Individuel studieplan

Transkript

1 Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp

2 Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832 august 2008 for ergoterapeuter er det fremhævet i 5 stk 5: at den studerende skal gennem deltagelse og øvelse i samt refleksion over ergoterapi opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle ergoterapi. Der er ligeledes krav i bekendtgørelse om, at den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende niveau. Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål herefter omtalt som Individuel studieplan er en del af den ergoterapeutstuderendes portfolio. I Individuel studieplan samler den studerende sine refleksioner og personlige målsætninger. Den ergoterapeutstuderende har ansvar for at arbejde med refleksioner og personlige læringsmål og involvere aktuelle parter i deres Individuel studieplan. I perioden har de studerende på ergoterapeutuddannelsen arbejdet med logbog og personlige læringsmål i deres kliniske undervisningsforløb. Fra februar 2011 indgår de personlige læringsmål i Individuel studieplan og logbogen erstattes af Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Individuel studieplan er et procesorienteret arbejdsredskab, som giver den studerende gode muligheder for indsigt i personlige kompetencer og måder at lære på. Procesorienteringen åbner for refleksion i socialt samspil med studerende, undervisere og kliniske undervisere og tilbyder dermed forskellige måder at lære på. En løbende refleksion og selvevaluering retter opmærksomheden mod egen læring, som er vigtig for styrkelsen af selvbevidsthed og evnen til at vurdere egne kompetencer i forskellige sammenhænge. Opstilling af egne/personlige læringsmål og evaluering af disse mål, støtter og skaber sammenhæng for den enkelte studerende, ligesom den studerendes ansvar tydeliggøres. Den værdi og de initiativer, som den studerende lægger i de læringsmål, der prioriteres og præsenteres danner udgangspunkt for læringen. Den studerendes erfaringsgrundlag og motivation er således drivkraft i læreprocessen. Det varierer gennem uddannelsen hvordan Individuel studieplan inddrages i undervisning og klinisk undervisning. Åbenheden omkring personlige læringsmål giver den studerende mulighed for at få støtte og øger de medstuderendes, undervisers og klinisk undervisers forståelse for den enkeltes læringsproces. Det giver den studerende mulighed for at forholde sig aktivt til egen læringsproces. 1

3 Individuel studieplan som del af portfolie Den studerende nedskriver refleksioner og læringsmål relateret til modulbeskrivelse, undervisningsplaner, opgaver i modulet og/eller modul prøver. I modul 1 introduceres til arbejdet med Individuel studieplan i undervisningen i pædagogik. Individuelle studieplan er et arbejdsredskab i modulerne gennem hele uddannelsen både i den teoretiske undervisning på uddannelsen og i den kliniske undervisning, hvor refleksioner, en løbende evaluering og selvevaluering af læringsmålene danner udgangspunkt for at sætte nye mål. Individuel studieplan indgår i en elektronisk portfolio mappe på Fronter. Den indledende del til mappen er tilgængelig i modul 1 sammen med en mappe med de ark, der skal anvendes i modul 1. Ved modulstart i de respektive moduler oprettes en mappe med de ark, der skal anvendes i modulet. I de moduler den studerende er i klinisk undervisning indgår ark med rammer og aftaler for det kliniske undervisningsforløb samt deltagelsespligt i mappen. Den studerende skal føre arkene over i sin egen mappe og skrive navn og holdnummer i sidefoden. Det er den studerende og underviserne på Ergoterapeutuddannelsen, der har adgang til mappen. Underviserne vil ikke benytte deres adgang. Det er den studerende, der giver andre adgang til mappen eller arkene ved at sende dem elektronisk eller printe dem. Refleksion Refleksion er først og fremmest en proces, hvor man tænker tanker og om noget. Denne proces tager tid og kræver rum. Der er forskellige måder at støtte refleksionsprocessen på. Eksempler kan være at skrive dagbog, skrive non-stop skrivning, tegne eller gå en tur. I første fase er refleksion alle de tanker der kommer til én om noget. Dernæst kan refleksionen struktureres i en samtale med vejleder, formuleres til nye læringsmål eller omformulering af eksisterende læringsmål. Det kan også være en skriftlig refleksion over læringsmål. Her følger to forskellige eksempler på, hvordan man kan arbejde med refleksion. Refleksion kan forstås, som en proces, hvor vi forsøger at give mening til oplevelser. Mezirow siger at formålet med refleksion er, at erfaringer forstås på nye måder (Høyrup 2005). Refleksion giver mulighed for, at bedømme hvordan og hvorfor har vi oplevet, tænkt, følt, handlet som vi har. Refleksion er nødvendig, når tidligere forståelser ikke er hensigts- 2

4 mæssige, for eksempel i tilfælde hvor private erfaringer og forståelsesmåder ikke er brugbare i den professionelle sammenhæng. Her følger et eksempel på, hvorledes der kan reflekteres over indholdet (hvad), processen (hvordan) og præmissen (hvorfor) for at have arbejdet med læringsmålet: Eksempel på skriftlig refleksion over personligt læringsmål Udviklings og læringsmål: Jeg vil øve mig i at være i fysisk kontakt, altså at røre ved en borger, da det er lidt svært for mig. Refleksion: Indhold: Jeg har haft fysisk kontakt med 4 forskellige borgere i forbindelse med forflytning og guidning i min kliniske undervisning. Den første gang i guidning rørte jeg meget forsigtigt ved borgeren og guidningen lykkedes ikke rigtigt. De følgende gange gik det bedre og jeg har forstået forskellen på en privat berøring og en professionel berøring. Proces: Det har været en lærerig proces. Det var da jeg opdagede, at borgeren blev forvirret, når jeg ikke tog ordentlig fat, at det gik op for mig, at jeg måtte påtage mig den professionelle rolle og overvinde mit ubehag ved fysisk kontakt. Præmis: Da det først gik op for mig, hvordan jeg kunne arbejde med det, ville jeg gerne have øvet mig noget mere, men da var der kun kort tid tilbage i kliniks undervisning. Måske kunne jeg have nået at øve mig noget mere, hvis jeg lidt tidligere havde snakket mere med min kliniske vejleder om problematikken. I slutningen af praktikken, havde hun ikke så meget tid. Men jeg har formuleret et nyt personligt læringsmål til næste praktik, om at være mere åben. Wackerhausen beskriver en anden struktur for refleksion. Han siger, at når, der reflekteres så tænkes, der på noget, med noget, ud fra noget, inden for noget (Wackerhausen 2008 s. 14f) Et eksempel på, hvilke spørgsmål du selv/vejleder/underviser kan stille, hvis du vil bruge Waackerhausens stuktur for refleksion: Genstandsfeltet( noget) er klientcentrering og åbne spørgsmål : Studerende: mit læringsmål var at have fokus på at være klientcentreret og at stille åbne spørgsmål, det synes jeg lykkes meget godt, jeg fik spurgt om, det jeg gerne ville vide i forhold til opgaven. (inden for noget) Underviser: hvem fik noget ud af, at du stillede de spørgsmål, du gjorde? S: det gjorde jeg, jeg fik nogle oplysninger, jeg kan bruge til opgaven? U: hvis du tænker ud fra borgerens perspektiv; hvordan tror du, han oplevede dine spørgsmål? 3

5 S: ehh, ja han ville måske godt have fortalt noget mere om den kolonihavegruppe, han lige er begyndt i, der lyste han i hvert fald lidt op der var jeg måske lidt for optaget af at spørge om hans barndom og lyttede ikke til ham. U: Hvis du skulle have været mere klientcentret, hvad kunne du så gjort? Prøv at tænk med noget teori fra den professionelle samtale. Personlige læringsmål Definition af personlige læringsmål Mål som beskriver evnen til at kunne variere og tilpasse den faglige indsats efter forholdene, at kunne omsætte teori i en praksissammenhæng. At kunne udnytte, omsætte og kvalificere private menneskelige egenskaber til personlige professionskompetencer de studerende skal udvikle sig fra at have private menneskelige egenskaber til at opfatte og præsenterer sig som kompetente professionsudøvere/ergoterapeuter (Glerup 2008). De personlige læringsmål deles op i: Faglige mål Sociale mål Lærings- og udviklingsmål Faglige læringsmål De faglige mål knytter sig til teoretisk viden og omsættelse af denne viden i færdigheder og kompetencer. Eksempler på emner indenfor faglige læringsmål Strukturerer mine observationer af ergoterapeutens arbejde i forhold til CPPF og kunne begrunde mine placeringer af observationerne. Redegøre teoretisk for de jeg-støttende principper. Omsætte den teoretiske viden om de jeg-støttende principper i praksis. Vælge og planlægge relevante undersøgelsesmetoder, redegør teoretisk for de valgte metoder, begrunde for valg og fravalg af undersøgelsesmetoder, samt afprøve forskellige undersøgelsesredskaber i praksis. Udarbejde en aktivitetsanalyse. At kunne problemløse ved at graduere/ændrede vilkår i aktivitetssituationer. Redegøre for relevante diagnoser ift. de patienter, som jeg skal have med at gøre så min teoretiske baggrundsviden indenfor de medicinske fag bliver relateret til praksis. 4

6 Sociale læringsmål De sociale mål knytter sig til sociale kompetencer. Det handler om samspils- og interaktionskompetencer, herunder evnen til empati og til at involvere sig i andre mennesker, samt evnen til ved hjælp af refleksion at kunne forholde sig kritisk til egen og andres indsats og evnen til at kunne etablere et etisk og respektfuldt samarbejde med andre mennesker (Hansen 2008) Eksempler på emner inden for sociale læringsmål Indentificerer min rolle i gruppearbejde og øve mig på at være ordstyrer Formulere mine grænser, så de bliver synlige i gruppekontrakten Arbejde med at sætte grænser f.eks. i situationer på holdet eller med borgere Arbejde med at formidle ergoterapeutisk indsats, specielt i formelle fora, f.eks. på konferencer, og til tværfaglige samarbejdspartere. Arbejde med min fagidentitet, arbejde med at tydeliggøre min fagidentitet for mig selv, og for andet personale. Udvikle samarbejdsevner i relation til mono- og tværfaglige samarbejdspartere. Jeg vil arbejde med min rolle i samarbejdet med andre faggrupper. Lærings- og udviklingsmål Lærings- og udviklingsmål knytter sig til lærings- og udviklingskompetence. Det handler om evnen til at forandre sig. At være åben og opsøgende for ny læring og handling, nye måder at se, forstå og perspektivere på (Hansen 2008). Eksempler på emner indenfor lærings- og udviklingsmål Udarbejde en handleplan for mig selv og mine arbejdsopgaver, og på den måde arbejde struktureret i mit kliniske undervisningsforløb, så jeg ikke mister overblikket og kører ud på et sidespor. Løbende forholde mig til min udvikling i relation til de opstillede mål i logbogen. Min forestilling om, hvor langt jeg kan nå i dette forløb. Samarbejde med den kliniske vejleder, for eksempel ved at bede om hjælp, når jeg ikke selv kan håndtere situationen. 5

7 Litteratur Gleerup, Jørgen og Hansen, Niels Buhr. Rapport: De professionelles hvad og hvordan bragt i samspil med de lærendes hvem og hvorfor, 2008 Hansen Lissi m.fl. (2008) Personlige kompetencer, 2. udgave, Munksgaard Danmark Høyrup, S og Pedersen K 2005:Refleksion i Brøbecher, H og Mulbjerg, U 2005: Klinisk vejledning og pædagogiske kompetencer, Munksgaard Danmark Wackerhausens, Steen.2008: Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion. Skriftserie/Nr.1/2008 Aarhus Universitet: 6