Ordinær generalforsamling i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse DAGSORDEN MED BILAG Mandag den 18. april 2016 kl. 17.00 i Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk
2 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2 Beretning fra bestyrelsen om pensionskassens virksomhed i det forløbne år 3. Forelæggelse af den reviderede og af bestyrelsen og direktionen underskrevne årsrapport 2015 til godkendelse 4. Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægt, pensionsregulativ 1 og pensionsregulativ 2 5. Forslag fra medlemmer af pensionskassen 6. Valg af revisor og revisorsuppleant 7. Eventuelt Frederiksberg, den 29. marts 2016 Pbv. Anders Eldrup GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
3 Generalforsamling 2016 Hvem kan deltage? Alle medlemmer kan deltage i generalforsamlingen. Deltagerregistrering på hjemmesiden Medlemmer, der ønsker at deltage i general forsamlingen, opfordres til at tilmelde sig på hjemmesiden under Generalforsamling 2016. Vi opfordrer til at printe tilmeldingen og medbringe printet på generalforsamlingen. Det vil lette registreringen på generalforsamlingen. Tilmeldingen er ikke bindende. Fuldmagter Medlemmer, der ikke deltager i generalforsamlingen, kan afgive stemme ved fuldmægtig. Fuldmægtigen, der kan være et andet tilstedeværende medlem, kan have fuldmagt fra flere ikke tilstedeværende medlemmer. Der er ikke begrænsninger i det antal fuldmagter, som en fuldmægtig kan medbringe. Sådan giver du fuldmagt Fuldmagt gives elektronisk og kan tilbagekaldes elektronisk. Gå ind på hjemmesiden under Generalforsamling 2016 og log ind på fuldmagt med dit cpr.nr. Som alternativ hertil kan der hentes fuldmagtsformular på hjemmesiden under General forsamling 2016. Skriftlige fuldmagter bedes indsendt til JØP inden generalforsam lingen, så de er modtaget i JØP senest fredag den 15. april 2016. Dette letter udlevering af stemmesedler på generalforsamlingen. Det er ikke en betingelse for at anvende fuldmagterne på generalforsamlingen, at de indsendes på forhånd. Forslag om taletidsregler på generalforsamlingen Bestyrelsen vil anmode dirigenten om at stille forslag om, at generalforsamlingen godkender følgende taletidsregler: Taletid for indlæg, efter at et punkt på dagsordenen er forelagt af bestyrelse eller administration. Hver taler kan få otte minutters taletid til hvert punkt på dagsordenen. Taletiden fordeles med fire minutter til første indlæg og herudover to gange to minutters taletid. Medlemmer, der har fremsat medlemsforslag, har ret til at forelægge forslaget med højst seks minutters taletid og efterfølgende at svare på spørgsmål i højst to gange to minutter. Formålet med taletidsregler er både at sikre, at alle medlemmer kan komme til orde og at sikre en smidig afvikling af generalforsamlingen. Retningslinjer for afvikling af generalforsamlingen Kan læses på hjemmesiden eller rekvireres hos JØP. GENERALFORSAMLING 2016
4 Dagsordenens punkt 4 Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægt, pensionsregulativ 1 og pensionsregulativ 2 Almindelige bemærkninger Vedtægten Der stilles forslag om, at pensionskassen får mulighed for at tilbyde aldersforsikring til medlemmerne. Der stilles herudover forslag om, at reglerne for indkaldelse til generalforsamling forenkles og udelukkende sker via hjemmesiden, at valg til bestyrelsen gøres elektronisk og dermed mere tidssvarende, og endelig at proceduren for offentliggørelse af kandidaternes navne justeres. Regulativerne JØP ønsker at imødekomme mange medlemmers ønske om øget fleksibilitet på pensionsordningerne. Derfor stiller bestyrelsen forslag om at indføre fleksibilitet i dækningerne på invalidepension, ægtefællepension og børnepension for medlemmerne i afdeling 2. Medlemmerne kan med ændringerne hæve, sænke, fravælge og tilvælge på deres dækninger på invalidepension, ægtefællepension og børnepension dog kan der være begrænsninger i overenskomstaftaler, der giver en lidt mindre fleksibilitet for nogle medlemmer. Ændringerne sker alene i regulativ 2. Bestyrelsen vil på et senere tidspunkt formentlig i 2017 give medlemmer i Afdeling 1, der tidligere har omtegnet deres pensionsordning, mulighed for at flytte deres pensionsordning over i afdeling 2, så de får adgang til de fleksible dækninger. Medlemmer i afdeling 1, der ikke har omtegnet deres pensionsordning, vil ikke få denne mulighed. Idet den øgede fleksibilitet på dækningerne allerede er udviklet hos DIP, som JØP er i administrationsfællesskab med, er omkostningerne til ændringerne lave. Endvidere stilles der forslag i regulativ 2 om, at kommende medlemmer, der allerede ved indtræden i pensionskassen er ansat i fleksjob eller lignende job med skånehensyn, fortsat tilbydes en almindelig pensionsordning i JØP uden at skulle aflevere helbredsoplysninger men i stedet får nedsatte dækninger på invalidepension og børnepension svarende til minimumsdækninger for offentligt overenskomstansatte. Dette forslag gælder også hvilende medlemmer, der genoptager indbetalingerne. Bestyrelsen foreslår desuden en ændring i regulativ 2, så ordet akademisk i vurderingen af invalidepension udgår. Det betyder, at medlemmerne ved ansøgning af invalidepension vurderes i forhold til egen uddannelse og job. Herved fastholdes faginvaliditet, men pensionskassen får samtidig mulighed for at kunne vurdere alle medlemmer, der er optagelsesberettigede efter optagelsesbestemmelserne i Djøf. I både regulativ 1 og 2 stilles der forslag om at ændre det nuværende indbetalingsloft for privatansatte og medlemmer, der selv indbetaler til deres pensionsordning, så bestyrelsen fremover fastsætter størrelsen af bidraget. Bestyrelsen stiller desuden forslag om, at medlemmer fremover ikke længere har automatisk 12 måneders bidragsfri dækning, som betales af depotet, men i stedet tre måneder som i resten af GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
5 pensionsbranchen, fordi de fleste medlemmer stopper indbetalingen i forbindelse med jobskifte, hvor de samtidig bliver omfattet af en ny pensionsordning. Der stilles forslag om, at udenlandske statsborgere, der varigt fraflytter Danmark, ved udrejsen kan genkøbe hele deres depot uanset depotets størrelse. Der foreslås, at ordet klausul fremover bruges i stedet for ordet karens, men indholdet er stadig det samme. Bestyrelsen stiller forslag om en præcisering i bestemmelsen om Supplerende engangsydelse, så et medlem, der har søgt om udbetaling af invalidepension, fordi erhvervsevnen er nedsat med mindst 2/3, heller ikke kan få den udbetalt, så længe invalidepensionsansøgningen er under behandling. Pensionskassen ønsker fortsat at medvirke til, at medlemmer, der får invalidepension, skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der stilles derfor forslag om at fjerne den nuværende bestemmelse i regulativ 2 om halvering af invalidepensionen, hvis et medlem får tilkendt et fleksjob. Til gengæld ønsker pensionskassen ikke længere for kollektivets penge at udbetale fuld invalidepension til medlemmer, der ved siden af pensionsudbetalingen har så høj en indtægt, at der er tale om en væsentlig overkompensation. I stedet indføres modregning for alle invalidepensionister, hvis de ved siden af deres invalidepension har en indtægt over et vist niveau. Dermed stilles medlemmer i afdeling 1 og 2 lige, uanset om de finder et fleksjob eller et andet job på nedsat tid med eller uden skånehensyn. Endelig indsættes en bestemmelse om, at bestyrelsen får bemyndigelse til at kunne ændre udløbs alder for produkterne i takt med, at lovgiverne ændrer tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet. Specielle bemærkninger til ændringen af vedtægten Nuværende 2. Formål Stk. 1. Pensionskassen har til formål at drive livsforsikringsvirksomhed, herunder at yde medlemmerne alders-, invalide-, ægtefælleeller samleverpension og børnepension i overensstemmelse med de i vedtægten og regulativerne fastsatte regler. Som led i sin forsikringsvirksomhed kan pensionskassen desuden efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler etablere kollektiv summaforsikring af pensionskassens medlemmer, i form af livs-, invalidesums- og ulykkesforsikring og forsikring ved kritisk sygdom, der står i naturlig forbindelse med de af pensionskassen ydede pensioner. Pensionskassen kan endelig efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler tilbyde pensionskassens medlemmer ratepension i pensionsøjemed samt pensionsordninger efter Afsnit II A i Pensionsbeskatningsloven. Ratepension i pensionsøjemed og pensionsordninger efter Afsnit II A i Pensionsbeskatningsloven kan tilbydes pensionskas 2. Formål Stk. 1. Pensionskassen har til formål at drive livsforsikringsvirksomhed, herunder at yde medlemmerne alders-, invalide-, ægtefælleeller samleverpension og børnepension i overensstemmelse med de i vedtægten og regulativerne fastsatte regler. Som led i sin forsikringsvirksomhed kan pensionskassen desuden efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler etablere kollektiv summaforsikring af pensionskassens medlemmer, i form af livs-, invalidesums- og ulykkesforsikring og forsikring ved kritisk sygdom, der står i naturlig forbindelse med de af pensionskassen ydede pensioner. Pensionskassen kan endelig efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler tilbyde pensionskassens medlemmer aldersforsikring, ratepension i pensionsøjemed samt pensionsordninger efter Afsnit II A i Pensionsbeskatningsloven. Ratepension i pensionsøjemed og pensionsordninger efter Afsnit II A i Pensionsbeskatningsloven kan tilbydes DAGSORDENENS PUNKT 4
6 sens medlemmer i overensstemmelse med lovgivningens regler herom efter forsikringsklasse I. pensionskassens medlemmer i overensstemmelse med lovgivningens regler herom efter forsikringsklasse I. Ændringen giver JØP mulighed for at tilbyde medlemmerne aldersforsikring efter reglerne i pensionsbeskatningslovens 10-11. På en aldersforsikring kan man højst indbetale 28.900 kr. årligt (2016). Der er ikke fradrag eller bortseelsesret for indbetalingerne, men der betales heller ikke skat af udbetalingen. Samtidig giver det mulighed for at modtage overførsler af pensionsordninger fra andre selskaber, der allerede indeholder en alderspension. Efter forslaget skal de nærmere regler for aldersforsikring fastsættes af bestyrelsen. 6. Generalforsamling Stk. 5. Indkaldelse til generalforsamling foretages af bestyrelsen. Såfremt ekstraordinær generalforsamling skal afholdes i henhold til begæring herom, fremsat af pensionskassens medlemmer, skal indkaldelse finde sted inden 14 dage efter modtagelsen af begæringen. Indkaldelse til ordinær generalforsamling sker dels ved offentlig bekendtgørelse på pensionskassens hjemmeside og ved opslag i JØP Nyhedsbrev senest otte uger forud for generalforsamlingen, dels ved elektronisk meddelelse på pensionskassens hjemmeside med mindst to og højst fire ugers varsel til pensionskassens medlemmer. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling kan ske ved elektronisk meddelelse på pensionskassens hjemmeside med mindst to og højst fire ugers varsel til pensionskassens medlemmer. Den offentlige indkaldelse til ordinære generalforsamlinger skal indeholde en foreløbig dagsorden for generalforsamlingen og angive det væsentligste indhold af eventuelle af bestyrelsen fremsatte forslag til vedtægts ændringer. Sammen med den elektroniske meddelelse på pensionskassens hjemmeside til pensionskassens medlemmer om afholdelse af generalforsamling vises (endelig) dagsorden for generalforsamlingen og eventuelle forslag, som generalforsamlingen skal tages stilling til, og fortegnelse over delegerede til generalforsamlingen udpeget i henhold til stk. 10, samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende årsrapport, som alt kan rekvireres i papirform ved henvendelse til pensionskassen. Såfremt der i forbindelse med generalforsamlingen skal afholdes bestyrelsesvalg, skal den elektroniske meddelelse på pensions kassens hjemmeside angive oplysning om de af Djøfs bestyrelse 6. Generalforsamling Stk. 5. Indkaldelse til generalforsamling foretages af bestyrelsen. Såfremt ekstraordinær generalforsamling skal afholdes i henhold til begæring herom, fremsat af pensionskassens medlemmer, skal indkaldelse finde sted inden 14 dage efter modtagelsen af begæringen. Indkaldelse til generalforsamling sker ved elektronisk meddelelse på pensionskassens hjemmeside med mindst to og højst fire ugers varsel til pensionskassens medlemmer. Ethvert medlem er efter begæring til pensions kassen berettiget til at modtage en skriftlig indkaldelse. Sammen med den elektroniske meddelelse på pensionskassens hjemmeside om afholdelse af generalforsamling vises dagsorden for generalforsamlingen og eventuelle forslag, som generalforsamlingen skal tages stilling til, og fortegnelse over delegerede til generalforsamlingen udpeget i henhold til stk. 10. For den ordinære generalforsamlings vedkommende vises årsrapport, som kan rekvireres i papirform ved henvendelse til pensionskassen. Såfremt der i forbindelse med generalforsamlingen skal afholdes bestyrelsesvalg, skal den elektroniske meddelelse på pensionskassens hjemmeside angive oplysning om de af Djøfs bestyrelse i henhold til 8, stk. 1, valgte medlemmer af bestyrelsen, om forslag fra pensionskassens bestyrelse i henhold til 8, stk. 6, til medlemsvalgte medlemmer af bestyrelsen, samt om bestyrelsens indstilling efter 8, stk. 1, sidste punktum. GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
7 Stk. 8. Ved elektronisk valg udsender bestyrelsen senest to uger efter udløbet af den i stk. 6 nævnte frist eller i det i stk. 7, 4. punktum, omtalte tilfælde efter urafstemningens afslutning valgkort til medlemmerne sammen med oplysning om de foreslåede kandidater og stillernes navne. De foreslåede bestyrelsesi henhold til 8, stk. 1, valgte medlemmer af bestyrelsen, om forslag fra pensions kassens bestyrelse i henhold til 8, stk. 6, til medlemsvalgte medlemmer af bestyrelsen, samt om bestyrelsens indstilling efter 8, stk. 1, sidste punktum. I dag indkaldes der til generalforsamling med foreløbig dagsorden via hjemmesiden og via opslag i JØP s nyhedsbrev senest otte uger før generalforsamlingen og igen ved opslag med den endelige dagsorden på hjemmesiden senest to til fire uger før generalforsamlingen. JØP er den eneste pensionskasse, der har denne to-trinsprocedure. Bestyrelsen foreslår, at reglerne ændres, så der udelukkende indkaldes via hjemmesiden tidligst fire uger og senest to uger før generalforsamlingen med den fulde dagsorden. Hvis enkelte medlemmer (på begæring) ønsker det, har de ret til at få en skriftlig indkaldelse. JØP skal dog i god tid inden generalforsamlingen fastsætte tid og sted for generalforsamlingen samt oplyse om fristen for medlemmers bidrag til generalforsamlingen (seks uger før generalforsamlingen), men dette skal ikke fremgå af vedtægten. 8. Bestyrelsen Stk. 7. Stk. 7. Er der efter udløbet af den i stk. 6 nævnte frist kun fremkommet forslag til fire medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse efter stk. 1, 5. punktum, betragtes de foreslåede kandidater som valgt uden afstemning. Er der fremkommet flere end fire forslag, afholdes skriftlig afstemning. Såfremt der i anledning af generalforsamlingens godkendelse af valget af formand for pensionskassens bestyrelse skal afholdes urafstemning i henhold til 7, stk. 2, gennemføres den skriftlige afstemning sideløbende med urafstemningen. Er formandsvalget forkastet af generalforsamlingen, og der i anledning heraf skal afholdes urafstemning i henhold til 7, stk. 2, gennemføres den skriftlige afstemning først efter formandsvalgets eventuelle godkendelse ved urafstemningen. Såfremt en af de i stk. 8 fastsatte frister som følge af udsættelsen af den skriftlige afstemning udløber i perioden 1. juli til 15. august, forlænges den i stk. 8, 1. punktum, fastsatte frist til den 15. august. Stk. 8. Ved skriftligt valg udsender bestyrelsen senest to uger efter udløbet af den i stk. 6 nævnte frist eller i det i stk. 7, 4. punktum, omtalte tilfælde efter urafstemningens afslutning valgkort til medlemmerne sammen med oplysning om de foreslåede kandidater og stillernes navne. De foreslåede bestyrelses 8. Bestyrelsen Stk. 7. Er der efter udløbet af den i stk. 6 nævnte frist kun fremkommet forslag til fire medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse efter stk. 1, 5. punktum, betragtes de foreslåede kandidater som valgt uden afstemning. Er der fremkommet flere end fire forslag, afholdes elektronisk afstemning. Såfremt der i anledning af generalforsamlingens godkendelse af valget af formand for pensionskassens bestyrelse skal afholdes urafstemning i henhold til 7, stk. 2, gennemføres den elektroniske afstemning sideløbende med urafstemningen. Er formandsvalget forkastet af generalforsamlingen, og der i anledning heraf skal afholdes urafstemning i henhold til 7, stk. 2, gennemføres den elektroniske afstemning først efter formandsvalgets eventuelle godkendelse ved urafstemningen. Såfremt en af de i stk. 8 fastsatte frister som følge af udsættelsen af den elektroniske afstemning udløber i perioden 1. juli til 15. august, forlænges den i stk. 8, 1. punktum, fastsatte frist til den 15. august. DAGSORDENENS PUNKT 4
8 medlemmer opføres i alfabetisk orden med angivelse af, hvilken afdeling de er medlem af, stilling og eventuelt ansættelsessted samt oplysning om den for hver enkelt foreslåede suppleant med tilsvarende angivelser. Ved valget stemmes der alene om de foreslåede bestyrelsesmedlemmer, og der kan på hvert stemmekort højst stemmes på fire kandidater. Stemmekortene må, for at være gyldige, være pensionskassens administration i hænde senest på 14. dagen efter offentliggørelsen af kandidaternes navne. medlemmer opføres i alfabetisk orden med angivelse af, hvilken afdeling de er medlem af, stilling og eventuelt ansættelsessted samt oplysning om den for hver enkelt foreslåede suppleant med tilsvarende angivelser. Ved valget stemmes der alene om de foreslåede bestyrelsesmedlemmer, og der kan på hvert stemmekort højst stemmes på fire kandidater. Den elektroniske afstemningsperiode skal være afsluttet senest på 14. dagen efter, at medlemmerne har fået meddelelse om afstemningen. Af stk. 7 fremgår det, at hvis mere end fire personer stiller op til bestyrelsen, skal afstemningen være skriftlig. Bestyrelsen foreslår, at bestemmelsen tilpasses elektronisk kommunikation. Fremover vil afstemningen ved valg til bestyrelsen, herunder valg af formanden, derfor foregå elektronisk. Af stk. 8 fremgår det, at der senest to uger efter opstilling af kandidater skal sendes valgkort ud til medlemmerne med oplysningerne om deltagerne, og at stemmekortene skal være returneret til JØP senest 14 dage efter offentliggørelsen af navnene. I praksis offentliggøres navne på kandidaterne via hjemmeside mv. kort efter udløbet af opstillingsfristen. Derfor foreslår bestyrelsen, at afstemningen finder sted i en 14-dagesperiode efter, at medlemmerne har fået meddelse om afstemningens afholdelse, og ikke som nu i en 14-dagesperiode efter offentlig gørelsen af kandidaterne. Ikrafttrædelse Ændringen af vedtægtens 2, 6 og 8 træder i kraft fra vedtagelsen på generalforsamlingen. Ændringer af Regulativ 1 2. Medlemsoptagelse Stk. 1. Ved optagelsen i JØP er medlemmet omfattet af en 2-årig karensperiode. Hvis medlemmet inden for karensperioden afgår ved døden eller bliver invalid, og dette skyldes en helbredsmangel, som forelå på optagelsestidspunktet, og som indebar en øget risiko for invaliditet eller død, formindskes pensionsydelserne til 10 %, hvis udbetalingerne påbegyndes i det første år efter optagelsen og til 20 %, hvis udbetalingerne påbegyndes i det andet år. 2. Medlemsoptagelse Stk. 1. Ved optagelsen i JØP er medlemmet omfattet af en 2-årig klausulperiode. Hvis medlemmet inden for klausulperioden afgår ved døden eller bliver invalid, og dette skyldes en helbredsmangel, som forelå på optagelsestidspunktet, og som indebar en øget risiko for invaliditet eller død, formindskes pensionsydelserne til 10 %, hvis udbetalingerne påbegyndes i det første år efter op tagelsen og til 20 %, hvis udbetalingerne påbegyndes i det andet år. Nedsættelsen gælder i hele udbetalingsperioden for alle ydelser under udbetaling. Supplerende alders pension efter 6 a er ikke omfattet af klausulen. I 2, stk. 1 præciseres det, at hvis et medlem bliver syg i klausulperioden, nedsættes udbetalingen i hele udbetalingsperioden, og det gælder også børnepension og ægtefællepension. Desuden GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
9 præciseres det, at også de bidrag, som et medlem fritages for at betale under invalidepensionering, nedsættes til hhv. 10 % eller 20 % af de aftalte bidrag. Samtidig gøres det tydeligt, at en Supplerende alderspension efter regulativets 6 a ikke er omfattet af nedsættelsen. Endvidere er ordet karens erstattet af klausul. Udtrykket klausul passer bedre i en situation, hvor medlemmet får ydelserne på særlige vilkår, men indholdet er ikke ændret. Terminologien er herefter på linje med den, der anvendes i DIP. 3. Pensionsbidragenes størrelse Stk. 1. De ordinære pensionsbidrags størrelse fastsættes i henhold til reglerne i de i 1 nævnte overenskomster og aftaler. For medlemmer, for hvem der ikke er fastsat bidrag i henhold til disse overenskomster, udgør pensionsbidragene samme bidragsbeløb eller fastsættes efter tilsvarende bestemmelser eller procentsats, som angivet i disse overenskomster, men beregnet på grundlag af en af pensionskassen fastsat pensionsgivende indtægt, som ikke kan overstige medlemmets faktiske indtægt og højst kan udgøre det dobbelte af den pensionsgivende indtægt i henhold til de i 1 nævnte overenskomster. For de af 1, stk. 1, litra c, omfattede medlemmer beregnes pensionsbidragene, som om vedkommende medlem havde været omfattet af de i 1 nævnte overenskomster. 3. Pensionsbidragenes størrelse Stk. 1. De ordinære pensionsbidrags størrelse fastsættes i henhold til reglerne i de i 1 nævnte overenskomster og aftaler. For medlemmer, for hvem der ikke er fastsat bidrag i henhold til disse overenskomster, sker betalingen efter regler fastsat af bestyrelsen. Bestyrelsen foreslår, at det overenskomstfastsatte betalingsloft på ordinære bidrag ikke skal gælde for medlemmer uden for den offentlige overenskomst. I stedet er det bestyrelsen, der fastsætter regler for størrelsen af ordinære bidrag på samme måde, som bestyrelsen allerede gør for betalingen af ekstraordinære bidrag, engangsindskud og bidrag til ratepension. De nærmere regler er beskrevet i bilag 1. Ændringen skal give blandt andet selvstændigt erhvervsdrivende og medlemmer, som selv indbetaler til ordningen, mulighed for at øge de ordinære bidrag. 5. Pensionsbidragenes betaling Stk. 2. Hvis bidragsbetalingen ophører, uden at medlemmet er berettiget til pension, bevarer medlemmet sine hidtidige rettigheder i indtil 12 måneder. Til dækning af pensionskassens forsikringsmæssige risiko m.v. i perioden sker dog fradrag i medlemmets opsparede reserver. Bestyrelsen kan efter ansøgning beslutte, at 12-måneders fristen forlænges. Ved 5. Pensionsbidragenes betaling Stk. 2. Hvis bidragsbetalingen ophører, uden at medlemmet er berettiget til pension, bevarer medlemmet sine hidtidige rettigheder i indtil tre måneder. Til dækning af pensionskassens forsikringsmæssige risiko m.v. i perioden sker dog fradrag i medlemmets opsparede reserver. Bestyrelsen kan efter ansøgning beslutte, at tre-månedersfristen forlænges. Ved DAGSORDENENS PUNKT 4
10 udløbet af den bidragsfri dækningsperiode eller på medlemmets begæring forinden finder reglerne i 12 a-b anvendelse. udløbet af den bidragsfri dækningsperiode eller på medlemmets begæring forinden finder reglerne i 12 a-b anvendelse. Det foreslås, at den bidragsfri dækning ændres til tre måneder med mulighed for forlængelse. De fleste medlemmer får bidragsfri dækning i forbindelse med jobskifte. Hos den nye arbejds giver får de en ny pensionsordning, og derfor er det oftest unødvendigt for medlemmerne at bevare automatisk bidragsfri dækning hos JØP i 12 måneder, som betales af deres eget depot. Samtidig betaler kollektivet for de medlemmer, hvis depot ikke kan dække omkostningerne ved 12 måneders bidragsfri dækning. Medlemmerne vil stadig kunne ansøge om forlængelse af den bidragsfri periode, hvis deres depot kan dække omkostningerne. 6a. Supplerende engangsydelse Stk. 1. Til medlemmer, for hvem der er indbetalt pensionsbidrag forud for den 1. januar 1993 og som ikke er erhvervsudygtige, jf. 7, stk. 1, udbetales ved pensionering i henhold til 6 en supplerende engangsydelse beregnet på grundlag af de forud for nævnte dato indbetalte pensionsbidrag. Engangsydelsen kan på begæring kræves udbetalt fra det fyldte 60. år uafhængigt af, om medlemmet oppebærer hel eller delvis alderspension. 6a. Supplerende engangsydelse Stk. 1. Til medlemmer, for hvem der er indbetalt pensionsbidrag forud for den 1. januar 1993 og som ikke er erhvervsudygtige efter 7, stk. 1, eller har en ansøgning om invalidepension under behandling, udbetales ved pensionering i henhold til 6 en supplerende engangsydelse beregnet på grundlag af de forud for nævnte dato indbetalte pensionsbidrag. Engangsydelsen kan på begæring kræves udbetalt fra det fyldte 60. år uafhængigt af, om medlemmet oppebærer hel eller delvis alderspension. Ændringen betyder, at medlemmer, der søger om eller er ved at få behandlet en ansøgning om udbetaling af invalidepension, heller ikke kan få udbetalt den supplerende engangsydelse, mens ansøgningen behandles. Bestemmelsen skal sikre, at medlemmer ikke kan spekulere mod pensionskassen. Den skal samtidig sikre, at medlemmer, der står for at skulle have udbetalt invalidepension, ikke får nedsat deres kommende invalidepensionsudbetalinger, fordi de ved udbetaling af den supplerende engangsydelse nedsætter depotets værdi, hvilket har betydning for størrelsen på deres løbende udbetaling af invalidepension, børnepension, ægtefællepension og alderspension. 7. Invalidepension Stk. 3. Retten til invalidepension bortfalder, når erhvervsevnen ikke længere skønnes at være således nedsat, at betingelserne i stk. 2 er opfyldt. I dette tilfælde genindtræder et medlem i sine pensionsrettigheder. Ved det fyldte 67. år ophører retten til invalidepension, hvorefter 7. Invalidepension Stk. 3. Retten til invalidepension bortfalder, når erhvervsevnen ikke længere skønnes at være således nedsat, at betingelserne i stk. 2 er opfyldt. I dette tilfælde genindtræder et medlem i sine pensionsrettigheder på tidspunktet for tilkendelsen af invalidepensionen. Ved det fyldte 67. år ophører retten til invalidepension, GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
11 medlemmet overgår til at modtage alderspension og eventuel ratepension. Stk. 4. Erhvervsindtægt for et medlem, hvis erhvervsevne er nedsat som angivet i stk. 2, men som ikke oppebærer social førtidspension, hidrørende fra ansættelse i en delvist offentligt finansieret stilling (herunder fra fleksjob) berører ikke medlemmets ret til udbetaling af invalidepension fra pensionskassen i henhold til stk. 1. De fra en sådan ansættelse hidrørende pensionsbidrag medfører ikke ret til pension i henhold til bestemmelserne i dette regulativ, men anvendes efter regler fastsat af pensionskassens bestyrelse til forbedring af det pensionerede medlems pensionsrettigheder i forhold til pensionskassen. hvorefter medlemmet overgår til at modtage alderspension og eventuel ratepension. Stk. 4. Anden indtægt kan modregnes i medlemmets invalidepension efter regler fastsat af bestyrelsen. Pensionsbidrag fra ansættelse under modtagelse af invalidepension medfører ikke ret til pension i henhold til bestemmelserne i dette regulativ, men anvendes efter regler fastsat af pensionskassens bestyrelse til forbedring af det pensionerede medlems pensionsrettigheder i forhold til pensionskassen. Rettigheder ved reaktivering Ændringen i stk. 3 er en præcisering af, at medlemmer, der genvinder mindst 1/3 af deres erhvervsevne, indtræder i de rettigheder, de havde på det tidspunkt, hvor de blev tilkendt invalidepension. Hvis medlemmet havde bidragsfri dækning på tidspunktet for tilkendelsen af invalidepensionen, indtræder medlemmet således på samme sted i perioden for den bidragsfri dækning. Præciseringen berører ikke de bidrag, der er tilskrevet under præmiefritagelsen. Modregning i invalidepension Invalidepension udbetales til medlemmer, der har et erhvervsevnetab på mindst 2/3 og derfor ikke kan opretholde fuld løn som djøf er. Hvis et medlem efter de nuværende regler har anden indtægt ud over invalidepension fra pensions kassen, påvirker det ikke udbetalingen af invalidepension. Medlemmet kan derfor som udgangspunkt arbejde op til ca. 15 timer som djøfer eller fuld tid inden for andet erhverv, uden at det berører invalidepensionen. Dette fører i visse tilfælde til, at medlemmet bliver væsentligt bedre stillet økonomisk efter invalidepensioneringen, fordi der er mulighed for dobbelt indtægt. Pensionskassen ønsker at medvirke til, at vores invalidepensionister fortsat kan have tilknytning til arbejdsmarkedet, men pensionskassen ønsker til gengæld ikke længere at medvirke til, at nogle medlemmer overkompenseres i væsentlig grad, fordi de er i stand til selv at have en væsentlig indtægt ved siden af invalidepensionen og dermed er overkompenseret på kollektivets bekostning. Ændringen medfører, at et medlem, som har fået tilkendt invalidepension, fortsat kan få fuld invalidepension, hvis han eller hun samtidig opretholder en mindre tilknytning til arbejdsmarkedet, men ændringen sikrer samtidig, at medlemmer ikke kan blive overkompenseret i samme grad, som det er muligt i dag, fordi der fremover vil blive modregnet i indtægt over et vis grænse. Modregningsreglerne og grænser fastsættes af bestyrelsen. Det er administrationens vurdering, at ændringen kun i mindre omfang vil påvirke medlemmer, som har fået tilkendt fleksjob med djøf-arbejde efter førtidspensionsreformen, fordi de alene kan arbejde op til 15 timer om ugen med en lavere fleksjobindtægt. Modregningsreglerne vil i stedet få betydning for øvrige medlemmer, der får fuld invalidepension og ikke længere kan varetage djøf-job, men som kan varetage et andet arbejde på normale vilkår og fuld tid med tilhørende fuld løn, eller som varetager et djøf-job med en fuld løn. DAGSORDENENS PUNKT 4
12 Eksempler på modregning Eksempler på modregning med et indtjeningsloft på 200.000 kr. og derefter modregning kronefor-krone. Eksempel 1 En invalidepensionist bliver tilkendt invalidepension med en udbetaling før skat på 350.000 kr. om året eksklusive børnepension. Medlemmet får et fleksjob med en årlig indtægt på 210.000 kr. Pensions kassen tillader en indtægt på op til 200.000 kr. De resterende 10.000 kr. vil blive modregnet i invalidepensionen, der herefter bliver nedsat til 340.000 kr. i det pågældende år. Samlet årlig indtægt bliver da 550.000 kr. Eksempel 2 En invalidepensionist bliver tilkendt invalidepension med en udbetaling før skat på 400.000 kr. om året eksklusive børnepension. Medlemmet får et fleksjob med en årlig indtægt på 350.000 kr. Pensions kassen tillader en anden indtægt på op til 200.000 kr. De resterende 150.000 kr. vil blive modregnet i invalidepensionen, der herefter bliver nedsat til 250.000 kr. i det pågældende år. Samlet årlig indtægt bliver da 600.000 kr. Eksempel 3 En invalidepensionist bliver tilkendt invalidepension med en årlig udbetaling før skat på 250.000 kr., eksklusive børnepension. Medlemmet får et fleksjob med en årlig indtægt på 190.000 kr. Da pensionskassen tillader en anden indtægt på op til 200.000 kr., sker der ikke modregning. Samlede årlig indtægt er derfor 440.000 kr. 11. Pensionens størrelse (ny bestemmelse) 11. Pensionsbidragenes betaling Stk. 6. Bestyrelsen kan bestemme, at aldersgrænserne i dette regulativ reguleres i forhold til pensionsbeskatningslovens 1a. I pensionsbeskatningsloven fastsættes pensionsudbetalingsalderen, hvilket har betydning for, hvornår en pensionsordning udløber og kan udbetales, uden at der pålægges ekstra afgift. Udbetalingsalderen følger ændringerne i folkepensionsalderen. Det foreslås, at bestyrelsen bemyndiges til at kunne ændre pensionsudbetalingsalderen i regulativet som følge af ændringer i pensionsbeskatningslovens 1a. 12 b. Udtrædelsesgodtgørelse (ny bestemmelse) 12 b. Udtrædelsesgodtgørelse Stk. 5. Udenlandske statsborgere, der fratræder deres stilling og tager varigt ophold i udlandet, kan i alle tilfælde få kontant udtrædelsesgodtgørelse. GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
13 Aftalen mellem Finansministeriet og de statsansattes centralorganisationer om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. giver mulighed for, at udenlandske statsborgere, der fratræder deres stilling og tager varigt ophold i udlandet, kan få værdien af pensions ordningen udbetalt kontant. Regulativet foreslås tilrettet i overensstemmelse hermed ved indføjelsen af et nyt 12 b, stk. 5. Ikrafttrædelse Alle ændringerne træder i kraft på bestyrelsens foranledning. Bestyrelsen har besluttet, at følgende bestemmelser træder i kraft ved vedtagelsen på generalforsamlingen: 2 stk. 1, 3 stk. 1, 6a stk. 1, 7, stk. 3 og 4, 11, stk. 1 og 12 b stk. 5 Bestyrelsen har desuden besluttet, at følgende bestemmelse træder i kraft på et senere tidspunkt: 5, stk. 2 Ændring af Regulativ 2 2. Medlemsoptagelse Stk. 1. Ved optagelsen i JØP er medlemmet omfattet af en 2-årig karensperiode. Hvis medlemmet inden for karensperioden afgår ved døden eller bliver invalid, og dette skyldes en helbredsmangel, som forelå på optagelsestidspunktet, og som indebar en øget risiko for invaliditet eller død, formindskes pensionsydelserne til 10 %, hvis udbetalingerne påbegyndes i det første år efter optagelsen og til 20 %, hvis udbetalingerne på begyndes i det andet år. Stk. 3. Havde medlemmet ved optagelsen en konstateret invaliditet, som i almindelighed ville begrunde krav på invalidepension, opnår medlemmet ikke siden ret til invalidepension på grundlag heraf, jf. 7, stk. 2, 2. pkt. 2. Medlemsoptagelse Stk. 1. Ved optagelsen i JØP er medlemmet omfattet af en 2-årig klausulperiode. Hvis medlemmet inden for klausulperioden afgår ved døden eller bliver invalid, og dette skyldes en helbredsmangel, som forelå på optagelsestidspunktet, og som indebar en øget risiko for invaliditet eller død, formindskes pensionsydelserne til 10 %, hvis udbetalingerne påbegyndes i det første år efter optagelsen og til 20 %, hvis udbetalingerne på begyndes i det andet år. Nedsættelsen gælder i hele udbetalingsperioden for alle ydelser under udbetaling. Supplerende alderspension efter 6 a er ikke omfattet af klausulen. Stk. 3. Havde medlemmet ved optagelsen en konstateret invaliditet, som i almindelighed ville begrunde krav på invalidepension, opnår medlemmet ikke siden ret til invalidepension på grundlag heraf, jf. 7, stk. 2, 2. pkt. Er medlemmet på tidspunktet for optagelsen eller genoptagelsen ansat i et fleksjob eller i et tilsvarende ansættelsesforhold, oprettes ordningen med den laveste dækning på invalidepension og børnepension. Resterende midler anvendes i dette tilfælde til forbedring af medlemmets løbende alderspension. Se bemærkningerne til den tilsvarende ændring af 2, stk. 1 i regulativ 1. DAGSORDENENS PUNKT 4
14 Pensionskassen optager nye medlemmer eller genoptager hvilende medlemmer i forbindelse med ansættelse i fleksjob eller tilsvarende job med skåneforanstaltninger. Disse medlemmer har en større risiko for senere at miste 2/3 af erhvervsevnen. Efter de nuværende regler får disse medlemmer fuld invalide pension, hvis de mister yderligere erhvervsevne på op til 2/3 efter udløbet af klausulperioden som beskrevet i 2, stk. 1. Med forslaget vil nye medlemmer eller medlemmer, der genoptager deres indbetalinger, mens de er i fleksjob eller lignende job, fortsat kunne få en JØP Almindelig ordning i henhold til overenskomsten men med den forskel, at deres risikodækninger vil være nedsat, og en større del af den løbende indbetaling derfor vil gå til pensionsopsparing. Dækningerne vil blive nedsat til de laveste risikodækninger godkendt af offentlige arbejdsgiver. Hvis medlemmet ikke er omfattet af en overenskomst eller lignende regler, kan børnepension dog fravælges. 3. Pensionsbidragenes størrelse og anvendelse Stk. 1. De ordinære pensionsbidrags størrelse fastsættes i henhold til reglerne i de i 1 nævnte overenskomster og aftaler. For medlemmer, for hvem der ikke er fastsat bidrag i henhold til disse overenskomster, udgør pensionsbidragene samme bidragsbeløb eller fastsættes efter tilsvarende bestemmelser eller procentsats, som angivet i disse overenskomster, men beregnet på grundlag af en af pensionskassen fastsat pensions givende indtægt, som ikke kan overstige medlemmets faktiske indtægt og højst kan udgøre det dobbelte af den pensionsgivende indtægt i henhold til de i 1 nævnte overenskomster. For de af 1, stk. 1, litra c, omfattede medlemmer beregnes pensionsbidragene, som om vedkommende medlem havde været omfattet af de i 1 nævnte overens komster. 3. Pensionsbidragenes størrelse og anvendelse Stk. 1. De ordinære pensionsbidrags størrelse fastsættes i henhold til reglerne i de i 1 nævnte overenskomster og aftaler. For medlemmer, for hvem der ikke er fastsat bidrag i henhold til disse overenskomster, sker betalingen efter regler fastsat af bestyrelsen. Se bemærkningerne til den tilsvarende ændring af 3, stk. 1 i regulativ 1. 5. Pensionsbidragenes betaling Stk. 2. Hvis bidragsbetalingen ophører, uden at medlemmet er berettiget til pension, bevarer medlemmet sine hidtidige rettigheder i indtil 12 måneder. Til dækning af pensionskassens forsikringsmæssige risiko m.v. i perioden sker dog fradrag i medlemmets opsparede reserver. Bestyrelsen kan efter ansøgning beslutte, at 12-måneders fristen forlænges. Ved udløbet af den bidragsfri dækningsperiode eller på medlemmets begæring forinden finder reglerne i 12 a-b anvendelse. 5. Pensionsbidragenes betaling Stk. 2. Hvis bidragsbetalingen ophører, uden at medlemmet er berettiget til pension, bevarer medlemmet sine hidtidige rettigheder i indtil 3 måneder. Til dækning af pensionskassens forsikringsmæssige risiko m.v. i perioden sker dog fradrag i medlemmets opsparede reserver. Bestyrelsen kan efter ansøgning beslutte, at 3-måneders fristen forlænges. Ved udløbet af den bidragsfri dækningsperiode eller på medlemmets begæring forinden finder reglerne i 12 a-b anvendelse. GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
15 Se bemærkningerne til den tilsvarende ændring af 5, stk. 2 i regulativ 1. 6 a. Supplerende engangsydelse Stk. 1. Til medlemmer, for hvem der er indbetalt pen sions bidrag forud for den 1. januar 1993, og som ikke er erhvervsudygtige, jf. 7, stk. 1, udbetales ved pensionering i henhold til 6 en supplerende engangsydelse beregnet på grundlag af de forud for nævnte dato indbetalte pensionsbidrag. Medlemmet kan på begæring kræve engangsydelsen udbetalt, når medlemmet har nået den i pensionsbeskatningsloven fastsatte aldersgrænse for udbetaling af skattebegunstigede pensionsordninger (pensionsudbetalingsalderen) uafhængigt af, om medlemmet oppebærer hel eller delvis alderspension. 6 a. Supplerende engangsydelse Stk. 1. Til medlemmer, for hvem der er indbetalt pensionsbidrag forud for den 1. januar 1993, og som ikke er erhvervsudygtige efter 7, stk. 1 eller har en ansøgning om invalidepension under behandling, udbetales ved pensionering i henhold til 6 en supplerende engangsydelse beregnet på grundlag af de forud for nævnte dato indbetalte pensionsbidrag. Medlemmet kan på begæring kræve engangsydelsen udbetalt, når medlemmet har nået den i pensionsbeskatningsloven fastsatte aldersgrænse for udbetaling af skattebegunstigede pensionsordninger (pensionsudbetalingsalderen) uafhængigt af, om medlemmet oppebærer hel eller delvis alderspension. Se bemærkningerne til den tilsvarende ændring af 6 a, stk. 1 i regulativ 1. 7. Invalidepension Stk. 2. Erhvervsudygtighed foreligger, når vedkommende medlems af dennes akademiske uddannelse og beskæftigelse betingede erhvervsevne som følge af en af sygdom eller ulykke forårsaget fysisk eller psykisk invaliditet, er nedsat til 1/3 eller derunder af den fulde erhvervsevne, og nedsættelsen er af en vis varighed. Erhvervsevnenedsættelsen for medlemmer efter 1, stk. 2 vurderes i forhold til et tilsvarende arbejdsområde. For medlemmer, der allerede på tidspunktet for optagelsen var erhvervsudygtige som følge af invaliditet jr. 2, stk. 3, indtræder retten til invalidepension, når medlemmets erhvervsevne som følge af en af sygdom eller ulykke efter optagelsen forårsaget fysisk eller psykisk invaliditet uden sammenhæng med den invaliditet, der forelå ved optagelsen, er nedsat med 1/3 eller derover af normal erhvervsevne, og nedsættelsen er af en vis varighed. Stk. 3. Retten til invalidepension bortfalder, når erhvervsevnen ikke længere skønnes at være således nedsat, at betingelserne i stk. 2 er opfyldt. I dette tilfælde genindtræder et medlem 7. Invalidepension Stk. 2. Erhvervsudygtighed foreligger, når vedkommende medlems af dennes uddannelse og beskæftigelse betingede erhvervsevne som følge af en af sygdom eller ulykke forårsaget fysisk eller psykisk invaliditet, er nedsat til 1/3 eller derunder af den fulde erhvervsevne, og nedsættelsen er af en vis varighed. For medlemmer, der allerede på tidspunktet for optagelsen var erhvervsudygtige som følge af invaliditet jr. 2, stk. 3, 1. pkt., indtræder retten til invalidepension, når medlemmets erhvervsevne som følge af en af sygdom eller ulykke efter optagelsen forårsaget fysisk eller psykisk invaliditet uden sammenhæng med den invaliditet, der forelå ved optagelsen, er nedsat med 1/3 eller derover af normal erhvervsevne, og nedsættelsen er af en vis varighed. Stk. 3. Retten til invalidepension bortfalder, når erhvervsevnen ikke længere skønnes at være således nedsat, at betingelserne i stk. 2 er opfyldt. I dette tilfælde genindtræder et med DAGSORDENENS PUNKT 4
16 i sine pensionsrettigheder. Ved det fyldte 65. år ophører retten til invalidepension, hvorefter medlemmet overgår til at modtage alders pension og eventuel ratepension. Stk. 4. Erhvervsindtægt for et medlem, hvis erhvervsevne er nedsat som angivet i stk. 2, men som ikke oppebærer social førtidspension, hidrørende fra en delvist offentligt finansieret stilling (herunder fra fleksjob) bevirker nedsættelse af den medlemmet tilkommende invalidepension fra pensionskassen i henhold til stk. 1 til halvdelen, så længe ansættelsen varer. De fra en sådan ansættelse hidrørende pensionsbidrag medfører ikke ret til pension i henhold til bestemmelserne i dette regulativ, men anvendes efter regler fastsat af pensions kassens bestyrelse til forbedring af det pensionerede medlems pensionsrettigheder i forhold til pensionskassen. lem i sine pensionsrettigheder på tidspunktet for tilkendelsen af invalidepensionen. Ved det fyldte 65. år ophører retten til invalidepension, hvorefter medlemmet overgår til at modtage alderspension og eventuel ratepension. Stk. 4. Anden indtægt kan modregnes i medlemmets invalidepension efter regler fastsat af bestyrelsen. Pensionsbidrag fra ansættelse under modtagelse af invalidepension medfører ikke ret til pension i henhold til bestemmelserne i dette regulativ, men anvendes efter regler fastsat af pensionskassens bestyrelse til forbedring af det pensionerede medlems pensionsrettigheder i forhold til pensionskassen. Stk. 5. Et medlem kan, medmindre overenskomst eller anden aftale er til hinder herfor, vælge at nedsætte eller forøge sin invalidepension til en vis andel af sin løn, dog skal invalidepensionen udgøre mellem 0 % og 80 % af lønnen. Invalidepensionen kan altid udgøre op til 100 % af alderspensionen. Reglen gælder ikke medlemmer omfattet af 2, stk. 3. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for valg af invalidepensionens størrelse. Stk. 6. Et medlem kan fravælge invalidepension, medmindre overenskomst eller anden aftale er til hinder herfor. Stk. 7. Ønske om ændring af dækningen skal meddeles til pensionskassen. Ændringen får virkning fra det tidspunkt, hvor pensionskassen skriftligt eller digitalt har bekræftet ændringen. Stk. 8. Ændring af invalidepensionen, som medfører en stigning i risikoen på mere end 25 %, er omfattet af en klausulperiode på to år. Hvis medlemmet inden for klausulperiode bliver invalid, og dette skyldes en helbredsmangel, der forelå på ændringstidspunktet, og som indebar en øget risiko for invaliditet, formindskes pensionsydelsen efter reglerne i 2, stk. 1. Klausulen finder ikke anvendelse ved afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger. Vurderingen af erhvervsevnetab Ifølge vedtægten kan enhver, der er optagelsesberettiget i Djøf, blive medlem af pensionskassen. Djøf har udvidet optagelsesbestemmelserne, så en person ansat i et typisk Djøf-job, selv om de har en anden akademisk uddannelse eller ikke har en akademisk grad, kan blive medlem af Djøf. Den nuværende bestemmelse i 7, stk. 2 om akademisk faginvaliditet tager kun højde for udførel GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
17 sen af akademisk arbejde, og derfor vil den gruppe af medlemmerne, der ikke har en akademisk uddannelse, være faginvalide med den nuværende formulering. Ændringen i bestemmelsen om at slette ordet akademisk i forhold til uddannelse og beskæftigelse betyder, at alle medlemmer i afdeling 2 vil kunne få en reel vurdering af deres erhvervsevnetab. Ændringen betyder, at medlemmer fremover vurderes i forhold til deres konkrete job og uddannelse på sygetidspunktet. Den eksisterende regel for studerende og ikke-akademiske medarbejdere i pensionskassen bliver dermed overflødig og udgår. Optagelseskriterierne i Djøf er løbende blevet ændret. Pensionskassen vurderer, at alle medlemmer i afdeling 1 har en akademisk baggrund, og derfor er det ikke nødvendigt med samme ændring i regulativ 1. Rettigheder ved reaktivering For så vidt angår ændringen i stk. 3 henvises til bemærkningerne til den tilsvarende ændring af 7, stk. 3 i regulativ 1. Modregning i invalidepension og fuld invalidepension ved fleksjob Pensionskassen ønsker at medvirke til, at invalidepensionisterne fortsat kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Imidlertid oplever pensionskassen, at efter de nuværende regler bliver nogle invalidepensionister straffet økonomisk ved at tage et fleksjob, mens andre invalidepensionister bliver væsentligt overkompenseret. Det har ikke været hensigten med reglen i 7, stk. 4, at medlemmer, der ønsker at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet i fleksjob inden for eget fag, skulle straffes økonomisk, mens andre medlemmer på invalidepension overkompenseres, fordi de i nogle tilfælde har dobbelt indtægt og ikke får halveret deres invalidepension. Med førtidspensionsreformen er den udbetalte løn i fleksjob i dag meget mindre, inkl. tilskud fra kommunen, og det betyder, at et medlem, der kommer i fleksjob, både får udbetalt mindre løn og samtidig får halveret sin invalidepension i modsætning til medlemmer, der selv finder et job med skånebehov, ikke ønsker at komme i arbejdsprøvning eller får fuldtidsjob i en helt anden branche. Ændringen af stk. 4 betyder, at reglen om halvering af invalidepensionen i regulativ 2, 7 stk. 4 udgår og istedet skal anden indtægt over en vis grænse modregnes i invalidepensionen (se bemærkningerne til den tilsvarende ændring af 7, stk. 4 i regulativ 1.) Fuld fleksibilitet på invalidedækningen Bestyrelsen stiller desuden forslag om nye regler i stk. 5-7 efter ønske fra mange medlemmer om mere fleksibel dækning på invalidepension. Efter forslaget får medlemmerne mulighed for at fravælge eller ændre størrelsen af invalidepensionen, hvis dette er muligt efter de overenskomster eller andre aftaler, der ligger til grund for indbetalingerne til ordningen. DAGSORDENENS PUNKT 4
18 Medlemmerne kan løbende sætte invalidepensionen til mellem 0 % og 80 % af lønnen eller til mellem 0 og 100 % af den til enhver tid forudsatte alderspension. På det offentlige område bestemmer overenskomsten, at invalidepensionen skal udgøre mindst 20 % af alderspensionen. For medlemmer, der er optaget på grundlag af fleksjob eller lignende ansættelse, kan invalidepensionen kun sættes til 20 %, jf. ændringen af regulativets 2, stk. 3. Fravalg eller anden ændring af invalidepensionen skal ske ved skriftlig eller digital meddelelse til pensionskassen og virker fra den 1. i måneden efter, at pensionskassen har bekræftet modtagelsen af meddelelsen om fravalget. Der foreslås endvidere et værn mod, at medlemmer med bestående helbredsmangler øger størrelsen af invalidepensionen. Det betyder, at ændringer i invalidepensionsdækningen, som medfører en stigning i pensionskassens risiko på mere end 25 %, først virker efter to år, hvis erhvervsevne tabet skyldes helbredsmangler på tidspunktet for ændring af invalidepensionen. Hvis medlemmet i stedet afgiver tilfredsstillende helbredsoplysninger, anvendes klausulen ikke. Med ændringerne er JØP s regel om invalidepension tilpasset den tilsvarende bestemmelse hos DIP. 7 a. Valgfri pension Stk. 1. Medlemmer, som ikke modtager pension fra pensionskassen, kan til enhver tid frit bestemme, om de ønsker at være omfattet af reglerne i 8, 8 a og 8 b under ét. For medlemmer, der er overgået fra Regulativ 1, og som var fyldt 54 år inden den 1. januar 2005, kan dækningen kun fravælges, hvis der den 1. januar 2005 ville være blevet udbetalt ægtefælle- eller samleverpension i tilfælde af medlemmets død. 7 a. Valgfri ægtefællepension Stk. 1. Et medlem kan vælge mellem tre muligheder for ægtefællepension: a. Ægtefællepension udbetalt, så længe ægtefællen lever (livsvarig ægtefællepension) b. Ægtefællepension udbetalt, så længe ægte fællen lever, dog højst i 10 år (ophørende ægtefællepension) c. Ingen ægtefællepension. Retten til at foretage ændringen ophører, når medlemmet bliver alderspensioneret eller opnår ret til invalidepension. Stk. 2. Bestemmelserne i 8, 8 a og 8 b finder anvendelse i alle tilfælde, hvor vedkommende medlem ikke ved skriftlig meddelelse til pensionskassen har tilkendegivet ikke at ville være omfattet af disse bestemmelser, og i tilfælde hvor vedkommende medlem, efter tidligere ikke at have været omfattet af disse bestemmelser, ved skriftlig meddelelse til pensionskassen har tilkendegivet fremtidigt at ville være det. Stk. 3. Bortset fra udnyttelse af bestemmelsesretten i henhold til stk. 1 i forbindelse med optagelse som medlem af pensionskassen inden seks måneder fra optagelsestidspunktet og i forbindelse med indgåelse af Stk. 2. Ønske om ændring af dækningen skal meddeles til pensionskassen. Ændringen får virkning fra det tidspunkt, hvor pensionskassen skriftligt eller digitalt har bekræftet ændringen. Stk. 3. Medlemmet kan, medmindre overenskomst eller anden aftale er til hinder herfor, vælge størrelsen af både en 10-årig og en livsvarig ægtefællepension. Størrelsen kan sættes til en fast andel mellem 0 % og 60 % af GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
19 ægte skab eller registreret partnerskab finder bestemmelserne i 8, 8 a og 8 b kun anvendelse i henhold til vedkommende medlems bestemmelse herom, såfremt medlemmet i forbindelse med udnyttelsen af bestemmelsesretten overfor pensionskassen afgiver tilfredsstillende helbredsoplysninger efter pensionskassens bestemmelse herom. den forudsatte alderspension eller lønnen på tidspunktet for valget. Stk. 4. Tilvalg af ægtefællepension og forøgelse af ægtefællepension, der indebærer risikoforøgelse på mere end 25 %, er omfattet af en klausulperiode på to år. En ændring, som meddeles til pensionskassen inden for den første måned efter optagelsen i pensionskassen eller inden for den første måned efter indgåelsen af ægteskab, medfører dog ikke klausulering. Klausulen finder ikke anvendelse, hvis medlemmet afgiver tilfredsstillende helbredsoplysninger. Stk. 5. Valg af ægtefællepension har under samme betingelser virkning for pensionsretten til registreret partner, jf. 8a, og samlever, jf. 8b. Pensionskassen ønsker at efterkomme mange medlemmers ønske om mere fleksibilitet på ægtefællepension. Ændringen betyder, at de nuværende begrænsninger i muligheden for at ændre ægtefællepensionsordning ophæves. Efter forslaget kan medlemmer, som er omfattet af regulativ 2, frit til- og fravælge ægtefællepensionen, indtil de tager imod tilbud om udbetaling af pension (både invalidepension og alderspension). Derefter kan beslutningen om ægtefællepension ikke længere ændres. Efter pensionskassens vurdering ønsker de fleste nye medlemmer ikke, at ægtefællepension er en del af pensionsordningens standarddækning. Det foreslås derfor, at standardordningen for medlemmer, som optages efter ikrafttrædelsen af bestemmelsen, er uden ægtefællepension, så den i stedet skal tilvælges af nye medlemmer. Medlemmerne får også mulighed for at vælge mellem en 10-årig ægtefællepension og en livsvarig ægtefællepension. Størrelsen af dækningen kan sættes til mellem 0 % og 60 % af alderspensionen eller af lønnen på tilvalgstidspunktet. Efter den gældende regel er tilvalg af ægtefællepension betinget af, at medlemmet kan afgive tilfredsstillende helbredsoplysninger. Dette erstattes nu af en klausulperiode på to år, det vil altså sige, at ægtefællepensionen er omfattet af klausul de først to år, medmindre man tilvælger den i løbet af den første måned efter optagelse eller den første måned efter indgåelse af ægteskab. Klausulperioden på to år gælder også, hvis medlemmer øger ægtefælledækningen med et beløb, der forøger pensionskassens risiko med mere end 25 %. Medlemmet har i alle tilfælde mulighed for at undgå klausulering ved at afgive tilfredsstillende helbredsoplysninger. Som hidtil sker tilvalget med virkning under ét for pension til ægtefælle, registreret partner og samlever. DAGSORDENENS PUNKT 4
20 9. Børnepension Når et medlem afgår ved døden eller opnår invalidepension, har medlemmets børn ret til pension indtil deres fyldte 24. år. Denne ret tilkommer også adoptivbørn samt stedbørn, når stedbarnsforholdet er etableret før barnet fyldte 18 år, og barnet faktisk er blevet forsørget af medlemmet til medlemmets død eller pensionering. Ved medlemmets død gælder denne ret under tilsvarende betingelser børn af en samlever, der opfylder kravene i 8 b for modtagelse af samleverpension. 9. Børnepension Stk. 1. Når et medlem afgår ved døden eller opnår invalidepension, har medlemmets børn ret til pension indtil deres fyldte 24. år. Denne ret tilkommer også adoptivbørn samt stedbørn, når stedbarnsforholdet er etableret før barnet fyldte 18 år, og barnet faktisk er blevet forsørget af medlemmet til medlemmets død eller pensionering. Ved medlemmets død gælder denne ret under tilsvarende betingelser børn af en samlever, der opfylder kravene i 8 b for modtagelse af samleverpension. Stk. 2. Medlemmet kan til- og fravælge børne pension samt vælge børnepensionens størrelse, medmindre overenskomst eller anden aftale er til hinder herfor. Størrelsen af børne pensionen kan sættes til mellem 0 % og 20 % af den forudsatte alderspension eller af lønnen på tidspunktet for valget. I tilfælde af begge forældres død, udgør børnepensionen altid det dobbelte af den valgte sats. Stk. 3. Ønske om ændring skal meddeles til pensionskassen. Ændringen får virkning fra den 1. i måneden efter, at pensionskassen skriftligt eller digitalt har bekræftet at have modtaget meddelelsen. Den valgte børnepensionsdækning gælder medlemmets børn under ét. Stk. 4. Tilvalg af børnepension eller forøgelse af børnepension, der indebærer risikoforøgelse på mere end 25 %, er omfattet af en klausulperiode på to år, inden ændringen træder i kraft. Klausulen finder ikke anvendelse, hvis medlemmet afgiver tilfredsstillende helbredsoplysninger. Pensionskassen vil med ændringen også indføre øget fleksibilitet på børnepensionen. Da børnepension er obligatorisk i henhold til de offentlige overenskomster, oprettes alle pensionsordninger efter offentlige overenskomster fortsat med en dækning på 20 % af den til enhver tid gældende alderspension. Alle private pensionsordninger oprettes uden børnepension, men børnepensionen kan tilvælges. Medlemmerne kan fra- og tilvælge børnepension samt ændre dækningens størrelse mellem 0 % og 20 % af alderspensionsdækningen eller af lønnen på valgtidspunktet. Medlemmer, som i kraft af overenskomst eller anden aftale har en obligatorisk børnepension, kan ikke fravælge børnepensionen, men kan nedsætte den til 1 % af alderspensionen. GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE