Skabelsen fuldendt. Ugens vers

3 TIL SABBATTEN 18. JANUAR 2013 Skabelsen fuldendt Ugens vers Introduktion På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. (1 Mos 2,2). I denne uge vil vi gennemgå Bibelens korte beskrivelse af de sidste tre skabelsesdage og sabbattens hvile. Vi finder denne beskrivelse i 1 Mos 1; 2,1-3; men derudover findes der mange henvisninger i andre dele af Skriften. Blandt de mest slående aspekter ved skabelsesberetningen er dens opdeling i skabelsesdage. Hvorfor valgte Gud at skabe den cyklus på syv dage, som vi kalder uge? Skriften giver ikke et direkte svar; men vi kan finde mange fingerpeg. Måske er sabbatten selv det allervigtigste, idet den sætter en speciel tid til side til samvær mellem Gud og menneskene. Måske indstiftede Gud ugen for at give en tidsperiode, som var passende for almindeligt arbejde, men også med en regelmæssig tid afsat som en påmindelse om vores forhold til Gud (se Mark 2,28). Det ville hjælpe menneskene til at huske, at det er Gud, som opretholder vores eksistens, og at vi er fuldstændigt afhængige af ham. Men uanset hensigten fremgår det tydeligt i skabelsesberetningen i 1 Mosebog, at skabelsen blev udført med overvældende omsorg og hensigt. Intet er overladt til tilfældigheder. Ugens tekster 1 Mos 1 Sl 8,4 Rom 8,19-22 3 Mos 11,14-22 1 Mos 2,1-3 Mark 2,28 30

SØNDAG 13. JANUAR 2013 Sol, måne og stjerner 1 Mos 1,14-19 Hvilke handlinger omtales på skabelsens 4. dag? Hvordan skal vi forstå dette, især i lyset af vores tids viden om den fysiske verden? Den 4. skabelsesdag er sandsynligvis blevet diskuteret mere end nogen anden af de seks. Hvis solen blev skabt på den fjerde dag, hvad var så grundlaget for den daglige cyklus de første tre skabelsesdage? Men på den anden side, hvis solen allerede eksisterede, hvad skete der så på den fjerde dag? Uvished omkring begivenhederne på den fjerde skabelsesdag skyldes ikke en logisk modsigelse, men de mange muligheder. En mulighed er, at solen blev skabt på den fjerde dag, og at lyset i de tre første dage kom fra Guds nærværelse eller fra en anden kilde, f.eks. en supernova. Åb 21,23 stemmer overens med denne ide, da solen ikke længere behøves på den nye jord, fordi Gud er der. En anden mulighed er, at solen, månen og stjernerne blev tildelt deres funktion på dette tidspunkt. Sl 8,4 synes at stemme overens med dette synspunkt. John Collins, som er ekspert i hebraisk, skriver, at den hebraiske formulering i 1 Mos 1,14 kan underbygge begge disse muligheder. (Se John Collins, Genesis 1-4: A Linguistic, Literary, and Theological Commentary, s. 57.) En tredje mulighed er, at solen allerede eksisterede, men var skjult af skyer eller vulkansk støv og ikke var synlig eller fuldt funktionel før den fjerde dag. Vi kan sammenligne denne mulighed med planeten Venus, hvor en lignende situation findes i dag. Teksten hverken afviser eller giver en tydelig støtte for nogen af disse fortolkninger; men dette forhindrer ikke stærke synspunkter både for og imod. Det er nok en god regel ikke at tildele et emne større betydning, end Bibelen selv giver det, og vi bør indrømme, at vores viden er begrænset. Denne indrømmelse bør ikke være vanskelig, når det drejer sig om skabelsen. Tænk blot på, hvor mange videnskabelige mysterier der findes i dag. Mange ting kan undersøges eksperimentelt af videnskabelige forskere, men er stadigvæk mysterier. Hvor meget større mysterier er da ikke noget, der er skjult i en så fjern fortid? 31

MANDAG 14. JANUAR 2013 Gud skaber dyrene i luften og vandet 1 Mos 1, 20-23 Er der noget i denne tekst, der beviser tilfældig udvælgelse? Mange ser en forbindelse mellem den anden og den femte skabelsesdag. Vandene blev adskilt af atmosfæren på den anden dag, og begge blev fyldt med levende skabninger på den femte dag. Skabelsesbegivenhederne skete i en rækkefølge, som genspejler et bevidst mønster og viser Guds omsorg og hans handlingers nøjagtighed. Intet i skabelsesberetningen giver grundlag for tilfældigheder. Læg mærke til, at både dyrene i luften og i vandet omtales i flertal. Dette antyder, at en mangfoldighed af organismer blev skabt på den femte dag. Enhver skabning blev velsignet med evnen til at være frugtbar og blive talrig. Variationen var der allerede fra begyndelsen. Der var ikke et enkelt ophav, ud fra hvilket alle andre arter udvikledes; men enhver art synes at være blevet udstyret med muligheden for at kunne producere en variation af individer. Der findes f.eks. mere end 400 navngivne dueracer, som alle er udviklet fra den almindelige due, og der findes mindst 27 guldfinkeracer. Tilsyneladende gav Gud enhver af sine skabninger muligheden for at producere en stor variation gennem deres forskellige afkom og gav dermed muligheden for en endnu større variation i skaberværket. I vers 21 så Gud, at det, han havde skabt, var godt. Dette antyder, at skabningerne var veldesignede, smukke at se på, uden skavanker, og at de harmonisk indgik i hele skaberværkets hensigt. Ikke mange af Guds levende skabninger vækker vores fantasi og beundring så meget som fuglene. De er i sandhed nogle fantastiske skabninger og er utroligt designet. Deres fjer er lette, men stærke, stive, men alligevel fleksible. En flyvefjers dele holdes sammen af et sindrigt system af små kroge, som giver en stærk, men let sammenføjning. En fugls lunger er designet sådan, at den kan optage ilt, når den ånder både ind og ud. Dette sørger for den store mængde ilt, som er nødvendig for at kunne flyve. Det opnås også ved, at der er små luftblærer i nogle af dens knogler. Disse blærers funktion er at opretholde iltcirkulationen, men samtidigt gør de fuglens krop let, så det er lettere at opretholde og styre flyvningen. Fugle er skabt på underfuld vis! 32 Til at tænke over Tænk over dette, idet du læser Matt 10,29-31. Hvilken trøst finder du i disse vers?

TIRSDAG 15. JANUAR 2013 Gud skaber landdyrene 1 Mos 1,24-32 fortæller, at landdyrene og mennesket blev skabt på den sjette dag. På samme måde som vi så en parallel mellem den anden og den femte skabelsesdag, er der også en forbindelse mellem adskillelsen af havet og det tørre land på den tredje dag, og at Gud fylder det tørre land med skabninger på den sjette. Igen bliver vi mindet om den orden og hensigtsmæssige rækkefølge i skabelseshandlingerne, noget der er kendetegnende for en Gud, som er ordenens Gud. (Se 1 Kor 14,33.) Ligesom med skabningerne på den femte dag, antyder ordlyden i teksten, at en mangfoldighed af arter blev skabt også på den sjette skabelsesdag. Der er ikke et enkelt ophav til alle landdyr. Gud skabte i stedet en variation af dyr, kvæg og krybdyr. I mange bibeloversættelser, som også i den danske af 1931, bruges i 1 Mos 1,11.21.24.25 et udtryk som efter deres arter eller lignende. Nogle har forsøgt at bruge dette udtryk til at understøtte teorien om uforanderlige arter, en ide, som kommer fra græsk filosofi. De gamle grækere troede, at hvert individ var et ufuldkomment udtryk af et uforanderligt ideal, kendt som en type. Men arternes uforanderlighed er slet ikke forenelig med Bibelens lære om, at hele naturen lider under syndens forbandelse (Rom 8,19-22). Vi ved, at arter har forandret sig. Dette kommer til udtryk i 1 Mos 3 (Ellen G. White skrev om den trefoldige forbandelse over jorden forbandelsen efter syndefaldet, efter Kains synd og efter syndfloden), og vi ser det i parasitter og rovdyr, som forårsager så megen lidelse og vold. Betydningen af udtrykket efter deres arter forstås bedst ved at undersøge den sammenhæng, hvori det bruges. 1 Mos 6,20 1 Mos 7,14 3 Mos 11,14-22 Til at tænke over Hvordan benyttes efter deres arter eller et tilsvarende udtryk? Hvordan kan disse eksempler hjælpe os til at forstå brugen af udtrykket i 1 Mos 1? Udtrykket alle slags eller en tilsvarende vending bør ikke fortolkes som en slags formeringsregel. Det henviser i stedet til det faktum, at der var mange slags skabninger indbefattet i de forskellige beretninger. Nogle bibeloversættelser (som f.eks. den nye danske) bruger det i sammenhængen mere korrekte udtryk alle slags. I stedet for at henvise til arternes uforanderlighed, henviser udtrykket til den mangfoldighed af skabninger, som blev skabt på den sjette dag. Der har lige fra skabelsen været mange slags planter og dyr. 33

ONSDAG 16. JANUAR 2013 Skabelsen fuldendt Efter at skabelsen var fuldendt på seks dage (vi vil se på menneskets skabelse senere), finder vi den første omtale i Bibelen af den syvende dag. 1 Mos 2,1-3 Læg specielt mærke til vers 1, som fremhæver fuldendelsen af alt det, Gud havde gjort. Hvorfor er dette vigtigt for vores forståelse af den syvende dags betydning? Det hebraiske ord for hvile i denne tekst er shabbath, som er nært forbundet med ordet for sabbat. Det henviser til arbejdets standsning, efter at et projekt er fuldført. Gud var ikke træt, så han trængte til hvile. Han havde afsluttet sit arbejde med at skabe, og derfor standsede han. Guds særlige velsignelse hviler over den syvende dag. Den er ikke alene velsignet, men også helliget, som indikerer, at den var sat til side og på en særlig måde viet til Gud. Gud gav altså sabbatten en særlig betydning, når det gælder forholdet mellem Gud og mennesker. Mark 2, 27-28 Hvad var ifølge Jesus sabbattens hensigt? Læg mærke til, at sabbatten ikke blev skabt, fordi Gud havde et behov; men fordi han opfyldte et behov, som menneskene havde. Ved afslutningen af den første uge hvilede Gud fra sin skabergerning og viede sin tid til at opbygge et forhold til sine skabninger. Menneskene havde brug for samvær med deres skaber for at forstå deres plads i universet. Forestil dig den glæde og forundring, Adam og Eva oplevede, da de talte med Gud og så den verden, han havde skabt. Visdommen i denne hvile blev endnu tydeligere efter syndefaldet. Vi behøver sabbatshvilen for at forhindre os i at miste Gud af syne og blive indfanget af materialisme og overarbejde. Til at tænke over Gud befaler os at give en syvendedel af vores liv til at huske skabelsen. Hvad bør det sige os om betydningen af denne lære? Hvordan kan du få en dybere og rigere erfaring med Gud ved at hvile på sabbatten, ligesom han selv gjorde? 34

TORSDAG 17. JANUAR 2013 Bogstavelige dage 1 Mos 1,5.8.31 Hvilke dele bestod hver skabelsesdag af? Er der noget i teksten, der antyder, at dette ikke var bogstavelige dage af 24 timer, som vi oplever det nu? Der har været megen debat om, hvilken slags dag de enkelte skabelsesdage bestod af. Mange har sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt det var almindelige dage og hævdet, at de repræsenterede meget længere tidsperioder. Tekstens beskrivelse af skabelsesdagen giver os svar på dette. Dagene består af en aften (en mørk periode) og en morgen (en lys periode) og er nummereret i rækkefølge. Med andre ord er dagene omtalt på en måde, som meget tydeligt viser, at de er dage på samme måde, som vi oplever dem, en aften og en morgen, en periode med mørke og en periode med lys. Det er vanskeligt at se, hvordan teksten kunne være mere tydelig eller utvetydig i beskrivelsen af en uges dage. Det gentagne udtryk så blev det aften og det blev morgen understreger, at der er tale om bogstavelige dage. 3 Mos 23,3 Hvilken tilkendegivelse finder vi om, at alle syv dage i skabelsesugen var af samme slags som dem, vi har? Jøder på bibelsk tid var ikke i tvivl om, hvilken slags dag sabbatten var. Det var en dag af almindelig længde, som indeholdt en speciel velsignelse fra Gud. Læg specielt mærke til sammenligningen mellem Guds arbejde i seks dage og vores arbejde i seks dage og den tilsvarende sammenligning mellem hviledagen for Gud og os. (Se også 2 Mos 20,9-11.) Selv de forskere, der afviser, at det var bogstavelige dage, indrømmer ofte, at de bibelske forfattere forstod dem som sådan. Til at tænke over Vores tillid til Gud og til hans ord er altafgørende for vores forhold til ham. Hvis vi ikke kan stole på hans ord med hensyn til noget så grundlæggende og så tydeligt fremstillet som 1 Mosebogs skabelsesberetning på seks bogstavelige dage, hvad kan vi da stole på? 35

FREDAG 18. JANUAR 2013 Til videre studium Som tidligere nævnt er skabelsesdagene nummererede og beskrevet som bestående af en mørk del aftenen og en lys del morgenen. Den eneste fornuftige måde at opfatte disse dage på, er, at de er dage af samme slags som i dag. Nogle har henvist til tekster som Salme 90,4 og 2 Peter 3,8 i deres argumentation for, at hver skabelsesdag i virkeligheden står for 1.000 år. Denne konklusion findes ikke i teksten. Hvis dagene i skabelsesberetningen i 1 Mosebog står for lange epoker, burde man forvente at finde en rækkefølge i lagene af fossiler, som svarede til rækkefølgen af de levende organismer, som blev skabt i de seks skabelsesdage. De første fossiler burde være planter, som blev skabt på den tredje dag. Dernæst skulle man finde de første havdyr og dyrene i luften og til sidst de første landdyr. Men i rækken af fossiler kommer der havdyr før planter, og landdyr kommer før dyr i luften. De første fossile frugttræer og andre blomstrende planter viser sig efter alle disse andre grupper. Den eneste lighed er, at menneskene kommer sidst i begge beskrivelser. Om hver enkelt skabelsesdag siger den hellige beretning, at den bestod af aften og morgen ligesom alle de dage, der er fulgt efter. Ellen White, Patriarchs and Prophets, s. 112. Den hedenske antagelse, at begivenhederne i den første uge nødvendiggjorde syv lange, uendelige perioder for at kunne være sket, rammer direkte grundlaget for det fjerde buds sabbat. Den gør det, som Gud har gjort indlysende klart, utydeligt og tåget. Denne form for hedenskab er den værst tænkelige; for den optræder i forklædning hos mange, som hævder, at de tror på skabelsesberetningen. Ellen White, Spiritual Gifts, 3. bind, s. 91. Spørgsmål til drøftelse 1. Selv ud fra en ikke-bogstavelig fortolkning af 1 Mosebog gælder to kendsgerninger: der var intet tilfældigt i skabelseshandlingen, og der var intet fælles ophav for alle de forskellige arter. Den darwinistiske udviklingsteori lærer tilfældighed og fælles oprindelse for alle arter. Hvordan kan man fortolke 1 Mosebog ved hjælp af en teori, som grundlæggende modsiger 1 Mosebogs beskrivelse? 36 2. Hvorfor er det vigtigt at forstå, at videnskaben, på trods af alt det gode, den gør, kun er en menneskelig aktivitet?

DIALOG TIL SABBATTEN 19. JANUAR 2013 Aktiviteter og dialog Forstå det bedre Polemik: Det første kapitel bruger ikke de normale navne for sol og måne, men kalder dem i stedet for det store og det lille lys. Navnene for sol og måne var også navne for guder, og Moses omtaler dem på en måde, som for hans samtid tydeligt ville blive opfattet som en degradering. Sol og måne var skabte objekter, helt og holdent i Guds hånd. Arter: Kategoriseringen af dyr og planter stammer væsentligst fra den svenske forsker Carl von Linné i det 18. århundrede. Bibelens forfattere var naturligvis ikke bekendt dermed og brugte ikke vores udtryk i beskrivelsen af de forskellige typer dyr og planter. Man skal derfor være forsigtig, så man ikke læser vores definitioner ind i de bibelske vendinger. Guds Ord Fortsæt med at skrive spørgsmål ned, som dukker op ved læsningen af Bibelen, og som du og din klasse kunne tænke jer at vide mere om. Saml dem evt. i en spørgeboks. Bed evt. som klasse en præst eller bibellærer om at gøre rede for problematikken omkring de såkaldte to skabelsesberetninger og gengive den bibeltro løsning. Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Tænk over eksempler fra naturen, måske fra din have, hvor skaberværkets utrolige variation viser sig. Bring evt. et godt eksempel med dig til klassen. Hvis det er en mulighed, så få en biologilærer eller anden naturkyndig til at fremvise et eksempel. Find eksempler på, hvordan sabbatten kan være et særligt udtryk for Guds personlighed, og hvordan sabbatshelligholdelse kan være et vidnesbyrd om et personligt forhold til Gud. - Hvilke bibeltekster kan du finde, der specielt fremhæver dette aspekt ved sabbatten? - Hvad kan du og jeg gøre for at vores sabbatshelligholdelse giver bedre udtryk for dette personlige forhold til Gud og ikke bliver blot rutine og formalitet? Tænk over konkrete eksempler, som du kan dele med din sabbatsskoleklasse. 37

DIALOG TIL SABBATTEN 19. JANUAR 2013 Uddybende spørgsmål 1. Hvilke elementer i teksten i 1 Mos 1 hjælper os til at finde forfatterens hensigt og til at se, hvordan beretningen derfor skal forstås? 2. Hvordan påvirker din måde at fortolke 1 Mos 1 på den måde, hvorpå du fortolker andre områder af Bibelens lære, især når disse områder er i konflikt med moderne levemåde og ideer? 3. Hvorfor er det vigtigt at opfatte 1 Mos 1 ud fra dens egne præmisser fremfor at indblande ideer udefra? NOTER 38

MISSIONSBERETNING DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION 19. JANUAR 2013 EN MORS BØN Enoch listede sig ind ad døren til sin mors hjem og så hende på knæ. Nu beder hun for mig igen, tænkte han. Hun bliver ved med at bede om, at jeg skal blive præst. Som om jeg kunne være præst! Enoch holdt op med at komme i kirken, da hans venner havde fået ham til at bruge narkotika og alkohol. I stedet gik han med dem på røvertogter. Han forsøgte at glemme sin mors bønner; men hendes ord blev ved med at dukke op i hans tanker. Enoch var blevet udvist fra tre forskellige skoler pga. sin opførsel; men hans mor gav ikke op. Hun fandt en adventistskole, som ville tage ham som elev, og det var et stort økonomisk offer for hende at sende ham dertil. Skolens præst fik speciel interesse for Enoch og begyndte at bede for ham. Enoch afviste først præstens bønner; men gradvist begyndte hans hjerte at blødgøres. Han indså, at det liv, han levede, ikke ville føre til noget godt. Han blev inviteret til at deltage i en sanggruppe og begyndte at synge om Guds kærlighed og Jesu offer, sange, han tidligere aldrig havde drømt om at synge. Enochs liv forandrede sig. Han holdt sig fra sine dårlige venner, og i stedet for at røve fra andre samlede han nu penge til de trængende. En dag bad han præsten om forbøn. Han bekendte sin synd og sit tidligere liv og overgav sit liv til Jesus. Igen og igen huskede han, at hans mor havde indviet ham til tjeneste for Gud. Når han tænkte på alt det frygtelige, han havde gjort, kom han i tvivl. Vil Gud virkelig tilgive mig? spurgte han præsten. Gud har allerede tilgivet dig, svarede præsten. Han tilgav dig i samme øjeblik, du bad ham om det. Jeg ønsker at blive præst, sagde Enoch, medens et smil bredte sig i hans ansigt. Præsten svarede: Hvis Gud ønsker, at du skal være præst, vil han også finde en måde for dig til at realisere din drøm. Da Enoch kom hjem efter skoleårets afslutning, fortalte hans mor, at hun havde bedt for ham i mange år. I stedet for som tidligere at blive vred, smilede han og takkede hende. Hans far og brødre lagde mærke til forandringerne i hans liv og begyndte at komme i kirke. Enoch studerer nu teologi ved Sonoma Adventist College og har fundet sin opgave: at hjælpe mennesker, som kæmper med alkohol, narkotika og åndeligt mørke. Han ønsker at hjælpe andre til at opdage, at Jesus vil tilgive deres synd og give dem en ny start i livet, ligesom det skete for ham. Enoch takker Gud for, at hans mor aldrig holdt op med at bede for ham, og at hans adventistlærere og venner hjalp ham til at finde Jesus. Vores missionsgaver støtter adventistskoler over hele verden, og disse er et af de mest effektive missionsprojekter, vi har som kirke. Tak fordi du er villig til at give, så andre kan få muligheden for at vælge Jesus. 39