Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område

Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til hovedbegreber og ordningeri sociallovgivningen. Denne pjece redegør kort for de dele af sociallovgivningen, som er relevante for arbejdet i koordinationsudvalgene. Hvis du har behov for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte DA s Afdeling for Arbejdskraft eller DA-konsulenterne på lokalkontorerne. Telefonnumre finder du i pjecen Arbejdsgivernes mål i koordinationsudvalgene. Sygedagpenge Kontanthjælp Aktivering Revalidering Fleksjob Førtidspension Regeloversigt / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 10

1. Sygedagpenge Sygedagpenge er en korttidsydelse, der kan ydes, hvis en person er uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller tilskadekomst. Sygedagpengeretten er betinget af, at den pågældende har været beskæftiget i virksomheden mindst 74 timer i de seneste 8 uger inden sygefraværet. Arbejdsgiveren betaler de to første uger Kommunal opfølgning hver 8. uge Arbejdsgivere har pligt til at betale sygedagpenge til deres ansatte de første to uger af hver sygdomsperiode. Herefter betaler kommunen. Arbejdsgivere er endvidere fritaget for at udbetale sygedagpenge til ansatte i fleksjob. Her har kommunen hele forpligtelsen. Kommunen har som udgangspunkt pligt til at følge op så tidligt som muligt i sygedagpengesager. Det skal ske senest 8 uger efter sygemeldingen og herefter mindst hver 8. uge. I den forbindelse skal kommunen overveje, hvilke muligheder der er for at hjælpe den sygemeldte tilbage på arbejdspladsen. Derfor skal kommunen udarbejde en opfølgningsplan i samarbejde med den sygemeldte senest 6 måneder efter sygemeldingen. Det skal ske ved en personlig samtale med den sygemeldte. Arbejdsgiveren skal inddrages Kommunen er forpligtet til at inddrage den sygemeldtes arbejdsgiver, faglige organisation m.fl. i forbindelse med opfølgningen. Ved forudsigelige sygdomsforløb er kommunen dog ikke forpligtet til at foretage en så hurtig og tæt opfølgning som skitseret ovenfor. / 3

2. Kontanthjælp Kontanthjælp ydes til personer, som kommer ud for en social begivenhed, f.eks. ledighed, sygdom, graviditet eller fødsel, der ikke længere gør det muligt for pågældende at forsørge sig selv og sin familie. Det er også en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle i tilstrækkelig grad har udnyttet sine arbejdsmuligheder. To grupper af kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsmodtagere opdeles i: personer, der kun har ledighed som problem, og som derfor umiddelbart kan komme i beskæftigelse. personer, der har sociale problemer, som betyder, at de ikke umiddelbart kan beskæftiges på normale vilkår. Modtageren skal stå til rådighed En kontanthjælpsmodtager skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og har pligt til at tage imod ethvert rimeligt tilbud om beskæftigelsesfremmende foranstaltning og undervisningsforløb, der kan fremme den pågældendes erhvervsmuligheder. Afslår kontanthjælpsmodtageren et rimeligt tilbud om arbejde kan kommunen stoppe kontanthjælpen. Ved udeblivelse fra aktivering uden rimelig grund kan kommunen endvidere reducere hjælpen svarende til det antal timer, som den pågældende er udeblevet. Kontanthjælpen kan dog højst reduceres med 30 pct. pr. måned. Kommunen har endvidere pligt til løbende at sikre, at kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem, tilmeldes arbejdsformidlingen. / 4

3. Aktivering Aktiveringens længde afhængig af alder Kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal aktiveres efter at have modtaget kontanthjælp i 13 uger, mens kontanthjælpsmodtagere over 30 år skal aktiveres, når de har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder. Aktivering kan være: Kortvarige vejledningstilbud- og introduktionsprogrammer med vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker Jobtræning med løntilskud Individuel jobtræning Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter Særligt tilrettelagte aktiverende forløb i form af vejlednings- og praktikforløb, erhvervsmodnende kurser o.l. Frivillige og ulønnede aktiviteter Voksen- og efteruddannelse Jobrotation, hvor ledige erstatter beskæftigede Kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem Kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der kun har ledighed som problem, skal aktiveres i mindst 30 timer ugentligt i 18 måneder, hvis den pågældende ikke har en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse. For personer med en uddannelse, der giver adgang til en arbejdsløshedskasse, skal aktiveringen kun være af 6 måneders varighed. For personer over 30 år er det kommunen, der fastsætter timetallet og varigheden af aktiveringen. Kontanthjælpsmodtagere, der har problemer ud over ledighed Aktiveringstilbud til personer under 30 år, der modtager kontanthjælp på grund af andre problemer ud over ledighed, skal have en varighed på 18 måneder. Kommunen fastsætter det ugentlige timetal. / 5

For personer over 30 år er det kommunen, som fastsætter timetal og varighed af aktiveringstilbuddet. Kommunen har endvidere pligt til at udarbejde en skriftlig plan for aktiveringsindsatsen for modtagere med problemer ud over ledighed. 4. Revalidering Revalidering er økonomisk hjælp til omskoling eller genoptræning, der kan bidrage til, at en person med nedsat arbejdsevne fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Betingelserne for at få støtte til revalidering er: at en person har begrænsninger i arbejdsevnen, at der er en realistisk mulighed for, at revalideringen kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse, og at den pågældende ikke kan hjælpes via aktivering eller det ordinære uddannelsessystem. Revalidering - uddannelse eller optræning Revalidering kan f.eks. bestå af hjælp til uddannelse, optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere eller hjælp til at starte selvstændig virksomhed. Virksomhedsrevalidering er et forholdsvis nyt begreb inden for revalideringsindsatsen, der er blevet indført for at styrke den virksomhedsrettede del af revalideringsindsatsen. Det er revalideringsforløb, hvor arbejdsprøvning, optræning mv. finder sted i offentlige eller private virksomheder. / 6 Løntilskud eller revalideringsydelse Forsørgelsen under et revalideringsforløb er enten revalideringsydelse eller løntilskud. I forbindelse med forrevalidering tildeles den ydelse, som den pågældende kommer fra, f.eks. sygedagpenge, kontanthjælp eller pension. Der kan højst gives revalideringsydelse i 5 år. I særlige tilfælde kan perioden dog forlænges.

5. Fleksjob Fleksjob er job med løntilskud Tilskud afhængig af arbejdsevne Fleksjob er job med løntilskud, som kan gives til personer, der har en varig nedsat arbejdsevne uden dog at være berettiget til førtidspension, og som ikke kan opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Fleksjob kan kun tilbydes, hvis alle muligheder for revalidering til ordinær beskæftigelse er udtømte. Arbejdsgiveren, der ansætter en person i fleksjob har ret til et tilskud på enten1/3, 1/2 eller 2/3 af den pågældendes løn. Tilskuddet afhænger af omfanget af den ansattes nedsatte arbejdsevne. Det betyder, at for en person med en resterhvervsevne på 50 pct. vil tilskuddet udgøre halvdelen af lønnen. Tilskuddet kan ikke overstige 1/3, 1/2 eller 2/3 af den overenskomstmæssige løn på området eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Mulighed for fleksjob med 1/3 løntilskud bortfalder i løbet af 2001. Personer, som har været ansat i fleksjob i 12 sammenhængende måneder, får ved uforskyldt ledighed og under sygdom, barsel og ferie udbetalt en ledighedsydelse, som udgør 91 pct. af maksimale dagpenge. Ledighedsydelse udbetales også fra det tidspunkt, der visiteres til fleksjob og indtil ansættelsestidspunktet. Fleksjobbere skal stå til rådighed Personer på fleksjob skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og har pligt til at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde eller aktivering. Afslår fleksjobberen et tilbud uden gyldig grund, skal kommunen stoppe ledighedsydelsen og sker det 2 gange inden for 12 måneder, mistes retten til ledighedsydelse. / 7

6. Førtidspension Forudsætter varig nedsat arbejdsevne Førtidspension kan tilkendes personer mellem 18 og 65 år, hvis de har en varig nedsættelse af erhvervsevnen. Som hovedregel skal man have dansk indfødsret for at kunne modtage førtidspension, men personer, der har opholdt sig i Danmark i over 10 år imellem det 15. og 65. år, hvoraf mindst de 5 år ligger op ad tilkendelsestidspunktet, kan også tilkendes førtidspension. Fire førtidspensionssatser Det findes fire hovedtyper af førtidspension: Højeste, mellemste og forhøjet almindelig førtidspension og almindelig førtidspension. Nedenfor er der en oversigt over reglerne for førtidspension. Højeste førtidspension kan tilkendes personer i alderen 18 til 59 år, som af helbredsmæssige årsager har fået nedsat deres erhvervsevne til det ubetydelige. Mellemste førtidspension kan tilkendes to grupper: a) Personer i alderen 18 til 59 år, hvis generelle erhvervsevne af helbredsmæssige årsager er varigt nedsat med 2/3. b) Personer i alderen 60 til 64 år, hvis helbredstilstand svarer til kravene for at opnå højeste førtidspension. Forhøjet almindelig førtidspension og almindelig førtidspension kan tilkendes tre grupper: a) Personer i alderen 18 til 64 år, hvis erhvervsevne af helbredsmæssige årsager varigt er nedsat med mindst 1/2. b) Personer i alderen 18 til 64 år, hvis erhvervsevne af helbredsmæssige eller sociale årsager varigt er nedsat med mindst 1/2. c) Personer i alderen 50 til 64 år, hvor sociale og helbredsmæssige forhold taler for det. / 8 Personer, der tilkendes almindelig førtidspension før det fyldte 60. år, får et såkaldt førtidspensionsbeløb oven i

den almindelige pension. Derfor betegnes pension til disse grupper som forhøjet almindelig førtidspension. Nye regler 1. januar 2003 Fra 1. januar 2003 indføres nye regler om førtidspension. Regelændringen vil med ganske få undtagelser ikke få konsekvenser for personer, der har fået tilkendt førtidspension inden det nævnte tidspunkt. Skånejob Tilskudsjob til førtidspensionister Førtidspensionister har mulighed for at få tilbudt et skånejob med løntilskud. Det er kommunen, der giver tilbuddet. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte, men får tilskud fra kommunen. Tilskuddet er 1/2 af den løn, som arbejdsgiveren betaler, dog højest 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle område. Løn og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsgiveren og den ansatte i samarbejde med de faglige organisationer. / 9

Sygedagpenge Kontanthjælp Aktivering Hvem er berettiget? Alle sygdoms- eller skadesramte med mindst 74 arbejdstimer inden for de sidste 8 uger. Personer berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Alle, der har været ude for en ændring i eller bortfald af indkomstgrundlaget f.eks. som følge af arbejdsløshed eller samlivsophør, og som ikke kan opnå anden forsørgelse. Alle modtagere af kontanthjælp har ret og pligt til aktivering. Personer under 30 år skal aktiveres inden 13 uger. Personer under 30 år skal aktiveres inden 12 mdr. Ydelsens/ tilskuddets størrelse og ydelsesperioden 100% af tidligere løn, dog maksimalt 2.937 kr. pr. uge svarende til ca. 12.740 kr. pr. måned. Sygedagpenge gives som udgangspunkt maksimalt i 1 år. Men der er en række muligheder for forlængelser. Forsørgere: 10.181 kr. pr. måned. Ikke-forsørgere over 25 år: 7.647 kr. pr. måned. Under 25 år: 4.903 kr. pr. måned for udeboende, 2.398 kr. pr. måned for hjemmeboende. Ydelsen er ikke tidsbegrænset. Ydelsen afhænger af aktiveringsformen. Hvis kun ledighed som problem: For personer under 30 år er forløbet på 18 mdr., hvis personen er uden uddannelse og 6 mdr., hvis personen har uddannelse. For personer over 30 år er varigheden af forløbet op til kommunen. Hvis andre problemer end ledighed: Tilsvarende, men alle under 30 år skal aktiveres i mindst 18 mdr. Sagsbehandling Kommunen skal som udgp. følge op så tidligt som muligt, og senest vurdere sagen hver 8. uge. Ved ikke forudsigelige sygdomsforløb skal sygemeldte indkaldes til en personlig samtale. Der skal laves en opfølgningsplan efter senest 6 mdr. Arbejdsgiver og faglig organisation skal som udgp. inddrages i sagen. Vurdering senest efter 8 uger, og derefter opfølgning senest hver 3. måned. Kontanthjælpsmodtagere visiteres i to grupper: Personer med ledighed som problem personer ned øvrige problemer Svarende til kontanthjælp. Der skal udarbejdes en skriftlig plan for aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med øvrige problemer. Hvem betaler? Private og offentlige arbejdsgivere betaler i de første 2 uger. Resten finansieres med 100% af staten før 5. uge og 50% efter 5 ugers sygefravær. Efter 52 uger finansierer kommunen 100%. Kommune og stat finansierer 50% hver. Stat og kommuner betaler hver 50% af udgifterne. Særlige regler? / 10 Mindre private arbejdsgivere kan forsikre sig mod udgiften i de første 2 uger. Hvis der udbetales løn under sygdom kan private arbejdsgivere få refusion af dagpenge fra kommunen. Ydelsen gives ikke, hvis en evt. ægtefælle kan forsørge personen. personen har en formue på over 10.000 kr. Modtagere skal stå til rådighed for rimeligt arbejde. Der er ikke faste regler for rådighedsvurdering. Der betyder, at der er store forskelle mellem kommunerne i deres vurdering af rådighed.

Revalidering Fleksjob Førtidspension Skånejob med løntilskud Personer med nedsat arbejdsevne begrundet i fysiske, psykiske eller sociale årsager. Tilbudet består i erhvervsmodnende aktiviteter, optræning, uddannelse eller etablering af selvstændig virksomhed. Personer med varigt nedsættelse af arbejdsevnen, således at et almindeligt arbejde ikke kan opretholdes. Revalideringsmulighederne skal være udtømte. Personer med en varig nedsættelse af erhvervsevnen pga. sociale eller helbredsmæssige problemer. Revalideringsmulighederne skal være udtømte. Personer, der modtager førtidspension, kan få tilbudt et skånejob med løntilskud. Revalideringsydelse ydes ved uddannelse og erhvervsmodnende aktiviteter m.v. Der ydes 12.740 kr. pr. mdr. og 1 2 sats, hvis personen er under 25 år. Løntilskud ydes ved optræning hos en arbejdsgiver (varierende tilskud). Etablering af selvstændig virksomhed (varierende tilskud/lån). Et revalideringsforløb kan maksimalt vare 5 år. I ganske særlige tilfælde kan perioden forlænges. Personerne skal tilbydes fuldtidsjob, hvis det ønskes. Lønnen er overenskomstmæssig. Tilskuddet kan udgøre 1/3, 1 2 eller 2/3 af lønnen og tilpasses efter personens arbejdsevne. Tilskuddet er permanent, så længe arbejdsevnen er nedsat. Muligheden for 1/3 løntilskud bortfalder i løbet af 2001. Der er 4 hovedtyper af førtidspension. Alm. og forhøjet førtidspension, som ydes til personer, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst 50%. Mellemste førtidspension som kan ydes til personer med mindst 2/3 nedsat erhvervsevne. Højeste førtidspension til personer med ubetydelig erhvervsevne Ydelsen er afhængig af graden af nedsat erhvervsevne, civilstand samt omfanget af anden indkomst. Førtidspension er en permanent ydelse, der løber til fyldte 65. år. arbejdsgiveren. Løntilskuddet udgør halvdelen af lønnen, dog højest 1/6 af den mindste overenskomstmæssige løn for området. Skånejob med løntilskud er permanente stillinger. Lønnen aftales med Kommunen skal følge op hver 3. måned. Der skal laves en individuel handlingsplan. Ved selvstændig virksomhed skal kommunen løbende følge projektet. Hvis personen uforskyldt afskediges, skal kommunen finde et nyt fleksjob. Der følges op 6 mdr. efter, at ledighedsydelse første gang udbetales og herefter hver 12. mdr. Ved ledighedsydelse i mere end 18 mdr. inden for 24 mdr. skal sagen revurderes Der skal træffes afgørelse senest 3 måneder efter sagens påbegyndelse. Sagen kan løbende revurderes, hvis der f.eks. ansøges om en forhøjelse af pensionen. Der er ikke faste regler for opfølgning eller sagsbehandling. Udgifterne til revalideringsydelse og løntilskud deles mellem kommuner og stat. Staten refunderer dog 65% af kommunernes udgifter til revalideringsydelse og løntilskud ved virksomhedsrevalidering Arbejdsgiveren betaler løn. Staten refunderer 65% af kommunernes udgifter til løntilskud og ledighedsydelse. Sygedagpengeudgifter for fleksjobbere finansieres 100% af staten. Arbejdsgiveren betaler ikke i de første uger Staten finansierer 35% af udgifterne og kommunerne 65% af udgifterne. Stat og kommune finansierer hver 50% af tilskuddet. Der iværksættes forrevalidering før den egentlige revalidering. Denne har ingen fast varighed. Forrevalidering kan ske med sygedagpenge eller kontanthjælp som forsørgelse. Der kan ydes hjælp til arbejdsredskaber som en form for revalidering. Der udbetales ledighedsydelse ved uforskyldt ledighed,sygdom, barsel og ferie samt i perioden fra visitation til ansættelse i fleksjob (91% af maksimale dagpenge). Der kan ydes forskellige tillæg til pensionerne. Tillæggene kan eksempelvis være bestemt af bistandseller plejebehov. Pr. 1. januar 2003 indføres nye regler om førtidspension. Personer på førtidspension har ret til at påtage sig et arbejde. Skånejob med løntilskud tilbydes kun til dem, der ikke selv kan opnå normal beskæftigelse. / 11

Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V / 12 Telefon 33 38 90 00