Fakta og nøgletal om den fælles fiskeripolitik Grunddata om den fælles fiskeripolitik
Landekoder, der er anvendt i publikationen " BE DK D EL E F IRL I L NL A Ρ FIN S UK Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige Det Forenede Kongerige Forsidefoto: Lionel Flageul Yderligere oplysninger om EU fås på Internet via Europa-serveren (http://europa.eu.int). Bibliografiske data findes bagest i denne publikation. Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 001 ISBN 9-894-1839-7 De Europæiske Fællesskaber, 001 Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Printed in Belgium TRYKT PÁ CYKLUSPRINT PAPIR Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien
Produktionen på verdensplan Verdens samlede produktion af fiskeprodukter* er fordoblet i løbet af de seneste 30 år og ligger i dag på ca. 137 mio. tons. Den Europæiske Union er verdens tredjestørste producent og har forøget sin produktion en anelse (under 1%) siden 1970, mens produktionen i Kina, som er verdens største producent med 35% af den samlede produktion, er steget til det fjortendobbelte i samme periode, navnlig i kraft af stigningen i akvakulturproduktionen. Andre førende producentlande som Peru og Japan har oplevet et fald i produktionen i perioden. * Den samlede produktion af fiskeprodukter er summen af den samlede fangstmængde og den samlede akvakulturproduktion. EU og verden 11999) (fangster og akvakultur, mængder i tons) EU-15 7 763 876 5.67% Verden 136 887 350 100% Kilde Euroslat Produktion pr. medlemsstat n 999) (fangster og akvakultur, mængder i tons) I I E DK UK F NI. I IRL S D Ρ EL FIN BE A 15001144753 103038 917899 63396 54553 366314 357676 31555 6969 15964 161411 34795 350 De største producenter i verden 11999» (fangster og akvakultur, mængder i tons) EU-15 7 763 876 Kilde. Eurostat Kina 47 499 759 Peru 8 439 351 EU-15 7 763 876 Japan 6 609 814 Chile 5 586 5 Indien 5 45 303 Island Filippinerne Norge 1 770 695 819 880 3 65 31 1 Thailand 3 607 707 1 Den Russiske Føderation 4 39 633 Indonesien 4 846 89 USA 5 33 669 Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige et Forenede Kongerige
Fangster Næsten alle EU-flådens fangster* fiskes i områder, som ligger i tilknytning til Den Europæiske Union. Pelagiske fiskearter som sild, tobis, brisling, hestemakrel, sardiner og makrel udgør ca. halvdelen af den samlede fangstmængde. Arter som torsk og større pelagiske fisk er sektorens økonomiske sværvægtere, selv om de ikke engang udgør 10% af den samlede fangstmængde. Tobis, brisling og blåhvilling er arter, der primært landes som industrifisk og anvendes til f.eks. fiskemel og fiskeolie. I fangstmængderne er ikke inkluderet fisk, som fanges, men ikke landes (f.eks. fisk, der genudsættes eller fortæres om bord). Samlede fangstmængder π 999) (alle områder, mængder i tons) 111 UDI) 1)1)1) f> 5 ooo 000 I Medlemsstater &*ψ\ & De fem Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien
$fr* rf& W*& *P W lidatlande ^ 4- ì í, f t * * t * * *»! & «^ & Λ W' *&> s Μ Η η Η Μ! ft! t Η * * * * Μ * M t t M f M Andre lande vco spy Γ til«rø ^ 5 000 000 Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige Det Forenede Kongerige
Medlemsstaternes andel af den samlede EU-fangstmængde (1999). (i mængder) Ρ - 3.43% D - 3.74% I - 4.63% IRL-5.05% S - 5.5% NL - 8.05% V - 10.18% UK- 13.7% E- 18.76% De fem vigtigste arter pr. medlemsstat* (1999) Kilde: Eurosui (tons) Belgien Danmark Rødspætte 1 Torsk l Søtunge 8188 4 541 4 493 Tobis* 58 551 8 99 137 578 Rokke og skade 13531 Blåmusling 96 15 Rokke 1351 Blåhvilling* :! 79 803 Tyskland Grækenland Spanien Sild 50 857 Ansjos 16 456 Bugstribet bonit 159 735 Hestemakrel 4 377 Middelhavsblåmusling 15 860 Sardin 18 31 Sardinel 4150 Sardin 15 14 Gulfinnet tun 8 504 Torsk 1 990 Picarel 4 663 Flestemakrcl 43 750 Makrel 0 94 Okseøjefisk 4 658 Storøjet tun 41584 Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien
Frankrig Bugstribet bonit 63135 Makrel 59 607 Ansjos 39 783 Gulfinnet tun 6 534 Hestemakrel 58 01 Middelhavsblåmusling 37 876 Sardin 3 940 Sild 45 336 Stribet venusmusling 36 46 Hestemakrel 8108 Blåhvilling 35 880 Sardin 8 876 Ansjos 6 300 Jomfruhummer 8 49 Kulmule 9 754 Sardinel ederla 115 753 Sardin Portugal 71 97 i 8 37 84 891 Spansk makrel 14 96 Brisling** 18 886 e^musling jætte 78 741 Hestemakrel I 50 888 Stor rødfisk 37 543 Blæksprutte 14 57 10 450 9 50 Aborre 1 Gedde 1 Skalle 1 10 91 7 898 5 36 Sild 157 541 Makrel 166 658 Østrigs samlede fangstmængde udgør 43 tons ferskvandsfisk. Brisling 11 45 Blåhvilling** 106 491 Disse arter fiskes som industrifisk. Tobis** 3 5 Sild 104 75 Torsk 597 7 001 Blåhvilling* 5 15511 51695 Kikle: Eurostat ^Π^^^^Μ Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige Det Forenede Kongerige
Landinger Landingerne i havnene i EU er gennem det seneste tiår faldet såvel i mængde som i værdi. Mængderne af faldet med 7% siden 199 og værdien med 18% i samme periode. Landingerne er lig vægten af alle fisk, der landes i havne i EU-medlemsstater uden hensyntagen til, hvilket flag skibet sejler under. Derimod tæller EU-skibes landinger i havne uden for EU ikke med. Landede mængder i medlemsstaterne (000) (tons)» & Si ë & & ft ft BE FIN EL D Ρ IRL F I 17988 5564** 90380 107 57* 183754** 373*** 76 56 95 096 α ë ft ft ft S UK NL E DK 314 330 40 089 508 97 949 906"* 1144 089 1998-tal. ** 1999-tal. *** 1997-tal. EU-15 4 593 683 Kilde: Eurostat. Værdi af landinger i medlemsstaterne (000) (1000 EUR) EU-15 5 515 78 ι g : ti FIN** BE D* S IRL*** EL Ρ** NL DK F UK I E** 6668 63771 101158 11167 169108 36379 8107 357135 4763 647 476 6991 83461 160171 * 1998-tal.»«1999-tal. ** 1997-tal.,,_....,.., Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien
Beskæftigelse Antallet af beskæftigede i fiskerisektoren er ikke begrænset til antallet af fiskere på havet. Akvakultur- og forarbejdningssektoren såvel som de tilknyttede erhverv - f.eks. marketing, distribution og værftsvirksomhed - giver også beskæftigelse til mange mennesker. Disse aktiviteter spiller en betydelig rolle i de regioner, hvor der ikke er så mange andre muligheder. I fiskerisektoren er den kvindelige tilstedeværelse mest synlig i forarbejdningsindustrien, hvor kvinder i nogle regioner udgør over halvdelen af arbejdsstyrken. Samlet beskæftigelse i fiskerisektoren 11997)* EU-15 56 034.1 δ BE DK D EL E** F IRL δ 3 5 δ 9 β å å s o δ δ δ 3 δ d δ δ δ δ δ δ S δ I L 579 19 66 19 59 49 55 13 631 66 804 15 54106 984 35 Ι NL A Ρ** FIN S UK«11800 900 44 391 6 074 7186 4 788 Tallene omfatter fuldtids-, deltids- og sæsonarbejdere beskæftiget inden for fangst, forarbejdning, akvakultur og tilknyttede erhverv som marketing og skibsreparation. 1996-tal. Kilde: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet ror Fiskeri, samfundsøkonomiske undersøgelser (000). Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Sverige
Beskæftigelsen i fiskerisektoren fordelt på erhverv og køn υ 997) (Tallene omfatter ikke tilknyttede erhverv som marketing og skibsreparation) Fangstsektor* Akvakultur* Forarbejdning* 745 137 1 60 Belgien 3% IA 45% 5 866** 1 093 8 588* Danmark o% IA 75% 4 4 865 11 80 Tyskland 0% 19% 55% 41 334 3 164 409 Grækenland 7% 10% 11% Spanien 68 75* 14 845* 16 850" Ï- 1% S 44% 75% Frankrig 5 084' 15 853 1 13 Irland Italien 6 74 43 547 % o% 198; 8 665! IA 30% 11% 4 90 6 448 64% 45% 37% Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italie;
Fangstsektor* Akvakultur* Forarbejdning* IA Luxembourg 379 Nederlandene 5% 43% IA Østrig 9 416* Portugal % 3 003 Finland Sverige Det Forenede Kongerige 634* 18 706* o% 4% i% 794-4110* 13% 48% 19 90**: 15% 46% lait 51 685 56 386 96 35 Der fandtes ikke tilgængelige tal for alle EU-regioners vedkommende. Fordelingen på mænd og kvinder er vejledende. 1 yyb-tal. Kilde: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Fisken, samfundsøkonomiske undersøgelser (000); 1 998-tal. Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Fiskeri, undersøgelse af kvinders rolle i fiskerisektoren (001). Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige Det Forenede Kongerige
Den europæiske fiskerflåde ï Den Europæiske Unions fiskerflåde omfattede lige knap 100.000 fartøjer i 1998. I løbet af de seneste ti år er antallet faldet med 7% og kapaciteten med henholdsvis 5% for tonnage og 7% for maskinkraft. Det skyldes bl.a. EU's politik om at fjerne flådens overkapacitet for at opnå en bedre balance mellem fiskeriindsatsen og de tilgængelige mængder. EU-flåden er temmelig aldersstegen med en gennemsnitlig fartojsalder på 19 år. f Medlemsstaternes fiskerflader π 998) _ft_ S"* 13 5654 48 840 FIN! 3 979 19745 4170 DK 4648 à NL 1040 <* 380 877 48 63 JÊL BE 148 64 896 3 08 ft 97 93 ft 174 344 Å F 8 836 114158 09 460 ft Ρ 11579 393 671 13 93 Ä D 373 171457 75 103 AJftA I** 16 35 1513 677 60 t BO 603 / àl Antal fartøjer E 17 97 1474 41 589: ' 89359 I EL 0 43 654 199 ÏÏlâ Maskinkraft i kw imt Tonnage" & Total EU-15 99 170 05340 7991591 Tonnagestatistikken omfatter bade bruttoregistertonnage, bruttotonnage og nationale standarder ** 1997-tal. "** 1997-tal for tonnage og maskinkraft og 1999-tal for antal fartøjer.,^^^ ^^^_^^ Kilde: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Fiskeri, Grønbog, bind II (001) Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italici
De enkelte medlemsstaters andel af EU-flåden nggs ) Antal fartøjer FL - 0.4%. E -18.1% FIN - 4.0% F - 8.9% IRL-1.3% D -.4% J DK - 4.7% J BE -0.1% UK - 8.7% S***-.1% 16.5% NL-1.0% Ρ-11.7% fljtø Tonnage EL - 5.5% _, D - 3.7% 1 DK - 4.8% BE-1.1% E - 8.7% FIN-1.% F-10.% UK-1.3% S***-.4% J Ρ - 6.0% EL - 8.% D-.1% I DK- 4.8% I BE - 0.8% _ UK-13.1% J S***-3.%J Ρ - 4.9%. NL-6.0% FIN -.7%.F -14.3% I - 18.9%. IRL -.4% Tonnagestatistikken omfatter bade bruttoregistertonnage, bruttotonnage og nationale standarder " 1997-tal. *** 1997-tal for tonnage og maskinkraft og 1999-tal for antal fartojer. Kilde: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet fur Fiskeri. Grønbog, bind 11 (001). Tonnage og maskinkraft i tilbagegang 153337 Maskinkraft i kw Tonnage* 8 594 083 084 450 107 93 8449444-019118 085197 8 95 380*1991346 7 857 45 c 065 735 8,07789 7 9183-010 346 7 94 347 053 40 7 991591 '"0 1991 199 1993 1994 1995 1996 1997 1998 * Tonnagestatistikken omfatter både bruttoregistertonnage, bruttotonnage og nationale Standarder. Kilde: Eurostat; Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet fur Fisken. Granbog, bind II (001) Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige
Akvakultur Akvakultursektorens* produktion af fiskeprodukter er steget kraftigt gennem det seneste tiår. I dag udgør den 31 % af den totale værdi af fiskeproduktionen** i EU. Værdien af akvakulturproduktionen er i nogle medlemsstater, f.eks. Finland og Grækenland, større end værdien af landingerne. Stigningen i produktionen af fiskeprodukter fra akvakultursektoren har kompenseret for en del af faldet i de mængder, der fiskes til havs. Akvakultur er opdræt eller dyrkning af vandlevende organismer, herunder fisk, bloddyr, skaldyr og vandplanter, ** Den samlede produktion er summen af landinger ι medlemsstaternes havne og akvakulturproduktionen. Den samlede akvakulturproduktion pr. medlemsstat 11999) (Mængder i tons, Værdi i 1000 EUR) Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien
De fem førende kandidatlande Den Tjekkiske Republik & 18 775 44 115 Andre større producentlande Kina < i 30 044 177 4 97 474 Indien & 035 488 191069 Luxembourg Nederlandene Østrig forenede Kongerige
De ti vigtigste arter, der produceres i EU (1999) (tons) 14 479 168 Blåmusling 7 960 Regnbueørred 157 81 Middelhavsblåmusling 146 58 Laks 14 730 Østers 51 397 Japansk tæppemusling 47 116 Guldbrasen 36 30 Havaborre 17 649 Karpe 10 69 Ål De fem vigtigste arter pr. medlemsstat (1999) (tons) Belgien Danmark Tyskland Ørred 40 Ørred 39 94g Muslinger 37 91 Cichlide 00 Al 700 Ørred 5 07 Al 15 Stor tæppemusling 4 Karpe 10 500 Karpe 100 Østers 85 Hjertemusling 4 Grækenland Spanien Havrude Havaborre 3 944 Muslinger ië* ^r <&* ^ &> ^» 3 935 Ørred S, ^, ^,- g^ s r g. 61 969 30 000 Muslinger 16 91 Havrude 6117 Ørred 1 968 Østers 4 070 Multe 430 Hjertemusling 3713 Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien
Frankrig Irland Østers > - <& 137 100 - Laks 18 076 Muslinger 130 000 <S^ >g== é? < *> ^ >S=- ^z? ΐ Muslinger ^» i is» 6 500 Muslinger 16111 Stor tæppemusling 50 000 Ørred «*» X» 46 71 Østers 51 Ørred >*0-n4>* 44 000 Karpe > 5 700 Ørred 175 Havaborre 7 00 Havaborre 3148 Stor tæppemusling 11 Havrude : «6 050 Muslinger 100 800 Ørred Portugal 39 tstor tæppemusling 1403 Al Østers 3 8 Karpe 3 14 Suder 69 Havrude 1 35 I 15 Ørred 1 49 Malle 1 504 Gedde Østers 1 131 Ørred 39 Havaborre 719 Sverige Det Forenede Kongerige Ørred 15 335 Ørred 4 46 Laks 16 686 Helt 66 Muslinger 954 Ørred 17 06 Rødding 386 Muslinger 9 535 Ål Flodkrebs 53 Østers I 9 Kammusling 1 153 141 Kilde: Eurosiai Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige Det Forenede Kongi
Akvakulturens andel af den samlede fiskeriproduktion** målt i værdi (1999) Belgien 4.7% Danmark 4.% 'lyskland 45.% Grækenland 56.% Spanien 14.7% Frankrig Irland* Italien Nederlandene Portugal Finland 86.% Sverige 14.4% Det Forenede Kongerige EU-15 30.8% Kilde: Eurosta! Den samlede produktion er summen af landinger i medlemsstaternes havne og akvakulturproduktionen "** 1997-tal for landinger. Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italie
Forarbejdningsindustrien Værdien af produktionen i den europæiske forarbejdningsindustri ligger næsten dobbelt så højt som værdien af fangstsektorens produktion. Forarbejdningssektorens størrelse er ikke direkte forbundet med størrelsen af de landede mængder i hver medlemsstat. De tyske landinger repræsenterer f.eks. en værdi af mindre end % af alle EU-landinger, mens Tysklands forarbejdningsindustri står for 1% af den samlede produktionsværdi i EU. Italien, der bidrager med over 15% af den samlede værdi af EU-landinger, producerer derimod kun 5% af værdien af den europæiske forarbejdningsindustris samlede produktion. Værdien af forarbejdningsindustriens produktion 1996/1997) (1000 EUR) EU-15 10 768 590 il FIN EL BE IRL S NL I UK Ρ D DK F E 7993 89793 3667 70908 9791 464536 58188 87979 1017160 169880 1446880 1869764 70661 Kilde: Europa-Kommissionen, Cenenddirekioratei for Fiskeri, samfundsøkonomiske undersojjelser i.>000). Antal firmaer, som forarbejder og sælger fisk Antal firmaer i alt Firmaer > 50 ansatte A IA IRL IA BEA- 56 D* 103 66 FIN 17 M. 5 34 EL 383 Antal firmaer i alt Firmaer > 50 ansatte DK I> 449 457 35 56 I 543 F 573 8 159 Kiklc: F.nropa-Komniissionen. Generaldirektoratet tor Fiskeri, r.ippurl om vigtigste firmaer i lisku - og akvakultiirprodiiktsekloren (001): programmeriivgsdokiimeniei l'or striiktiirslotte fra Fællesskabet til fiskerisektoren (000-1106): Europa-Kommissionen. Generaldirektoratet ku" Fiskeri. Gronltog. himl 11 (001). Antal firmaer med over 10 ansatte. Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige ι Porenede Kongerige
EU-støtte FIUF, det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet, er en af EU's fire strukturfonde*. FIUF skal bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik og fremme økonomisk udvikling i de fiskeriafhængige regioner. Fællesskabets strukturstøtte tilgår fiskerisektoren gennem flerårige programmer, som medfinansieres og forvaltes af medlemsstaterne. EU-støtte og national støtte til fiskerisektoren"" Fordeling på medlemsstater i programmeringsperioden (1000 EUR) 18 I BE DK Ophor EU National 030 1 790 0 70 Fornyelse/ modernisering EU National 740 5 910 4 560 Akvakultur EU National 5 40 1 090 Havom råder/ havnefa ciliteter EU National 4 490 80 80 D 3 510 610 1790 8 870 5 30 1 390 17 800 4 930 EL 39 10 11 910 5 760 470 0 490 6 060 00 70 E 39 540 03 170 93 810 69 150 37 10 9 0 49 360 4 50 F 19 800 19 170 19 390 17 930 13110 10 330 4 0 5 170 IRL 1 530 510 5 60 1 00 8 30 1 40 9 700 7 870 I NL 41 050 3 480 10 70 18 960 5 840 0 14 780 5 170 BBH 0 4 10 muni 870 0 A 0 0 1 090 g 00 0 1' 36 710 1 090 45 30 9 80 5 370 1 570 17 780 4 410 1 FIN S UK EU-15 130 60 Ζ 130 60 3 000 351 800 : 40 1010 9 440 1010 980 5 00 134 0 140 1 70 3 560 940 B B 3 150 15 50 44 130 360 3 780 " 1,8470 00 780 1 800 58 980 Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien
I programmeringsperioden 1994-1999 blev en betydelig del af strukturstøtten ydet til foranstaltninger vedrørende flåden, navnlig en nedbringelse af fiskeriindsatsen (f.eks. ophugning). I den næste programmeringsperiode (000-006) erover halvdelen af de til rådighed stående midler foreløbig øremærket til forarbejdning, akvakultur og havneprojekter. På grund af mange fiskebestandes dårlige tilstand vil der dog sandsynligvis igen blive bevilget et betydeligt støttebeløb fra strukturfonden til nedbringelse af fiskeriindsatsen i den kommende periode. De ovrige tre fonde er Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Unions Garantifond for Landbruget (EUGFL). ** Foreløbige tal. Forarbejdning/ salg Andet Samlet offentlig støtte EU 4 09ÕH 6 70 National 1 530 5 80 EU nr 14 470 National 810 14 470 EU 1100 95 180 National 10 460 48 400 lait 560 143 580 BE DK I 1 40 00 1 830 70 710 90 890 4 340 133 30 D 15 500 4 570 1 060 340 8 0 5 40 107 640 EL 173 160 44 460 71330 6 840 954 30 377 360 1 331 680 E 4 550 380 8 080 8 0 89 150 83 00 17 350 F 1 640 550 11 50 3 750 37 610 15 300 5 910 IRL 5 00 16 730 55 000 55 10 159 110 11810 77 30 I 00 3 090 560 10 90 14 590 5 510 NL 690 130 60 1 800 3 580 5 380 A 80 7 760 1 040 3 710 139 410 38 80 178 30 Ρ 7 430 3 980 70 18 580 1 860 31 440 i FIN 8 750 4 430 950 7 550 3 30 3 040 540 31700 : 86950 14 950 50 060 46 650 137 010 S υκ I 376 10 143 980 : 1 440 1 809 940 855 550 665 490 EU-15 1 Kilde: Europa- Kommissionen. ( klor.ilet for 1 skeri, Grønbog.bind II (001). Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige Forenede f tongen
Planlagt fordeling af FIUF-midlerne på støtteområder i programmeringsperioden (1000 EUR) Fornyelse/modernisering 839 300 Ophør 65 800 Akvakultur, forarbejdning, 116 900 havnefaciliteter, andet I alt 3 609 000 Kilde: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Fiskeri. Grønbog, bind II (001). 0 Medlemsstaternes andel af den samlede EU-StruktUrStØtte (programmeringsperioden 1994-1999) IRL-.1% EL - 4.5% UK-4.8% F - 4.9% D - 5.0% DK - 5.3% Ρ - 7.7% I - 8.8% I-: - 5.7% Forelobige tal. Kilde: Europa-Kommissionen. Generaldirektoratet for Fiskeri, Grønbog, bind II (001). Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien
Forbruget af fiskeprodukter Fiskeprodukterne spiller en stor rolle i europæernes kost som en værdifuld proteinkilde. Forbruget af fiskeprodukter varierer meget inden for EU med Portugal som den mest betydende forbrugernation (58,5 kg/person/år) og med Østrig i den anden ende af skalaen (11, kg/person/år). EU's samlede forbrug af fiskeprodukter ligger på 3,4 kg/person/år og er dermed højere end verdensgennemsnittet, som er 16,1 kg. Forbrug af fiskeprodukter pr. indbygger* 11997) Forbrug (kg/per-son/år) Medlemsstater NL kv-;7λλ? ** *» IRL 15.3 BE/i. U^JJL!L^ÆA=JÆX=3 194 1 DK S EL I FIN E Ρ EU-15 Polen Litauen Estland Cypern Malta. 3.5 6.1 6.5 7.5 3 33.1 11.5 De fem førende kandidatlande 15.0 0.4 30. 1 USA 0.8 Canada 1.7 Rusland 1.9 Kina 5.7 Peru 6.8 Norge Japan Island Hele verden \<=»/ Udbud pr. person. >/ ' \< 16.1 50.7 Nederlandene Østrig Portugal Finland 66.4 Sverige Andre lande >/ \* 91 1 :t Forenede Konge
Udenrigshandel Den Europæiske Union er storimportør af fiskeprodukter. Der importeres flere fiskeprodukter, end der produceres i EU. Derfor er der også et betydeligt handelsunderskud på fiskeprodukterne. De importerede mængder har været relativt stabile i de seneste ti år, mens underskuddet i værdi fortsat vokser. Kun tre medlemsstater havde i 1999 en positiv handelsbalance for fiskeprodukterne, nemlig Danmark, Irland og Nederlandene. I modsætning til de fleste fiskearter eksporteres der større mængder makrel og hestemakrel, end der importeres, fordi der ikke findes noget traditionelt marked for dem i EU. Samlet eksport og import af fiskeprodukter pr. medlemsstat n 999) (mængder i tons / værdi i 1000 EUß) * ( Ά ti ( ti ( 67 945 915 068 1033 934 166 845 ti ^ ti ^ i A I 5451 10 468 63438 19794 ñ \ B t Eksportm ængder i tons Α <Β Ά ( 76 9 1519 461 18 166 3 101879 (Ρ Eksportm i 1000 EUR φ Belgien Importm ængder i tons (Ρ Importm i 1000 EUR Danmark Total EU-15 Spanien ti (i ti 11730 341195 86070 579015 ti (I ti (i EL 73 10 64 00 138 09 97 736 ti ti Æ 5 65 77 11 303 378 8 139 5 Frankrig Irland 19 438 30 Kilde Fui isial Italie η
Eksport og import af fiskeprodukter n 999) (mængder i tons / værdi i 1000 EUR) Friske, kølede eller frosne varer Eksport Import Β E/L ^ * ' 37 589 15 40 81786 343 445 DK \ui 477 696 >^ 1405 61 W 484 778 S J 1 001 94 D EL E F IRL I NL A Ρ FIN S UK EU-15 ^^^_ * * 4 - / 1 i m * ê» * 4» * ^ A 88 353 41 413 454363 46463 4010 55806 565085 1 96 48 181 0 949 33035 534 18 3319087 < < Θ < Θ Θ 39 173 0577 735 518 51048 190 31 156 009 8949 4 559 101 753 13031 77 544 688719 5 66 89 β S α 463 657 4 595 633748 4878 8 686 74790 440 19070 18897 1551 106 547 88047 3515 136 1 148 111 5 1 35733 1 403 45 4 814 99 813 568 86 77963 371 475 47 407 35630 90 135 8694 Kilde:Eurostat 3
Eksport og import af fiskeprodukter π 999) (mængder i tons / værdi i 1000 EUR) Saltede, røgede eller tørrede varer Eksport Import Β E/L DK ^ 1 107 65 64 9 501 394 535 α 6 081 34 359 50 55 >^ 184 01 D 7 35 48 486 fc 31 176 >^ 169119 EL 4419 10 777 9 187 φ 36 495 4 i E F IRL I NL A Ρ JflB f V 4 - t * 9 859 5 485 8 45 085 37 14 19 3 894 Θ 49 801 4 338 16 51 5 188 149 348 55 18917 fc α tf 4* 45 555 0 48 145 34 098 34 093 1 84 77 309 *σ 173 594 105 907 φ 4 84 >^ 39 06 VÎ7 145 787 11797 Μ 7 368 363 FIN * 383 4 711 1 469 3 530 S UK EU-15 i Η 9 977 9 499 165 34 70 773 66 013 886 894 18 365 46 317 795 91 436 11 1 596 67 Kilde: Eurostat Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italie;
Eksport og import af fiskeprodukter π 999) (mængder i tons / værdi i 1000 EUR) Færdigretter og konserves Eksport Import Β E/L ^ 7 514 9 606 40 36 19 405 DK MÍ 7197 V^ 30 130 19486 φ 56 09 lut 99 998 >y 84 947 \ut 148 608 ^ ^ 359 4 EL 167 φ 6 758» ' 9 05 φ 31184 MÍ 75 417 ^ 45 78 59 54 φ 150 168 > ' 55437 φ 167 994 ^ f 13848 IRL 6 16 φ 14 495» ' 8 784 φ 30 88»t Ä 1700 61567 ^HØ 1031 ^P 410848 NL * 36 04 117 607» ' 55 414 φ 154 091 A 1 049 816 707 68 031 Ρ / 5 511 83 94 11 959 33 734 FIN # 360 1 846 14414 33 75 s UK % EU-15 1 1 408 31 900 446 908 60 35 111 45 1419 04 30 688 170 483 844 317 75 355 510 631 460 480 Kilde: Eurostat Luxembourg Nederlandene Østrig Portuga! Finland Sverige Det Forenede Kongerige
Eksport og import af skaldyr og bløddyr n 999) (mængder i tons / værdi i 1000 EUR) Friske, kølede, frosne, tørrede og saltede varer Eksport Import Β E/L ^ 3 993 160 5 67 37 33 633 DK 80 89 70 017 56 19 173 067 D 9 388 68 534 49 943 180 60 6; EL E F α 1 004 156 48 54 976 3 664 400 90 43 59 ë 31 341 408 138 194 043 77 600 37 73 99 939 IRL I NL A V 4-1 40 4 85 106 437 35 79 985 10 001 89 406 177 é 5516 79 185 7 46 57 Θ 7 13 868 85 38 014 19 379 Ρ FIN / I 1 17 14 53 836 30 48 443 65 169 85 3 778 S UK EU-15 i Β 1 85 84 040 635 188 10 089 41 689 115 131 14 40 46 754 1 76 304 68 089 86 706 4 70 799 Kilde: Eurostat Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien
Eksport og import af skaldyr og bløddyr π 999) (mængder i tons / værdi i 1000 EUR) Færdigretter og konserves Eksport Import BE/L 10801 6048 tø 1448 *& 117 386 DK D EL E F IRL I NL A Ρ FIN S UK EU-15 M * 4 - t I t i Η ^ ^ 30760 V ^ 191 114 \ut 8016 V^ 161 070 wt 3 853 1677 19 031 5 54 5638 1 001 36 78 14 138 39 1 576 5846 1 644 5 454 1 947 54 811 30 81 17416 7 164 5 593 100 616 46 11 587 35 566 675 483 ^ 1 455 587 10 49 34 778 430 10 683 1 333 1 366 1 407 310 13 90 41 351 194 917 Θ 135 56 6 606 5633 166 154 565 61 365 64 085 9 568 4 938 1 5 75 394 59 840 1 13 98 Luxembourg Nederlandene Østrig Portugal Finland Sverige Det Forenede Koti]
Europa-Kommissionen Fakta og nøgletal om den fælles fiskeripolitik Grunddata om den fælles fiskeripolitik Luxembourg: Kontoret for de Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer 001 8 s. 14,8 χ 1 cm ISBN 9-894-1839-7
* OP * KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS OFFICIELLE PUBLIKATIONER L-985 Luxembourg ISBN is-fiim-iaai-v 9I78989H18393I: