Byggeprogram Kvindehuset Gothersgade 37

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -17 MWh Fjernvarme, kwh el

SeeTool - KNX løsninger til

Sfb nr. 63 Teknisk paradigma El-Installationer.

UCL pilotprojekter Runde 2. Blangstedgårdsvej Learning Support Center. Fokuspunkter - uddrag af målsætning samt opsamlinger. Zoneinddeling af LCS

Der er ikke indarbejdet en sådan løsning i byggeprojektet vedr. Patienthotellet, hvorfor der heller ikke er afsat finansiering til denne løsning.

SeeTool - KNX løsninger til

Rønnekrogen 9 Sag nr Omfangsbeskrivelse VVS d

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center

INSTALLATIONS GUIDE. Air 4920 Trådløst access point FIBERBREDBÅND TV TELEFONI

CARL BRO GRUPPEN. LTS årsmøde hos VELUX Den 2. marts Dynamisk Lys v. Jesper Aarup

Lavt forbrug. Højt forbrug

Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3.1 MWh Fjernvarme, 544 kwh el. 1.7 MWh Fjernvarme, 539 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Friheden 1 - HELHEDSPLAN Informationsmøde for Etape 1, den 18. maj 2015

KVINDEHJEMMET - ombygning 5.sal

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 333 kwh el

GEORG BERG. Mangor & Nagel ARKITEKTFIRMA. Oluf Jørgensen RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA HAVDRUP HAL 2 BILAG 1 SIDE 1

NETLON. KV2_2b beskrivelse. Dette dokument indeholder en beskrivelse af en KV2 klasseværelsesstyring fra Netlon.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 16 MWh Fjernvarme, 517 kwh el MWh Fjernvarme 5820 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier

Højdepunkter. PD4-M-TRIO-DIM og PD4-M-TRIO-DALI 2012/1. Bevægelses- og tilstedeværelsessensorer. Lamper og skumringsrelæer

Opsamling på kommentarer til prøvehuse i rækkehusene i Albertslund Syd

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder liter Fyringsgasolie, 93 kwh el. 205 liter Fyringsgasolie

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

DEN SPISELIGE HULE. Plan 1:500

SITUATIONSPLAN Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010

Transkript:

GUG skole Gug Skole - Etape 2 - Renovering af skolens vestfløj Dispositionsplan Bygherre Aak bygninger, Aalborg kommune Aak Bygninger - Danmarksgade 19-9000 Aalborg E-mail: lotf@aalborg.dk SAG NR.: Totalrådgiver - Arkitekt Creo Arkitekter A/S Creo Arkitekter A/S - Østerbro 5, 1.sal - 5000 Odense C Tlf.: +45 6611 5911 - E-mail: creo@creoarkitekter.dk SAG NR.: 1472201 Arkitekt Bjørk & Maigård A/S Bjørk & Maigård A/S - Gasværksvej 30C, 2.sal - 9000 Aalborg Tlf.: +45 98 16 88 66 - E-mail: post@bjork-maigaard.dk SAG NR.: Ingeniør Reeholm & Bredahl A/S Reeholm & Bredahl A/S - Jordsmonnet 6-8900 Randers C Tlf.: +45 86427222 - E-mail: rb@rbas.dk SAG NR.:

Samlet areal for ombygning på stueplan: 1.360 m2

Samlet areal for ombygning på 1. sal: 1.260 m2

SNIT FACADE MOD VEST

MULTISAL OG SCENE Multisalen holdes så fri og åben som muligt! Der etableres to tribuner, en i hver ende. Etableringen af disse faste tribuner er med til at skabe et visuelt roligt og fleksibelt miljø, til både leg, undervisning og ophold. På gulvet er der designet et minimalistisk mønster, der svarer til størrelsen på en badmintonbane. På grund af det minimalistiske, kan felterne også bruges på andre kreative måder. Kun fantasien sætter grænser! Læringstrappen har direkte adgang til skolens hovedtrappen, så der skabes en adgangsmæssig forbindelse mellem multisalen og 1. sal. Derudover åbnes balkonens væg, for at trække lys og liv med op til 1. salen. STUEPLAN

PLC OG MAD PLC- og madområdet er en større zone med flere mindre rumligheder, der imødekommer de forskellige behov. Der er placeret en mad-bod på højre side når man kommer fra festsalen og går ind i PLCområdet. Omkring mad-boden er der placeret forskellige opholdsgrupperinger hvor elever og lærer bland andet kan indtage deres købte mad. Centralt placeret i rummet er et nyt undervisningslokale, der både lukker sig inde og åbner sig op mod de øvrige funktioner i PLC-området. Møbleringen i dette lokale er fleksible borde, der kan skubbes rundt i rummet alt efter behov. Vægoverflader er en blanding af ophængningsflader, gulv-til-loft whiteboard væg, gulv-til-loft tavlevæg og andre materialiteter, der aktiverer og inspirerer til leg, kreativitet og læring. Facaden mod gården transformeres til en facade med glas fra gulv til loft, for at skabe et rum med optimalt lys og atmosfære. Som en del af den konstruktion, der danner det nye undervisningslokale, er der også skabt et intimt hulerum, der skal imødekomme de mere private, rolige, hyggelige og fokuserede øjeblikke. Rummet er polstret i et slidstærkt og rengøringsvenligt stofmateriale. To sofaer optager 90 % af hulen og skaber én stor blød hule. IT-området er et åbent og igen fleksibelt rum, der kan bruges på adskillelige måder. Vi har designet et langt bord/ disk, hvor lærer og elever kan sidde med deres computer. Der er kunstlys fra loftet, som skal være med til at skabe et optimalt lysniveau til et studiemiljø. Langs hele bordpladen er der integreret stikkontakter til opladning af computere. Farvevalget i hele PLC-området er tænkt som glade lyse og legende farver, der skal være med til at skabe et sjovt og hyggeligt og lyst område, uden at skabe forvirring og kaos. Der vil blive udvalgt 3-4 farver, nok til at skabe et spil, men samtidig få nok til at kunne skabe en ro og sammenhæng over diverse zoner og lokaler. STUEPLAN

UDLÅNSOMRÅDE Udlånsområdet ligger i åben forbindelse til PLC- og Madområdet og kan også bruges som en aktiv del af PLC. Alle vægflader bliver aktiveret i dette område. Som enten reol, tavle eller til ophold. Alle reoler i udlån er designet som smalle hylder, så alle bøger står med fron ten udad og inspirerer eleverne til at undersøge og læse mere. I forbindelse med de fritstående reolsystemer er der designet farvede marke ringer i gulvet, som er med til at skabe variation og spil i gulvet. I udlånsområdet er der også skabt mindre rumligheder for at skabe en variation i det store rum. Der er en aflukket stillezone til fordybelse, et sted med temaspot og mindre punkter med bløde sofa-møbler og studiepladser til elever og lærer. Stillezonen bliver fuldendt som ren firkant med en farvebelægning på gulv og loft. STUEPLAN

UNDERVISNING Alle klasselokalerne moderniseres. Ét klasselokale har en lounge-afdeling til gruppearbejde, frikvarter og fordybelse. Det andet rum har en værksteds-zone med skabe og et mobilt arbejdsbord, der kan trækkes ud fra væggen når behovet opstår. Forbindelsen mellem klasserne og den centrale gang er blevet gjort mere tydelig ved at, sætte glas i væggen ved døren. 1. SALSPLAN

TOILETRUM Toiletfaciliteterne bliver udført med en stærk og markant farve på alle vægflader og lofter. 1. SALSPLAN

UNDERVISNING De to undervisningslokaler der vender ud mod den centrale gård, bliver omdannet til fleksible klasserum, der kan imødekomme både traditionel undervisning og mere friluftsbaseret undervisning. Materialevalget er, på grund af den flydende overgang mellem ude og inde, holdt i slidstærke materialer der kan holde til en lidt hårdere behandling. Gulvet vil være i beton, enten traditionel lys beton eller en beton med en indfarvning. Væggene har samme multi-funktion som i den øvrige ombygning. Det skal være muligt at bruge alle flader til læring og kreativitet. Trædækket er ikke med i denne etape! STUEPLAN

HOVEDINDGANGEN Hovedindgangen er en tynd og simpel metalkonstruktion. Indersiden af konstruktionen males i en stærk lys farve (eks. gul) der skal være blikfang for elever og besøgende. På den måde fremstår indgangens som et særligt vigtigt sted i forhold til den øvrige bygning. Formmæssigt er indgangspartiet åbnet op i den ene side for at skabe en orientering mod ankomstvejen, og på den måde opnåes den størst mulige visuelle effekt. Stålkonstruktionen fortsætter med ind i forhallen af bygningen og den stærke farve fortsætter som en markering af hovedtrappen til første sal og er også brugt i elevatoren. Den gennemgående farve er med til at binde disse tre funktioner sammen og til at skabe en orientering i bygningen. Hovedindgangen er ikke med i denne etape! STUEPLAN

GUG SKOLE - ETAPE 2 Dispositionsforslag ingeniør Bærende konstruktioner Bygningen er opbygget med søjle / drager system der bærer de lodrette belastninger. Byg-ningens stabilitet optages af henholdsvis længde og tværvægge. Det vurderes, at de disponerede rumændringer kan gennemføres uden større, komplicere-de konstruktive tiltag. Brandteknisk dokumentation Afventer godkendelse af dispositionsforslag. Screening af dispositionsplaner er udført og det vurderes, at myndighedsmæssige krav forholdsvist enkelt kan overholdes. Ventilation: Placering / føringsveje: Der er disponeret at ekst. ventilation i stueetage og 1. sal udskiftes. Ekst. ventilationsanlæg i teknikrum kælder der betjener stue og 1. sal samt ekst. anlæg for festsal skrottes, og erstattes med energieffektivt ventilationsanlæg med varmegenvinding i form af roterende veksler. For at give plads til et nyt anlæg kan det blive nødvendigt at omorganisere placering af de ekst. ventilationsanlæg i dette rum, som betjener andre lokaliteter. Dette vil en eksakt op-måling afgøre. Ekst. installationsskakt for enden af scenerum vurderes at have tilstrækkelig størrelse for fremføring af kanaler lodret mellem etager. Vandret kanaltræk foregår over nedhængte lofter i gangarealer. Det vurderes at der er tilstrækkelig fri højde til dette. Personbelastning: Der er disponeret: 26 elever pr. klasselokale 200 personer i festsal 70 personer i auditorium Øvrige rum i forhold til møbleringsplan Mindre kontorer 2 personer Der indregnes samtidighedsfaktor for at undgå overdimensionering af anlægget. Ved fuld belastning på undervisningslokaler regnes med begrænset belastning på festsal. Ved fuld belastning på festsal regnes med tilsvarende reduktion i klasselokaler.

Luftmængder Luftmængder er beregnet på basis af at max CO2 i rumluften er < 1000 ppm. Med de ovenfor angivne personbelastninger bliver ventilationsanlægget på ca. 21.000 m³/h når der er taget højde for reducering i belastninger. Opbygning / styring Der er disponeret at de enkelte lokaler udføres som DCV (behovsstyret) anlæg. I det enkelte lokale opsættes CO2 føler samt temperaturføler der styrer luftmængden til det enkelte lokale fra min. luftmængde til max luftmængde afhængig af behov. Enkelte lokaler, hvor der ikke er speciel variation i belastningen, udføres som CAV anlæg (konstant luftmængde) Indblæsning sker via fortrængningsarmaturer og udsugning via riste henholdsvis udsugningsventiler. I festsal skal der installeres ca. 6 stk. fortrængningsarmaturer. Den æstetiske placering / indbygning skal nærmere bearbejdes af ARK. Udsugning udføres via højtsiddende riste. I klasselokaler skal der installeres 2 mindre fortrængningsarmaturer og udsugning via riste ved loft. Princip som i den renoverede etape 1. Bestykning i øvrige rum afventer detailprojektering. Ventilationsanlæggets udføres med WEB basseret styring. Det vil sige, at anlægget får sin egen IP adresse, hvortil der fra PC kan kaldes op og betjening / overvågning af anlægget kan udføres. Brandsikring ventilationsanlæg Der indbygges brandspjæld, hvor kanaler passerer sektionsafgrænsende vægge / dæk. Røgsikring mellem de enkelte brandceller udføres med røgspjæld. Dog udelades røgspjæld i henhold til DS428 på indblæsningskanaler til rum med indblæsning via fortrængningsarmaturer og hvor rum har direkte udgang til det fri. Varmeanlæg Ekst. opvarmningsanlæg med radiatorer disponeres genanvendt. Der suppleres ændres kun, hvor dette er nødvendigt af hensyn til ændrede rumopdelinger. Brugsvandsanlæg Der tilsluttes til ekst. rørinstallationer på nærmeste sted, for forsyning af nye tapsteder, sanitet etc. Afløb / kloak Der tilsluttes til ekst. installationer på nærmeste sted, for afløb fra sanitet, vaske etc. etc.

Energibesparelser Som grundlag for vurdering af energibesparelser er taget udgangspunkt i bygningens energimærke udarbejdet af Brix & Kamp i 2009. Bygningsafsnittene er i energimærkningen benævnt med nummerering i henhold til BBR. Den aktuelle fløj er BBR 4 og for denne er angivet følgende 3 forbedringsforslag: 39. Udskiftning til spare pærer. Indarbejdes i projektet. 40. Udskiftning af belysning til armaturer med højfrekvente forkoblinger. Indarbejdes i projektet 41. Montering af nye cirkulationspumper på varmeanlæg. Indarbejdes i projektet El Eksisterende installationer: Eksisterende installationer bliver i takt med byggeriets fremdrift, demonteret, genmonteret i nødvendigt omfang i de pågældende områder. Installationer, belysning m.m. som ikke genbruges bortskaffes. El tavler Eksisterende el tavler genanvendes, hvis dette er muligt. Antal gruppeafsætninger i eksisterende tavle udvides i nødvendigt omfang og om nødven-digt etableres ny undertavle. Tavler skal opbygges som pladekapslet. Installationsmetoder Installationerne udføres generelt som skjult installation. Hvor det ikke er muligt at lave skjult rørføring, lægges installationen i installationskanaler eller rør. Synlig installation udføres i teknikrum og over nedhængte lofter. Føringsveje Eksisterende hovedføringsveje i form af kabelbakker/stiger over nedhængte lofter og i tek-nikrum/depot genanvendes og der suppleres med kabelbakker, rør, installationskanaler, m.v., hvor dette er nødvendigt. Kabelbakker opdeles i minimum 3 spor for hhv. svagstrøm, stærkstrøm og maskininstallati-on. Respekt- afstande mellem de forskellige installationsarter skal overholdes. Brand-, vand- og lydtætning Der skal udføres tætninger af alle gennemføringer. Der skal udføres brandtætninger, hvor der laves gennemføringer i brandklassificerede byg-ningsdele.

Potentialudligning Alle nye installationer beskyttes ved hjælp af fejlstrømsrelæer. Alle nye føringsveje skal udlignes i deres fulde udstrækning. Opmærkning Installationer opmærkes tydeligt identificerbart af alle strømkredse på en sådan måde, at afprøvning, drift, vedligehold og senere ændringer kan foretages sikkert af kvalificeret per-sonel. Følgende opmærkning kan identificeres på både plantegninger og komponenter: Side-strømvejsnumre for kabler, dåser over nedhængt loft og armaturer Tavlenumre Krydsfeltnumre PDS-stik numre Gruppe- og armaturnumre for nødbelysning Belysningsanlæg Der udføres lysberegninger for alle repræsentative rum. Krav til lysniveauer i henhold til DS/EN 12193 og DS 700. Armaturer: I gangarealer anvendes indbyggede armaturer i systemloft. I undervisningslokaler anvendes nedhængte armaturer med up/downlight, alternativt ind-byggede armaturer med reflektor i systemloft Alle armaturtyper forelægges til godkendelse hos bygherre. Som lyskilder skal der anvendes T5 lysrør eller LED. Alle lysrørsarmaturer udføres med HF-forkoblinger med mulighed for dæmp. Lysstyring I alle rum med dagslysindfald udføres dagslysregulering i flere zoner ved hjælp af belysningsfølere. I samtlige rum tændes og slukkes via tilstedeværelsessensorer. Lyset skal slukke automatisk efter en forudbestemt periode efter sidste registrerede aktivitet eller hvis dagslysindfaldet kommer over det fastsatte niveau. I undervisningslokaler skal der være mulighed for overstyring af sensorerne og dæmp af be-lysningen. Betjeningsmulighed for manuel overstyring placeres ved indgangsdør i lokalerne. Lys i gangarealer tændes udelukkende af Pir sensorer. Nød og panikbelysning Nød- og panikbelysningsanlæg I henhold til brandteknisk dokumentation (kommer senere)

Stikontakter og arbejdsstationer Der skal etableres 1 stk. 230V stikkontakt pr. løbende 15m til rengøringsbrug. Der etableres elforsyning for tilslutning af alt af bygherreleverede udstyr, i henhold til nær-mere aftale. I undervisningslokaler, forberedelsesrum m.m etableres 230V stikkontakter jævnt fordelt efter nærmere aftale med bygherre. Arbejdsstationer Der etableres arbejdsstationer herunder arbejdsstationer for accespoint, infoskærme m.m. efter nærmere aftale med bygherre. PDS kabling føres til de respektive eksisterende krydsfelter. Kraftinstallationer Der etableres alle nødvendige 230V og 400V forsyninger/kabling til teknik-, CTS-installationer, pumper, blandesløjfer m.m. samt evt. af bygherre leveret udstyr, der kræver det. Trådløst netværk Acces Points Accesspoints for trådløst netværk leveres af bygherren, men kabling til disse er omfattet af el projektet. Endelig placering af accesspoints efter nærmere aftale med bygherren. Varslingsanlæg I henhold til brandteknisk dokumentation (kommer senere) ABDL anlæg I henhold til brandteknisk dokumentation (kommer senere)