Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer
Program for Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer 20. november 2014 hotel Scandic Horsens Bygholm Hotel, Schüttersvej 6, 8700 Horsens 8.30-9.00 Morgenkaffe 9.00-9.45 Velkomst 10.00-12.00 Forskellige implementeringsstrategier til forskellige anbefalinger v/ Tine Curtis, Center for forebyggelse i praksis 12.00-13.00 Frokost 13.00-15.00 Planlægning, procesledelse og involvering på den gode måde v/henrik Bachmann, IMPLEMENT Consulting Group 15.15-16.45 Kommunens styringssystemer som et redskab i implementeringen v Morten Vestergaard, KLK 17.00-18.30 Tid til at hvile, gå tur, løbe eller. 18.30-20.30 Middag 20.30-21.30 Aftendebat
Program for Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer 21. November 2014, hotel Scandic Horsens Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens 7.00-9.00 Morgenmotion og morgenmad 9.00-10.00 Rollen som koordinator og highlights fra i går 10.00-11.45 Netværk og partnerskaber i det samarbejdende velfærdssamfund v/ Holger Højlund CBS 11.45-12.30 Refleksioner og det fortsatte arbejde 12.30 Frokost
Kort interview Navn Hvor i organisationen arbejder du? Hvad er dine typiske arbejdsopgaver/roller? Hvad glæder du dig mest til i forhold til dages program?
Udvikling af implementeringsstragier og prioritering af arbejdet Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Center for Forebyggelse i praksis Understøtter kommunernes arbejde med at implementere forebyggelsespakkerne Rådgiver og sparrer med kommuner, afholder temadage og holder oplæg om det faglige indhold i pakkerne og om implementeringsprocesser etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Monitoreringen af kommunernes implementering af anbefalingerne Følge udviklingen i implementeringen antal anbefalinger og kvalitet Belyse implementeringsprocessen samt anvendelse af pakkerne som redskab i den samlede forebyggelsesindsats Gennemføres af Center for Interventionsforskning, SIF/SDU Spørgeskema sommer 2013 og 2015 + kort skema 2014 samt kvalitative interview i udvalgte kommuner
Pakkerne og den brændende platform Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Forebyggelsespakkerne Faglige anbefalinger, der bygger på den aktuelt bedste viden Formål: at understøtte en systematisk forebyggelses- og sundhedsfremme indsats af høj kvalitet i kommunerne 11 pakker 2012-2013 262 anbefalinger på grundniveau En stor - næsten overvældende opgave
Positivt modtaget af de fleste Fordi det er nødvendigt at styrke forebyggelsen For at forbedre indsatsen, forebygge indlæggelser og håndtere hurtige udskrivninger for dem, der allerede er blevet syge For at at undgå, at der fremover bliver stadig flere med kronisk sygdom Og fordi trivsel og sundhed er en forudsætning for at lære, arbejde og fungere i dagligdagen
Og fordi vi har savnet viden om, hvordan forebyggelsesopgaverne bedst løses Anbefalingerne handler om, hvordan vi bedst kan: 1) skabe sunde rammer for borgernes hverdag 2) arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne 3) etablere forebyggelsestilbud til borgere med særlige behov
Og fordi vi har brug for at sætte fokus på, at forebyggelse er en tværgående opgave Borgernes sundhed påvirkes af kommunens indsats i alle forvaltninger Daginstitutioner og skoler, trafik og boligmiljø, beskæftigelsesindsatsen, hverdagsrehabilitering og pleje i ældreområdet, forebyggelse i socialpsykiatrien mv. Borgernes sundhed påvirker opgaverne i alle forvaltninger Børnenes indlæringsparathed og trivsel, ældres og syges funktionsniveau og behov for pleje, lediges arbejdsmarkedsparathed mv.
Pakkernes opbygning tydeliggør opgaven og vidensniveauet Indsatser ift: Rammer Tilbud Information/undervisning Tidlig opsporing Grund- og udviklingsniveau Forebyggelse er mere end tilbud Indsatser på grundniveau virker og skal dokumenteres men ikke evalueres
Prioritering mellem pakker og anbefalinger Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Sundhedsprofilen som baggrund for prioritering og målretning af forebyggelsen de vigtigste sundhedsproblemer og de væsentligste risikofaktorer for borgernes sygelighed grupper af borgere med særlige udfordringer - og syge med særlig behov for forebyggelsesindsatser mulige arenaer for forebyggelse i kommunen og lokalmiljø i øvrigt - ungdomsuddannelser, beskæftigelsesområdet, ældre- og frivilligcentre mv. Og: Sundhedsprofilen som baggrund for at skabe opmærksomhed hos politikere, i kommunen og hos borgerne
Hvad gør danskerne syge? Usund livsstil: KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Dårlig mental sundhed Muskel-skelet lidelser
Social ulighed i sundhed og tobak og alkohol I dag lever den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit knap 10 år længere end den fattigste fjerdedel; for 25 år siden var den forskel 5,5 år. Sundere liv for alle, Regeringens Nationale mål for danskernes sundhed, 2014 Rygning og alkohol forklarer mellem 60% og 70% af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Ugens tal for Folkesundhed, 2013
De nationale mål for danskernes sundhed Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Mål 2: Flere børn skal trives og have god mental sundhed Mål 3: Flere voksne skal trives og have god mental sundhed Mål 4: Flere skal vælge et røgfrit liv Mål 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Mål 6: Færre børn skal være overvægtige Mål 7: Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen
KLs budgetvejledning 2015 Alle kommuner bør på nuværende tidspunkt have gennemgået deres eksisterende borgerrettede forebyggelsesindsatser med udgangspunkt i de udsendte forebyggelsespakker og have udarbejdet en strategi og handleplan for den videre implementering af anbefalingerne KL anbefaler, at alle kommuner i løbet af 2015 har implementeret en betydelig del af anbefalingerne på grundniveau
Kommunale politikker og målsætninger Varde Kommune lever op til alle anbefalingerne på grundniveau i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke om Fysisk Aktivitet samt flest mulige anbefalinger på udviklingsniveau
Sundhedsprofilerne, kommunale og nationale målsætninger og sundhedsprofilerne En samling af de indsatser vi med den aktuelle viden - ved virker ift. at fremme sundhed og forebygge sygdom blandt borgerne Et fagligt redskab til, når vi kender borgernes sundhedstilstand, at sætte mål og iværksætte den bedst mulige indsats i kommunen
Priorit ering ift. im plemen tering skapac itet McLean: Kapacitetsopbygning Francke et al. 2008: Implementeringsfaktorer kl.dk/forebyggelseipraksis
McLean: Kapacitetsopbygning Francke et al. 2008: Implementeringsfaktorer kl.dk/forebyggelseipraksis
Status for implementeringen og de største implementeringsudfordringer Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Implementering Hvad handler det om? De handlinger, der gennemføres for at ændre en eksisterende praksis fra beslutningen er taget til daglig praksis er vedvarende ændret Karakteristika ved selve indsatsen Organisatoriske faktorer Medarbejdernes rolle Ledelsens rolle Inddragelse af målgruppen Nøjagtighed versus tilpasning Dokumentation og evaluering Inspiration til implementering af kommunale sundhedsindsatser, SST 2011
Implementering af forebyggelsespakkerne ved baseline, august 2013 Samlet score for implementering af anbefalinger på grundniveau i de første 9 pakker (0-204). Gennemsnit 109 (36-158) Analyser baseret på kortlægning af kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Center for Interventionsforskning, SIF
Betydningen af implementeringskapacitet for implementering 1-5 er grupperne for implementeringskapacitet, mens søjlerne viser gennemsnittet for samlet implementering på grundniveau Analyser baseret på kortlægning af kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Center for Interventionsforskning, SIF, august 2013
Implementeringsprocessen hvad gør I? 1. Gør status for eksisterende indsats - ofte ved dialog på tværs af forvaltningsområder 2. Søger politisk og ledelsesmæssig opbakning og målsætning 3. Benytter pakkerne som fagligt redskab og prioriteringsværktøj, ifm. evt. revision af sundhedspolitik og som udgangspunkt for handleplaner 4. Undersøger muligheder for at integrere anbefalingerne i eksisterende indsatser eller udvikle nye indsatser De fleste kommuner er nået til ca. punkt 3.
Implementeringsudfordringer 1. At de anbefalede indsatser forudsætter involvering på tværs i kommunen 2. At mange indsatser forudsætter ændring af praksis blandt frontmedarbejderne
Involvering på tværs Kendskab til forebyggelsespakkerne blandt kommunalpolitikkere, 2013 - i høj grad eller i nogen grad. Procent Kortlægning af kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Interventionsforskning, SIF
Kendskab blandt ledere, 2013 - i høj grad eller i nogen grad. Procent Kortlægning af kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Interventionsforskning, SIF
Organisering og sundhed på tværs Klare (fælles) mål: Samarbejdet på tværs lettes, når alle kan se en klar interesse, og der er fælles mål Tværgående styregruppe: Chefgruppe som kan prioritere og tage beslutning om indsatser i hele kommunen og følge op på implementeringen samt sikre ledelsesopbakning til det tværgående arbejde i en travl hverdag Udviklingskraft på tværs: Dedikeret projektgruppe som kan identificere huller og fremlægge forslag om nye indsatser til styregruppen
Implementeringsopgaver for en eventuel styregruppe 1. Udvikle samlet implementeringsstrategi, der bedst udnytter kommunens kapacitet, og bidrage til at sikre sundhed på tværs 2. Placere ansvar for implementering af konkrete indsatser i relevante forvaltninger og afdelinger og understøtte kapacitetsopbygning, hvor det er nødvendigt 3. Sikre implementering i egen forvaltning og afdelinger og følge op
Ændring af praksis blandt frontmedarbejderne
Ny praksis hos frontmedarbejderen Forstå hvorfor Vide hvordan og kunne det Give mening Ny praksis y Opbakning fra ledelse Arbejdsbyrde Kultur for forandring Understøttende rammer
Frontmedarbejdernes vigtige rolle Hvordan skabes mening hos dem, der skal udføre forandringen? Er der strukturelle eller kulturelle barrierer? Hvem har interesse i den ny praksis og hvem betaler prisen? (større indsats, konflikter, pres, nye arbejdsvaner, prioritering, tilsidesættelse af andre opgaver etc.)? Har medarbejderne den nødvendige viden og kompetencer? Forandringsledelse
Implementeringsfaser Meyers & Durlak Am J Community Psychol 2012; Egen oversættelse
Anbefalingerne er forskellige - Hvem har ansvaret og skal involveres? Hvor veldefineret og konkret er indsatsen? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Dagtilbud har øget fokus på at stimulere børnenes motorik
Fysisk aktivitet er en integreret del af indsatsen i socialfaglige botilbud og i bostøtten
Tilbud om fysisk aktivitet rettet mod ældre med nedsat fysisk formåen og svage sociale relationer
Kvalificeret seksual- og sundhedsundervisning i grundskolen
Samarbejde med praktiserende læger om rådgivning og henvisning til kommunale rygestoptilbud
Systematisk tidlig opsporing af alkoholstorforbrug og alkoholproblemer ved frontpersonale Socialområdet, jobcenter, tandpleje, hjemmepleje, skole og SFO
Forskellige anbefalinger - forskellige implementeringsstrategier Den samlede opgave 1. Indsatser hvor ejerskabet er i eget område el. afdeling 1a som kan løses indenfor eksisterende ramme 1b som forudsætter ekstra ressourcer, særligt mandat el.andet 2. Indsatser hvor ejerskabet er (bør være) i andet område 2a som kan løses indenfor eksisterende ramme 2b som forudsætter ekstra ressourcer, særligt mandat el.andet 3. Tværgående kompleks indsats
Anbefalinger med forskellig kompleksitet
Hvorfor sortering ift. ansvar og kompleksitet? Udvikling af strategier for grupper af anbefalinger Prioritering indenfor samme gruppe Klarhed over egne roller Placering af ansvar
Dialogværktøj på vej mod implementering Skemaeksempel: Småbørn - institutionsområdet Anbefaling Handleplaner for mad & måltider og FA Opsporing af børn i familier med alkoholproblemer Gode rammer for fysisk aktivitet Totalt røgfrie miljøer Sammenhængende indsats SSDsamarbejde Lærer børnene om håndhygiejne Informerer forældre om rygning og alkohol samt kommunens tilbud Arbejder iht. Socialstyrelsens program ift børnenes mentale sundhed Grøn Gul Rød Klarer selv i 2015 Barrierer/udfordringer
Implementering af komplekse tværgående indsatser Forudsætter forankring på direktionsniveau og specifik tværgående projektorganisering Oftest tilførsel af ressourcer, både til udvikling og implementering Prioritering, fordi det er begrænset, hvor mange af disse projekter, der kan implementeres samtidig
Implementering af specifik indsats Ofte oversættelse fra anbefaling til konkret indsats Tilpasning til meningsfuld praksis i egen organisation Udvikling af implementeringsplan (projektplan) og etablering af projektgruppe og/eller implementeringsteam Forberede involverede medarbejdere og samarbejdspartnere Evt. kompetenceudvikling Løbende ledelsesopbakning
Implementering af forebyggelsespakkerne Karakteristika ved selve indsatsen Anbefalingernes kompleksitet Organisatoriske faktorer Implementeringskapacitet Medarbejdernes rolle Organisering af implementeringen Ledelsens rolle Prioritering pba. mål Inddragelse af målgruppen Forandringsledelse Nøjagtighed versus tilpasning Tilpasning til praksis Dokumentation og evaluering Dokumentation
Implementering af anbefalingerne - en opgave på flere niveauer 1. Implementering af pakkerne samlet = sundhed på tværs 2. Implementering af flere indsatser, som ofte har fælles mål og har indbyrdes sammenhænge og må implementeres koordineret, eks. anbefalinger på et givent fagområde 3. Implementering af en anbefalet indsats med defineret mål, afgrænset indhold og fastlagt i tid Hvilke roller har du?
Tak for opmærksomheden
Tidsplan 9:45-10:10 Pakkerne opgaven prioritering og kapacitetsopbygning Pause 10:25-10:35 Status for implementering og udfordringer 10:35-11 Plenumøvelse forskellige anbefalinger 11:00-11:30 Bordøvelse fordele kort 11:30-11:40 Implementeringsstrategier og roller 11:40 Refleksionsskema
Styregruppens opgaver Formulere overordnede målsætninger Udvikle samlet implementeringsstrategi og etablere tværgående projektorganisering Vurdere og behandle implementeringsudfordringer (politisk behandling, sikre ressourcer, kompetenceudvikling mv.) Løbende bakke op om implementeringsprocessen centralt og decentralt Følge op på implementering af indsatser
Velkommen til dag 2 i implementeringskursus for sundhedskoordinatorer Tak for en god dag i går!
Program for Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer 21. November 2014, hotel Scandic Horsens Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens 7.00-9.00 Morgenmotion og morgenmad 9.00-10.00 Rollen som koordinator og highlights fra i går 10.00-11.45 Netværk og partnerskaber i det samarbejdende velfærdssamfund v/ Holger Højlund CBS 11.45-12.30 Refleksioner og det fortsatte arbejde 12.30 Frokost
Hvad hæfter du dig særligt ved fra i går?