Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Skejby Sygehus

Bilag 3.3 Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Skejby Sygehus

1. Indledning Du kan læse om specialet klinisk biokemi og om uddannelsen til speciallæge i klinisk biokemi i Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi, Dansk Selskab for Klinisk Biokemi, August 2003 (http://www.dskb.dk). Målbeskrivelsen er vedlagt. I Region Nord består uddannelsen til speciallæge i klinisk biokemi af følgende elementer: 1 års ansættelse i introduktionsstilling 4 års ansættelse i hoveduddannelse, heraf 2½ års ansættelse ved højt specialiseret klinisk biokemisk afdeling, ½ års ansættelse ved klinisk afdeling og 1 års ansættelse ved klinisk biokemisk afdeling med aktiviteter svarende til en funktionsbærende enhed. Under hoveduddannelsen gennemføres efter behov fokuserede kliniske ophold af 2 x 2 ugers varighed. 2. Formålet med introduktionsuddannelsen Det vigtigste formål med introduktionsuddannelsen er at afklare, om du har lyst til og er egnet til at fortsætte en speciallægeuddannelse i klinisk biokemi. Introduktionsuddannelsen varer et år. Du skal i løbet af dette år opnå en række kompetencer, der tilsammen kan sikre, at du med tiden vil kunne løse de opgaver, man forventer, at en speciallæge i klinisk biokemi kan klare. Du skal opnå kompetencer indenfor de 7 roller som henholdsvis medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder og administrator, sundhedsfremmer, akademiker og endelig professionel. Rollerne er beskrevet i målbeskrivelsen. Med hensyn til de overordnede beskrivelser og retningslinier vedrørende læringsstrategi, evalueringsstrategi og den teoretiske uddannelse henvises der ligeledes til målbeskrivelsen. 3. Den klinisk biokemiske uddannelse på Skejby Sygehus Introduktionsuddannelsen består af 1 års ansættelse ved en klinisk biokemisk afdeling. I det følgende beskrives uddannelsen som den er udformet ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Skejby Sygehus. Uddannelsesprogrammet er tilrettelagt således, at du på den ene side kan opnå de nødvendige kompetencer, og så du på den anden side løbende kan bidrage til løsning af afdelingens opgaver indenfor laboratorieanalyser, undervisning og forskning. Den logbog, du skal anvende som hjælp til opnåelse af de ønskede kompetencer, er præsenteret i bilag 1. Derudover er der udarbejdet arbejdsskemaer, hvori kompetencerne er udmøntet i konkrete arbejdsopgaver, bilag 10. 2

3.1 Introduktion En mere omfattende introduktion findes i afdelingens dokumentstyringssystem. Du vil blive introduceret til dette i løbet af de første uger på afdelingen. Der henvises desuden til afdelingens hjemmeside:www.auh.dk/sks/afd/klinbio/dk/index.htm 3.2 Afdelingens opgaver Klinisk Biokemisk Afdeling, Skejby Sygehus, har tre opgaver. Vi skal udføre laboratorieanalyser rekvireret af lægerne, vi skal undervise, og vi skal forske. Laboratorieanalysefunktionen omfatter analyser udført hovedsageligt på blodprøver for hospitalets afdelinger og i mindre omfang for praktiserende læger i området. Herudover udfører afdelingen en lang række specielle analyser dels for andre hospitaler i amtet, dels for hospitaler i andre amter. I alt udføres der årligt knap 1.4 mio. analyser på mere end 130 forskellige komponenter. Undervisningen omfatter bl.a. medicinske studenter, læger under uddannelse i klinisk biokemi og studenter fra andre universitetsfag. Forskningen omfatter støtte til de kliniske afdelingers forskning og afdelingens egen forskning. Vi administrerer/udfører analysering af prøver til ca. 40 projekter startet af de kliniske afdelinger hvert år. Afdelingens egen forskning udføres såvel af fondsansatte som af afdelingsansat personale. Det drejer sig om læger, andre akademikere, specialestuderende, bioanalytikere og f.eks. medicinske studenter. Afdelingens egen forskning falder indenfor emnerne (se også www.auh.dk/sks/afd/klinbio/dk/index.htm ): Cancersygdommes molekylære biologi: Forståelse for de mekanismer, der fører til kræftudvikling Molekulær diagnostik: Anvendelse af genteknologier til diagnostik af sygdomme. Micro-array teknologi: Anvendelse af mikrochips til analyse af transkriptom og genom. Blodpropsygdomme: På baggrund afdelingens kliniske tromboseklientel arbejdes med karakterisering af forskellige trombofilitilstande, inklusive molekylær genetisk diagnostik.. Hæmostasesygdomme og funktioner: Med baggrund i patienter med hæmostaselidelser og personer i forskellige antikoagulationsregimer arbejder vi med nye teknologier til belysning af hæmostasens dynamik ved blødersygdomme og kliniske situationer med blødningsrisiko. 3.3 Afdelingens organisation Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af den ledende overlæge og den ledende bioanalytiker. Afdelingens funktioner er organiseret i grupper. Hver gruppe ledes af afdelingsbioanalytikere. Afdelingen er universitetsafdeling, og afdelingens universitære opgaver ledes af afdelingens professor. Afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge har det overordnede ansvar for uddannelsen af de yngre læger. Afdelingen er en del af Skejby Sygehus og af Aarhus Universitetshospital. Afdelingsledelsen refererer til sygehusledelsen. Professoren refererer desuden til det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 3

via lederen for Klinisk Institut. 3.4 Vejleder Det overordnede ansvar for din uddannelse varetages af afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge. Din daglige vejleder vil være speciallægen ved den gruppe, du bliver knyttet til. Det er vejleders opgave at sikre, at du bliver introduceret til afdelingen og gruppen. I de enkelte grupper vil speciallægen fungere som vejleder med hensyn til de kompetencer, som du kan opnå i den pågældende gruppe. 3.5 Evaluering og justering Start-, midtvejs- og afslutningssamtalerne skal du have sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge. Da overlægen på den gruppe, hvor du er tilknyttet, er din daglige vejleder, skal du ved opholdets start, midtvejs og ved afslutningen have en samtale med speciallægen. I evaluerer sammen hvilke kompetencer du kan/skal tilegne dig i pågældende gruppe og justerer undervejs i opholdet. Du skal sikre dig, at du får kompetencerne godkendt efterhånden, som de bliver opnået. Vejlederen kvitterer for opnåede kompetencer på arbejdsskemaerne (bilag 10), og den uddannelsesansvarlige overlæge kvitterer i logbogen (bilag 1). Du kan forvente, at din vejleder og andre, der er involveret i din uddannelse løbende, vil give dig feed-back. 3.6 De første uger Introduktionsprogrammet skal sikre, at du hurtigt bliver fortrolig med afdelingen og planerne for din uddannelse. Checkliste til introduktionen er vedlagt som bilag 2. Introduktion til hospitalet: Tilbydes i løbet af den første uge fælles med andre nyansatte ved hospitalet. Dag 1: Præsentation og anvisning af kontorarbejdsplads Rundvisning på laboratoriet. Aftaler om arbejdstid. Kontaktpersoner: Uddannelses ansvarlig overlæge /sekretær Dag 2: Drøftelse af plan for introduktionsprogrammet Kontaktpersoner: Uddannelses ansvarlig overlæge Introduktionsprogrammet indeholder følgende punkter: *** Pædiatrisk-gynækologisk laboratorium (gruppe 1) Specielt: Blodgasanalyser og forhold der vedrører blodprøvetagning på børn.. 4

Kontaktperson: Afd.bioanalytiker / kemiker / læge *** Hæmatologi (gruppe 2) Specielt: Du skal følge differentialtælling og være "føl" hos de andre læger og afdelingsbioanalytikerne. De efterfølgende dage skal du benytte ledige stunder til at øve differentialtælling, Du skal gennemgå kursus om differentialtælling Kontaktperson: Afd.bioanalytiker / læge *** Tørkemi/Vitros (gruppe 2) Specielt: Følg en blodprøve fra start til slut. Begynde at indgå i det daglige reservelægearbejde efter aftale med de øvrige læger. Kontaktperson: Afd.bioanalytiker / kemiker / reservelæge *** Immunbaserede analyser (gruppe 2) Kontaktperson: Afd.bioanalytiker / kemiker/overlæge *** Koagulationslaboratorium (gruppe 3) Specielt: Introduktion til specialiseret koagulation. Følge en trombose- og en von Willebrand udredning. Kontaktperson: Afd.bioanalytiker / kemiker/overlæge *** Urinanalyser (gruppe 3) Specielt: Point-of-care testning Kontaktperson: Afd.bioanalytiker / kemiker/overlæge *** Prøvetagningsambulatorier Specielt: Sætte dig ind i belastningsforskrifter og din rolle ved disse. Du skal sætte dig ind i, hvad din rolle er i forbindelse med ambulante patienter, der bliver dårlige. Kontaktperson: Afd.bioanalytiker / læge *** Følge morgenblodprøvetagning og en blodprøves gang fra patient til svarafgivelse. Kørekort til LabkaSygehusPakken. Kontaktperson: Ledende bioanalytiker / EDB ansvarlig *** Molekylær diagnostisk laboratorium (gruppe 4) Kontaktperson: Afd.bioanalytiker / kemiker/ overlæge Specielt: Følge udredning og svarafgivelse vedrørende arvelig tyktarmskræft *** Introduktion til afdelingens forskningsprojekter Kontaktperson: Professor/ læger/ kemiker 5

3.7 Den fortsatte uddannelse Du vil i løbet af den 1 årige introduktionsuddannelse blive tilknyttet flere af afdelingens grupper, således at du er knyttet til mindst en af grupperne i mindst 4 måneder. Der bliver udarbejdet et konkret uddannelsesprogram udformet som arbejdsskemaer. Du skal deltage i afdelingens møder som beskrevet i bilag 3 og deltage i teoretiske kurser, som beskrevet i målebeskrivelsen og i bilag 9. Du vil få pålagt ad hoc opgaver indenfor bl.a. undervisning, forskning og administration. Du skal også indlære aktivt igennem selvstudium. Relevante lærebøger er anført i bilag 8. Herudover skal du anvende original litteratur. 6

Bilag 1 Logbog for introduktionsuddannelse i klinisk biokemi, Århus Kommunehospital Nedenfor er udarbejdet en oversigt over de kompetencer, du skal erhverve. Du er ansvarlig for at få godkendt de erhvervede kompetencer, ligesom du er ansvarlig for i nødvendigt omfang at føre en læringsdagbog, der kan supplere nedenstående. Den nedenfor anførte nummerering henvises der til fra arbejdsskemaerne i bilag 10. 1 Introduktionsuddannelsens kompetencer som medicinsk ekspert Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den uddannelsessøgende læge ved afslutningen af introduktionsuddannelsen: 1.1 Kunne anvende 2 basale principper bag almindelige kemiske, biokemiske, immunologiske og molekylærbiologiske laboratorieteknikker, herunder kunne redegøre for disse. 1.2 Kunne anvende principperne for logistikken i laboratoriet og ved decentrale analyser, herunder rekvisition, prøveindsamling, prøveprocessering, fordeling og opbevaring samt forsendelse regionalt og nationalt. 1.3 Dokumentere, validere og implementere minimum én ny analyse. Kompetencen opnået. Dato og signatur uddannelsessøgende Kompetencen opnået. Dato og signatur uddannelsesansvarlig overlæge 1.4 Opstille og implementere et rationelt analysekontrolsystem til minimering af analytiske fejl. 1.5 Kunne vurdere og analysere human sygdomsmanifestation ud fra viden om normal og patologisk biokemi og fysiologi 1.6 Kunne redegøre for patobiologisk baggrund indikation for analysen tolkning af analyseresultat. 7

for almindelige analyser. 1.7 Analysere og vurdere informationsværdien (relevansen) af et testresultat i forskellige kliniske situationer, herunder referenceområde, sensitivitet, specificitet, prædiktiv værdi og signifikante forandringer. 1.8 Ved introducering af én ny klinisk biokemisk analyse i klinisk sammenhæng Kunne vurdere det rationelle evidensbaserede grundlag. Udarbejde skriftligt materiale 2 Introduktionsuddannelsens kompetencer som kommunikator Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som kommunikator til den uddannelsessøgende læge ved afslutningen af introduktionsuddannelsen: 2.1 Kunne forberede, fremlægge og diskutere den teoretiske og praktiske baggrund med kolleger fra den klinisk biokemiske afdeling som indledning til implementering af nye eller ændring i eksisterende analyser/undersøgelser/udredningsprogrammer, herunder stillingtagen til behovet for og evidensen bag analysen/udredningsprogrammet. 2.2 Indgå i en arbejdsgruppe til løsning af et bestemt problem og medvirke til formulering af resultatet af gruppens arbejde skriftligt og mundtligt. Kompetencen opnået. Dato og signatur uddannelsessøgende Kompetencen opnået. Dato og signatur uddannelsesansvarlig overlæge 2.3 Kunne beskrive og tolke undersøgelsesresultat og kommunikere dette til klinikere. 8

2.4 Kunne modtage og reagere adækvat på feedback fra klinikere/bioanalytikere. 2.5 Kunne undervise medicinstuderende og bioanalytikere samt andre studerende 3 Introduktionsuddannelsens kompetencer som samarbejder Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som samarbejder til den uddannelsessøgende læge ved afslutningen af introduktionsuddannelsen: 3.1 Indgå i tværfaglige teams på afdelingen om faglige og andre problemstillinger og kunne give og modtage feedback. 3.2 Foreslå udrednings- eller behandlingsplan for en patient i samarbejde med medlemmer af tværfaglige team inden for profilområderne Kompetencen opnået. Dato og signatur uddannelsessøgende Kompetencen opnået. Dato og signatur uddannelsesansvarlig overlæge 3.3 I samarbejde med klinikerne kunne opstille biokemiske udredningsprogrammer i form af flowdiagrammer ved f.eks.: thyreoideasygdomme, anæmi dyslipidæmier samt fastlægge indikationsområde og rationelt brug af nye biokemiske markører og analyser. 3.4 I samarbejde med kliniske afdelinger kunne udarbejde skriftligt informationsmateriale til vejledning af brug af biokemiske analyser/markører. 4 Introduktionsuddannelsens kompetencer som Leder/administrator Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som leder og administrator til den uddannelsessøgende læge ved afslutningen af Kompetencen opnået. Dato og signatur uddannelsessøgende Kompetencen opnået. Dato og signatur uddannelsesan- 9

introduktionsuddannelsen: svarlig overlæge 4.1 Kunne redegøre for det danske sundhedsvæsens opbygning og interessenter, den politiske beslutningsproces, basal økonomisk styring på decentralt niveau og kendskab til forskningsmæssige organisatoriske problemstillinger, på decentralt niveau. 4.2 Motivere og engagere samarbejdspartnere. 5 Introduktionsuddannelsens kompetencer som Sundhedsfremmer Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som sundhedsfremmer til den uddannelsessøgende læge ved afslutningen af introduktionsuddannelsen: 5.1 Under supervision kunne rådgive patienter indenfor individuelle kliniske profilområde(r), f.eks: koagulation hyperlipidæmi diabetologi allergologi forgiftninger 5.2 Redegøre for regler vedrørende anmeldelsespraksis Arbejdsskader Potentielle arbejdsrisici Kompetencen opnået. Dato og signatur uddannelsessøgende Kompetencen opnået. Dato og signatur uddannelsesansvarlig overlæge 6 Introduktionsuddannelsens kompetencer akademiker Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som akademiker til den uddannelsessøgende læge ved afslutningen af introduktionsuddannelsen: Kompetencen opnået. Dato og signatur uddannelsessøgende Kompetencen opnået. Dato og signatur uddannelsesansvarlig overlæge 10

6.1 Udvikle og dokumentere en kontinuerlig uddannelsesstrategi. 6.2 Vurdere medicinsk litteratur kritisk ved at kunne opstille kriterier for søgning, for udvælgelse af litteratur og for kvalitet 6.3 Formidle faget til kolleger og andre samarbejdspartnere ved at: Deltage i undervisningen af studenter, kolleger og andre faggrupper. Udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dialog og refleksion 6.4 På basalt niveau kunne søge litteratur, herunder vælge relevant database og udarbejde en målrettet, udtømmende og reproducerbar søgestrategi i forbindelse med belysning af praktiske problemer i afdelingen eller videnskabeligt arbejde 7 Introduktionsuddannelsens kompetencer professionel Kompetencen som professionel opnås i forbindelse med hoveduddannelsen 11

Bilag 2 Checkliste for introduktionsprogram Udleveret: Nøgle Anvist/information om: Kontor Kitler Postrum Info om kaffekasse Egen hepatitis vaccinationsstatus Info om foto Beredskabsplanen Rundvisning samt hilst på nøglepersoner: gruppe 1 gruppe 2 gruppe 3 gruppe 4 Kaffestue Ambulatorier Sat dig ind i kvalitetshåndbogen i hovedtræk LABKA Sygehuspakke Kursus i differentialtælling Tilmeldt dig til DSKBs kursusansvarlige læge Møde aftalt med uddannelsesansvarlig overlæge og vejleder inden for den første uge. Afdelingsspecifikke sider Januar 2004

Afdelingsspecifikke sider Januar 2004 Bilag 3 Møder og konferencer, Klinisk Biokemisk Afdeling Du skal under ansættelse i introduktionsstilling deltage i personalemøder, torsdage kl. 12.15-12.30. Akademikerkonference hver 2. torsdag kl. 13-14.30, MDL-møder, eventuelle gruppemøder i den gruppe du er tilknyttet samt i videst muligt omfang i møder afholdt af forskningsgruppen. Personalemøder: Torsdag kl. 12.15-12.30 (hele personalet) Onsdag kl. 12.15-12.45 Frokostforedrag (hele personalet) Konference: Hver 2. torsdag kl. 13-14.30 ( akademikere og ledende bioanalytiker) Forsknings og uddannelsesmøder Tirsdag kl. 13.00 MDL / Journal Club - alternerende

Bilag 4 Kompetencer indlært i forbindelse med analyser, hvor svarafgivelsen forudsætter lægelig vurdering Dækker logbogens nr. 1.1, 1.2, 1.4, 1.5, 1.6, 2.1, 2.3, 2.5, 3.1, 3.2, 3.4, 4.1, 5.1, De kompetencer, der er nødvendige for afgivelse af svar, skal indlæres (markeret i søjlen svar). De øvrige kan indlæres her eller andet steds. Du vil som led i introduktion til afdelingen blive indført i dette arbejde. Dette vil samtidigt give dig en række kompetencer af betydning for din uddannelse. Du udfører arbejdet under ansvar overfor afdelingsledelsen, dog således at den faglige del af arbejdet udføres under ansvar overfor den sektionsoverlæge, der har ansvar for den pågældende analyse. De kompetencer du forventes at indlære i forbindelse med analyse, hvor svarafgivelsen forudsætter lægelig vurdering fremgår af arbejdsskema 1, bilag 10. 14

Bilag 5 Kompetencer indlært i sektioner med specialanalyser 5.1 Specialanalyser I Dækker logbogens nr. 1.1, 1.3, 1.4, 1.8, 2.2, 2.4, 3.1, 3.4, 4.2, 6.3 Sektionen Specialanalyserne udføres inden for områderne proteiner, hormoner, lægemidler, enzymer og metaller. Den daglige ledelse varetages af afdelingsbioanalytiker og kemiker. Sektionsoverlægen har det overordnede ansvar. Start og afslutning i sektionen Ved opholdets start og midtvejs skal du drøfte mål og særlige opgaver med sektionens overlæge, ligesom du skal drøfte hvordan kompetencerne anført i arbejdsskema nr. 2, bilag 10 indlæres. Kompetencerne skal indlæres i forbindelse med dit daglige arbejde. Med hensyn til evaluering og justering af indlæring af de forventede kompetencer henvises til afsnit 3.5. Reservelægens pligter og uddannelse Introduktion Inden for de første 14 dage i sektionen skal du have sat sig ind i sektionens funktioner og herunder særligt sætte sig ind i de dertil knyttede medicinske problemer. Tidspunkter aftales med afdelingsbioanalytikeren og afdelingens kemiker. Møder Du skal deltage i: Ugentlige sektionsmøder: Tirsdage kl. 9.00 - ca.10.00 efter behov Sektionsledergruppemøder: Mandage kl. 9.00-10.00 Analyseproduktion Du skal sætte sig ind i sektionens kontrolforanstaltninger vedrørende interne og eksterne kontrolsystemer. Undervisningsopgaver Du skal på baggrund af aktuelle abnorme resultater samt eventuelle nye analyser/projekter planlægge og gennemføre undervisning for sektionens bioanalytikere. Dette sker ved de ugentlige sektionsmøder efter aftale med afdelingsbioanalytikeren. Daglige arbejdsopgaver Du skal varetage kontakt til kliniske afdelinger og vil blive kontaktet, når der forekommer analyseresultater, som kræver nærmere lægelig udredning. 15

Særlige opgaver Med udgangspunkt i aktuelle opgaver i sektionen defineres særlige opgaver som vil bibringe dig kompetencer indenfor sektionen arbejdsområder. Et eksempel kunne være: Hb1Ac analyseres ved en relativ tung HPLC procedurer. Det ønskes på baggrund af litteraturstudier og praktisk afprøvning evalueret om Hb1Ac vil kunne analyseres tilfredsstillende med en mindre arbejdstung metode. 5.2 Specialanalyser II Dækker logbogens nr. 1.1, 1.3, 1.4, 1.8, 2.2, 2.4, 3.1, 3.4, 4.2, 6.3 Sektionen Sektionen udfører analyser, der stort set alle er baseret på proteinbindings-assay. Sektionens daglige arbejde varetages af 8 bioanalytikere. Den daglige ledelse varetages af afdelingsbioanalytiker og kemiker. Det overordnede ansvar ligger hos sektionsoverlægen. Start og afslutning i sektionen Ved opholdets start og midtvejs skal du drøfte kompetencemål og særlige opgaver med sektionernes overlæge, ligesom du skal drøfte, hvordan kompetencerne anført i arbejdsskema 2, bilag 10.1 kan indlæres i forbindelse med dit daglige arbejde. Med hensyn til evaluering og justering af indlæring af de forventede kompetencer henvises til afsnit 3.5. Reservelægens pligter og uddannelse Introduktion Inden for de første 14 dage i sektionen skal du sætte dig ind i sektionens funktioner, og herunder særligt sætte dig ind i de dertil tilknyttede medicinske problemstillinger. Du skal i samråd med sektionsoverlægen identificere to analyser, som du specielt skal interessere dig for. Tidspunkt for introduktion til sektionen aftales med afdelingsbioanalytiker og kemiker. Mødevirksomhed Du skal deltage i: 1. Ugentlige sektionsmøder tirsdag 9.30 ca. 10.00 i henhold til mødeplan 2. Sektionsledelsesmøder ca. hver anden tirsdag 11.00 12.00 (efter indkaldelse). Analyseproduktion Du skal sætte dig ind i sektionens kontrolforanstaltninger vedrørende interne og eksterne kontrolsystemer. Dette sker med støtte fra afdelingens kemiker. 16

Undervisningsopgaver Du vil på baggrund af aktuelle abnorme resultater samt evt. nye analyseprojekter blive bedt om at planlægge og gennemføre undervisning for sektionens bioanalytikere. Dette sker efter aftale med afdelingsbioanalytikeren og gennemføres i forbindelse med de ugentlige sektionsmøder. Daglige arbejdsopgaver Du skal varetage kontakt til kliniske afdelinger og vil blive kontaktet, når der forekommer analyseresultater, som kræver nærmere lægelig udredning. Særlige opgaver Defineres så indlæring af kompetencer dækkes, men tilpasses så der samtidigt løses aktuelle opgaver. Et eksempel kunne være at evaluere om erytrocyt folat kan erstattes med plasma folat. Opgaven omfatter indsamling af eksisterende viden samt planlægning og gennemførelse af møde med relevante brugere samt kontakt til andre indenamts og evt. udenamts producenter af folatanalysen. 17

Bilag 6 Kompetencer indlært i sektioner, hvor analyser udføres døgnet rundt Dækker logbogens nr. 1.1, 1.3, 1.4, 1.8, 2.2, 2.4, 3.1, 3.4, 4.2, 6.3 Sektionerne I sektionerne udføres almen klinisk biokemiske analyser, hæmatologisk analyser og tælling af celler på cerebrospinalvæske og ascitesvæsker. Sektionernes daglige arbejde varetages af 20 bioanalytikere. Den daglige ledelse af hver sektion varetages af en afdelingsbioanalytiker og kemiker. Sektionernes overlæge har det overordnede ansvar. Start og afslutning i sektionen Ved opholdets start og omnødvendigt midtvejs skal du drøfte mål og særlige opgaver med sektionernes overlæge, ligesom du skal drøfte, hvordan kompetencerne anført i arbejdsskema 2, bilag 10. indlæres. Kompetencerne indlæres i forbindelse med dit daglige arbejde. Med hensyn til evaluering og justering af indlæring af de forventede kompetencer henvises til afsnit 3.5. Reservelægens pligter og uddannelse Introduktion Inden for de første 14 dage i sektionerne skal du sætte dig ind i sektionernes funktioner og herunder sætte dig ind i de dertil tilknyttede medicinske problemstillinger. Tidspunkt for introduktion til sektionen aftales med afdelingsbioanalytiker og kemiker. Mødevirksomhed Du skal deltage i: 1. Sektionsmøder tirsdage kl.10.15-11.00 og torsdage kl. 9.30-10.15 efter behov 2. Sektionsledergruppemøder mandag 10-12 Analyseproduktion Du skal sætte dig ind i sektionernes interne og eksterne kontrolsystemer til analyseovervågning. Dette sker med støtte fra sektionens kemiker og afdelingsbioanalytiker. Undervisningsopgaver Du vil på baggrund af aktuelle abnorme resultater, spændende udviklinger indenfor området eller projekter blive bedt om at planlægge og gennemføre undervisning for sektionens bioanalytikere. Dette sker efter aftale med afdelingsbioanalytikeren og gennemføres i forbindelse med de ugentlige sektionsmøder. 18

Daglige arbejdsopgaver Du skal varetage kontakt til kliniske afdelinger og praktiserende læger og vil blive kontaktet, når der forekommer analyseresultater, som kræver nærmere lægelig udredning. Særlige opgaver Med udgangspunkt i aktuelle opgaver på sektionerne defineres særlige opgaver som vil bibringe dig kompetencer indenfor sektionen arbejdsområder. Et eksempel kunne være: Kan P-fibrinogen målt som stofkoncentration (i modsætning til den funktionelle fibrinogen bestemmelse) nedlægges? P-Fibrinogen, stofkoncentration, målt med immunologisk metode benyttes som en akut fase parameter. Er der evidens for at fortsætte med analysen som en akut fase parameter, eller kan den nedlægges? 19

Bilag 7 Kompetencer indlært gennem ad hoc opgaver, forskningsprojekter og/eller fokuserede mikroophold Dækker logbogens nr. 2.1, 2.5, 3.2, 3.3 5.1, 6.2, 6.4 Du skal med din vejleder aftale, hvilke konkrete opgaver du skal løse med henblik på at fastlægge udrednings- og behandlingsplan samt patientinformation for mindst to forskellige kliniske problemstillinger (se arbejdsskema 3, bilag 10). Opgaverne skal fastlægges, så de så vidt muligt ligger inden for dit fremtidige profilområde, det vil sige det område, hvor du vil tilegne dig en dyberegående ekspertise. Det kan eksempelvis være: 1. Der er uklarhed om rekvirenternes forbrug af allergologiske analyser. Du skal aftale deltagelse i lungemedicinsk ambulatorium. Som optakt til dette skal du sætte dig ind i allergologiske analyser (analyseprincip, anvendelse). Ved deltagelse i ambulatoriedag skal du Efterspørge rationale bag anvendelse. Bruges analyserne i et beslutningstræ eller som screeningsanalyser. Gøre dig klart hvordan laboratorieresultater kommunikeres til patienten. Efterfølgende skal du finde relevant nyere litteratur indenfor området. Præsentere dine erfaringer ved en af afdelingens konferencer. Med din vejleder og den læge du har haft kontakt med på lungemedicinsk afd. eventuelt drøfte behov for ændringer i samspillet mellem de to afdelinger (typer af analyser, rekvisitions praksis, analysehyppighed, format og tolkning af analyser). 2. Afdelingen har etableret en ny analyse, der kan anvendes som tumormarkør for brystkræft og skal nu etablere et projekt med henblik på at afklare den kliniske duelighed af markøren. Du skal lave aftale med onkologisk ambulatorium. Som optakt skal du sætte dig ind i hvilke andre analyser, der findes til diagnose/prognose ved brystkræft, og du skal sætte dig ind i den nyeste litteratur om den nye analyse. Ved deltagelse i ambulatoriedag skal du: Få indtryk af hvor mange patienter, det drejer sig om, og hvor homogene/heterogene disse patienter er Gøre dig klart, hvordan laboratorieanalyseresultater kommunikeres til patienten, og hvad onkologens/patientens ønsker til eventuelt nye analyser måtte være. Efterfølgende skal du opsummere: Er der behov for den nye analyse? Vil det være muligt at afprøve den nye analyse på den afdeling, du besøgte? 20

Bilag 8 Selvstudium Dækker logbogens nr. 5.2, 6.1 Ved indhentelse af de kompetencer, der skal nås gennem selvstudium (se arbejdsskema 4, bilag 10) kan du bl.a. benytte Lotus Notes (e.g. sikkerhedsinstrukser), indhentning af viden fra kolleger på og udenfor afdelingen, nedenstående lærebøger samt originallitteratur. Anbefalede lærebøger Fernlund P, Fex G, Hanson A, Stenflo J, Lundh B: Laurells Klinisk Kemi; Studenterlitteratur 1996 Marshall WJ: Clinical Chemistry; Mosby 1995 Lyngbye J: Dansk Laboratoriemedicin; Arnold Busck 2001 Tietz Textbook of Clinical Chemistry; Saunders Co. 1994; ed CA Burtis, EA Ishwood. Medicinsk Kompendium, 14. udgave. Redigeret af Ib Lorenzen, Gunnar Bendixen, Niels Ebbe Hansen. Nyt nordisk forlag Arnold Busck, København 1994. Kumar and Clark, fourth edition: Clinical Medicine W.B. Saunders 1998 MH Steinberg, BG Forget, DR Higgs, RL Nagel: Disorders of hemoglobin Cambridge University Press 2001 WHO classification of tumors. Pathologi and genetics of tumors of haemotopoietic and lymphoid tissues. Edited by ES Jaffe, NL Harris, H Stein and JW Vardiman 2001 D Andersen, B Havsteen, P Riis, G Almind, E Bock, M Hørder: Sundhedsvidenskabelig forskning. FADLs forlag, København 1999 Gode håndbøger: Analysefortegnelsen 2002 Håndbogen fra Statens Serum Institut, 1999 21

Bilag 9 Teoretiske kurser Dækker logbogens nr. 1.5, 1.6, 1.7, 4.1 Du vil i løbet af det samlede uddannelsesforløb skulle deltage i en række kurser og herunder indlære kompetencer, som enten ikke indlæres andre steder, eller som kun delvist indlæres ved ophold på afdelingerne. De kompetencer, du forventes at indlære i løbet af introduktionsansættelsen, fremgår af arbejdsskema 5, bilag 10. På grund af den praktiske gennemførelse af kurserne vil du muligvis først kunne indlære visse af disse kompetencer i løbet af hoveduddannelsen. Du skal give besked til aa, og du vil så få at vide hvornår de generelle tværfaglige kurser afholdes. Du skal give besked om, at du er ansat i introduktionsstilling til DSKBs kursusansvarlige overlæge, der også er formand for UUI (DSKB s uddannelsesudvalg I), og du vil herefter få besked om de specialespecifikke kurser efterhånden, som de afholdes. Det enkelte kursus godkendes i forbindelse med kurset. Den samlede gennemførelse af kursus godkendes af DSKBs kursusansvarlige overlæge (formanden for uddannelsesudvalg I). Du har selv ansvar for at sørge for at få den nødvendige tilladelse til at deltage i kurserne fra afdelingen. 22

Bilag 10 Arbejdsskema 1 Kompetencer indlært i forbindelse med analyser, hvor svarafgivelsen forudsætter lægelig vurdering Svar: Felter markeret med gråt skal mestres, før du kan afgive svar. Signatur: Vejleder (sektionsoverlæge) signerer, når kompetencen er indlært Numrene svarer til nummereringen i logbogen Arbejdsskema 2 Kompetencer der skal læres i det daglige arbejde på sektionerne. Signatur: Vejleder (sektionsoverlæge) signerer, når kompetencen er indlært Numrene svarer til nummereringen i logbogen Kompetencen opnået. Kompetence Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Dato og signatur ved vejleder Medicinsk ekspert 1.1: Basale analyseprincipper Du skal sætte dig ind i analyseprincipper på sektionen illustreret ved 1 analyse indenfor hvert princip Selvstudium Struktureret observation Gennemgang af læringsdagbog 1.3: Validere analyse Du skal i samarbejde med kemiker/afdelingsbioanalytiker validere eller verificere en analyse 1.4: Analysekontrolsystem Du skal udarbejde forslag til et rationelt analysekontrolsystem for en analyse på sektionen Mesterlære Selvstudium Opgave Struktureret observation Bedømmelse af opgave Kommunikator 1.8: Evidensgrundlag for analyse Du skal til et eksisterende analyseudstyr udvælge en analyse, som ikke uføres på udstyret og i afdelingen, og vurdere, om der er klinisk grundlag for at indføre den: Hvad er det rationelle evidensbaserede grundlag udarbejde en skriftlig rapport 2.2: Arbejdsgruppe Du skal på sektionen deltage i en arbejdsgruppe til løsning af et bestemt problem 2.4: Feedback fra omgivelserne Du skal være åben overfor faglige tilbagemeldinger fra klinikere og bioanalytikere og reagere på disse meldinger Selvstudium Litteraturopgave Mesterlære Struktureret samtale Bedømmelse af opgave Struktureret vejleder-samtale 23

Samarbejder 3.1: Tværfaglige teams Du skal søge at indgå i teamarbejdet på sektionen og kunne give og modtage feedback 3.4: Informationsmateriale Du skal i et tværfagligt samarbejde med en klinisk afdeling eller praksiskoordinator udarbejde en vejledning i brug af en analyseparameter Mesterlære Opgave Struktureret observation Bedømmelse af opgave Leder administrator 4.2: Ledelse Du skal i samarbejde med sektionsoverlægen finde mindst 1 samarbejdsprojekt, hvor du kan træne din evne til at motivere og engagere dine samarbejdspartnere enten på KBA eller blandt laboratoriets brugere Mesterlære Struktureret observation Akademiker 6.3: Formidling Du skal deltage i undervisning af kolleger på afdelingen Du skal identificere 3 problemstillinger fra hverdagen på sektionen og diskutere dem med din vejleder Fremlæggelse af gennemført opgave Struktureret observation og samtale Bedømmelse af opgave Arbejdsskema 3 Kompetencer, der skal indlæres under introduktionsansættelsen gennem ad hoc opgaver, forskningsprojekter og/eller fokuserede mikroophold Signatur: Vejleder (sektionsoverlæge) signerer, når kompetencen er indlært Numrene svarer til nummereringen i logbogen Kompetencen opnået. Kompetence Kommunikator Mål 2.1 Mundtlig formidling af viden Kunne forberede, fremlægge og diskutere det praktiske og teoretiske for en patientcase på afd. konference eller i anden sammenhæng 2.5 Undervisning Kunne formidle viden til medicinstuderende, bioanalytikere og/eller bioanalytikerstuderende Lærings- strategi Fremlæggelse under supervision Evaluerings- strategi Struktureret observation ved vejleder eller stedfortræder Dato og signatur ved vejleder Samarbejder 3.2 Tværfaglig problemløsning Kunne foreslå udredningsforløb af kompliceret prøve i samarbejde med det tværfaglige team 3.3 Udredningsprogrammer I samarbejde med klinikerne kunne opstille biokemiske udredningsprogrammer i form af flowdiagrammer Praktisk arbejde under supervision Mesterlære, undervisnings og/eller forskningsopgave Struktureret observation Bedømmelse af opgave/evaluering af undervisning 24

Sundheds-fremmer 5.1 Rådgivning af patienter Kunne rådgive om anvendelse og tolkning af analyser indenfor eget profilområde. Mesterlære Opgave Struktureret observation Bedømmelse af opgave Akademiker 6.2 Litteratursøgning Kunne opstille kriterier for søgning, udvælgelse og kvalitet Selvstudium Struktureret samtale Gennemgang af læringsdagbog 6.4 Ny viden På baggrund af en kritisk vurdering af litteratur holde sig ajour med ny viden indenfor profilområder Opgave eller forskningsprojekt Bedømmelse af fremlagt opgave /projekt 25

Arbejdsskema 4 Kompetencer der indlæres under selvstudium Signatur: Vejleder (sektionsoverlæge) signerer, når kompetencen er indlært Numrene svarer til nummereringen i logbogen Kompetence Mål Lærings- strategi Evaluerings- strategi Kompetencen opnået. Dato og signatur ved vejleder Sundhedsfremmer 5.2 Anmeldelsespraksis Kunne redegøre for regler vedrørende anmeldelsespraksis for arbejdsskader og potentielle arbejdsrisici. Selvstudie Undervisning Struktureret observation og samtale Akademiker 6.1 Uddannelsesstrategi Udvikle og dokumentere kontinuerlig uddannelsesstrategi Selvstudium Struktureret samtale 26

Arbejdsskema 5 Kompetencer indlært ved teoretiske kurser. Signatur: Vejleder (sektionsoverlæge) signerer, når kompetencen er indlært. Numrene svarer til nummereringen i logbogen Kompetencen opnået. Kompetence Medicinsk ekspert Mål 1.5 Patologisk biokemi og fysiologi Kunne vurdere og analysere human sygdomsmanifestation udfra viden om normal og patologisk biokemi og fysiologi Lærings strategi Teoretisk kursus Undervisningsopgaver Evaluerings strategi Vurdering af kursusgennemførelse/undervisningsopgave Dato og signatur ved vejleder 1.6 Klinisk biokemisk analyse Kunne redegøre for den patobiologiske baggrund, og for anvendelse og tolkning af analyseresultatet for de almindeligste analyser 1.7 Informationsværdien i et analyseresultat Kunne analysere og vurdere informationsværdien af et testresultat i forskellige kliniske situationer, herunder referenceområder, sensitivitet, specificitet, prædiktiv værdi og signifikante forandringer Leder og administrator 4.1 Det danske sundhedsvæsen Kunne redegøre for det danske sundhedsvæsens opbygning og interesser, den politiske beslutningsproces, basal økonomiske styring på decentralt niveau og kendskab til forskningsmæssige organisatoriske problemstillinger på decentralt niveau Teoretisk undervisning Gennemført kursus 27

Bilag 11 Sundhedsstyrelsens papirer og vejledning vedrørende uddannelsessamtaler. (ikke vedlagt) Bilag 12 Målbeskrivelse for uddannelsen til speciallæge i klinisk biokemi (ikke vedlagt) 28