Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015

Relaterede dokumenter
Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017

PUBLIC Skærbækværket - Indkøb af bæredygtigt biomasse Sammen om varmen - Temamøde TVIS og DONG Energy den 24. november 2016

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

Er der penge i halmen?

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Piller af landbrugsafgrøder og anden biomasse Fremstilling, egenskaber, økonomi

Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen?

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

KWI GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

FSC og PEFC Certificerede produkter

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

Stategier for opladning af elbiler

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25.

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Dyrevelfærd - i forhold til et globaliseret marked - og krav fra forbrugerne

Skovdyrkerne. Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen. Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert

Dansk Træpillekonference 2015

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Kan vi flyve på vind? Energinet.dk 1

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Valutarelaterede obligationer

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi

Siemens Siemens globalt og i Danmark

Københavns Miljøregnskab

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

VIRKSOMHEDSPROFIL EN MERE EFFEKTIV HVERDAG

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

J.nr.: 11/ Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Kombineret? I Japan er det muligt! Kunne du tænke dig at få adgang til et marked med et BNP på størrelse med: Argentina. Guatemala.

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

HOFOR OG BRANCHEAFTALEN

Transkript:

Biomasse på kraftværker Michael Schytz, DONG Energy Thermal Power Marts 2015

DONG Energy Thermal Power planlægger at øge brugen af biomasse i Danmark Værker i Danmark Pipeline for konverteringer Centrale CHP Fossil Bio 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Affald New Bio Solutions Nuværende Avedøre Unit 2 Herning 543 MW 88 MW Biomasse konverteringer Besluttet Studstrup Unit 3 Skærbæk Unit 3 357 MW 392 MW Måbjerg /MEC Herning Studstrup Kyndby Avedøre Unit 1 250 MW H.C. Ørsted 7+8 Overvejesl Asnæs Unit 2 142 MW Esbjerg Skærbæk Asnæs / Avedøre 1 Avedøre 2 ARC Ikke relevant Esbjerg Unit 3 371 MW Kyndby 734 MW H. C. Ørsted Unit 7+8 98 MW ~0,6 GW (2014) ~2,1 GW (2025) Total ~3 GW - biomasse ~0.6 GW (2014) ~2.1 GW (2025) 2

Markeder for biomasse er fundamentalt forskellige Forventet forbrug af biomasse Mio. ton Købes af danske landmænd og Halm leverandørforeninger Mange mindre leverandører på korte kontrakter 0,2 Internationalt marked med regional prissætning Halm 0,2 0,2 0,2 1,1-1,8 Træpiller Få store leverandører, mange mindre leverandører samt tradere Træpiller handles i EUR eller USD Træpiller 0,9 0,9 1,0 Primære sourcing regioner er Baltikum og USA Regionalt marked med lokal prissætning Træflis 0,3 0,3 0,4 2014 2015 2016 0,8 2017 Træflis Mange mellemstore leverandører og mindre producenter Flis handles i DKK eller EUR Primære sourcing regioner er Danmark og Europa 3

Historisk er flispriser fastsat på fragmentrede lokale markeder, men øget efterspørgsel forventes at skabe regionale markeder Historisk sourcing var lokal Sourcing af flis fra lokale mikro-markeder Priser fastsat af lokalt efterspørgsel og udbud Begrænset sammenhæng mellem mikro-markeder Omkostninger til lastbil transport definerer grænser mellem markeder Fremtidig sourcing er regional Fremtidig efterspørgsel til energi er primært placeret nær havne eller har effektive logistik systemer Efterspørgsel er meget større end lokalt udbud Stordriftsfordele åbner op for nye regioner Omkostninger til træ og skibsfragt vil definere grænser mellem markeder 4

Historiske priser har været volatile men generelt er trenden flad Pris udvikling for cellulosetræ i udvalgte markeder Indeks 2007=100, nominale priser 210 190 170 150 130 110 90 70 50 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 South USA West Canada East Canada NW Russia Spain Norway Sweden Priser har været relativt stabile i nominelle termer Kortvarige stigninger eller fald pga. vejrforhold * xx : WRI 5

Stabile priser forventes fremadrettet, da en kraftig stigning i efterspørgsel hurtigt kan dækkes af øget udbud Udbud Nemt af komme ind på markedet Ingen umiddelbar mangel på træ da nye regioner åbner op Ændrede dyrkningsmetoder kan øge træ til rådighed for biomasse markedet Stabile priser forventes da udbud følger med efterspørgsel Kortsigtede prishop kan ske Efterspørgsel Lav pris elasticitet på kort sigt pga. høje investeringer i Pulp & Paper og byggemateriale industrien Elasticitet på mellem-lang sigt da papir markedet er globalt og højere fiberpriser får produktionen til at flytte 6

En fordobling af flis forbrug stiller store krav til sourcing strategi DONG Energy anvender i dag ca. 300.000 ton flis på Herning værket, primært fra Danmark Skærbæk værket skal bruge ca. 450.000 ton fra 2016 Skærbæk værkets portefølje forventes at være 20% fra Danmark og ca. 80% import DONG Energy gennemfører en af de største flis-til-energi udbudsrunder i Europa Udbudsmateriale sendt ud til mere end 150 aktører over hele verden Proces forventes afsluttet i løbet af sommeren Indkomne indikationer med attraktive priser og for volumen, der dækker forventet forbrug mere end 3-4 gange 7

DONG Energy vil bruge SBP til at sikre bæredygtigheden gennem certificering og uafhængig auditering af leverandører Sustainable Biomass Partnership (SBP) Andele af DONG Energy's biomasse, som er certificeret og auditeret af tredjepart Verificeret af DONG Energy Certificeret og auditeret af tredjepart SBP udvikler standard og proces for biomasseleverandører - Bygger på eksisterende regulering for bæredygtighed i Europa SBP faciliterer bæredygtigt indkøb på globalt plan Uafhængig auditering af biomassen, skovforvaltning og CO 2 -udslip i værdikæde Muliggøre marked for vedvarende bæredygtig biomasse 100% 60% 40% 2016 100% 40% 60% 2017 100% 100% 25% 75% 2018 100% 2019 Når bæredygtighedskravene er fuldt implementerede, benytter DONG Energy udelukkende leverandører, som overfor uafhængige auditører har dokumenteret, at de lever op til bæredygtighedskravene 8

Spørgsmål?