Referat Pædagogisk Forum Mødedato: 22. sept. 2010 Tidspunkt: 12.30-15.30 Referenter: Dorte N. og Helle 1. Positiv historie fra referenterne 2. Evt. En del markerer, se punkt. 9 3. Præsentation og evt. afklarende spørgsmål vedr. studiekoodinators funktion i de respektive teams, herunder samarbejde og opgavefordeling teamleder og studiekoordinator. Punktet har været drøftet i følgegruppen og mellem ledelsen, studiekoordinatorer og teamledere. Susanne præsenterer nogle punkter vedr. ovennævnte, hvor de væsentligste ændringer er en tilføjelse af modulteams, samt en præcisering af modulteamets ansvar (se bilag 1). Sidstnævnte er dog ikke færdigdrøftet, og nogen af os vil blive inddraget i udarbejdelsen af et arbejdspapir til videre drøftelse i modulteams. Lige nu er det Samarbejdet studiekoordinator, teamleder og modulteams, der er i spil. Der spørges bl.a. ind til, hvad det konkret vil sige, at studiekoordinator har et delegeret ansvar for det daglige strategiske og driftsmæssige niveau i teamet. Lena giver et eksempel på dette og på teamlederens opgaver, såsom, at sikre, at delegerede opgaver bliver udført i teamet. Studiekoordinatorer deltager i de formaliserede teammøder, og ikke nødvendigvis i, hvad der ellers bliver planlagt. Når arbejdspapiret er udarbejdet (inden for en måned), får teams mulighed for at diskutere udspillet vedr. samarbejdet mellem studiekoordinator, teamleder og teamet. Hanne spørger ind til, om vi som underviser har en funktionsbeskrivelse? Lena: Det har vi, men den er meget gammel og trænger til en revision, hvilket ledelsen har en intention om. Mette mener, at en opdateret funktionsbeskrivelse også ville være godt i forbindelse med forhandlinger jf. lokalaftalen. Ledelsen har haft møde med Ole Harrit d.d., og han har givet os en proceslinje til det videre arbejde. Ole Harrit går snart på pension, vi har dog stadig en begrænset livslinje til ham. Lena har bedt Ole finde en afløser. 1
Konklusion: Modulteams kan indsende kommentarer vedr. afsnittet Samarbejde studiekoordinator, teamleder og modulteams til Susanne Pommergård Jakobsen senest efter modulteammøderne i oktober. (Afsnittet findes i et bilag sendt sammen med dagsordenen). 4. Det videre forløb efter Berlin turen (hver gruppe arbejder videre på emner, som blev præsenteret i Berlin, undervisere, der ikke var med i Berlin, bliver sat på nogle eksisterende grupper) I Berlin tog vi afsæt i Hannes case/refleksioner over PBL. Herefter lød opdraget i Berlin: Formulering af læringsbehov/læringsmål/arbejdsmål ud fra det I har drøftet og forslag til handleplan mhp. videre arbejde med organisationen i det kommende årsværk. Der blev udledt 6 områder i Berlin. Da ledelsen skulle sammenfatte de udarbejdede papirer fra Berlin blev det imidlertid ret tydeligt, at de var formuleret ret overordnede/præmature. Derfor fortsætter vi i dag i de samme grupper, som vi var i Berlin. Det er meningen, at vi skal udfolde/uddybe vores tanke. Vi skal konkretisere, hvad vi synes er vigtigt at prioritere ift. det videre arbejde vi skal komme med forslag til hvordan, vi kan komme videre. Anne-Mette stiller et afklarende spørgsmål: Vi skal på handleplan med noget, som der kan arbejdes videre med.sidder der allerede nogle grupper, som arbejder med noget af det her? Det gør der iflg. ledelsen ikke. Der arbejdes herefter i grupperne, og der skal senest onsdag den 29/9 afleveres et skriftligt bud fra alle grupper til Susanne, så ledelsen kan arbejde videre med de valgte områder. 5. Præsentation af forståelse af Sygepleje med sammenhæng i accelererede patientforløb v/susanne, Inge og Ingrid Fagligt pædagogisk udvalg bestående af: Anne Schmidt OUH, Jette Christensen (psykiatrien), Minna Frimann (primærsektor), Bastian og Rune (studerende) samt Inge Rasmussen, Ingrid Pedersen og Susanne P. Jakobsen har arbejdet med ovenstående. Kommissoriet kan ses på intranettet. Formålet har været at udfolde og definere, hvad vi forstår ved accelererede patientforløb. Inge fremlægger, hvordan man har arbejdet med udredning af begrebet. Patienterne skal bl.a. indtage en mere aktiv rolle og hvilke krav stiller det til sygeplejeprofessionen. Der præsenteres en sammenskrivning/definition af begrebet. Jf. bilag rundsendt sammen med dagsordenen. Herefter åbnes der op for kommentarer: Anne-Mette har også undersøgt referencerne og problematiserer, at formuleringen er meget bred, der bruges ord fra tre adskilte områder, nemlig patientforløb, sammenhængende patientforløb og accelererede patientforløb. det er ikke længere tydeligt, at accelererede forløb faktisk handler om 2
korte operationsforløb med fokus på konkrete sygeplejefaglige opgaver i forbindelse med fx smertebehandling, stress-reduktion, mobilisering og ernæring. Arbejdsgruppens definition lægger kun vægt på det kommunikative og relationelle aspekter. Hanne: Andre instanser har defineret begrebet hvorfor vil vi så konstruere et nyt? Susanne: Intentionen med det er, at få afklaret begrebet/konkretiseret, hvad vi her på stedet forstår ved accelererede forløb. Anne-Mette: Det strider med det, som jeg har oplevet på temadagen for accelererede patientforløb, der er som tidligere nævnt fokus på meget konkrete tiltag omkring smertereduktion, ernæring osv. Accelererede forløb er planlagte. Lena: Vi skal matche OUH, fordi det er vores aftager felt. Vi skal være tro mod, det, hvad vores aftager arbejder med. Anne-Mette: Flere af indlæggene på temadagene var fra OUH. I trækker det kommunikative og det mellemmenneskelige frem, men der var meget mere i det. OUH taler om sammenhængende, accelererede forløb. Vibeke: Hvis man har nogle aftager, hvorfor så ikke være tro mod den måde, de arbejder med og definerer begrebet? Susanne: Vi har jo været mange repræsentanter tilstede i fagligt pædagogisk udvalg. Birgit: Det er et spændende projekt, men det lyder som om, at der er nogen, som ved hvad det er - hvilke kilder er det bundet op på? Ingrid gennemgår kort, hvor i uddannelsen begrebet kan/skal medtænkes, det gælder sådant set samtlige moduler. I pædagogikken på modul 7 er det allerede indarbejdet i den nye studieplan. (se vedhæftet bilag). Susanne: Vi må også være tro mod, at der er nogen, som efter bedste intentioner har udarbejdet en definition, så vi har et fælles billede af, hvordan vi kan arbejde videre med begrebet. Konklusion v/susanne: arbejdet med definitionen er færdigt, så må man forholde sig kritisk til det, det er ok. Dokumentet/definitionen placeres under grundlagsdokumenter på intranettet. 6. Brainstorm over, hvilke opgaver der skal/kan ligge i fagudvalgene Der skal arbejdes på at beskrive de opgaver, der ligger i fagudvalgene. Der skal nedsættes en hurtigarbejdende gruppe, som skal mødes en til to gange og udarbejde et forslag, som skal til høring på næste pædagogisk forum. Der skal findes 3 repræsentanter. Deadline (se nedenstående) Vi får udleveret en beskrivelse af formål og funktionerne for de nuværende fagudvalg. 3
Der foregår en parvis brainstorm over hvilke opgaver, der kan/bør ligge i fagudvalgene. Tanker og refleksioner afleveres til Susanne. Lisbeth spørger indtil, hvor mange gange det lille udvalg skal mødes det skal mødes ca. 2 gange, det skal ligge klar til høring på næste pæd. Forum. 3 personer skal melde sig til en arbejdsgruppe, som skal mødes en til to gange inden næste pædagogisk forum. Deadline onsdag den 29/9 send en mail til supj. 7. Drøftelse af lokalaftaler v/lena Lena fortæller om processen omkring lokalaftalen. Der har været udarbejdet et centralt papir, og det ser noget anderledes ud, end vi plejer at se det. Vi har så været mødtes i sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, Svendborg og Odense for at se, hvordan vi kunne se den centrale aftale udmøntet lokalt hos os. Det sidste papir er det helt decentrale omkring aftalen (medsendt bilag til dagsordenen). Vi får yderligere 25 timer til møder m.m. ift. den centrale aftale. Hos os har vi også medtænkt de personer med behov for pædagogisk kvalificering, som ikke har et adjunkt/lektorforløb. Fremadrettet: Vi skal have påbegyndt arbejdet med udmøntningen af undervisningsaktiviteter. Der skal være mere fokus på tilstedeværelse i forhold til de studerende. Vi får kontinuerligt spørgeskemaer fra UVM (undervisningsministeriet) vedr. dette. Området har stor bevågenhed. Vi skal optimere vores nærhed ift. de studerende, vores tydelighed og synlighed. Det handler ikke om færre ressourcer, men ressourcerne skal anvendes i et tættere arbejde sammen med de studerende. Der skal pilles ved forberedelsesfaktoren 2,5.vi skal tænke mere utraditionelt ift. dette, såsom at vejledning er differentieret ud. Merarbejde er trådt i kraft for et år siden jf. den centrale aftale, men vores lokalaftale træder i kraft her 1/9-2010. Modulteams skal fx tænke på, hvordan kan vi planlægge vores undervisning, så vi bruger vores tid mere med de studerende? Hvor kan vi definere vejledning med en mindre forberedelsesfaktor? Det bliver øvelsen. Vi kan måske også i højere grad tilgodese de studerende, som fx har brug for mere vejledning. Det handler ikke om at spare ressourcer, men om en allokering. Mette spørger ind til; hvad er idealet, hvad vil vi gerne nå frem til? Lis: ift teams kan vi omrokere timerne inden for rammen? Lena: Ja, det kan I, vi skal så dele de tanker med hinanden, så det giver mening også på tværs af uddannelsen, dermed ikke sagt, at der skal være en ensretning, men en begrundet forskellighed. Dorte: hvordan kan vi definere timerne med de studerende, der har fx været klager fra vist nok pædagogog lærerstuderende, som ikke har følt at de havde/fik timer nok? Lena: Tankegangen er helt klar inspireret af lærer- og pædagoguddannelserne. 4
Birgit: Findes der noget omkring modul 5? Lena: Ja, det gør der. Det er bare ikke med i de omsendte bilag. Birgit: Kan teams kaste modulets ECTS point op på ny? Lena: Nej. Vibeke: pulje på tværs af modulerne? Lena: Ja, det må man godt tænke videre i. Jette: Vejlederrollen vigtigt, at vi så melder ud, hvad de studerende kan forvente af deres vejleder, hvis forberedelsestiden nedsættes. Gurli: tilstedeværelse giver måske ikke nødvendigvis mere kvalitet. Forelæsninger har en særlig karakter vil du uddybe. Lena: Det kan læses i et af bilagene i lokalaftalen. Dorte: Nogle moduler har øvelser, hvor der er brug for flere undervisere. Kan man indsamle en pulje af lektioner, som tilgodeser sådanne situationer. Lena: Ja, men det skal tages af rammen. Lena: Vores økonomi ser fornuftig ud lige nu, men vi ved ikke, hvad der venter. Der skæres fx i globaliseringsmidlerne. Vi skal også passe på vores ambitionsniveau.ikke for at underkende, men vi skal agere inden for det, vi har at gøre med. Ingrid: transporttid til kliniske prøver? Lena: I har fået 30 minutter til OUH. 8. 5y næstformand til pædagogisk forum Da Sonni jo har orlov skal der vælges en ny næstformand. Hanne vil gerne stille op og vælges enstemmigt. Tillykke. 9. Punkter til eventuelt Hanne: Vores forventninger til, at de studerende skal arbejde i grupper, er problematisk. Der foregår eksklusion, de møder ikke op. Hvad stiller vi op med dette? Ud fra vores konstruktivistiske læringssyn hvordan kan vi arbejde med disse gruppeprocesser? Hanne: Hvad gør vi, hvis vi ikke har ejerskab til de ting, som vi skal arbejde ud fra? Jf. Ole Harrits pointering af ejerskab i undervisningen? Elisabeth: Når de studerende kommer i klinikken, tilbydes de ikke længere kurser i EPJ. Det hænger sammen med, at vores studerende er ret dygtige til det. De får vejledning og hjælp. Møder med klinikken kører stadig med gammel struktur det skal nytænkes. Heidi, Jette fra psykiatrien, Karin fra primærsektor er i en gruppe sammen med Elisabeth vi skal forslå, hvordan vi kan forbedre samarbejdet mellem teori/klinik. 5
Lena: registrering af tjenestetidsskemaer. Vi skal ikke længere indberette prøver, vejledninger, kliniske prøver, og heller ikke sygdom. Vi skal kun føre kontakttimer, transport og fravær til møder, og det vil foregå elektronisk. Ulla Mulbjerg har fået studierektorposten for de fire mindre sundhedsuddannelser i UCL. Der skal opslås en stilling som studiechef for fysioterapeuterne og senere opslås også en stilling som studiechef for bioanalytikeruddannelsen. Lena: OBS. Vi har stadig et stykke vej med at skabe en nysgerrig kultur jf. fremlæggelsen tidligere vedr. accelererede patientforløb. Her lykkedes det ikke helt. Hvordan kan vi lære af hinanden? Det er noget som vi alle skal øve os noget mere i! Lena: Hvordan kan vi så få ejerskab? Det hænger sammen med åbenhed og nysgerrighed og det kunne vi godt have brugt mere tid på. Ejerskab er ikke altid noget man får, men noget man skal tage. 6