Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Relaterede dokumenter
Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen

Problemer ved CO 2 -handel og offsetting

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

Den nye klimadagsorden

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

For EU-27 vil det hjemlige udslip i med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

Erhvervsudviklingsstrategi

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

STRATEGIPLAN

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europa-Huset

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen,

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

EU s klima- og energipakke

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

Rammer for klimapolitikken

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Problemer og barrierer Projekter der helt eller delvist finansieres gennem optimeringer, energibesparelser og reduktion af vandtab

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

NOTAT 2009/6-8A Jnr /IL Den 13. november Projektbeskrivelse/ projektforslag på basis af forprojekt: BÆREDYGTIG TRANSPORT I DANMARK

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

understøtte Herning Kommunes planer

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Udkast til en dansk klimalov

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

- diskussion om energiafgifterne

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Erhvervspotentialer i energibranchen

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Holder regeringen løfterne?

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Klimavenlige energiløsninger

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

FRA MILJØ TIL MILLION

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

til en Bright Green erhvervsklimastrategi

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

Politiske initiativer i DK og EU, afgiftsændringer mm for belysning

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Maj Danske personbilers energiforbrug

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

powered by IWA Theis Gadegaard

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Overblik over fundinglandskabet & udviklingsmuligheder i byggeriet

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Energipolitik globalt, EU og Danmark. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

Transkript:

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen

Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner af udledning af klimagasser, hvis 2 graders temperaturstigning ikke skulle overskrides I 2020 skal de rige lande reducere 25 til 40 % i forhold til 1990, og de fattige lande afvige 15-30 % i forhold til BAU. De globale udledninger skal toppe i 2015 for ikke at udløse Tippings Points I 2050 skal de rige lande reducere 80 95 % i forhold til 1990, ligesom der globalt skal ske en reduktion på 50 % Dette scenarie er generelt accepteret som 2 graders scenariet

Klimakrav til reduktioner Ny forskning viser, at reduktioner i de rige lande i 2020 skal være 40 45 %, og den maksimale temperaturstigning højst være 1½ grad For 2050 skal de rige lande reducere med 90 95 % U-landene (især de store på vej frem) har relativt tilbudt flere reduktionen end de rige lande har gjort De rige landes tilbud om reduktioner er meget langt fra tilstrækkelige

De riges landes løfter langt fra målet Nødvendige reduktioner og faktisk løfter fra de rige lande 50 Reduktion i % i 2020 i forhold til 1990 40 30 20 10 0-10 25-40 IPCCC udmelding 40-45 Nyere forskning 13,2 De rige landes løfter Nedre ende af løfter 6,4 De rige landes løfter inkl. varm luft -2,6 De rige landes løfter inkl. varm luft og værste sinks 17,8 De rige landes løfter Øvre ende af løfter 11 De rige landes løfter inkl. varm luft 2 De rige landes løfter inkl. varm luft og værste sinks Kilde: IPCCC, nyere forskning og meddelelse fra Klimakommissæren COM(2010) 86 final

EU udmelding Tyskland melder reduktion på 40 % Skotland melder reduktion på 42 % Norge melder reduktion på 40 % Japan melder reduktion på 25 % 30 % reduktion i EU er nu kun lidt dyrere at nå end de 20 % var, da de blev besluttet EU må rykke sine udmeldte 20 % / 30 % til 30 % / 40 %

EU s konkurrenceevne EU bør reducere med 30 % / 40 % uden at medregne ubrugte udledningstilladelser og uden stærkt forringede regler for indregning af sinks Øget indsats i EU er en simpel nødvendighed, hvis EU fortsat vil være konkurrencedygtigt med Asien Beregningerne fra Kommissionen viser, at EU s kvotemarked ikke kan sætte en tilstrækkelig pris på CO 2, hvis ikke der vedtages at reducere med 30 % De nuværende kvotepris (20 % reduktion 15 Euro pr ton) vil ikke drive en innovation, som kan gøre EU konkurrencedygtig Og så er der masser af jobs i det her især i energieffektiviseringen

Danske potentialer og fordele Danmark kan reducere betydelige udledninger gennem energibesparelser, effektivisering og omlægning til VE Reduktioner er til langsigtet gavn for dansk forsyningssikkerhed og den danske valutabalance, når olie og gas løber tør Reduktioner er til gavn for dansk konkurrenceevne, da der skabes et dansk hjemmemarked som afsæt for udvikling af eksportprodukter

Danske potentialer og fordele Vi har virksomhederne, som kan og vil gøre det med fornuftige rammebetingelser Det kræver at vi investerer i Danmark i stedet for via problematiske projekter Den danske eksport af energiteknologi vil have gavn af skrappe EU mål Den danske energiteknologi produceres i høj grad i udkantsområderne

Anbefalede danske reduktioner Danmark opfylder 30 % VE målsætningen i 2020 stort set uden yderligere indsats målet kan med fordel skærpes til 40 % Danmark kan med fordel skærpe energispareindsatsen i Danmark til en billig penge Begge dele vil betyde en reel blivende mindsket udledning af drivhusgasser Dette betyder, at Danmark må øge reduktionen af drivhusgasser fra 30 % til 40 % i 2020 hjemme!!!! Danmark har national egoistisk fordel af at EU vedtager skrappe krav

Tak for opmærksomheden

COM(2010) 86 final

Huller i EU s løfter og strategi EU s udmelding om 20 % / 30 % reduktion i 2020 er fuld af huller EU medregner ikke de mange nationale overskydende udledningstilladelser i deres tilbud om 20 % reduktion I de 30 % medregnes overskydende udledningstilladelser fra 2008-12 i reduktionskravet i 2020 og ganske meget ekstra CDM Dette medfører, at EU stort set ikke behøver at foretage noget i de ikkekvoteomfattede sektorer, da intern handel med varm luft kan klare det hele Hertil kommer yderligere huller, hvis reglerne for sinks slækkes