Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526
Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3. Midt- og Vestjyllands politikreds 28 4. Sydøstjyllands politikreds 36 5. Syd- og Sønderjyllands politikreds 44 6. Fyns politikreds 52 7. Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds 6 8. Midt- og Vestsjællands politikreds 68 9. Nordsjællands politikreds 76 1. Københavns Vestegns politikreds 84 11. Københavns politikreds 92 12. Bornholms politikreds 1
Forord og indledning Forord og indledning Denne rapport indeholder en status for trafikulykker i 213 på landsplan og fordelt på de 12 politikredse. Formålet med notatet er at give politikredsene et arbejdsredskab til at overskueliggøre, om der er bestemte parametre på trafiksikkerhedsområdet, hvor den enkelte politikreds ikke følger den positive udvikling, eller hvor den afviger i forhold til den nationale udvikling. Rapporten indeholder en række figurer og tabeller med ulykkesdata for materielskadeuheld, personskadeuheld og personskader for 213 fordelt på landets 12 politikredse. Nogle af parametrene er sammenholdt med tilsvarende tal fra 212 for at se udviklingen. Tallene for de enkelte politikredse sammenlignes desuden med tallene for, hvordan det ser ud på landsplan. Denne rapport har særligt fokus på uheldsoplysninger om personskadeuheld. Rapporten er udarbejdet af COWI A/S for Vejdirektoratet i vinteren 214. Rapporten er udgivet i marts 215. Gengivelse af resultaterne er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratet. Kilder Oplysningerne i dette dokument baserer sig på oplysninger fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, Vejman.dk, samt på oplysninger om befolkningstal for 213 fra Danmarks Statistik. Vejdirektoratets ulykkesregister indeholder informationer om alle politiregistrerede ulykker. Dette notat indeholder ikke oplysninger om ekstrauheld/påkørselskort. Definitioner Dræbt bruges for personer, der er døde som følge af færdselsuheldet senest 3 dage efter uheldet. Førere, der er døde af blodprop el. lign. inden færdselsuheldet, anses ikke for færdselsdræbte. Selvmord beregnes ligeledes ikke som færdselsdræbt. Let tilskadekommen bruges som betegnelse for personer, hvor det normalt kræver lægelig behandling eller har medført hospitalsindlæggelse, også til observation. Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små "blå mærker" betragtes ikke som tilskadekomst. Alvorligt tilskadekommen er de skadestyper, hvor det ikke er angivet, at der alene er tale om lettere skade på den tilskadekomne trafikant. Herunder hører personer med knoglebrud, læsioner, hjernerystelse eller lignende. Personskader er det samlede antal dræbte og tilskadekomne personer. Personskadeulykker er ulykker, som indeholder mindst én tilskadekommen person. Materielskadeulykke er ulykker uden personskader, hvor der, på grund af skadens omfang eller af andre årsager, er optaget rapport af politiet. Definitionen på en spritulykke er ulykker, hvor mindst én af de involverede førere eller fodgængere har haft en promille større end,5 eller er skønnet påvirket af politiet. I forbindelse med de nye bevisalkometre er målingen omsat til, hvad der svarer til værdien ved blodprøve. F.eks. er,25 g/l omsat til,5. 4
Forord og indledning Der er 1 hovedsituationer, som består af en række enkeltsituationer med et fællestræk. Enkeltsituationerne kan findes i vejledningen: Vejledning i indberetning af uheld, som er tilgængelig på www.vejdirektoratet.dk. De 1 hovedsituationer, som ulykkerne inddeles i, fremgår af figuren. I dette notat er de 1 hovedsituationer grupperet på følgende vis: Hovedsituation og 9 vil blive beskrevet som eneulykker Hovedsituation 1 vil blive beskrevet som indhentningsulykker Hovedsituation 2 vil blive beskrevet som mødeulykker Hovedsituation 3, 4 og 6 vil blive beskrevet som svingningsulykker Hovedsituation 5 vil blive beskrevet som krydsningsulykker Hovedsituation 7 vil blive beskrevet som parkeringsulykker Hovedsituation 8 vil blive beskrevet som fodgængerulykker. Hovedsituationer. Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende 5
Nationale udviklingstendenser. Nationale udviklingstendenser let af personskadeulykker i 213 er med 2.984 det laveste i perioden 28-213. I 213 blev 3.585 dræbt eller kom til skade i de 2.984 registrerede personskadeulykker, hvorimod 3.778 personer kom til skade i trafikken i 212. let af ulykker med personskade er dermed faldet med 4 % siden 212 og med hele 4 % siden 28. Kun i 211 ses en mindre stigning i antallet af personskadeulykker, hvorefter tallet fortsatte med at falde. Figur.1 Udviklingen i antallet af personskade- og materielskadeulykker i hele Danmark ulykker 1. 8. 6. 4. 8.757 8.11 7.532 7.7 7.97 8.38 2. 5.2 4.174 3.498 3.525 3.124 2.984 28 29 21 211 212 213 Personskadeulykker Materielskadeulykker Ser man på antallet af materielskadeulykker for hele perioden, er der samlet sket et fald på 8 % fra 28-213. Der har dog været en stigende tendens fra 21 og frem til 213. Det betyder, at antallet af materielskadeuheld er steget med 2 % fra 212-213. Figur.2 Procentfordeling af personskade- og materielskadeulykker i 213 8.38; 73 % 2.984; 27 % Det samlede antal uheld er faldet fra 13.777 i 28 til 11.22 i 213, svarende til et fald på 2 %. Når antallet af personskadeulykker er faldende, og materielskadeulykkerne samtidig er svagt stigende, så udgør materielskadeulykkerne naturligt en større andel af det samlede antal ulykker. I 213 udgjorde materielskadeulykkerne 73 % af det samlede antal ulykker, i 212 udgjorde de 72 %, mens de i 28 udgjorde 64 % af ulykker, der udelukkende havde materielskade. I forhold til landsgennemsnittet adskiller Nordjyllands, Østjyllands, Midt- og Vestjyllands og Bornholms politikredse sig ved, at de har en større andel af personskadeulykker end resten af landets politikredse. Personskadeulykker Materielskadeulykker 6
Nationale udviklingstendenser Figur.3 Andelen af personskade- og materielskadeulykker fordelt på politikredse Procent 1 8 6 4 2 Nordjyllands Politi Østjyllands Politi Midt- og Vestjyllands Politi Sydøstjyllands Politi Syd- og Sønderjyllands Politi Fyns Politi Sydsjæl. og Lolland-Falsters Politi Midt- og Vestsjællands Politi Nordsjællands Politi Københavns Vestegns Politi Københavns Politi Bornholms Politi Personskadeulykker Materielskadeulykker Landsgennemsnit I takt med at befolkningstallet stiger, og antallet af personskadeulykker falder, er antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere faldet siden 28, hvilket kan ses af tabel.1. I samme tabel er ligeledes vist antallet af personskadetyper pr. 1. indbyggere. Heraf ses det, at antallet af dræbte og let tilskadekomne pr. 1. indbyggere har været faldende siden 28. let af alvorligt tilskadekomne er ligeledes faldet i perioden, men har dog haft en lille stigning i 211. Herefter er det faldet til et historisk lavt niveau - den samme tendens som ses for de dræbte og let tilskadekomne. Tabel.1 let af ulykker og personskader pr. 1. indbyggere i 213 på landsplan Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28,91 1,6 2,51,7,52,56 1,15 29,76 1,47 2,23,5,45,44,95 21,63 1,36 1,99,5,37,38,8 211,63 1,38 2,2,4,39,34,76 212,56 1,41 1,97,3,35,3,68 213,53 1,43 1,96,3,34,27,64 7
Nationale udviklingstendenser I samme tabel ses, at materielskadeulykkerne i forhold til antallet af indbyggere var lavest i 21 og siden er steget. Figur.5 Personskader i 213 fordelt på transportmiddel på landsplan Det samlede antal ulykker pr. 1. indbyggere er i perioden 28-213 lavest i 213. 12 % % Med 191 dræbte i 213 er der sket en stigning i forhold til 212. Her var der 167 trafikdræbte, hvilket var det laveste antal dræbte siden statistikkens start i 193. 23 % 43 % Siden 28 er antallet af dræbte samlet faldet med 53 %. let af alvorligt tilskadekomne er med 1.891 personer det laveste siden 28. Det svarer til et samlet fald på 33 %, og til et fald på 3 % fra 212 til 213. let af lettere tilskadekomne er ligeledes det laveste i perioden med 1.53 i 213, hvilket svarer til et fald på 51 % i forhold til 28. Figur.4 Udviklingen i antal personskader fra 28-212 Danmark 8. 1 % 1 % 4 % 6 % % 1 % Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 6. 4. 2. 3.92 2.831 2.449 2.498 2.9 1.867 1.659 1.53 2.63 2.172 1.952 1.891 46 33 255 22 167 191 28 29 21 211 212 213.1 Personskader fordelt på transportmiddel Af figur.5 fremgår det, hvilket transportmiddel, de 3.585 dræbte og tilskadekomne i 213 har været enten førere af eller passagerer i. Størstedelen af de dræbte og tilskadekomne har enten været førere af eller passagerer i personbiler. Med 1.543 personskader udgjorde trafikanter i personbil 43 % af det samlede antal dræbte og tilskadekomne i trafikken i 213. let af personskader i personbil er dog væsentlig lavere end året før, hvor der var 1.716 personskader i personbil, svarende til 54 % af det samlede antal dræbte og tilskadekomne i 212. Cyklen er det transportmiddel, der tegner sig for den næststørste andel af dræbte og tilskadekomne i 213. Med 89 dræbte og tilskadekomne udgjorde cyklister 23 % af personskaderne. Dette er dog et lavere antal personskader på cykel, set i forhold til 212, hvor der var 839 personskader for cyklister. For kørsel på knallert 45 eller knallert 3 er der ligeledes sket et fald i personskader i forhold til 212. På knallert 45 er antallet af personskader faldet fra 51 i 212 til 49 i 213, mens knallert 3 har været brugt som transportmiddel ved 355 personskader i 213 i forhold til 395 personskader i 212. Det betyder, at andelen af personskader på knallerter er stort set den samme for begge år. Der er 212 personer, som kom til skade på motorcykel i 213. Tallet er højere end i 212, hvor der var 192 personskader med motorcykel. I 213 udgjorde motorcykelskader 6 % af alle dræbte og tilskadekomne, mens tallet var 5 % i 212..2 Hovedsituationer Figur.6 viser de 2.984 personskadeulykker, der var i 213, fordelt på hovedsituationer. Med 89 svingulykker på landsplan, svarende til 3 % af det samlede antal, er det den hyppigste ulykkestype for personskadeulykkerne i 213. 657 af ulykkerne var eneulykker, svarende til 22 % af det samlede antal personskadeulykker i 213. Det gør eneulykkerne til den næst hyppigste ulykkestype efterfulgt af fodgængerulykker med en andel svarende til 14 % af det samlede antal personskadeulykker på landsplan. 8
Nationale udviklingstendenser For alle tre ulykkessituationer gælder det dog, at der er sket et fald siden 212. Der er desuden sket en reduktion i antallet af mødeulykker, krydsulykker og parkeringsulykker i forhold til 212. Det er udelukkende antallet af indhentningsulykker, det er steget fra 212 til 213. Figur.7 Fordeling af personskader på by og land i 213 på landsplan 1.68; 47 % 1.95; 53 % Figur.6 Personskadeulykker i 213 fordelt på hovedsituation på landsplan Procent 1.2 8 4 685 657 38 353 241 24 972 89 42 32 417 3 133 1 Land By Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker 212 Svingningsulykker Krydsningsulykker 213 Parkeringsulykker Fodgængerulykker.4 Køn og alder Figur.8 viser, at 39 % af alle tilskadekomne i 213 var kvinder. Ser vi udelukkende på de 191 dræbte, så var det 1/3 (32,9 %), der var kvinder i 213..3 By og land Blandt de 3.585 personskader skete størstedelen på de kommunale veje i byzonen. I tabel.2 er personskaderne delt op efter skadesgrad og fordelt på by- og landzone samt stats- og kommunevej. Figur.8 Personskader fordelt på køn i 213 på landsplan Af de 3.585 dræbte og tilskadekomne i 213, kom 2.935 til skade på kommuneveje, og over halvdelen af alle personskaderne var i en byzone, hvilket fremgår af figur.7. Det var dog i landzoner, der skete flest alvorlige ulykker, da 67 % af dødsulykkerne skete i en landzone. 2.169; 61 % 1.399; 39 % Tabel.2 Personskader i 213 fordelt på vejtyper samt by- og landzone på landsplan By Land I alt Statsvej Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt 2 57 37 95 191 Alvorligt 33 1.38 286 534 1.891 Let 23 752 269 459 1.53 I alt 58 1.847 592 1.88 3.585 Mand Kvinde 9
Nationale udviklingstendenser Det fremgår af figur.9 og figur.1, at også personskadernes alvorlighed adskiller sig for de to køn. Figur.9 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 på landsplan 6 4.11 og.12 viser dermed den reelle forskel mellem aldersgrupper og køn ved at fremvise frekvensen pr. 1. indbyggere. Hermed kan det ses, hvilke aldersgrupper der er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. Der er således en overvægt af tilskadekomne i alderen fra 16 til 24 år af begge køn, som udgjorde 22 % og 27 % for henholdsvis kvinder og mænd i 213. Det kan formentlig forklares med, at denne aldersgruppe i høj grad begynder at færdes som selvstændige trafikanter i trafikken på knallert og i personbil. Som ny trafikant i disse transportmidler, har de unge endnu ikke opnået rutinen i at færdes i trafikken. 2 6-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Figur.1 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 på landsplan Figur.11 Landsgennemsnittet af antal personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe pr. 1. personer 1,,8,6,4,2 4-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Figur.12 Landsgennemsnittet af antal personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe For at tage højde for hvor mange borgere der er af hvert køn, er der på de efterfølgende figurer (.11 og.12) vist antallet af personskader pr. 1. indbyggere af det enkelte køn. Samme opgørelse er lavet for hver politikreds og fremgår af de enkelte kapitler. Derved tages der højde for, hvis et køn er over- eller underrepræsenteret i en enkelt politikreds. Figur.11 og.12 indeholder ligeledes en aldersfordeling, der tager højde for, hvor mange borgere der er i det enkelte aldersinterval. Aldersintervallet 18-24 år dækker over 7 år, hvor 25-54 år dækker over 3 år. Der er således naturligt, at der i figur.9 og.1 er flere personskader i alderen 25-54 år end for de 18-24 årige. Figurerne pr. 1. personer 1,,8,6,4,2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 1
Nationale udviklingstendenser Omvendt er antallet af personskader pr. 1. indbyggere for børn i alderen -15 år og for ældre over 64 år relativt lavt. 6 % af alle personskader i 213 var blandt børn, hvor det var 7 % i 212. 14 % var blandt ældre på 65 år og derover, hvilket var 13 % i 212. At der er så få børn mellem og 15 år, som kom til skade eller blev dræbt i trafikken, kan skyldes, at de sjældent færdes som selvstændige trafikanter. De få tilskadekomne børn er ofte passagerer i biler, fodgængere eller for de ældre børns vedkomne cyklister. At tallet er lavt, kan derfor betyde, at der benyttes sikkerhedsudstyr til børn i bilerne, og at dette fungerer efter hensigten. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at andelen af de ældre over 64 år, som blev dræbt, er større end andelen i øvrige aldersgrupper. De ældre på 64 år og derover udgjorde 28 % af de dræbte, men kun 11 % af de lettere tilskadekomne. Det kan skyldes, at ældre er mere skrøbelige, og derfor oftere bliver dræbt ved en trafikulykke end de yngre trafikanter. Omvendt skete 29 % af de lettere personskader i aldersgruppen 16-24 år, mens gruppen udgjorde 15 % af de dræbte. knallert 3 og 12 på knallert 45. Det er et fald for alle tre elementarter siden 212. Det er dog sket mindre stigninger i antallet af personskader i forbindelse med en spirituspåvirket fører af motorcykel, cyklist eller fodgænger i 213. 41 personer blev dræbt i spritulykker i 213, hvilket er en kraftig stigning på 71 % i forhold til 212, hvor 24 personer blev dræbt i spritulykkerne. Stigningen har primært været for dræbte i personbil, men de bløde trafikanter har også oplevet en stigning fra 212 til 213. De 24 dræbte i 212 var historisk få dræbte i ulykker med sprit. Figur.13 person- og materielskadeulykker i 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange. 1.8.5 Sprit I 213 var der 429 personskadeulykker med spirituspåvirkede førere, svarende til 12 % af alle personskadeulykker. Det er lavere end i 212, hvor der var 46 personskadeulykker med spirituspåvirkede førere, hvilket svarede til 15 %. 54 personer kom til skade i spritulykkerne i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var 548 personskader. 257 af personskaderne var i forbindelse med en spirituspåvirket fører af personbil, mens 11 var spirituspåvirkede på 1.2 6 1.25 1.198 46 429 212 213 Personskadeulykker Materielskadeulykker Tabel.3 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel i 213 Bemærk: Under gruppen personskader i alt dækker antallet alle skader i ulykken fordelt efter den spirituspåvirkedes transportmiddel. Der er altså ikke tale om skader for personer i det pågældende transportmiddel. Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * 429 21 16 15 1 14 27 3 62 Materielskade * 1.198 974 45 6 11 9 116 15 4 22 Personskader i alt 54 257 18 16 12 11 27 3 61 Dræbte 41 24 4-2 - 3 2-6 Alvorligt tilskade 265 113 5-12 1 63 17 1 44 Lettere tilskade 198 12 9-2 2 44 8 2 11 11
Nordjyllands politikreds Nordjyllands politikreds Hjørring Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt Aalborg Vesthimmerland Rebild Skive Mariagerfjord Viborg Randers Norddjurs Figur 1.1 Kommuner i Nordjyllands politikreds Nordjyllands politikreds omfatter ni kommuner. Politikredsen tegnede sig for 9,2 % af den samlede befolkning, men kun for 8,4 % af de samlede antal ulykker i 213. Politikredsen havde 12,8 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark og 6,8 % af materialeskadeulykkerne. Af tabel 1.1 og figur 1.2 fremgår antallet af ulykker pr. 1. indbyggere. Det fremgår, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var betydeligt højere i forhold til landsgennemsnittet, hvorimod antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå under landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere lavere i Nordjyllands politikreds end i resten af landet. Tabel 1.1 Personskade- og materielskade i Nordjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Nordjylland,74 1,7 1,81 Hele Danmark,53 1,43 1,96 12
Nordjyllands politikreds Figur 1.2 Personskade- og materielskadeulykker i Nordjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Figur 1.3 personskade- og materielskadeulykker i Nordjyllands politikreds i 213 Procent 1 6 75 59, % 72,9 % 4 5 538 549 25 41, % 27,1 % 2 398 381 Nordjylland Landsgennemsnit Personskadeulykker Materielskadeulykker Personskadeulykker Materielskadeulykker 212 213 Samlet set skete der 93 trafikulykker i Nordjylland i 213, heraf 381 personskadeulykker og 549 materielskadeulykker. I 212 var der 398 personskadeulykker, og der er således sket et fald på 4 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er der derimod sket en stigning på 2 % fra 538 ulykker i 212 til 549 i 213. let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet i perioden 28-213, hvilket kan ses af tabel 1.2. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 21. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte og lettere tilskadekomne pr. 1. ind- byggere er halveret i samme periode. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet voldsomt i perioden. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 1.3. I Nordjyllands politikreds er der sket 381 personskadeulykker i 213, hvor 473 personer kom til skade. Der skete flest personskader i Aalborg Kommune, som også er den kommune i politikredsen med flest indbyggere og flest kilometer veje. Tabel 1.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere 28-213 i Nordjyllands politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28 1,32 1,35 2,67,8,6 1,7 1,75 29 1,8 1,15 2,23,8,51,85 1,44 21,88,9 1,77,6,43,7 1,18 211,88 1,7 1,94,4,47,6 1,12 212,77 1,5 1,82,4,42,53,98 213,74 1,7 1,81,4,35,53,92 13
Nordjyllands politikreds Tabel 1.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Nordjyllands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Brønderslev 2 9 12 23 993 Frederikshavn 1 28 26 55 1.13 Hjørring 1 21 51 82 1.453 Jammerbugt 5 1 34 49 1.13 Læsø 1 1 2 139 Mariagerfjord 19 18 37 1.53 Rebild 1 1 13 24 964 Vesthimmerland 2 23 18 43 1.237 Aalborg 1 59 98 158 2.5 I alt 22 18 271 473 1.78 Figur 1.4 Udviklingen i antal personskader i 28-28 i Nordjyllands politikreds 1 8 6 4 2 549 436 36 259 358 38 271 271 22 243 215 18 42 42 29 22 19 22 28 29 21 211 212 213 knallertførere og fodgængere, som kom til skade eller blev dræbt. I Nordjyllands politikreds er der flere personskader i personbil (51 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde i 213 15 % i Nordjyllands politikreds mod 23 % på landsplan, og de er dermed væsentligt lavere end landsgennemsnittet. Det samme er gældende for fodgængere, der udgjorde 9 % i Nordjyllands politikreds mod 12 % af personskaderne på landsplan. Figur 1.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Nordjyllands politikreds i 213 4 3 24 1.1 Udviklingen i 28-213 let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Nordjyllands politikreds er faldet i perioden 28-213. Den nedadgående tendens ses af figur 1.4. Med 897 dræbte og tilskadekomne i 28 og 473 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 47 % fra 28 til 213. 1.2 Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Nordjyllands politikreds i 213 ses på figur 1.5. I Nordjylland er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det cyklister, 72 57 9 2 24 1 7 Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 14
Nordjyllands politikreds Figur 1.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Nordjyllands politikreds og på landsplan i 213 Figur 1.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Nordjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Procent 4 4 3 2 2 1 Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Nordjylland Landsgennemsnit Nordjylland Landsgennemsnit 1.3 Hovedsituationer Figur 1.7 viser, at der i 213 skete flest personskadeulykker i forbindelse med svingningsulykker efterfulgt af eneulykker i Nordjyllands politikreds, hvilket var en smule højere end på landsplan. Andelen af de øvrige hovedsituationer ligger under niveauet for landsplanet. Figur 1.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Nordjyllands politikreds i 213 1.4 By/land Tabel 1.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på stats- eller kommunevej. 92 af personskaderne er sket på statsvej, heraf 5 i byzone, mens 381 personskader er sket på kommuneveje, med en overvægt i byzone. I 213 skete 225 af de i alt 473 personskader i Nordjylland i byzone. Dette svarer til en andel på 48 %, hvilket fremgår af figur 1.9. De resterende 248 personskader er sket i landzone. For hele landet skete 53 % af personskaderne i byzone. 16 12 15 123 Tabel 1.4 Personskader i Nordjyllands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 8 4 Eneulykker 44 Indhentningsulykker 27 Mødeulykker Svingningsulykker 34 Krydsningsulykker 8 Parkeringsulykker 4 Fodgængerulykker Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt 3 3 16 22 Alvorligt 5 84 27 64 18 Let 133 57 81 271 I alt 5 22 87 161 473 15
Nordjyllands politikreds Figur 1.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Nordjyllands politikreds i 213 Figur 1.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Nordjyllands politikreds 248; 52% 225; 48% 8 6 4 2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Land By 1.5 Køn og alder I 213 blev 18 kvinder og 289 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Nordjylland, hvilket fremgår af figur 1.1. Der var således flere mænd, som kom til skade i trafikken, og fordelingen er cirka den samme som på landsplan. 41 % af de dræbte var kvinder, hvilket er højere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Figur 1.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Nordjyllands politikreds 8 6 4 Figur 1.1 Personskader fordelt på køn i Nordjyllands politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) 2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 289; 62 % 18; 38 % Der var en overvægt af tilskadekomne i alderen 16-24 år, som udgjorde 29 % af personskaderne i 213, hvilket kan ses af figur 1.13 og figur 1.14. Det er en anelse højere end på landsplan. Mand Kvinde Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (7 %) og personer over 64 år (1 %). Til gengæld er personskaderne blandt trafikanter over 64 år oftere relativt alvorlige. 16
Nordjyllands politikreds Figur 1.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Nordjyllands politikreds pr. 1. personer 1.6 Sprit 61 af de 381 personskadeulykker i Nordjyllands politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 16 %. Det er mere end på landsplan, hvor andelen af spritulykker er 12 %. 2, 1,5 1,,5, -5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 7 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler som transportmiddel efterfulgt af knallert 3 og varebil. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel på knallert 3 udgjorde 22 % i Nordjyllands politikreds mod 17 % på landsplan. Andelen af fodgængere, som kom til skade i forbindelse med spritulykker, er lavere i Nordjyllands politikreds med 6 % mod 12 % på landsplan. Figur 1.15 person- og materielskadeulykker i Nordjyllands politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 Figur 1.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Nordjyllands politikreds pr. 1. personer 2, * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange. 2 15 1,5 1 12 114 1,,5 5 52 61, -5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 212 213 Personskadeulykker Materielskadeulykker 17
Nordjyllands politikreds Tabel 1.5 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel i Nordjyllands politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * 61 28 5 2 2 19 3 1 4 Materielskade * 114 96 8 1 8 1 Personskader i alt 7 32 5 2 3 2 3 1 4 Dræbte 4 1 3 Alvorligt tilskade 33 13 2 2 2 11 1 2 Lettere tilskade 33 18 3 1 6 2 1 2 1.7 Opsummering og indsatsområder Der er sket 381 personskadeulykker i Nordjyllands politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var 398 personskadeulykker. I de 381 personskadeulykker blev 22 dræbt, og 451 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er en mindre stigning i antallet af dræbte fra 212, hvor der var 19 dræbte. De hyppigste ulykkestyper i Nordjyllands politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Flere personskadeulykker og personskader - dvs. de mere alvorlige ulykker - end nationalt Større andel af personskader med personbiler, varevogne, lastbiler og knallerter end nationalt Flere ulykker i forbindelse med svingning end nationalt Flere eneulykker end nationalt Større andel af personskader i åbent land end nationalt Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt 18
Nordjyllands politikreds 19
Østjyllands politikreds Østjyllands politikreds Mariagerfjord Viborg Randers Norddjurs Syddjurs Favrskov Silkeborg Aarhus Skanderborg Horsens Odder Samsø Figur 2.1 Kommuner i Østjyllands politikreds Østjyllands politikreds indeholder syv kommuner. Politikredsen tegnede sig for 1,1 % af den samlede befolkning, men kun 8,7 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde 9,7 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark, og materielskadeulykkerne udgjorde 8,3 %. I tabel 2.1 og figur 2.2 ses antallet af ulykker pr. 1. indbyggere. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var en smule lavere i forhold til landsgennemsnittet, og antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå noget under landsgennemsnittet. Samlet set er antallet af ulykker pr. 1. indbyggere derved noget lavere i Østjyllands politikreds end i resten af landet. 2
Østjyllands politikreds Tabel 2.1 Personskade- og materielskade i Østjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Østjylland,51 1,17 1,68 Hele Danmark,53 1,43 1,96 Figur 2.3 personskade- og materielskadeulykker i Østjyllands politikreds i 213 8 6 Samlet set er der sket 288 personskadeulykker og 668 materielskadeulykker i 213 i Østjyllands politikreds, hvilket kan ses af figur 2.3. I 212 var der 317 personskadeulykker, og der er således sket et fald på 9 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er faldet mindre og kun på 2 % i forhold til 212. 4 2 68 668 317 288 Personskadeulykker Materielskadeulykker 212 213 Figur 2.2 Personskade- og materielskadeulykker i Østjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Procent 1 75 5 69,9 % 72,9 % let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet væsentligt i perioden 28-213, hvilket kan ses af tabel 2.2, dog lå 211 og 212 over niveauet for 21. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 21, og der er samlet set sket en stigning i perioden, hvor 212 ligger højest. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er mere end halveret i perioden, og lettere tilskadekomne er næsten halveret. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet i perioden. 25 3,1 % 27,1 % Østjylland Landsgennemsnit Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 2.3. Personskadeulykker Materielskadeulykker Tabel 2.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere 28-213 i Østjyllands politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28,8 1,12 1,92,7,5,44 1,2 29,72 1,7 1,79,7,45,42,94 21,55 1,4 1,59,4,36,3,7 211,58 1,7 1,65,5,38,31,73 212,56 1,2 1,77,2,34,28,64 213,51 1,17 1,68,3,33,23,59 21
Østjyllands politikreds Tabel 2.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Østjyllands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Favrskov 2 1 4 16 99 Norddjurs 1 13 15 29 1.24 Odder 5 1 6 374 Randers 1 38 23 62 1.246 Samsø 3 3 6 153 Syddjurs 2 18 24 44 1.53 Aarhus 11 1 59 17 1.341 I alt 17 187 129 333 6.99 Der er sket 288 personskadeulykker i 213, hvor 333 personer kom til skade. Der er flest personskader i Aarhus Kommune, som også er den kommune i politikredsen med flest indbyggere og flest kilometer veje. 2.1 Udviklingen i 28-213 let af dræbte og tilskadekomne i trafikken er faldet i perioden 28-213, med undtagelse af en lille stigning i 211. Den nedadgående tendens ses af figur 2.4. Med 553 dræbte og tilskadekomne i 28 og 333 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 4 %. I 213 var der 17 dræbte, 187 alvorligt tilskadekomne og 129 lettere tilskadekomne i Østjyllands politikreds. let af dræbte i politikredsen er reduceret med 58 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 38 % i perioden fra 28 til 213. Figur 2.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Østjyllands politikreds i 213 88 39 4 1 4 19 4 1 7 13 Figur 2.4 Udviklingen i antal personskader i 28-28 i Østjyllands politikreds Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 6 24 4 23 165 171 159 129 2 273 246 22 211 194 187 4 4 23 29 1 17 28 29 21 211 212 213 2.2 Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Østjyllands politikreds i 213 ses på figur 2.5. Hos Østjyllands Politi er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det cyklister, knallertførere og fodgængere, som kom til skade eller blev dræbt. På trods af at fordelingen minder om landsgennemsnittet, så er der en mindre andel af personskader i personbil (39 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde i 213 26 % i Østjyllands politikreds mod 23 % på landsplan, og de udgjorde dermed en højere andel end nationalt. Fodgængerulykkerne lå på samme niveau i Østjylland som for landsgennemsnittet med 12 %. 22
Østjyllands politikreds 2.3 Hovedsituationer I Østjyllands politikreds skete der i 213 flest personskadeulykker i forbindelse med svingningsulykker efterfulgt af eneulykker. Andelen af svingningsulykker lå højere end på landsplan, hvorimod andelen af eneulykker lå under. De øvrige hovedsituationer svinger også i forhold til på landsplan. Dette kan ses af figur 2.7 og figur 2.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. Figur 2.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Østjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent 4 3 2 1 Figur 2.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Østjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker 4 Østjylland Landsgennemsnit 2 Personbil Varebil Lastbil Bus Østjylland MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Landsgennemsnit Fodgænger Andet 2.4 By/land Tabel 2.4 på forrige side viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i 213. 53 af personskaderne er sket på statsvej og heraf er 9 i byzone, mens 275 personskader er sket på kommuneveje i Østjyllands politikreds. Figur 2.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Østjyllands politikreds i 213 I 213 skete 211 af de i alt 333 personskader i Østjylland i byzone, hvilket svarer til en andel på 64 %. Dette fremgår af figur 2.9. De resterende 122 personskader er sket i landzone, svarende til 36 %. 1 75 5 25 54 Eneulykker 42 Indhentningsulykker 22 Mødeulykker 94 Svingningsulykker 26 Krydsningsulykker 1 Parkeringsulykker 4 Fodgængerulykker Tabel 2.4 Personskader i Østjyllands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt 8 3 6 17 Alvorligt 5 12 27 35 187 Let 4 74 19 32 129 I alt 9 22 49 73 333 23
Østjyllands politikreds Der er sket en mindre andel af personskaderne i landzone i Østjylland set i forhold til landsgennemsnittet, hvor det var 47 %, der skete i landzone. Figur 2.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Østjyllands politikreds i 213 Figur 2.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Østjyllands politikreds 6 122; 37 % 211; 63 % 4 2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Land By Figur 2.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Østjyllands politikreds 6 2.5 Køn og alder I 213 blev 131 kvinder og 22 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Østjylland, hvilket fremgår af figur 2.1. Der er således præcis den samme fordeling som på landsplan. 4 2 Figur 2.1 Personskader fordelt på køn i Østjyllands politikreds i 213-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 22; 61 % 131; 39 % Der var en overvægt af tilskadekomne i alderen 16-24 år, som udgjorde 22 % af personskaderne i Østjyllands politikreds i 213, hvilket kan ses af Figur 2.13 og figur 2.14. Det er en lavere andel end på landsplan. 29 % af de dræbte var kvinder, hvilket er lavere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Som på landsplan skete der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (6 %) og personer over 64 år (12 %). Mand Kvinde 24
Østjyllands politikreds Figur 2.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Østjyllands politikreds pr. 1. personer,8,6,4,2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 2.6 Sprit 39 af de 288 personskadeulykker i Østjyllands politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 14 %. Det er mere end på landsplan, hvor andelen af spritulykker er 12 %. 43 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler som transportmiddel efterfulgt af knallert 3, motorcykler og cykler. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i personbil udgjorde 42 % i Østjyllands politikreds mod 51 % på landsplan og lå således noget lavere end landsplansniveauet. Andelen af fodgængere, som kom til skade i forbindelse med spritulykker, er væsentligt højere i Østjyllands politikreds med 28 % mod 12 % på landsplan. Figur 2.15 person- og materielskadeulykker i Østjyllands politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 Figur 2.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Østjyllands politikreds pr. 1. personer,8,6 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange. 2 15,4,2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 1 5 16 79 4 39 212 213 Personskadeulykker Materielskadeulykker 25
Østjyllands politikreds Tabel 2.5 Fordelingen af personskader blandt fører/fodgængere og de øvrige involverede trafikanter i Østjyllands politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * 39 14 1 3 6 3 12 Materielskade * 79 67 2 1 8 1 Personskader i alt 43 18 1 3 6 3 12 Dræbte 6 3 1 1 1 Alvorligt tilskade 26 9 1 1 4 2 9 Lettere tilskade 11 6 1 2 2 2.7 Opsummering og indsatsområder Der er sket 288 personskadeulykker i Østjyllands politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var 317 personskadeulykker. I de 288 personskadeulykker blev 17 dræbt, og 316 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er flere dræbte end i 212, hvor der kun var 1 dræbte. Der var derimod færre tilskadekomne end i 212, hvor antallet var 353 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Østjyllands politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Flere personskadeulykker og personskader - dvs. de mere alvorlige ulykker - end nationalt Større andel af personskader med lastbil, knallert 3 og cyklister Flere indhentningsulykker - bagendekollisioner - end nationalt Flere svingningsulykker - ulykker i kryds - end nationalt Større andel af personskader i byzone end nationalt Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt 26
Østjyllands politikreds 27
Midt- og Vestjyllands politikreds Midt- og Vestjyllands politikreds Jammerbugt Thisted Aalborg Morsø Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Skive Lemvig Struer Viborg Randers Holstebro Favrskov Herning Silkeborg Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Skanderborg Horsens Vejle Hedensted Varde Billund Figur 3.1 Kommuner i Midt- og Vestjyllands politikreds Midt- og Vestjyllands politikreds omfatter 11 kommuner. Kommunerne tegnede sig for 1,4 % af den samlede befolkning, men kun for 1,1 % af det samlede antal ulykker i 213. Politikredsen havde 14,3 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark og 8,5 % af materialeskadeulykkerne. Af tabel 3.1 og figur 3.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det tydeligt, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var betydeligt højere i forhold til landsgennemsnittet, hvorimod antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå under 28
Midt- og Vestjyllands politikreds landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere lavere i Midt-og Vestjyllands politikreds end i resten af landet. Tabel 3.1 Personskade- og materielskade i Midt- og Vestjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Figur 3.3 personskade- og materielskadeulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds i 213 8 6 Personskade Materielskade I alt Midt- og Vestjylland,74 1,18 1,92 Hele Danmark,53 1,43 1,96 4 2 397 428 721 687 Personskadeulykker Materielskadeulykker Figur 3.2 Personskade- og materielskadeulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 212 213 Procent 1 75 5 25 61,6 % 72,9 % 38,4 % 27,1 % Midt- og Vestjylland Landsgennemsnit Personskadeulykker Materielskadeulykker Samlet set er der sket 428 personskadeulykker og 687 materielskadeulykker i 213 i Midt- og Vestjyllands politikreds, hvilket kan ses af figur 3.3. I 212 var der 397 personskadeulykker, og der er således sket en stigning på 8 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er der derimod sket et fald på 5 % fra 721 ulykker i 212. let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet væsentligt i perioden 28-213, hvilket kan ses af tabel 3.2. let pr. 1. indbyggere er faldet i alle årene, med undtagelse af 213. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 21, men der er dog stadig samlet set sket et fald i perioden. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er næsten halveret i perioden. Alvorligt og lettere tilskadekomne er også faldet i samme periode. Tabel 3.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere 28-213 i Midt- og Vestjyllands politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28 1,9 1,32 2,4,9,57,75 1,41 29,97 1,32 2,29,7,56,64 1,27 21,82 1,9 1,91,5,44,58 1,7 211,84 1,17 2,1,8,46,53 1,7 212,68 1,24 1,92,5,4,45,89 213,74 1,18 1,92,5,44,47,96 29
Midt- og Vestjyllands politikreds Tabel 3.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Midt- og Vestjyllands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Herning 2 36 21 59 2.12 Holstebro 7 25 47 79 1.11 Ikast-Brande 2 25 12 39 1.9 Lemvig 1 16 14 31 676 Morsø 1 16 26 672 Ringkøbing-Skjern 25 31 56 1.951 Silkeborg 2 39 41 82 1.43 Skive 1 13 9 23 1.3 Struer 2 5 1 17 475 Thisted 8 28 45 81 1.42 Viborg 2 34 27 63 1.81 I alt 27 256 273 556 13.728 Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 3.3. I Midt- og Vestjyllands politikreds skete der 428 personskadeulykker i 213, hvor 556 personer kom til skade. Der skete flest personskader i Silkeborg, Thisted og Holstebro kommuner, som også er de kommuner i politikredsen med flest indbyggere. 3.1 Udviklingen i 28-213 let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Midt- og Vestjylland er faldet i perioden 28-212, men steg i Figur 3.4 Udviklingen i antal personskader i 28-28 i Midt og Vestjyllands politikreds 1 213. Denne tendens ses af figur 3.4. Med 822 dræbte og tilskadekomne i 28 og 556 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 32 % over hele perioden. I 213 var der 27 dræbte, 256 alvorligt tilskadekomne og 273 lettere tilskadekomne hos Midt- og Vestjyllands politi. let af dræbte i politikredsen er blevet reduceret med 51 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 31 % i perioden fra 28 til 213. Figur 3.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Midt og Vestjyllands politikreds i 213 77 4 3 8 6 435 372 337 31 4 261 273 332 2 328 257 269 232 256 55 38 31 44 27 27 28 29 21 211 212 213 57 7 31 1 8 17 315 Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 3
Midt- og Vestjyllands politikreds 3.2 Transportmidler I Midt- og Vestjyllands politikreds er personskaderne i høj grad primært sket ved befordring i personbil. Herefter er det cyklister, knallertførere og fodgængere, som kom til skade eller blev dræbt. I politikredsen var der væsentlig flere personskader i personbil (57 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister og fodgængere udgjorde i 213 henholdsvis 14 % og 7 % i Midtog Vestjylland mod 23 % og 12 % på landsplan og var således væsentlig lavere end landsgennemsnittet. Figur 3.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Midt og Vestjyllands politikreds og på landsplan i 213 3.3 Hovedsituationer Figur 3.7 viser, at der i 213 skete flest personskadeulykker i forbindelse med svingningulykker efterfulgt af eneulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds. Andelen af svingningsulykker var lavere end på landsplan, hvorimod eneulykker var højere, hvilket kan ses af figur 3.8. Figur 3.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Midt og Vestjyllands politikreds i 213 16 Procent 12 111 115 6 8 67 4 4 42 42 12 39 2 Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Personbil Krydsningsulykker Varebil Parkeringsulykker Lastbil Fodgængerulykker Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet Midt- og Vestjylland Landsgennemsnit Figur 3.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Midt og Vestjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent 4 Tabel 3.4 Personskader i Midt- og Vestjyllands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 3 By Land I alt 2 Statsvej Statsvej Kommunevej Kommunevej 1 Dræbt 6 8 13 27 Alvorligt 3 84 63 16 256 Let 4 88 87 94 273 I alt 7 178 158 213 556 Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Midt- og Vestjylland Landsgennemsnit 31
Midt- og Vestjyllands politikreds 3.4 By/land I 213 skete 185 af de i alt 556 personskader i Midt- og Vestjyllands politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 33 %, hvilket fremgår af figur 3.9. De resterende 371 personskader er sket i landzone svarende til 67 %. I Midt- og Vestjylland skete en større andel af personskaderne i landzone end på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. 3.5 Køn og alder I 213 blev 216 kvinder og 338 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Midt- og Vestjyllands politikreds, hvilket fremgår af figur 3.1. 39 % af alle tilskadekomne i Midt- og Vestjylland var kvinder, hvilket er samme andel som landsgennemsnittet. 22 % af de dræbte var kvinder, det er noget under landsgennemsnittet, hvor 33 % af de dræbte var kvinder. Figur 3.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Midt og Vestjyllands politikreds i 213 371; 67 % 185; 33 % Figur 3.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Midt og Vestjyllands politikreds 8 6 4 2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Land By Figur 3.1 Personskader fordelt på køn i Midt og Vestjyllands politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) 338; 61 % 216; 39 % Figur 3.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Midt og Vestjyllands politikreds 8 6 4 2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Mand Kvinde 32
Midt- og Vestjyllands politikreds Figur 3.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Midt og Vestjyllands politikreds pr. 1. personer 2,5 2, 1,5 1,,5, -5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 3.6 Sprit 55 af de 428 personskadeulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 13 %. Det er en smule mere end på landsplan, hvor andelen af spritulykker er 12 %. 75 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler som transportmiddel efterfulgt af knallert 3 og knallert 45. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i personbil udgjorde 65 % i Midt- og Vestjyllands politikreds mod 51 % på landsplan. Andelen af fodgængere, som kom til skade i forbindelse med spritulykker, var lavere i Midt- og Vestjyllands politikreds med 7 % mod 12 % på landsplan. Figur 3.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Midt og Vestjyllands politikreds pr. 1. personer 2,5 2, 1,5 Figur 3.15 person- og materielskadeulykker i Midt og Vestjyllands politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange. 25 2 1, 15 15,5, -5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 1 5 123 79 55 212 213 Personskadeulykker Materielskadeulykker Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen 16-24 år, som udgjorde 29 % af personskaderne i Midt- og Vestjyllands politikreds i 213, hvilket kan ses af figur 3.13 og figur 3.14. Det er en anelse højere end på landsplan. 22 % af de dræbte var kvinder, hvilket er lavere end på landsplan, hvor antallet kvinder udgjorde en tredjedel af alle dræbte. Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (6 %) og personer over 64 år (15 %). 33
Midt- og Vestjyllands politikreds Tabel 3.5 Fordelingen af personskader blandt fører/fodgængere og de øvrige involverede trafikanter i Midt- og Vestjyllands politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * 55 31 3 2 12 1 1 5 Materielskade * 123 13 4 1 1 11 2 2 Personskader i alt 75 49 3 3 13 1 1 5 Dræbte 6 5 1 Alvorligt tilskade 29 16 3 2 3 1 4 Lettere tilskade 4 28 1 1 1 3.7 Opsummering og indsatsområder Der er sket 428 personskadeulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds i 213, hvilket er højere end i 212, hvor der var 397 personskadeulykker. I de 428 personskade- ulykker blev 27 dræbt, og 529 personer kom til skade i trafikken i 213. Det er det samme antal dræbte som i 212, men flere tilskadekomne, da der i 212 var 493 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Midt- og Vestjyllands politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Flere personskadeulykker og personskader - dvs. de mere alvorlige ulykker - end nationalt Større andel af personskader med personbiler, lastbiler og knallert 3 end nationalt Flere ene-, møde- og krydsningsulykker, end nationalt Større andel af personskader i åbent land end nationalt Flere kvinder kommer til skade end nationalt, dog færre dræbte kvinder end landsgennemsnittet Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt 34
Midt- og Vestjyllands politikreds 35
Sydøstjyllands politikreds Sydøstjyllands politikreds Herning Silkeborg Aarhus Skanderborg Ikast-Brande Horsens Billund Vejle Hedensted Varde Fredericia Vejen Middelfart Kolding Esbjerg Assens Figur 4.1 Kommuner i Sydøstjyllands politikreds Haderslev Sydøstjyllands politikreds omfatter syv kommuner. Politikredsen tegnede sig for 8,3 % af den samlede befolkning, men for 9,4 % af de samlede antal ulykker i 213. Politikredsen havde 8,1 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark og 9,9 % af materialeskadeulykkerne. Af tabel 4.1 og figur 4.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere lå cirka på samme niveau som på landsplan, men at antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå over landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere højere i Sydøstjyllands politikreds end resten af landet. 36
Sydøstjyllands politikreds Tabel 4.1 Personskade- og materielskade i Sydøstjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Sydøstjylland,52 1,71 2,23 Hele Danmark,53 1,43 1,96 Figur 4.3 personskade- og materielskadeulykker i Sydøstjyllands politikreds i 213 8 6 Samlet set er der sket 242 personskadeulykker og 794 materielskadeulykker i 213 i Sydøstjyllands politikreds, hvilket kan ses af figur 4.3. I 212 var der 222 personskadeulykker, og der er således sket en stigning på 9 % fra 212 til 213. let af materielskadeulykker er derimod næsten det samme som i 212, hvor der var 793 materielskadeulykker. 4 2 793 794 222 242 Personskadeulykker Materielskadeulykker 212 213 Figur 4.2 Personskade- og materielskadeulykker i Sydøstjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Procent 1 75 5 76,6 % 72,9 % let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er næsten halveret i perioden 28-213, hvilket kan ses af tabel 4.2. let pr. 1. indbyggere var dog lavest i 212. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 21, men der er samlet set sket en stigning i perioden. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte og lettere tilskadekomne pr. 1. indbyggere er mere end halveret i samme periode. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er ligeledes faldet voldsomt. 25 23,4 % 27,1 % Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 4.3 Sydøstjylland Landsgennemsnit Personskadeulykker Materielskadeulykker Tabel 4.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere 28-213 i Sydøstjyllands politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28 1,1 1,69 2,7,11,67,56 1,34 29,75 1,63 2,38,7,49,39,94 21,62 1,59 2,2,4,38,35,78 211,62 1,66 2,28,4,43,24,71 212,48 1,72 2,2,3,35,21,6 213,52 1,71 2,23,5,37,25,68 37
Sydøstjyllands politikreds I Sydøstjyllands politikreds er der sket 242 personskadeulykker i 213, hvor 316 personer kom til skade. Tabel 4.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Sydøstjyllands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Billund 4 18 9 31 775 Fredericia 3 2 23 46 43 Hedensted 1 19 7 27 1.59 Horsens 3 37 18 58 1.27 Kolding 8 21 16 45 1.146 Skanderborg 16 7 23 837 Vejle 5 43 38 86 2.88 I alt 24 174 118 316 7.362 4.2 Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Sydøstjyllands politikreds i 213 ses på figur 4.5. I Sydøstjylland er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det cyklister, knallertførere, fodgængere og motorcyklister, som kom til skade eller blev dræbt. I politikredsen var der flere personskader i personbil (49 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde i 213 16 % mod 23 % på landsplan og var dermed noget lavere. Det samme er gældende for fodgængere, der udgjorde 11 % i Sydøstjyllands politikreds mod 12 % af personskaderne på landsplan. Figur 4.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Sydøstjyllands politikreds i 213 4.1 Udviklingen i 28-213 let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Sydøstjyllands politikreds er faldet i perioden 28-213, dog er der sket en stigning mellem 212 og 213. Tendensen ses af figur 4.4. Med 66 dræbte og tilskadekomne i 28 og 316 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 48 %. 51 35 3 154 I 213 var der 24 dræbte, 174 alvorligt tilskadekomne og 118 lettere tilskadekomne i Sydøstjyllands politikreds. let af dræbte i politikredsen er blevet reduceret med 52 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 47 % i perioden fra 28 til 213. Figur 4.4 Udviklingen i antal personskader i 28-28 i Sydøstjyllands politikreds 8 27 5 22 2 4 13 Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 6 253 4 2 33 176 162 19 99 118 221 174 199 163 174 5 31 19 19 15 24 28 29 21 211 212 213 4.3 Hovedsituationer Figur 4.7 viser, at der i 213 skete flest personskadeulykker i forbindelse med eneulykker efterfulgt af svingningsulykker i Sydøstjyllands politikreds. Andelen af eneulykker var højere end på landsplan, hvorimod andelen af svingningsulykker var lavere, hvilket kan ses af figur 4.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. 38
Sydøstjyllands politikreds Figur 4.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Sydøstjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Figur 4.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Sydøstjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent 4 4 3 2 2 1 Personbil Varebil Lastbil Bus Sydøstjylland MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Landsgennemsnit Andet Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Sydøstjylland Landsgennemsnit Figur 4.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Sydøstjyllands politikreds i 213 8 6 4 2 62 36 23 57 22 9 33 4.4 By/land Tabel 4.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i 213. 71 af personskaderne er sket på statsvej, heraf skete ingen i byzone, mens 245 personskader skete på kommuneveje i Sydøstjyllands politikreds. I 213 skete 119 af de i alt 316 personskader i Sydøstjyllands politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 38 %, hvilket fremgår af figur 4.9. De resterende 197 personskader skete i landzone, svarende til 62 %. Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Tabel 4.4 Personskader i Sydøstjyllands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 By Land I alt Statsvej Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt 4 8 12 24 Alvorligt 73 43 58 174 Let 42 2 56 118 I alt 119 71 126 316 39
Sydøstjyllands politikreds I Sydøstjyllands politikreds skete en større andel af personskaderne i landzone end på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. Figur 4.11 og figur 4.12 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. Figur 4.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Sydøstjyllands politikreds i 213 Figur 4.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Sydøstjyllands politikreds 197; 62 % 119; 38 % 6 4 2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Land By 4.5 Køn og alder I 213 blev 18 kvinder og 27 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Sydøstjyllands politikreds, hvilket fremgår af figur 4.1. Andelen af mænd, der kom til skade i trafikken i Sydøstjyllands politikreds var en smule højere end på landsplan. Figur 4.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Sydøstjyllands politikreds 6 Figur 4.1 Personskader fordelt på køn i Sydøstjyllands politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) 27; 66 % 18; 34 % 4 2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Mand Kvinde 4
Sydøstjyllands politikreds Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen 16-24 år, som udgjorde 27 % af personskaderne i Sydøstjyllands politikreds i 213, hvilket kan ses af figur 4.13 og figur 4.14. Det er en anelse højere end på landsplan. 33 % af de dræbte var kvinder hvilket svarer til landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (6 %) og personer over 64 år (14 %). Til gengæld er personskaderne blandt trafikanter over 64 år oftere relativt alvorlige. 4.6 Sprit 31 af de 242 personskadeulykker i Sydøstjyllands politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 13 %. Det er en smule mere end på landsplan, hvor andelen af spritulykker var 12 %. 38 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler og knallert 3. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i knallert 3 udgjorde 24 % i Sydøstjyllands politikreds mod 17 % på landsplan. Andelen af fodgængere, som kom til skade i forbindelse med spritulykker, var lavere i Sydøstjyllands politikreds med 8 % mod 12 % på landsplan. Figur 4.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Sydøstjyllands politikreds pr. 1. personer 1,6 1,2,8,4 Figur 4.15 person- og materielskadeulykker i Sydøstjyllands politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange -5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 2 15 1 12 123 Figur 4.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Sydøstjyllands politikreds pr. 1. personer 1,6 5 38 31 212 213 Personskadeulykker Materielskadeulykker 1,2,8,4-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 41
Sydøstjyllands politikreds Tabel 4.5 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel for Sydøstjyllands politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * 31 15 2 1 8 2 3 Materielskade * 123 12 5 1 3 9 3 Personskader i alt 38 21 2 1 9 2 3 Dræbte 2 1 1 Alvorligt tilskade 24 12 1 1 5 2 3 Lettere tilskade 12 8 4 4.7 Opsummering og indsatsområder Der er sket 242 personskadeulykker i Sydøstjyllands politikreds i 213, hvilket er højere end i 212, hvor der var sket 222 personskadeulykker. I de 242 personskadeulykker blev 24 dræbt, og 292 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er flere dræbte end i 212, hvor der var 15 dræbte. Der var ligeledes flere tilskadekomne end i 212, hvor antallet var 262. De hyppigste ulykkestyper i Sydøstjyllands politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Større andel af personskader med personbiler, varebiler, lastbiler, bus og motorcykel end nationalt Flere ulykker i forbindelse med eneulykker, indhentning, møde og parkering end nationalt Større andel af personskader i åbent land end nationalt En lidt større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt 42
Sydøstjyllands politikreds 43
Syd- og Sønderjyllands politikreds Syd- og Sønderjyllands politikreds Ringkøbing-Skjern Horsens Billund Vejle Hedensted Varde Fredericia Fanø Esbjerg Vejen Kolding Middelfart Assens Haderslev Tønder Aabenraa Sønderborg Figur 5.1 Kommuner i Syd- og Sønderjyllands politikreds Syd- og Sønderjyllands politikreds omfatter otte kommuner. Politikredsen tegnede sig for 7,8 % af den samlede befolkning, men for 1,9 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde 1,4 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark og materielskadeulykkerne udgjorde 11, %. I tabel 5.1 og figur 5.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var noget højere i forhold til landsgennemsnittet, hvilket også var gældende for antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere derved noget højere i Syd- og Sønderjyllands politikreds end i resten af landet. 44
Syd- og Sønderjyllands politikreds Tabel 5.1 Personskade- og materielskadeulykker i Syd- og Sønderjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Syd- og sønderjylland,71 2,1 2,72 Hele Danmark,53 1,43 1,96 Samlet set er der sket 311 personskadeulykker og 886 materielskadeulykker i 213 i Syd- og Sønderjyllands politikreds, hvilket kan ses af figur 5.3. I 212 var der 334 personskadeulykker, og der er således sket et fald på 7 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er der sket en stigning på 5 % i forhold til 212. Figur 5.3 personskade- og materielskadeulykker i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 213 1 Figur 5.2 Personskade- og materielskadeulykker i Syd- og Sønderjyllands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 8 6 Procent 1 4 844 886 75 5 74, % 72,9 % 2 334 311 Personskadeulykker Materielskadeulykker 212 213 25 26, % 27,1 % Syd- og Sønderjylland Landsgennemsnit Personskadeulykker Materielskadeulykker let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet betydeligt i perioden 28-213, hvilket kan ses af tabel 5.2. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere har varieret i perioden og var lavest i 21 og højst i 213. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er mere end halveret i perioden, hvilket også er gældende for lettere tilskadekomne. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet væsentligt i perioden. Tabel 5.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere 28-213 i Syd- og sønderjyllands politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28 1,19 1,95 3,15,9,62,84 1,55 29 1,8 1,84 2,92,9,6,66 1,35 21,91 1,79 2,7,9,51,57 1,16 211,9 1,81 2,72,5,52,49 1,6 212,76 1,91 2,67,4,46,43,93 213,71 2,1 2,72,4,43,4,86 45
Syd- og Sønderjyllands politikreds Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 5.3. Der er sket 334 personskadeulykker i 213, hvor 378 personer kom til skade. Der var flest personskader i Sønderborg Kommune, hvorimod Fanø Kommune ingen tilskadekomne havde. Tabel 5.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Syd- og Sønderjyllands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Esbjerg 1 32 28 61 1.629 Fanø 6 Haderslev 3 29 19 51 1.489 Sønderborg 4 3 3 64 1.297 Tønder 2 16 31 49 1.779 Varde 1 27 16 44 1.565 Vejen 4 27 6 37 1.361 Aabenraa 1 27 44 72 1.665 I alt 16 188 174 378 1.846 5.2 Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 213 ses på figur 5.5. I Syd- og Sønderjylland er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det cyklister, knallertførere og fodgængere, som oftest kom til skade eller blev dræbt. I politikredsen er der flere personskader i personbil (48 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde i 213 18 % mod 23 % på landsplan, og de udgjorde dermed en lavere andel end nationalt. Fodgængerulykkerne lå ligeledes under niveau med 8 % i Syd- og Sønderjyllands politikreds mod 12 % på landsplan. Figur 5.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 213 67 31 1 5.1 Udviklingen i 28-213 let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Syd- og Sønderjyllands politikreds er faldet i hele perioden 28-213. Den nedadgående tendens ses af figur 5.4. Med 689 dræbte og tilskadekomne i 28 og 378 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 45 %. 38 5 3 3 1 2 182 Figur 5.4 Udviklingen i antal personskader i 28-28 i Syd- og Sønderjyllands politikreds 8 Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 6 4 373 295 251 218 191 174 2 275 268 228 23 25 188 41 39 38 21 17 16 28 29 21 211 212 213 46
Syd- og Sønderjyllands politikreds Figur 5.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Syd- og Sønderjyllands politikreds og på landsplan i 213 Figur 5.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Syd- og Sønderjyllands politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Procent 4 4 3 2 2 1 Personbil Varebil Lastbil Bus MC Syd- og Sønderjylland Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Landsgennemsnit Andet Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker 5.3 Hovedsituationer I Syd- og Sønderjyllands politikreds skete der i 213 flest personskadeulykker i forbindelse med svingning efterfulgt af eneulykker. Andelen af svingningsulykker lå på niveau med landsplan, hvorimod andelen af eneulykker lå over. De øvrige hovedsituationer svinger også i forhold til på landsplan. Dette kan ses af figur 5.7 og figur 5.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. Figur 5.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 213 1 8 6 4 2 88 Eneulykker 42 Indhentningsulykker 31 Mødeulykker 94 Svingningsulykker 17 Krydsningsulykker 1 Parkeringsulykker 29 Fodgængerulykker Syd- og Sønderjylland Statsvej Landsgennemsnit 5.4 By/land Tabel 5.4 viser fordelingen af personskaderne i by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i 213. 54 af personskaderne er sket på statsvej, og heraf er 4 i byzone, mens 324 personskader er sket på kommuneveje i Syd- og Sønderjyllands politikreds. I 213 skete 152 af de i alt 378 personskader i Syd- og Sønderjyllands politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 4 %, hvilket fremgår af figur 5.9. De resterende 226 personskader er sket i landzone, svarende til 6 %. Tabel 5.4 Fordeling af personskader i Syd- og sønderjyllands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt 5 1 1 16 Alvorligt 2 78 25 83 188 Let 2 65 24 83 174 I alt 4 148 5 176 378 47
Syd- og Sønderjyllands politikreds Der er sket en større andel af personskaderne i landzone i Syd- og Sønderjyllands politikreds i forhold til på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. Figur 5.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 213 226; 6 % 152; 4 % 31 % af de dræbte var kvinder, hvilket er lavere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Figur 5.11 og figur 5.12 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen 16-24 år, som udgjorde 27 % af personskaderne i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 213, hvilket kan ses af figur 5.13 og figur 5.14. Det er en lavere andel end på landsplan. Figur 5.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Syd- og Sønderjyllands politikreds 6 4 Land By 2 5.5 Køn og alder I 213 blev 145 kvinder og 229 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Syd- og Sønderjyllands politikreds, hvilket fremgår af figur 5.1. Der var således flere mænd, som kom til skade i trafikken i Syd- og Sønderjyllands politikreds, og fordelingen er præcis den samme som på landsplan. -5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Figur 5.1 Personskader fordelt på køn i Syd og Sønderjyllands politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) 229; 61 % 145; 39 % Figur 5.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Syd- og Sønderjyllands politikreds 6 4 2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Mand Kvinde 48
Syd- og Sønderjyllands politikreds Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (6 %). Personer over 6 år udgjorde dog en relativt stor andel med 2 %. Personskaderne blandt trafikanter over 64 år er desuden oftere relativt alvorlige. Figur 5.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Sy- og Sønderjyllands politikreds pr. 1. personer 1,5 1,2 5.6 Sprit 41 af de 311 personskadeulykker i Syd- og Sønderjyllands politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 13 %. Det er en anelse mere end på landsplan, hvor andelen af spritulykker var 12 %. 41 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere og fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler, som transportmiddel efterfulgt af knallert 3, cykler, varebiler og knallert 45. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i personbil udgjorde 49 % i Syd- og Sønderjyllands politikreds mod 51 % på landsplan og lå således lidt lavere. Andelen af knallert 3, som kom til skade i forbindelse med spritulykker, var væsentligt højere i Syd- og Sønderjyllands politikreds med 39 % mod 17 % på landsplan.,9,6,3-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Figur 5.15 person- og materielskadeulykker i Syd- og Sønderjyllands politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange 2 15 Figur 5.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Syd- og Sønderjyllands politikreds pr. 1. personer 1,5 1,2,9 1 5 15 14 45 41 212 213,6,3 Personskadeulykker Materielskadeulykker -5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 49
Syd- og Sønderjyllands politikreds Tabel 5.5 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel for Syd- og Sønderjyllands politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * 41 2 1 1 16 2 1 Materielskade * 14 75 6 2 15 2 1 3 Personskader i alt 41 2 1 1 16 2 1 Dræbte 2 2 Alvorligt tilskade 22 11 1 9 1 Lettere tilskade 17 7 1 7 1 1 5.7 Opsummering og indsatsområder Der er sket 311 personskadeulykker i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var 334 personskadeulykker. I de 311 personskadeulykker blev 16 dræbt og 362 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er færre dræbte end i 212, hvor der var 17 dræbte. Der var ligeledes færre tilskadekomne end i 212, hvor antallet var 396 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Syd- og Sønderjyllands politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Større andel af personskader med personbil, varebil, bus og motorcykel end nationalt Flere eneulykker, indhentningsulykker - bagendekollisioner, mødeulykker - frontalkollisioner - end nationalt Større andel af personskader i landzone end nationalt Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt - det gælder især for knallert 3 førere 5
Syd- og Sønderjyllands politikreds 51
Fyns politikreds Fyns politikreds Fredericia Nordfyn Middelfart Odense Kerteminde Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Svendborg Sønderborg Langeland Ærø Figur 6.1 Kommuner i Fyns politikreds Fyns politikreds omfatter 1 kommuner. Politikredsen tegnede sig for 8,7 % af den samlede befolkning, men for hele 11,1 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde 8,7 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark og materielskadeulykkerne udgjorde 12, %. I tabel 6.1 og figur 6.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var en smule højere i forhold til landsgennemsnittet, og antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå noget over landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ligeledes noget højere i Fyns politikreds end resten af landet. 52
Fyns politikreds Tabel 6.1 Personskade- og materielskade i Fyns politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Figur 6.3 personskade- og materielskadeulykker i Fyns politikreds i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Fyn,54 1,98 2,52 Hele Danmark,53 1,43 1,96 1 8 Samlet set er der sket 26 personskadeulykker og 964 materielskadeulykker i 213 i Fyns politikreds, hvilket kan ses af figur 6.3. I 212 var der 282 personskadeulykker, og der er således sket et fald på 8 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er der sket en stigning på 9 % i forhold til 212. 6 4 2 884 964 282 26 Personskadeulykker Materielskadeulykker 212 213 Figur 6.2 Personskade- og materielskadeulykker i Fyns politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Procent 1 75 5 78,8 % 72,9 % let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet voldsomt i perioden 28-213, hvilket kan ses af tabel 6.2. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 21, og der er samlet set sket et svagt fald siden 28. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er faldet drastisk ind til 212, men at der har været en stor stigning i 213. let af alvorligt og let tilskadekomne pr. 1. indbyggere er begge faldet voldsomt i perioden. 25 21,2 % 27,1 % Fyn Landsgennemsnit Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 6.3. Personskadeulykker Materielskadeulykker Tabel 6.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere 28-213 i Fyns politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28 1,1 2,4 3,5,7,54,61 1,21 29,87 1,79 2,66,6,53,5 1,8 21,71 1,71 2,42,5,39,43,86 211,64 1,91 2,55,3,39,36,77 212,58 1,82 2,4,2,38,29,69 213,54 1,98 2,52,6,32,24,61 53
Fyns politikreds Der er sket 26 personskadeulykker i 213, hvor 298 personer kom til skade. Der var flest personskader i Odense Kommune, som også er den kommune i politikredsen med flest indbyggere og med næst flest kilometer veje. Tabel 6.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Fyns politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Assens 6 8 7 21 99 Faaborg-Midtfyn 3 21 7 31 1.141 Kerteminde 1 3 5 9 48 Langeland 1 1 476 Middelfart 7 22 11 4 661 Nordfyns 2 6 8 16 81 Nyborg 1 14 12 27 535 Odense 5 67 57 129 1.18 Svendborg 2 1 8 2 878 Ærø 3 1 4 255 I alt 27 155 116 298 7.172 I 213 var der 27 dræbte, 155 alvorligt tilskadekomne og 116 lettere tilskadekomne i Fyns politikreds. let af dræbte i politikredsen er kun reduceret med 16 % siden 28 på grund af den store stigning mellem 212 og 213, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 51 % i perioden fra 28 til 213. 6.2 Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Fyns politikreds i 213 ses på figur 6.5. På Fyn er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det cyklister, fodgængere og førere af knallert 3, som kom til skade eller blev dræbt. I Fyns politikreds var der i 213 færre personskader i personbil (39 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde nærsten samme andel som på landsplan med omkring 23 %. Fodgængerulykkerne lå på 15 % mod 12 % på landsplan. Knallert 3 lå lidt under niveau med 9 % mod 1 % på landsplan. 6.1 Udviklingen i 28-213 let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Fyns politikreds er faldet i perioden 28-213, selvom antallet af dræbte, er steget meget mellem 212 og 213. Tendensen ses af figur 6.4. Med 586 dræbte og tilskadekomne i 28 og 298 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 49 %. Figur 6.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Fyn politikreds i 213 49 1 117 Figur 6.4 Udviklingen i antal personskader i 28-28 i Fyns politikreds 69 8 6 28 8 11 1 1 13 4 2 295 24 259 256 28 174 143 116 188 187 182 155 Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 32 28 23 13 1 27 28 29 21 211 212 213 54
Fyns politikreds 6.3 Hovedsituationer I Fyns politikreds skete der i 213 flest personskadeulykker i forbindelse med svingning efterfulgt af eneulykker. Andelen af svingningsulykker lå højere end på landsplan, hvorimod andelen af eneulykker lå under. De øvrige hovedsituationer ligger primært under niveau i forhold til på landsplan. Dette kan ses af figur 6.7 og figur 6.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. Figur 6.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Fyns politikreds og på landsplan i 213 Procent 4 3 2 Figur 6.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Fyns politikreds og på landsplan i 213 1 Procent 6 4 Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker 2 Fyn Landsgennemsnit Personbil Varebil Lastbil Fyn Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Landsgennemsnit Figur 6.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Fyns politikreds i 213 Fodgænger Andet 6.4 By/land Tabel 6.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i 213. 39 af personskaderne er sket på statsvej, og heraf er 5 i byzone, mens 259 personskader er sket på kommuneveje i Fyns politikreds. 12 9 98 Tabel 6.4 Fordeling af personskader i Fyns politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 6 3 57 35 19 23 11 39 Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt 7 4 16 27 Alvorligt 3 89 22 41 155 Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Let 2 76 8 3 116 I alt 5 172 34 87 298 55
Fyns politikreds I 213 skete 177 af de i alt 298 personskader i Fyns politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 59 %, hvilket fremgår af figur 6.9. De resterende 121 personskader er sket i landzone, svarende til 41 %. Der er sket en mindre andel af personskaderne i landzone i Fyns politikreds i forhold til på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. 6.5 Køn og alder I 213 blev 115 kvinder og 182 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Fyns politikreds, hvilket fremgår af figur 6.1. Der var således flere mænd, som kommer til skade i trafikken i Fyns politikreds, og fordelingen er præcis den samme som på landsplan. Figur 6.11 og figur 6.12 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. Figur 6.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Fyns politikreds i 213 121; 41 % 177; 59 % Figur 6.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Fyns politikreds 6 4 2 Land By -5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Figur 6.1 Personskader fordelt på køn i Fyns politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) Figur 6.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Fyns politikreds 182; 61 % 115; 39 % 6 4 2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Mand Kvinde 56
Fyns politikreds Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen 16-24 år, som udgjorde 24 % af personskaderne i Fyns politikreds i 213, hvilket kan ses af figur 6.13 og figur 6.14. 3 % af de dræbte var kvinder, hvilket er lavere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Som på landsplan skete der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (4 %) og personer over 64 år (15 %). Til gengæld er personskaderne blandt trafikanter over 64 år oftere relativt alvorlige. 6.6 Sprit 48 af de 26 personskadeulykker i Fyns politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 18 %. Det er mere end på landsplan, hvor andelen af spritulykker var 12 %. 58 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler som transportmiddel efterfulgt af knallert 3 og fodgængere. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i personbil udgjorde 55 % i Fyns politikreds mod 51 % på landsplan, og lå således over landsplansniveauet. Andelen af personskader i forbindelse med ulykker på knallert 3 udgjorde 22 % i Fyns politikreds mod 17 % på landsplan. Figur 6.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Fyns politikreds pr. 1. personer 1,2,9,6,3, -5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Figur 6.15 person- og materielskadeulykker i Fyns politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange 25 2 Figur 6.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Fyns politikreds pr. 1. personer 1,2 15 1 5 169 134 37 48 212 213,9 Personskadeulykker Materielskadeulykker,6,3, -5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 57
Fyns politikreds Tabel 6.5 Fordelingen af personskader blandt fører/fodgængere og de øvrige involverede trafikanter i Fyns politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * 48 24 3 12 2 8 Materielskade * 169 13 4 4 26 3 2 Personskader i alt 58 32 3 13 2 8 Dræbte 4 3 1 Alvorligt tilskade 34 17 3 6 2 6 Lettere tilskade 2 12 7 1 6.7 Opsummering og indsatsområder Der er sket 26 personskadeulykker i Fyns politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var sket 282 personskadeulykker. I de 26 personskadeulykker blev 27 dræbt og 271 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er væsentligt flere dræbte end i 212, hvor der var 1 dræbte. Der var derimod færre tilskadekomne end i 212, hvor antallet var 325 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Fyns politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Større andel af personskader med varebil, knallert 45, og fodgængere end nationalt Flere svingningsulykker - ulykker i kryds - end nationalt Større andel af personskader i byzone end nationalt Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt - især for personbil og knallert 3 58
Fyns politikreds 59
Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds Kalundborg Sorø Holbæk Ringsted Lejre Roskilde Køge Solrød Slagelse Stevns Næstved Faxe Vordingborg Guldborgsund Lolland Figur 7.1 Kommuner i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds omfatter syv kommuner. Politikredsen tegnede sig for 6,7 % af den samlede befolkning, men for 7,7 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde 5,7 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark, og materielskadeulykkerne udgjorde 8,4 %. I tabel 7.1 og figur 7.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var en smule lavere i forhold til landsgennemsnittet, og at antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå noget over landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ligeledes også højere i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds end i resten af landet. 6
Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds Tabel 7.1 Personskade- og materielskade i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Sydsjælland og Lolland- Falster Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt,46 1,82 2,28 Hele Danmark,53 1,43 1,96 Figur 7.3 personskade- og materielskadeulykker i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds i 213 8 6 Figur 7.2 Personskade- og materielskadeulykker i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Procent 1 4 2 679 53 231 171 Personskadeulykker Materielskadeulykker 212 213 75 5 79,9 % 72,9 % deulykkerne er der derimod sket en væsentlig stigning på 35 % i forhold til 212. 25 2,1 % 27,1 % Sydsjælland og Lolland-Falster Personskadeulykker Landsgennemsnit Materielskadeulykker Samlet set er der sket 171 personskadeulykker og 679 materielskadeulykker i 213 i Sydsjællands og Lolland- Falsters politikreds, hvilket kan ses af figur 7.3. I 212 var der 231 personskadeulykker, og der er således sket et voldsomt fald på 26 % fra 212 til 213. For materielska- let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet voldsomt i perioden 28-213, hvilket kan ses af tabel 7.2, dog lå 211 og 212 over niveauet for 21. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 212, men der er samlet set sket en stigning i perioden på grund af tallet for 213, der er højere end de øvrige år. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er faldet til en sjettedel i perioden, og lettere tilskadekomne er faldet til en tredjedel. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet væsentligt i perioden. Der er sket 171 personskadeulykker i 213, hvor 25 personer kom til skade. Der var flest personskader i Guldborgsund og Næstved Kommuner. Tabel 7.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere 28-213 i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28,95 1,7 2,65,13,54,62 1,3 29,7 1,69 2,4,6,43,43,93 21,55 1,41 1,96,6,34,28,68 211,62 1,49 2,11,3,39,3,73 212,62 1,34 1,96,6,42,26,74 213,46 1,82 2,28,2,32,21,55 61
Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds Tabel 7.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Faxe 2 15 4 21 71 Guldborgsund 2 24 17 43 1.471 Lolland 16 18 34 1.42 Næstved 23 2 43 1.169 Slagelse 2 25 1 37 1.89 Sorø 2 6 3 11 532 Vordingborg 1 9 6 16 1.21 I alt 9 118 78 25 7.43 7.2 Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds i 213 ses på figur 7.5. På Sydsjælland og Lolland-Falster er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det cyklister, knallertførere, fodgængere og motorcyklister, som kom til skade eller blev dræbt. I politikredsen var der flere personskader i personbil (5 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde i 213 14 % mod 23 % på landsplan, og de udgjorde dermed en lavere andel end nationalt. Knallert 3 lå på 12 % mod 9 % på landsplan, og motorcykler lå på 1 % mod 6 % på landsplan. 7.1 Udviklingen i 28-213 let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds er faldet i perioden 28-213, med undtagelse af en lille stigning i perioden 21-212. Den nedadgående tendens ses af figur 7.4. Med 494 dræbte og tilskadekomne i 28 og 25 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 59 %. I 213 var der 9 dræbte, 118 alvorligt tilskadekomne og 78 lettere tilskadekomne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds. let af dræbte i politikredsen er blevet reduceret med 82 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 56 % i perioden fra 28 til 213. Figur 7.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds i 213 25 4 29 12 12 Figur 7.4 Udviklingen i antal personskader i 28-28 i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds 6 2 2 11 Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 4 2 238 163 15 114 96 27 78 165 128 149 158 118 49 24 24 13 23 9 28 29 21 211 212 213 62
Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds Figur 7.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds og på landsplan i 213 Figur 7.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Procent 4 4 3 2 2 1 Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Sydsjælland og Lolland-Falster Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet Landsgennemsnit Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker 7.3 Hovedsituationer I Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds skete der i 213 flest personskadeulykker i forbindelse med eneulykker efterfulgt af svingningsulykker. Andelen af eneulykker lå væsentligt højere end på landsplan, hvorimod andelen af svingningsulykker lå under. De øvrige hovedsituationer svinger også i forhold til landsplan. Dette kan ses af figur 7.7 og figur 7.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. Figur 7.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds i 213 Sydsjælland og Lolland-Falster Landsgennemsnit 7.4 By/land Tabel 7.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i 213. 44 af personskaderne er sket på statsvej og heraf er 3 i byzone, mens 161 personskader er sket på kommuneveje i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds. I 213 skete 81 af de i alt 25 personskader i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 4 %, hvilket fremgår af figur 2.9. De resterende 124 personskader skete i landzone, svarende til 6 %. 6 51 48 Tabel 7.4 Fordeling af personskader i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 4 25 By Land I alt 2 12 16 7 12 Statsvej Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt 2 7 9 Alvorligt 1 49 2 48 118 Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Let 2 29 19 28 78 I alt 3 78 41 83 25 63
Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds Der er sket en større andel af personskaderne i landzone i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds i forhold til på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. Figur 7.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds i 213 Figur 7.11 og figur 7.12 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen 16-24 år, som udgjorde 2 % af personskaderne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds i 213, hvilket kan ses af figur 7.13 og figur 7.14. Det er en lavere andel end på landsplan. 124; 6 % 81; 4 % 33 % af de dræbte var kvinder, hvilket er svarende til niveauet på landsplan. Figur 7.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds 4 3 2 Land By 1 7.5 Køn og alder I 213 blev 76 kvinder og 127 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, hvilket fremgår af figur 7.1. Der var således flere mænd, som kom til skade i trafikken i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, og antallet er desuden større end på landsplan. -5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Figur 7.1 Personskader fordelt på køn i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) 127; 63 % 76; 37 % Figur 7.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds 4 3 2 1-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Mand Kvinde 64
Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds Som på landsplan skete der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (9 %) og personer over 64 år (13 %). Personskaderne blandt trafikanter over 64 år er dog oftere relativt alvorlige. Figur 7.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds pr. 1. personer 1,5 1,2,9 7.6 Sprit 28 af de 171 personskadeulykker i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 16 %. Det er mere end på landsplan, hvor andelen af spiritusulykker var 12 %. 34 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler, som transportmiddel efterfulgt af knallert 3, motorcykler, varebil og fodgængere. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i personbil udgjorde 62 % i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, mod 51 % på landsplan, og lå således et stykke over landsplansniveauet. Andelen af personer, der kom til skade i forbindelse med varebil, er 12 %, hvilket var væsentligt over landsgennemsnittet på 3 %. Andelen af personer, som kom til skade i forbindelse med knallert 3, udgjorde 17 % på landsplan og 21 % i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds.,6,3-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Figur 7.15 person- og materielskadeulykker i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange Figur 7.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds 16 pr. 1. personer 1,5 12 1,2,9 8 85 19,6,3-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 4 47 28 212 213 Personskadeulykker Materielskadeulykker 65
Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds Tabel 7.5 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel for Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * 28 16 3 7 2 Materielskade * 19 89 5 2 1 1 11 1 Personskader i alt 34 21 4 7 2 Dræbte 4 1 2 1 Alvorligt tilskade 18 11 6 1 Lettere tilskade 12 9 2 1 7.7 Opsummering og indsatsområder Der er sket 171 personskadeulykker i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der skete 231 personskadeulykker. I de 171 personskadeulykker blev 9 dræbt og 196 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er færre dræbte end i 212, hvor der var 23 dræbte. Der var ligeledes færre tilskadekomne end i 212, hvor der var 254 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Større andel af personskader med personbil, varebil, motorcykel og knallerter end nationalt Flere eneulykker og parkeringsulykker end nationalt Flere indhentningsulykker - bagendekollisioner - end nationalt Større andel af personskader i landzone end nationalt Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt - især i forhold til varebiler, personbiler og knallert 3 66
Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds 67
Midt- og Vestsjællands politikreds Midt- og Vestsjællands politikreds Halsnæs Hillerød Odsherred Frederikssund Egedal Allerød Furesø Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Høje-Taastrup Greve Ishøj Sorø Solrød Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe Figur 8.1 Kommuner i Midt- og Vestsjællands politikreds Midt- og Vestsjællands politikreds omfatter 1 kommuner. Politikredsen tegnede sig for 7,9 % af den samlede befolkning, men for kun 6,9 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde 6,2 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark, og materielskadeulykkerne udgjorde 7,1 %. I tabel 8.1 og figur 8.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavere i forhold til landsgennemsnittet, og antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå også under landsgennemsnittet. Det betyder, at samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere noget lavere i Midt- og Vestsjællands politikreds end resten af landet. 68
Midt- og Vestsjællands politikreds Tabel 8.1 Personskade- og materielskade i Midt- og Vestsjællands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Midt- og Vestsjælland,42 1,29 1,71 Hele Danmark,53 1,43 1,96 Figur 8.3 personskade- og materielskadeulykker i Midt- og Vestsjællands politikreds i 213 8 6 Samlet set er der sket 185 personskadeulykker og 573 materielskadeulykker i 213 i Midt- og Vestsjællands politikreds, hvilket kan ses af figur 8.3. I 212 var der 154 personskadeulykker, og der er således sket en stigning på 2 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er der ligeledes sket en stigning, men den er dog kun på 7 % i forhold til 212. 4 2 545 573 154 185 Personskadeulykker Materielskadeulykker 212 213 Figur 8.2 Personskade- og materielskadeulykker i Midt- og Vestsjællands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Procent 1 75 5 25 75,6 % 72,9 % 24,4 % 27,1 % Midt- og Vestsjælland Landsgennemsnit Personskadeulykker Materielskadeulykker let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet væsentligt i perioden 28-213, hvilket kan ses af tabel 8.2, dog ligger 212 under niveauet for 213. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 21, men der er samlet set sket et lille fald i perioden. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er faldet noget frem til 212, og steget igen i 213. Lettere tilskadekomne pr. 1. indbyggere er faldet i hele perioden og er mere end halveret. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet i perioden. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 8.3. Tabel 8.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere 28-213 i Midt- og Vestsjællands politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28,62 1,4 2,2,8,37,35,79 29,54 1,21 1,74,6,37,25,68 21,43 1,7 1,5,5,26,26,56 211,47 1,21 1,68,6,31,25,61 212,35 1,21 1,56,3,26,18,47 213,42 1,29 1,71,6,28,16,5 69
Midt- og Vestsjællands politikreds Der er sket 185 personskadeulykker i 213, hvor 222 personer kom til skade. Der var flest personskader i Kalundborg og Holbæk Kommuner, som også er de kommuner i politikredsen med flest kilometer vej. Tabel 8.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Midt- og Vestsjællands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Greve 1 6 5 12 228 Holbæk 5 19 17 41 936 Kalundborg 2 21 21 44 888 Køge 2 19 1 22 526 Lejre 3 4 5 12 374 Odsherred 4 15 4 23 667 Ringsted 2 9 5 16 467 Roskilde 5 21 9 35 57 Solrød 2 2 4 17 Stevns 1 8 4 13 47 I alt 25 124 73 222 5.16 og 222 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 36 %. I 213 var der 25 dræbte, 124 alvorligt tilskadekomne og 73 lettere tilskadekomne i Midt- og Vestsjællands politikreds. let af dræbte i politikredsen er blevet reduceret med 24 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 37 % i perioden fra 28 til 213. 8.2 Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Midt- og Vestsjællands politikreds i 213 ses på figur 8.5. På Midt- og Vestsjælland er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det cyklister, knallertførere, fodgængere og motorcyklister, som kom til skade eller blev dræbt. I politikredsen var der flere personskader i personbil (47 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne personer i varebil udgjorde i 213 6 % mod 4 % på landsplan, og udgjorde dermed en højere andel end nationalt. Det samme var gældende for motorcyklister, der udgjorde 1 % mod 6 % på landsplan. 8.1 Udviklingen i 28-213 let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Midt- og Vestsjællands politikreds er faldet i perioden 28-213, med undtagelse af en stigning i 211 og 213. Tendensen ses af figur 8.4. Med 347 dræbte og tilskadekomne i 28 Figur 8.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Midt- og Vestsjællands politikreds i 213 33 23 2 14 Figur 8.4 Udviklingen i antal personskader i 28-28 i Midt- og Vestsjællands politikreds 4 23 1 3 2 1 152 112 162 161 114 113 19 136 79 116 73 124 21 2 13 Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 33 28 2 25 12 25 28 29 21 211 212 213 7
Midt- og Vestsjællands politikreds Figur 8.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Midt- og Vestsjællands politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Figur 8.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Midt- og Vestsjællands politikreds og på landsplan i 213 Procent 4 4 3 2 2 1 Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Midt- og Vestsjælland Landsgennemsnit Midt- og Vestsjælland Landsgennemsnit 8.3 Hovedsituationer I Midt- og Vestsjællands politikreds skete der i 213 flest personskadeulykker i forbindelse med eneulykker efterfulgt af svingningsulykker. Andelen af eneulykker lå højere end på landsplan, hvorimod andelen af svingningsulykker lå under. De øvrige hovedsituationer svinger også i forhold til landsplan. Dette kan ses af figur 8.7 og figur 8.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. 8.4 By/land Tabel 8.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i 213. 53 af personskaderne er sket på statsvej, og heraf er 2 i byzone, mens 169 personskader er sket på kommuneveje i Midt- og Vestsjællands politikreds. I 213 skete 92 af de i alt 222 personskader i Midt- og Vestsjællands politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 41 %, hvilket fremgår af figur 8.9. De resterende 13 personskader er sket i landzone, svarende til 59 %. Figur 8.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Midt- og Vestsjællands politikreds i 213 6 4 2 55 Eneulykker 23 23 Indhentningsulykker Mødeulykker 38 Svingningsulykker 15 Krydsningsulykker 8 Parkeringsulykker 23 Fodgængerulykker Tabel 8.4 Fordeling af personskader i Midt- og Vestsjællands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt 8 5 12 25 Alvorligt 1 51 24 48 124 Let 1 31 22 19 73 I alt 2 9 51 79 222 71
Midt- og Vestsjællands politikreds Der er sket en større andel af personskaderne i landzone i Midt- og Vestsjællands politikreds i forhold til på landsteplan, hvor det var 47 %, der sker i landzone. Figur 8.11 og figur 8.12 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. Figur 8.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Midt- og Vestsjællands politikreds i 213 13; 59 % 92; 41 % Figur 8.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Midt- og Vestsjællands politikreds 5 4 3 2 1-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Land By 8.5 Køn og alder I 213 blev 73 kvinder og 147 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Midt- og Vestsjællands politikreds, hvilket fremgår af figur 8.1. Der var således flere mænd, som kom til skade i trafikken i Midt- og Vestsjællands politikreds, og andelen er større end på landsplan. Figur 8.1 Personskader fordelt på køn i Midt- og Vestsjællands politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) Figur 8.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Midt- og Vestsjællands politikreds 5 4 147; 67 % 73; 33 % 3 2 1-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Mand Kvinde 72
Midt- og Vestsjællands politikreds Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen 16-24 år, som udgjorde 22 % af personskaderne i Midt- og Vestsjællands politikreds i 213, hvilket kan ses af figur 8.13 og figur 8.14. Det er en lavere andel end på landsplan. Figur 8.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Midt- og Vestsjællands politikreds pr. 1. personer 1,6 1,2,8,4-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 4 % af de dræbte var kvinder, hvilket er højere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (5 %) og personer over 64 år (16 %). Til gengæld er personskaderne blandt trafikanter over 64 år oftere relativt alvorlige. 8.6 Sprit 37 af de 185 personskadeulykker i Midt- og Vestsjællands politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 2 %. Det er mere end på landsplan, hvor andelen af spiritusulykker var 12 %. 46 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler som transportmiddel efterfulgt af knallert 3, varebil, motorcykel, fodgænger og cykler. Andelen af personer som kom til skade i forbindelse med spritulykker på knallert 3 er 26 % i Midt- og Vestsjællands politikreds, mod 17 % på landsplan, og var således væsentligt højere. Figur 8.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Midt- og Vestsjællands politikreds pr. 1. personer 1,6 1,2,8 Figur 8.15 person- og materielskadeulykker i Midt- og Vestsjællands politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange 16,4 12 19-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 8 87 4 24 37 212 213 Personskadeulykker Materielskadeulykker 73
Midt- og Vestsjællands politikreds Tabel 8.5 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel for Midt- og Vestsjællands politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * 37 14 3 3 1 1 2 4 Materielskade * 19 95 4 1 8 1 1 Personskader i alt 46 2 3 4 1 12 2 4 Dræbte 9 5 1 1 2 Alvorligt tilskade 24 5 1 2 1 11 2 2 Lettere tilskade 13 1 1 1 1 8.7 Opsummering og indsatsområder Der er sket 185 personskadeulykker i Midt- og Vestsjællands politikreds i 213, hvilket er højere end i 212, hvor der var sket 154 personskadeulykker. I de 185 personskadeulykker blev 25 dræbt, og 197 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er flere dræbte end i 212, hvor der var 12 dræbte. Der var ligeledes svagt flere tilskadekomne end i 212, hvor antallet af tilskadekomne var 195. De hyppigste ulykkestyper i Midt- og Vestsjællands politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Større andel af personskader med personbil, varebil, motorcykel og knallert 3 end nationalt Flere eneulykker end nationalt Flere mødeulykker - frontalkollisioner - end nationalt Større andel af personskader i landzone end nationalt Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt 74
Midt- og Vestsjællands politikreds 75
Nordsjællands politikreds Nordsjællands politikreds Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Hørsholm Allerød Frederikssund Rudersdal Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Lejre Figur 9.1 Kommuner i Nordsjællands politikreds Roskilde Ballerup Albertslund Høje-Taastrup Herlev Gladsaxe Gentofte København Nordsjællands politikreds omfatter 13 kommuner. Politikredsen tegnede sig for 1,3 % af den samlede befolkning, men for kun 6,3 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde 6,4 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark, og materielskadeulykkerne udgjorde 6,2 %. I tabel 9.1 og figur 9.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var væsentligt lavere i forhold til landsgennemsnittet, og antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå også langt under landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere dermed også noget lavere i Nordsjællands politikreds end i resten af landet. Samlet set er der sket 191 personskadeulykker og 499 materielskadeulykker i 213 i Nordsjællands politikreds, hvilket kan ses af figur 9.3. I 212 var der 187 personskadeulykker, og der er således sket en svag stigning på 2 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er der sket et fald på 8 % i forhold til 212. 76
Nordsjællands politikreds Tabel 9.1 Personskade- og materielskade i Nordsjællands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Figur 9.3 personskade- og materielskadeulykker i Nordsjællands politikreds i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Nordsjælland,33,87 1,2 Hele Danmark,53 1,43 1,96 6 4 2 542 499 187 191 Figur 9.2 Personskade- og materielskadeulykker i Nordsjællands politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Personskadeulykker 212 213 Materielskadeulykker Procent 1 75 5 25 72,3 % 72,9 % 27,7 % 27,1 % Nordsjælland Landsgennemsnit Personskadeulykker Materielskadeulykker let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet væsentligt i perioden 28-213, hvilket kan ses af tabel 9.2. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere var lavest i 21, men der er samlet set sket et fald i perioden. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er faldet med mere end tre fjerdedele. let af let tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også mere end halveret i samme periode. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet noget i perioden. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 9.3. Tabel 9.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere 28-213 i Nordsjællands politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28,56 1,16 1,72,4,36,29,69 29,5,99 1,48,2,32,24,59 21,39,81 1,2,4,24,19,47 211,41,9 1,31,2,28,2,49 212,33,94 1,27,3,22,16,41 213,33,87 1,2,1,24,12,38 77
Nordsjællands politikreds Der er sket 191 personskadeulykker i 213, hvor 221 personer kom til skade. Der var flest personskader i Hillerød Kommune, som også er den kommune med flest kilometer veje. Tabel 9.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Nordsjællands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Allerød 7 4 11 175 Egedal 15 8 23 256 Fredensborg 16 6 22 282 Frederikssund 13 4 17 434 Furesø 7 3 1 175 Gentofte 17 8 25 26 Gribskov 14 8 22 428 Halsnæs 1 5 3 9 176 Helsingør 1 13 11 25 342 Hillerød 4 15 7 26 436 Hørsholm 1 4 2 7 111 Lyngby-Taarbæk 1 6 16 112 Rudersdal 1 5 2 8 22 I alt 8 141 72 221 3.45 9.1 Udviklingen i 28-213 let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Nordsjællands politikreds er faldet i perioden 28-213, med undtagelse af en lille stigning i 211. Den nedadgående tendens ses af figur 9.4. Med 389 dræbte og tilskadekomne i 28 og 221 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 43 %. I 213 var der 8 dræbte, 141 alvorligt tilskadekomne og 72 lettere tilskadekomne i Nordsjællands politikreds. let af dræbte i politikredsen er blevet reduceret med 6 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 42 % i perioden fra 28 til 213. Figur 9.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Nordsjællands politikreds i 213 25 3 71 75 19 4 17 5 1 1 Figur 9.4 Udviklingen i antal personskader i 28-28 i Nordsjællands politikreds Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 4 3 164 136 2 111 113 94 72 1 25 184 139 159 125 141 2 12 21 11 16 8 28 29 21 211 212 213 9.2 Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Nordsjællands politikreds i 213 ses på figur 9.5. I Nordsjællands politikreds er personskaderne primært sket for cyklister efterfulgt af førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det fodgængere, knallertførere og motorcyklister, som kom til skade eller blev dræbt. I Nordsjællands politikreds er der sket en større andel ulykker med cyklister end på landsplan - i Nordsjællands politikreds udgjorde de 34 % mod 23 % på landsplan. I Nordsjællands politikreds var der dog færre personskader i personbil (32 %) end på landsplan (43 %). 78
Nordsjællands politikreds Figur 9.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Nordsjællands politikreds og på landsplan i 213 Figur 9.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Nordsjællands politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Procent 5 4 4 3 2 2 1 Personbil Varebil Lastbil Bus Nordsjælland MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Landsgennemsnit Andet Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker 9.3 Hovedsituationer I Nordsjællands politikreds skete der i 213 absolut flest personskadeulykker i forbindelse med svingning efterfulgt af eneulykker, som dog var betydeligt lavere. Andelen af svingningsulykker lå højere end på landsplan, hvorimod andelen af eneulykker lå under. De øvrige hovedsituationer svinger også i forhold til landsplan. Dette kan ses af figur 9.7 og figur 9.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. Figur 9.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Nordsjællands politikreds i 213 Nordsjælland Landsgennemsnit 9.4 By/land Tabel 9.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i 213. 37 af personskaderne er sket på statsvej, og heraf var 7 i byzone, mens 184 personskader er sket på kommuneveje i Nordsjællands politikreds. I 213 skete 143 af de i alt 221 personskader i Nordsjællands politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 65 %, hvilket fremgår af figur 9.9. De resterende 78 personskader er sket i landzone, svarende til 35 %. 8 6 75 Tabel 9.4 Fordeling af personskader i Nordsjællands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 4 2 31 22 17 18 4 24 Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt 1 3 3 1 8 Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Alvorligt 4 87 21 29 141 Let 2 46 6 18 72 I alt 7 136 3 48 221 79
Nordsjællands politikreds Der er sket en mindre andel af personskaderne i landzone i Nordsjællands politikreds i forhold til på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. Figur 9.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Nordsjællands politikreds i 213 Figur 9.11 og figur 9.12 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen 16-24 år, som udgjorde 2 % af personskaderne i Nordsjællands politikreds i 213, hvilket kan ses af figur 9.13 og figur 9.14. Det er en lavere andel end på landsplan. 78; 35 % 143; 65 % Figur 9.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Nordsjællands politikreds 5 4 3 Land By 2 1-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 9.5 Køn og alder I 213 blev 92 kvinder og 129 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Nordsjællands politikreds, hvilket fremgår af figur 9.1. Der var således flere mænd, som kom til skade i trafikken i Nordsjællands politikreds, men andelen er mindre end på landsplan. Figur 9.1 Personskader fordelt på køn i Nordsjællands politikreds i 213 129; 58 % 92; 42 % 5 4 Figur 9.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Nordsjællands politikreds 3 2 1-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Mand Kvinde 8
Nordsjællands politikreds 13 % af de dræbte var kvinder, hvilket er lavere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (4 %) og personer over 64 år (18 %). Til gengæld er personskaderne blandt trafikanter over 64 år oftere relativt alvorlige. Figur 9.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Nordsjællands politikreds pr. 1. personer,9 9.6 Sprit 21 af de 191 personskadeulykker i Nordsjællands politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 11 %. Det er en smule mindre end på landsplan, hvor andelen af spiritusulykker var 12 %. 23 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler, som transportmiddel efterfulgt af knallert 3, fodgængere, motorcyklister og knallert 45. Andelen af fodgængere, som kom til skade i forbindelse med spritulykker lå næsten på niveau med landsplan med 13 % i Nordsjællands politikreds mod 12 % på landsplan. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel på motorcykel udgjorde 9 % i Nordsjællands politikreds mod 2 % på landsplan og lå således væsentligt over.,6,3-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Figur 9.15 person- og materielskadeulykker i Nordsjællands politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange 12 Figur 9.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Nordsjællands politikreds 9 6 84 87 pr. 1. personer,9,6 3 19 21 212 213,3 Personskadeulykker Materielskadeulykker -5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 81
Nordsjællands politikreds Tabel 9.5 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel for Nordsjælland politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * 21 12 2 1 3 3 Materielskade * 87 77 2 1 2 1 5 Personskader i alt 23 14 2 1 3 3 Dræbte 1 1 Alvorligt tilskade 16 7 2 1 3 3 Lettere tilskade 6 6 9.7 Opsummering og indsatsområder Der er sket 191 personskadeulykker i Nordsjællands politikreds i 213, hvilket er højere end i 212, hvor der var sket 187 personskadeulykker. I de 191 personskadeulyk- ker blev 8 dræbt, og 213 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er færre dræbte end i 212, hvor der var 16 dræbte. Der var ligeledes færre tilskadekomne end i 212, hvor der var 219 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Nordsjællands politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Flere personskadeulykker og personskader - dvs. de mere alvorlige ulykker - end nationalt Større andel af personskader med motorcykel, knallert 45 og cykel end nationalt Flere svingningsulykker - ulykker i kryds - end nationalt Større andel af personskader i byzone end nationalt Større andel af motorcyklister og førere af samt passagerer i personbiler kommer til skade med spiritus involveret end nationalt. 82
Nordsjællands politikreds 83
Københavns Vestegns politikreds Københavns Vestegns politikreds Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Ballerup Herlev København Roskilde Albertslund Glostrup Rødovre Høje-Taastrup Vallensbæk Brøndby Hvidovre Ishøj Greve Figur 1.1 Kommuner i Københavns Vestegns politikreds Købehavns Vestegns politikreds omfatter 11 kommuner. Politikredsen tegnede sig for 7,1 % af den samlede befolkning, men for kun 6,2 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde 4,7 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark, og materielskadeulykkerne udgjorde 6,8 %. I tabel 1.1 og figur 1.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var væsentligt under landsgennemsnittet, og antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere også lå noget under landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere dermed noget lavere i Købehavns Vestegns politikreds end i resten af landet. 84
Københavns Vestegns politikreds Tabel 1.1 Personskade- og materielskade i Københavns Vestegns politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Københavns Vestegn,35 1,37 1,72 Hele Danmark,53 1,43 1,96 Figur 1.3 personskade- og materielskadeulykker i Københavns Vestegns politikreds i 213 8 6 Samlet set er der sket 139 personskadeulykker og 548 materielskadeulykker i 213 i Købehavns Vestegns politikreds, hvilket kan ses af figur 1.3. I 212 var der 145 personskadeulykker, og der er således sket et fald på 4 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er faldet større, de det er på 7 % i forhold til 212. 4 2 592 548 145 139 Personskadeulykker Materielskadeulykker 212 213 Figur 1.2 Personskade- og materielskadeulykker i Københavns Vestegns politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Procent 1 75 5 25 79,8 % 72,9 % 2,2 % 27,1 % Københavns Vestegn Landsgennemsnit let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet voldsomt i perioden 28-213, hvilket kan ses af tabel 1.2. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere er ligeledes faldet et stykke i perioden. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er reduceret til en femtedel, og at lettere tilskadekomne pr. 1. indbyggere er mere end halveret. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet væsentligt i perioden. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 1.3. Der er sket 139 personskadeulykker i 213, hvor 159 personer kom til skade. Personskadeulykker Materielskadeulykker Tabel 1.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere 28-213 i Københavns Vestegns politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28,62 1,78 2,4,5,38,27,7 29,41 1,64 2,6,3,3,16,49 21,41 1,57 1,98,2,3,13,45 211,43 1,51 1,95,3,31,18,52 212,37 1,49 1,86,1,27,12,4 213,35 1,37 1,72,1,27,12,4 85
Københavns Vestegns politikreds Tabel 1.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Københavns Vestegns politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Albertslund 7 7 14 73 Ballerup 15 4 19 174 Brøndby 1 1 6 17 117 Gladsaxe 16 4 2 175 Glostrup 8 6 14 94 Herlev 1 1 3 14 91 Hvidovre 12 7 19 184 Høje-Taastrup 1 9 1 11 189 Ishøj 4 3 7 97 Rødovre 13 2 15 95 Vallensbæk 1 4 4 9 8 I alt 4 18 47 159 1.37 I 213 var der 4 dræbte, 18 alvorligt tilskadekomne og 47 lettere tilskadekomne i Købehavns Vestegns politikreds. let af dræbte i politikredsen er reduceret med 8 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 38 % i perioden fra 28 til 213. 1.2 Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Købehavns Vestegns politikreds i 213 ses på figur 1.5. I Købehavns vestegn er personskaderne primært sket for cyklister. Herefter er det førere eller passagerer i personbiler, fodgængere og brugere af knallert 3, som kom til skade eller blev dræbt. I Købehavns Vestegns politikreds var der færre personskader i personbil (28 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde i 213 31 % mod 23 % på landsplan og udgjorde dermed en højere andel end nationalt. Fodgængerulykkerne lå på 23 % mod 12 % på landsplan. 1.1 Udviklingen i 28-213 let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Købehavns Vestegns politikreds er faldet i perioden 28-213, med undtagelse af en stigning i 211. Tendensen ses af figur 1.4. Med 27 dræbte og tilskadekomne i 28 og 159 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 41 %. Figur 1.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Københavns Vestegns politikreds i 213 36 1 45 Figur 1.4 Udviklingen i antal personskader i 28-28 i Københavns Vestegns politikreds 4 3 5 15 5 2 2 1 2 2 1 13 147 62 52 71 116 116 12 49 47 17 18 Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 2 12 9 12 4 4 28 29 21 211 212 213 86
Københavns Vestegns politikreds 1.3 Hovedsituationer I Købehavns Vestegns politikreds skete der i 213 flest personskadeulykker i forbindelse med svingning efterfulgt af fodgængerulykker. Andelen af svingningsulykker lå højere end på landsplan, hvilket også er gældende for fodgængerulykker. De øvrige hovedsituationer svinger i forhold til landsplan. Dette kan ses af figur 1.7 og figur 1.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. Figur 1.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Københavns Vestegns politikreds og på landsplan i 213 Procent 4 3 2 1 Figur 1.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Københavns Vestegns politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Københavns Vestegn Landsgennemsnit 4 2 Personbil Varebil Lastbil Bus MC Københavns Vestegn Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Landsgennemsnit Andet 1.4 By/land Tabel 1.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i 213. 23 af personskaderne er sket på statsvej, og heraf er 5 i byzone, mens 136 personskader er sket på kommuneveje i Købehavns Vestegns politikreds. I 213 skete 128 af de i alt 159 personskader i Købehavns Vestegns politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 81 %, hvilket fremgår af figur 1.9. De resterende 31 personskader er sket i landzone, svarende til 19 %. Figur 1.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Københavns Vestegns politikreds i 213 5 4 3 2 1 18 14 9 47 16 3 32 Tabel 1.4 Fordeling af personskader i Københavns Vestegns politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt 4 4 Alvorligt 3 85 12 8 18 Let 2 34 6 5 47 I alt 5 123 18 13 159 Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker 87
Københavns Vestegns politikreds Der er sket en mindre andel af personskaderne i landzone i Købehavns Vestegns politikreds i forhold til på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. Figur 1.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Københavns Vestegns politikreds i 213 31; 19 % 128; 81 % Der er således flere mænd, som kom til skade i trafikken i Købehavns Vestegns politikreds, men andelen er dog lavere end på landsplan. Figur 1.11 og figur 1.12 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. Der er normalt en overvægt af tilskadekomne i alderen 16-24 år, men af personskaderne i Købehavns Vestegns politikreds udgjorde de kun 16 i 213, hvilket kan ses af figur 1.13 og figur 1.14. Det er en lavere andel end på landsplan. Figur 1.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Københavns Vestegns politikreds 3 2 Land By 1 1.5 Køn og alder I 213 blev 65 kvinder og 93 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Købehavns Vestegns politikreds, hvilket fremgår af figur 1.1. -5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Figur 1.1 Personskader fordelt på køn i Københavns Vestegns politikreds i 213 (Bemærk: figuren summerer ikke nødvendigvis op til totalen, idet der i enkelte tilfælde ikke er registreret køn) Figur 1.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Københavns Vestegns politikreds 93; 59 % 65; 41 % 3 2 1-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Mand Kvinde 88
Københavns Vestegns politikreds 25 % af de dræbte var kvinder, hvilket er lavere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (7 %). Dog har ældre over 64 år en højere andel end normalt (18 %). De ældres personskader er oftere relativt alvorlige. Figur 1.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Københavns Vestegns politikreds 1.6 Sprit 2 af de 139 personskadeulykker i Købehavns Vestegns politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 14 %. Det er mere end på landsplan, hvor andelen af spritulykker var 12 %. 21 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere og fodgængere. Ulykkerne skete primært med personbiler som transportmiddel efterfulgt af fodgængere, knallert 3 og cykel. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i personbil udgjorde i 213 52 % i Købehavns Vestegns politikreds mod 51 % på landsplan og lå således en smule over landsplansniveauet. Andelen af fodgængere, som kom til skade i forbindelse med spritulykker, var relativ høj i Købehavns Vestegns politikreds med 33 % mod 12 % på landsplan. pr. 1. personer 1,,75,5,25-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Figur 1.15 person- og materielskadeulykker i Københavns Vestegns politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været 2 spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange 1 75 Figur 1.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Københavns Vestegns politikreds 5 68 46 pr. 1. personer 1,,75 25 27 2 212 213,5 Personskadeulykker Materielskadeulykker,25-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 89
Københavns Vestegns politikreds Tabel 1.5 person- og materielskadeulykker samt personskader fordelt på transportmiddel for Københavns Vestegns politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * 2 11 2 1 7 Materielskade * 46 38 2 5 1 Personskader i alt 21 11 2 1 7 Dræbte Alvorligt tilskade 12 4 1 1 6 Lettere tilskade 9 7 1 1 1.7 Opsummering og indsatsområder Der er sket 139 personskadeulykker i Købehavns Vestegns politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var sket 145 personskadeulykker. I de 139 per- sonskadeulykker blev 4 dræbt og 155 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er det samme antal dræbte som i 212. Der var færre tilskadekomne end i 212, hvor der var 156 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Københavns Vestegns politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Større andel af personskader cyklister og fodgængere end nationalt Flere fodgængerulykker end nationalt Flere svingningsulykker - ulykker i kryds - end nationalt Større andel af personskader i byzone end nationalt Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt især i forhold til fodgængere 9
Københavns Vestegns politikreds 91
Københavns politikreds Københavns politikreds Gladsaxe Gentofte København Frederiksberg Rødovre København Hvidovre Tårnby Dragør Figur 11.1 Kommuner i Københavns politikreds Københavns politikreds omfatter fire kommuner. Politikredsen tegnede sig for 12,9 % af den samlede befolkning, men for 13,4 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde 12,1 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark, og materielskadeulykkerne udgjorde 13,9 %. I tabel 11.1 og figur 11.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er en smule lavere i forhold til landsgennemsnittet, og antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå højere end landsgennemsnittet. Samlet set var antallet af ulykker pr. 1. indbyggere derved lidt højere i Københavns politikreds end i resten af landet. 92
Københavns politikreds Tabel 11.1 Personskade- og materielskade i Københavns politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Figur 11.3 personskade- og materielskadeulykker i Københavns politikreds i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt København,5 1,55 2,5 Hele Danmark,53 1,43 1,96 16 12 Samlet set er der sket 36 personskadeulykker og 1.12 materielskadeulykker i 213 i Københavns politikreds, hvilket kan ses af figur 11.3. I 212 var der 419 personskadeulykker, og der er således sket et fald på 14 % fra 212 til 213. Materielskadeulykkerne er faldet mindre, men er dog faldet 8 % i forhold til 212. 8 4 1.219 1.12 419 36 Personskadeulykker Materielskadeulykker 212 213 Figur 11.2 Personskade- og materielskadeulykker i Københavns politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Procent 1 75 5 25 75,7 % 72,9 % 24,3 % 27,1 % København Landsgennemsnit let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet væsentligt i perioden 28-213, hvilket kan ses af tabel 11.2. Dog var der en lille stigning i 212. let af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere er ligeledes faldet i perioden, men havde en lille stigning i 21 og 212. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte pr. 1. indbyggere er mere end halveret i perioden, hvilket også er gældende for lettere tilskadekomne. let af alvorligt tilskadekomne pr. 1. indbyggere er også faldet væsentligt i perioden. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af tabel 11.3. Personskadeulykker Materielskadeulykker Tabel 11.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere 28-213 i Københavns politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28,85 2,12 2,98,3,51,39,94 29,65 1,93 2,58,1,41,3,72 21,6 1,99 2,59,2,37,27,66 211,55 1,61 2,17,1,35,22,58 212,59 1,72 2,31,2,34,27,63 213,5 1,55 2,5,1,34,18,53 93
Københavns politikreds Der er sket 36 personskadeulykker i 213, hvor 385 personer kom til skade. Der var flest personskader i Københavns Kommune, hvor 9 ud af 1 dræbte også er. Københavns Kommune har dog også flest kilometer vej og det største antal indbyggere. Tabel 11.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Københavns politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Dragør 5 3 8 66 Frederiksberg 28 12 4 96 København 9 195 11 314 459 Tårnby 1 14 8 23 68 I alt 1 242 133 385 689 11.2 Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Københavns politikreds i 213 ses på figur 11.5. I København er personskaderne primært sket for cyklister. Herefter er det fodgængere og fører eller passagerer i personpiler, der oftest kom til skade. I Københavns politikreds var der væsentligt færre personskader i personbil (17 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne cyklister udgjorde i 213 5 % mod 23 % på landsplan, og de udgjorde dermed en betydelig højere andel end nationalt. Fodgængerulykkerne lå ligeledes over niveau med 24 % i København mod 12 % på landsplan. Figur 11.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Københavns politikreds i 213 11.1 Udviklingen i 28-213 let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Københavns politikreds er faldet i perioden 28-213, med undtagelse af en lille stigning i 212. Den nedadgående tendens ses af figur 11.4. Med 62 dræbte og tilskadekomne i 28 og 385 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 38 %. 93 1 64 2 1 11 2 I 213 var der 17 dræbte, 242 alvorligt tilskadekomne og 133 lettere tilskadekomne i Københavns politikreds. let af dræbte i politikredsen er blevet reduceret med 52 % siden 28, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 37 % i perioden fra 28 til 213. Figur 11.4 Udviklingen i antal personskader i 28-28 i Københavns politikreds 8 193 Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 6 26 4 199 182 153 193 133 2 339 276 251 247 24 242 21 6 17 7 12 1 28 29 21 211 212 213 94
Københavns politikreds 11.3 Hovedsituationer I Københavns politikreds skete der i 213 flest personskadeulykker i forbindelse med svingningsulykker efterfulgt af fodgængerulykker. Både andelen af svingningsulykker og fodgængerulykker lå højere end på landsplan. Dette kan ses af figur 11.7 og figur 11.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. Figur 11.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Københavns politikreds og på landsplan i 213 Procent 4 3 Figur 11.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Københavns politikreds og på landsplan i 213 2 1 Procent 6 4 Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker 2 København Landsgennemsnit Personbil Varebil Lastbil Bus MC København Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Landsgennemsnit Andet 11.4 By/land Tabel 11.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i 213. 11 af personskaderne er sket på statsvej, og heraf er 1 i byzone, mens 374 personskader er sket på kommuneveje i Københavns politikreds. Figur 11.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Københavns politikreds i 213 I 213 skete 378 af de i alt 385 personskader i Københavns politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 98 %, hvilket fremgår af figur 11.9. De resterende 7 personskader skete i landzone, svarende til 2 %. 12 118 99 Tabel 11.4 Fordeling af personskader i Københavns politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 8 4 23 Eneulykker 51 Indhentningsulykker 7 Mødeulykker Svingningsulykker 41 Krydsningsulykker 21 Parkeringsulykker Fodgængerulykker Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt 1 9 1 Alvorligt 5 232 1 4 242 Let 4 127 2 133 I alt 1 368 1 6 385 95
Københavns politikreds Der er sket en betydelig mindre andel af personskader i landzone i Københavns politikreds i forhold til på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. Figur 11.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Københavns politikreds i 213 Figur 11.11 og figur 11.12 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. På nationalt niveau ligger andelen af tilskadekomne i alderen 16-24 år ofte højt, men i Københavns politikreds udgjorde de kun 2 % i 213, hvilket kan ses af figur 11.13 og figur 11.14. 7; 2 % 378; 98 % 8 % af de dræbte var kvinder, hvilket er betydeligt højere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Figur 11.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Københavns politikreds 8 Land By 6 11.5 Køn og alder I 213 blev 179 kvinder og 26 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Københavns politikreds, hvilket fremgår af figur 11.1. Der var således flere mænd, som kom til skade i trafikken i Københavns politikreds, men andelen af kvinder, der kom til skade eller blev dræbt, var også betydeligt over niveauet for landsplan. 4 2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Figur 11.1 Personskader fordelt på køn i Københavns politikreds i 213 26; 54 % 179; 46 % Figur 11.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Københavns politikreds 8 6 4 2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Mand Kvinde 96
Københavns politikreds Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (6 %) og personer over 64 år (11 %). Til gengæld er personskaderne blandt trafikanter over 64 år oftere relativt alvorlige. Figur 11.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Københavns politikreds pr. 1. personer,8 11.6 Sprit 44 af de 36 personskadeulykker i Københavns politikreds var spritulykker, hvilket svarer til en andel på 12 %. Det svarer til niveauet på landsplan. 5 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med fodgængere, personbiler, cykler, knallert 3 og motorcykel. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel i personbil udgjorde 38 % i Københavns politikreds mod 51 % på landsplan og lå således noget lavere. Andelen af fodgængere, som kom til skade i forbindelse med spritulykker var væsentligt højere i Københavns politikreds med 26 % mod 12 % på landsplan.,6,4,2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Figur 11.15 person- og materielskadeulykker i Københavns politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været to spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange 2 Figur 11.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Københavns politikreds 15 pr. 1. personer 1 136 122,8,6 5 54 44,4,2 212 213 Personskadeulykker Materielskadeulykker -5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 97
Københavns politikreds Tabel 11.5 Fordelingen af personskader blandt fører/fodgængere og de øvrige involverede trafikanter i Københavns politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * 44 16 1 6 11 14 Materielskade * 122 92 2 3 8 6 1 1 Personskader i alt 5 19 1 6 11 13 Dræbte 3 2 1 Alvorligt tilskade 27 8 1 4 6 8 Lettere tilskade 2 9 2 5 4 11.7 Opsummering og indsatsområder Der er sket 36 personskadeulykker i Københavns politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var 419 personskadeulykker. I de 36 personskadeulykker blev 1 dræbt, og 375 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er færre dræbte end i 212, hvor der var 12 dræbte. Der var færre tilskadekomne end i 212, hvor antallet af tilskadekomne var 433. De hyppigste ulykkestyper i Københavns politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Større andel af personskader med cyklister og fodgængere end nationalt Flere indhentningsulykker - bagendekollisioner - end nationalt Flere svingningsulykker - ulykker i kryds end nationalt Flere krydsningsulykker end nationalt Flere fodgængerulykker end nationalt Større andel af personskader i byzone end nationalt Større andel af cyklister og fodgængere kommer til skade med spiritus involveret end nationalt. 98
Københavns politikreds 99
Bornholms politikreds Bornholms politikreds Bornholm Figur 12.1 Kommuner i Bornholms politikreds Bornholms politikreds omfatter én kommune, nemlig Bornholm. Politikredsen tegnede sig for,7 % af den samlede befolkning, men for,9 % af det samlede antal ulykker i 213. Personskadeulykkerne udgjorde,9 % af det samlede antal personskadeulykker i Danmark, og materielskadeulykkerne udgjorde ligeledes,9 %. I tabel 12.1 og figur 12.2 kan antallet af ulykker pr. 1. indbyggere ses. Her fremgår det, at antallet af personskadeulykker pr. 1. indbyggere var over niveauet i forhold til landsgennemsnittet, og antallet af materielskadeulykker pr. 1. indbyggere lå ligeledes over landsgennemsnittet. Samlet set er antallet af ulykker pr. 1. indbyggere derfor også højere i Bornholms politikreds end i resten af landet. Tabel 12.1 Personskade- og materielskade i Bornholms politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Ulykker pr. 1. indbyggere Personskade Materielskade I alt Bornholm,69 1,75 2,44 Hele Danmark,53 1,43 1,96 1
Bornholms politikreds Samlet set er der sket 28 personskadeulykker og 71 materielskadeulykker i 213 i Bornholms politikreds, hvilket kan ses af figur 12.3. I 212 var der 38 personskadeulykker, og der er således sket et fald på 26 % fra 212 til 213. For materielskadeulykkerne er der derimod sket en stigning på 27 % i forhold til 212. let af personskadeulykker pr. 1. indbyggere er faldet væsentligt i perioden 28-213, hvilket kan ses af tabel 12.2. let af materielskadeulykker pr. 1. Figur 12.3 personskade- og materielskadeulykker i Bornholms politikreds i 213 8 6 Figur 12.2 Personskade- og materielskadeulykker i Bornholms politikreds i forhold til landsgennemsnittet i 213 Procent 1 4 2 71 56 38 28 Personskadeulykker Materielskadeulykker 212 213 75 5 25 71,7 % 72,9 % 28,3 % 27,1 % København Landsgennemsnit Personskadeulykker Materielskadeulykker indbyggere var lavest i 211, men der er samlet set sket en stigning i perioden, hvor 213 ligger højest. For personskaderne er det gældende, at antallet af dræbte, alvorlige og lettere tilskadekomne pr. 1. indbyggere alle er faldet i perioden. let af lettere tilskadekomne pr. 1. indbyggere har oplevet det største fald i perioden. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne i kommunen i politikredsen fremgår af tabel 12.3. Tabel 12.2 ulykker og personskader pr. 1. indbyggere 28-213 i Bornholms politikreds Ulykker pr. 1. indbyggere Personskader pr. 1. indbyggere År Personskade Materielskade I alt Dræbt Alvorligt Let I alt 28 1,1 1,73 2,83,7,54,7 1,31 29,87 1,67 2,54,7,42,66 1,15 21 1,4 1,66 2,71,2 1,12 1,7 2,21 211,84 1,25 2,9,1,53,41 1,3 212,92 1,36 2,28,5,36,58 1, 213,69 1,75 2,44,5,44,47,96 11
Bornholms politikreds Tabel 12.3 Personskader i 213 fordelt på kommuner i Bornholms politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Km veje Bornholm 2 18 19 39 1.17 2.1 Udviklingen i 28-213 let af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Bornholms politikreds er faldet i perioden 28-213, med undtagelse af en kraftig stigning i 21. Tendensen kan ses af figur 12.4. Med 56 dræbte og tilskadekomne i 28 og 39 dræbte og tilskadekomne i 213 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 3 %. I 213 var der 2 dræbte, 18 alvorligt tilskadekomne og 19 lettere tilskadekomne i Bornholms politikreds. let af dræbte i politikredsen er konstant i forhold til 212, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 3 % i perioden fra 28 til 213. 12.2 Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Bornholms politikreds i 213 ses på figur 12.5. På Bornholm er personskaderne primært sket for førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det knallertførere, cyklister og motorcyklister, som kom til skade eller blev dræbt. I Bornholms politikreds er der i 213 flere personskader i personbil (49 %) end på landsplan (43 %). Dræbte og tilskadekomne motorcyklister udgjorde 13 % mod 6 % på landsplan, og de udgjorde dermed en højere andel end nationalt. Cyklistulykker lå under niveau i politikredsen med 13 % mod 23 % på landsplan. Figur 12.5 Personskader fordelt på transportmiddel i Bornholms politikreds i 213 5 Figur 12.4 Udviklingen i antal personskader i 28-28 i Bornholms politikreds 1 6 19 75 5 25 45 3 28 17 47 24 19 23 18 22 15 18 3 3 1 4 2 2 28 29 21 211 212 213 5 2 2 Personbil Varebil Lastbil Bus MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 12
Bornholms politikreds Figur 12.6 Personskader fordelt på transportmiddel i Bornholms politikreds og på landsplan i 213 Procent 6 Figur 12.8 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Bornholms politikreds og på landsplan i 213 Procent 4 4 3 2 2 1 Personbil Varebil Lastbil Bus Bornholm MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Landsgennemsnit Andet Eneulykker Indhentningsulykker Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker 12.3 Hovedsituationer I Bornholms politikreds skete der i 213 flest personskadeulykker i forbindelse med eneulykker efterfulgt af svingningsulykker. Andelen af eneulykker lå væsentligt højere end på landsplan, hvorimod andelen af svingningsulykker lå under. De øvrige hovedsituationer svinger også i forhold til landsplan. Dette kan ses af figur 12.7 og figur 12.8. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i Definitioner i Forord og indledning. Figur 12.7 Personskadeulykker fordelt på hovedsituation i Bornholms politikreds i 213 Bornholm Landsgennemsnit 12.4 By/land Tabel 12.4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i 213. 3 af personskaderne er sket på statsvej, og heraf er 1 i byzone, mens 36 personskader er sket på kommuneveje i Bornholms politikreds. I 213 skete 14 af de i alt 39 personskader i Bornholms politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 36 %, hvilket fremgår af figur 12.9. De resterende 25 personskader skete i landzone, svarende til 64 %. 12 9 11 8 Tabel 12.4 Personskader i Bornholms politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i 213 6 3 Eneulykker 2 Indhentningsulykker 4 Mødeulykker Svingningsulykker 2 Krydsningsulykker 1 Parkeringsulykker Fodgængerulykker Statsvej By Land I alt Statsvej Kommunevej Kommunevej Dræbt 2 2 Alvorligt 1 6 1 1 18 Let 7 1 11 19 I alt 1 13 2 23 39 13
Bornholms politikreds Der er sket en større andel af personskaderne i landzone i Bornholms politikreds i forhold til på landsplan, hvor det var 47 %, der skete i landzone. Figur 12.9 Fordeling af personskader på by- og landzone i Bornholms politikreds i 213 25; 64 % 14; 36 % Figur 12.11 og figur 12.12 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen 16-24 år, som udgjorde 33 % af personskaderne i Bornholms politikreds i 213, hvilket kan ses af figur 12.13 og figur 12.14. Det er en væsentligt større andel end på landsplan. 5 % af de dræbte var kvinder, hvilket er højere end på landsplan, hvor antallet af dræbte kvinder udgjorde cirka en tredjedel. Figur 12.11 Personskader for kvinder fordelt på alder i 213 i Bornholms politikreds 6 Land By 4 12.5 Køn og alder I 213 blev 19 kvinder og 2 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Bornholms politikreds, hvilket fremgår af figur 12.1. Der var således flere mænd, som kom til skade i trafikken i Bornholms politikreds, men der var samtidig en væsentligt større andel dræbte kvinder end på landsplan, hvor andelen var cirka 33 %. 2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Figur 12.1 Personskader fordelt på køn i Bornholms politikreds i 213 2; 51 % 19; 49 % Figur 12.12 Personskader for mænd fordelt på alder i 213 i Bornholms politikreds 6 4 2-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Mand Kvinde 14
Bornholms politikreds Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (5 %). Personer over 64 år udgjorde dog en større andel end normalt (21 %). Personskaderne blandt trafikanter over 64 år ofte relativt alvorlige. Figur 12.13 let af personskader for kvinder pr. 1. kvinder i hver aldersgruppe i 213 i Bornholms politikreds 12.6 Sprit 5 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere eller fodgængere. Ulykkerne skete primært med knallert 3 og varebil. Andelen af personskader i forbindelse med spirituskørsel på knallert 3 udgjorde 6 % i Bornholms politikreds mod 17 % på landsplan, og den var således væsentligt højere. Andelen af tilskadekomne i forbindelse med varebiler var også væsentligt højere i Bornholms politikreds med 3 % mod 3 % på landsplan. Grundet meget små tal, vil små udsving betyde store afvigelser fra landsgennemsnittet. pr. 1. personer 4 3 2 1-5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ Figur 12.15 person- og materielskadeulykker i Bornholms politikreds 213, hvor føreren eller fodgængeren, har haft en spirituspromille på over,5 * Hvis der har været to spirituspåvirkede førere/fodgængere i ulykken, så vil denne ulykke tælle med flere gange 2 Figur 12.14 let af personskader for mænd pr. 1. mænd i hver aldersgruppe i 213 i Bornholms politikreds pr. 1. personer 4 3 2 15 1 5 1 13 8 4 212 213 1 Personskadeulykker Materielskadeulykker -5 6-15 16-17 18-24 25-54 55-64 65-74 75+ 15
Bornholms politikreds Tabel 12.5 Fordelingen af personskader blandt fører/fodgængere og de øvrige involverede trafikanter i Bornholms politikreds i 213 Spiritusuheld I alt Personbil Varebil Heraf med spirituspåvirket fører af: Lastbil/ bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * 4 1 3 Materielskade * 13 1 1 2 Personskader i alt 5 2 3 Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade 5 2 3 12.7 Opsummering og indsatsområder Da Bornholms politikreds er betydeligt mindre end de øvrige politikredse, er der større udsving i tallene. Der er sket 28 personskadeulykker i Bornholms politikreds i 213, hvilket er lavere end i 212, hvor der var 38 personskadeulykker. I de 28 personskadeulykker blev 2 dræbt, og 37 personer kom til skade i trafikken i 213, hvilket er det samme antal dræbte som i 212. Der var færre tilskadekomne end i 212, hvor der var 39 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Københavns politikreds og ulykker med større andel end det nationale niveau er: Flere personskadeulykker og personskader - dvs. de mere alvorlige ulykker - end nationalt Større andel af personskader med personbil, varebil, lastbil, motorcykel og knallert 3 end nationalt Flere eneulykker end nationalt Flere mødeulykker - frontalkollisioner - end nationalt Større andel af personskader i landzone end nationalt En større andel af ældre kommer til skade Større andel af personskadeulykker med spiritus involveret end nationalt 16
Bornholms politikreds 17