Klinisk periode Modul 6

Transkript

1 Klinisk periode Modul 6 4. Semester Ortopædkirurgisk ambulatorium SVS, Grindsted 1

2 Velkommen som 6. modul studerende Vi vil gerne byde dig velkommen som sygeplejestuderende. De næste sider skal ses som supplement til din individuelle studieplan, og som sådan benyttes og læses som sammenhængende. Her finder du lidt om perioden og et skema til at notere tidspunkter for samtaler i den kliniske praktikperiode. Du vil også kunne finde vejledning til den første studiesamtale, hvordan du kan forberede dig til samtalen, samt hvordan du kan arbejde med den individuelle studieplan. Endvidere findes også vejledning til refleksion. I løbet af de sidste par uger, ligger den interne prøve. I løbet af de 9 uger (8 uger a 30 i alt 240 timer) som perioden varer, skal du læse ca. 360 sider litteratur hvoraf de 200 sider er litteratur du selv skal finde. I løbet af den sidste uge skal du udfylde et evalueringsskema dette sendes til dig fra skolen. Skemaet udfyldes og sendes elektronisk til skolen. En kopi af skemaet afleveres til kliniske undervisningssted. Udover dette må du gerne aflevere en skriftlig evaluering specifikt rettet til afdelingen. Venlig hilsen Uddannelses- & udviklingssygeplejerske Ulla Kappel ulla.kappel@svs.regionsyddanmark.dk Tlf:

3 Indhold: Opbygning af perioden... 4 Vejledning til 1. studiesamtale... 5 Forberedelse til 1. studiesamtale. 6 Vejledning til øvrige studiesamtaler.. 7 Vejledning til arbejdet med den individuelle studieplan... 8 Krav til studieaktivitet.. 8 Vejledning til refleksion.. 9 Planlagte refleksionstimer Anbefalet litteratur i forhold til introduktionsforløbet (se litteratur forslag): Udleveres ved introduktion: Oversigt for fastlagte undervisningstilbud for modul 6 3

4 Opbygning af perioden: Introduktions- og dannelsesfase (Uge 1): I løbet af ugen introduceres den studerende til det kliniske felt til personalet, patienterne, kulturen, arbejdsgangene og læringsmulighederne. I ugens løb afholdes den første studiesamtale. Her er der bl.a. fokus på gensidige forventninger, uddannelsesstedets muligheder, læring i praksis, herunder krav til studieaktivitet. Professionsudøvelsesfase: Den kliniske periode planlægges, så der skabes mulighed for en progression hos den studerende, med en bevægelse fra det deltagende mod det mere selvstændigt udøvende med alt hvad det indebærer, i forhold til læringsudbyttet på uddannelsesniveauet. Der er fokus på at udføre sygepleje. Der afholdes tre formaliserede studiesamtaler, hvoraf den første afholdes i den første uge. Herefter følger med 14 dages mellemrum to studie-samtaler, hvor der planlægges og evalueres i forhold til den individuelle studieplan. Den kliniske prøve ligger så vidt muligt i den sidste uge. Du skal udfylde et elektronisk evalueringsskema til skolen det kan hentes på skolens hjemmeside. Der tages en kopi af denne til afdelingen, hvorefter den sendes til skolen. Derudover må du gerne lave en specifik evaluering til afdelingen. Efter eksamen afholdes den afsluttende samtale. Tidspunkter for samtaler: 1. studiesamtale.dag den kl. 2. studiesamtale.dag den kl. 3. studiesamtale.dag den kl. Intern klinisk prøve Praktisk del: dag den kl. Mundtlige del: kl. Medeksaminator fra UC - Syd: se eksamensplan. Afsluttende 4. samtale Den kl. 4

5 Vejledning til 1. studiesamtale Tid: Skal afholdes indenfor den 1. uge. Der afsættes ca. 1 time til 1. studiesamtale, hvor der anvendes en del af tiden til at snakke gensidige forventninger. Deltagere: Den studerende og den kliniske vejleder og evt. uddannelsessygeplejersken Formålet: En gensidig præsentation. At udveksle forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder med henblik på at aftale en individuel planlægning af perioden. At afklare de faglige, personlige og uddannelsesmæssige forudsætninger. At afklare lærings- og studiemetoder. Fremgangsmåde: Gensidig præsentation. Den studerende fremlægger sine forudsætninger og forventninger Klinisk vejleder fremlægger det kliniske uddannelsessteds og egne forventninger Gensidige aftaler for det kliniske uddannelsesforløb, referat af samtalen samt planlægningen af kommende periode, formuleres skriftligt, af den studerende i den individuelle studieplan. 5

6 Forberedelse til første studiesamtale 1. Hvilke forventninger har du til den kommende periode: Hvilke forventninger har du til dig selv? Hvad forventer du din kliniske vejleder skal kunne tilbyde dig? Hvilke forventninger har du til din uddannelsessygeplejersken? Hvilke forventninger har du til afdelingen? Hvad forventer du af den kliniske undervisningsperiode? 2. Hvad kan din kliniske vejleder forvente af dig? 3. Hvilke forudsætninger har du, som du mener, kan få en betydning for den kommende periode Personlige forudsætninger: Hvem er du? Hvad er du god til? Hvad er du mindre god til? Faglige forudsætninger: Hvordan er det gået på sygeplejeskolen? Hvordan har du arbejdet på sygeplejeskolen? Hvad har været spændende? Hvad har været problematisk? Hvordan har du oplevet de tidligere kliniske undervisningsperioder? Dine læringsmæssige forudsætninger: Hvordan lærer du bedst? 4. Du bedes forberede dig skriftlig og sende den individuelle studieplan til deltagerne før afholdelse af samtalen. 5. Klinisk vejleder forbereder sig ligeledes skriftligt 6. Anvendelse af den individuelle studieplan 6

7 Den studerende anvender, i samarbejde med den kliniske vejleder, den individuelle studieplan til kontinuerlig, online planlægning, dokumentation og evaluering af aktuel studieaktivitet. Samarbejdet omkring den individuelle studieplan aftales 7. Du bedes medbringe din studiemappe til samtalen Forberedelse til øvrige studiesamtaler: Hvordan er det at være studerende i afdelingen? Hvordan oplever jeg samarbejdet med min kliniske vejleder? Hvordan er min udvikling i forhold til min viden, færdigheder og kompetencer Hvordan vurderer jeg min egen indsats? Hvilke metoder til læring har jeg anvendt? Hvordan var det at lære på denne måde? Hvad er jeg god til? (Husk begrundelse) Hvad har jeg svært ved? (Husk begrundelse) Hvordan går det med at benytte skriftlige refleksioner? Hvad skal jeg arbejde videre med i næste periode? Gensidige aftaler for det kliniske uddannelsesforløb, referat af samtalen samt planlægningen af kommende periode, formuleres skriftligt af den studerende i den individuelle studieplan. Den individuelle studieplan sendes til den kliniske vejleder. Kopi af samtaleskemaet sættes i studiemappen Den studerende sender 1-2 dage forud for samtalen den individuelle studieplan til klinisk vejleder og evt. uddannelsessygeplejersken. 7

8 Vejledning til arbejdet med den individuelle studieplan Arbejdsredskab Den individuelle studieplan, anvender den studerende som et arbejdsredskab hvor der løbende skrives studieaktivitet og evaluering af denne aktivitet udfor det enkelte læringsudbytte. Studiesamtaler Studiesamtalerne skal afklare den studerendes planer og ønsker for læring i forhold til læringsudbytte samt læringsmulighederne på det kliniske undervisningssted. Evaluering af forløb, den studerendes trivsel, engagement og udvikling samt indfrielse af den studerendes forventninger drøftes ved disse samtaler. Der skrives referat af denne drøftelse og lægges planer for hvilke områder den studerende arbejder med frem til næste samtale og de konkrete aftaler og fokus områder nedskrives. Samarbejde med den kliniske vejleder Den individuelle studieplan med den studerendes studieaktivitet og evaluering sendes altid til den kliniske vejleder forud for studiesamtalerne. Den studerende vil være ansvarlig for at få ajour ført studieplanen i forhold til de aftaler og drøftelser der er med klinisk vejleder. Krav til studieaktivitet: Forholde sig reflekterende og er aktiv i forhold til klinisk sygepleje med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse Deltagelse i processen med at skabe sammenhængende patientforløb med fokus på det tværfaglige aspekt. I forhold til udvalgte sygeplejeproblemstillinger, fremlægger relevant litteratursøgning, som diskuteres (indhold og kvalitet) med den kliniske vejleder/kliniske sygeplejelærer, og udarbejde en individuel litteraturliste, ud over opgivet pensum, på ca. 200 sider. Med udgangspunkt i egne læringsstile, udarbejdes 2-4 skriftlige refleksioner. De skriftlige refleksioner drøftes med klinisk vejleder og samles i studiemappen 8

9 Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion før, under og efter praksissituationer. Den kliniske vejleder er sammen med den studerende ansvarlig for refleksion i praksis. Skriftlig refleksion: Klinisk vejleder og den sygeplejestuderende træffer individuel aftale om, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå (Obs eventuelle krav i studieordningen). 9

10 Den studerende udvælger som udgangspunkt selv de skriftlige refleksioner, han/hun ønsker at få vejledning på. Klinisk vejleder er ansvarlig for at give skriftlige og mundtlige tilbagemeldinger, som kan være: o Vurdering o Evaluering o Spørgsmål o Forslag til litteratur o Forslag til andre handlinger eller læresituationer De skriftlige refleksioner er en del af studiemappen, som er et obligatorisk og personligt studieredskab. Den studerende bør håndtere sine skriftlige refleksioner så tavshedspligten overholdes Den studerende bør udvise respekt for de mennesker, hun/han skriver om, både den daglige håndtering samt opbevaring af de skriftlige refleksioner Dialogen omkring de skriftlige refleksioner sker udelukkende mellem studerende og klinisk vejleder medmindre andet aftales Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning: En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor studerende skriver til sig selv og for sig selv Her er ingen krav til struktur, formulering eller begrundelser Den studerende kan skrive frit og øve sig i at formulere sine tanker i et dagligdagssprog Herved udvikler den studerende bl.a. sin evne til at tænke, opleve, læse og lære 2. Fortælling/narrativ: En metode til forstå og finde mening i en konkret situation. En fortælling er oftest uden teori. En fortælling har en begyndelse, en midte og en slutning Den kredser om en pointe/et tema/en tanke I fortællingen kan indgå hvad, hvem, hvordan og hvorfor: Hvad skete der? Hvem var der? 10

11 Hvordan skete det? Hvorfor skete det? I en fortælling er der beskrivelser af tid og sted samt omkring interaktionen med andre mennesker Fortællinger kan bruges til at finde en mening ved, at den studerende øver sig i at forklare og fortolke oplevelser for at kunne forstå: o Hvordan skal jeg handle og hvilken mening giver det? I en fortælling mødes den virkelige verden og den fortolkede/konstruerede verden 3. Livshistorie: Er en fortælling med afsæt i samtale med en patient. En metode hvor den studerende: Øver sig i sansemæssige observationer og refleksive læreprocesser Bliver bevidst om betydningen af patientens perspektiv. Bevidstgøres om egen selvforståelse Retter opmærksomhed mod at søge yderligere viden og information. Forslag til indhold i livshistorien: En indledning med præsentation af patienten - hvordan ser omgivelserne ud - andre sanseindtryk. Patientens historie. Afslutning f.eks. hvilke oplevelser og indtryk har patientens historie givet dig. 4. Praksisbeskrivelse: En praksisbeskrivelse er en konkret beskrivelse af en selvvalgt, selvoplevet og afgrænset situation fra sygeplejens praksis Beskrivelsen skal være så saglig og objektiv som muligt I forhold til teorifremstilling udvælges 1 2 teorier Praksisbeskrivelsen bruges efterfølgende til refleksion m.h.p. at den studerende danner erfaringer Hvilke tanker og følelser havde jeg i situationen? Hvad var godt? Hvad var mindre godt? Hvorfor gik det som det gik? 11

12 Hvilke teorier kan gøre mig klogere på situationen? Hvad har jeg lært? Hvad kunne jeg gøre anderledes? Hvorfor? Hvad vil jeg gøre en anden gang? Hvorfor? 5. Problemløsning. Problemløsning i sygeplejen betegnes som sygeplejeprocessen, der ses som et samspil mellem patientens adfærd, den studerendes/ sygeplejerskens reaktion og iværksatte aktiviteter omkring patienten. Den studerende indsamler data, formulerer sygeplejediagnoser, sætter mål for sygeplejen samt beskriver hensigtsmæssige sygeplejehandlinger og evaluerer disse. Afgrænsningen kan foregå ved at der udvælges 1 2 problemstillinger. Denne proces er en cirkulær proces, eller nærmere en spiralproces som betyder, at følgende spørgsmål ikke nødvendigvis skal anvendes i nævnte rækkefølge. Hvilke data har jeg indsamlet? Hvordan har jeg indsamlet data (primær sekundær)? Hvilke sanser har jeg brugt i indsamlingen af data? Hvad kan dette handle om, hvordan tolkes og valideres data? Hvilken sygeplejediagnose (problem, årsag og konsekvens, tegn eller symptom) vælger jeg ud fra de indsamlede data? Hvad er grunden til, at jeg vælger netop denne sygeplejediagnose? Hvilke mål stiller jeg for sygeplejen? Hvordan kan målene nås? Hvilke handlinger vælger jeg og med hvilken begrundelse? Hvordan inddrager jeg patienten i forhold valg af sygeplejediagnose, mål og handlinger? Oplever patienten også at den valgte sygeplejediagnose er ud fra dennes behov? Hvordan vil jeg samarbejde med patienten i forhold til den planlagte sygepleje? Hvordan gik det? Blev målene nået? Hvordan fungerede samarbejdet med patienten? Hvad gik godt/skidt? Hvorfor gik det godt/skidt? Hvad kunne vi gøre anderledes? Hvordan kunne vi gøre det anderledes? 12

13 Refleksionerne kan her være i forhold til dataindsamling/sygeplejediagnose, analyse og fortolkning, valg af sygeplejehandlinger samt evaluering af den udførte sygepleje Beskrive procedurer: Beskrivelse af forskellige oplevede procedurer, komme med overvejelser og begrundelser for indholdet i disse procedurer samt evt. komme med alternative handlinger, som stadig kan forsvares i forhold til procedurens hensigt og teoretiske fundament Hvordan er proceduren? Hvad er den teoretiske begrundelse for proceduren? Hvordan passer proceduren til min patient? Hvad vil/kan jeg gøre anderledes i forhold til min patient, og hvorfor? 13

14 Planlagte refleksiontimer: Formål: At den studerende får set sammenhænge mellem teori og praksis. At den studerende kan se nye sammenhænge og muligheder til sin sygepleje. Deltagere: Uddannelsessygeplejersken. Modul 6 studerende fra afdeling 100 og med. amb. Indhold: Der sættes 1-3 timer af til planlagt refleksion. Vi indleder med en runde Hvordan har vi det? og Hvad er vi optaget af lige nu?. Derefter reflekteres der over en praksissituation. Ved introduktionen laver vi aftaler om hvordan den planlagte refleksion afvikles. Muligheder: 1. Mundtlig refleksion med baggrund i skriftlig praksisbeskrivelse. Forberedelse: o Den studerende udarbejder en skriftlig praksisbeskrivelse. o Den studerende udarbejder et teoretisk oplæg til fremlæggelse, med baggrund i praksisbeskrivelsen og studieplanen for 6. modul. o Praksisbeskrivelsen samt det teoretiske oplæg i resume/eller i stikordsform, samt litteraturhenvisninger, afleveres/mailes til medstuderende og uddannelsessygeplejersken senest 2 dage før. o Det forventes, at de studerende der ikke skal medbringe en beskrivelse til dagen, møder velforberedte! Indhold: o En studerende fortæller en sin praksisbeskrivelse, og uddyber mundtligt sine teoretiske overvejelser. Medstuderende og uddannelsessygeplejersken stiller uddybende spørgsmål. Mundtlig refleksion med baggrund i praksisbeskrivelsen. Det forventes at alle deltager aktivt også selv om de ikke selv medbringer praksisbeskrivelse. 14

15 2. Der medbringes artikler, som analyseres og relateres til praksis. Forberedelse: o De studerende laver relevant artikelsøgning i forhold til deres praksis o Artiklerne mailes til de øvrige studerende samt uddannelsessygeplejersken, og læses før refleksionen Indhold: o Én eller flere artikler analyseres efter en udleveret analysemodel og relateres til praksis 3. Der udvælges tema/emne evt. en teoretiker som der relateres til jeres praksis. Forberedelse: o Alle forbereder sig på det valgte tema/emne Indhold: o Der kan evt. gives et oplag om en teoretiker, som derefter relateres til praksis 15

16 Af Sissel Møhring-Andersen Blad nr. 33/1999 Refleksion giver bedre sygepleje Faglige kvalifikationer styrkes, hvis sygeplejestuderende reflekterer over, hvad de oplever under uddannelsen. Begrebet refleksion diskuteres ofte inden for sygeplejen, specielt blandt de sygeplejestuderende og de nyuddannede sygeplejersker. Vi har igennem uddannelsen lært, at vi skal reflektere over den sygepleje, vi udfører, for at øge vores handlekompetence. Der står i Evalueringsrapporten 1996, 'Evaluering af sygeplejerske uddannelsen', at et vigtigt formål med praktikken er at indlære konkrete færdigheder på baggrund af refleksion, hvilket er karakteristisk og altafgørende for praktikken. Mange studerende har dog ofte lange perioder i praktikken hvor de udfører sygepleje uden at snakke med en sygeplejerske om deres handlinger. Min medstuderende og jeg diskuterede ofte begrebet refleksion i løbet af vores sidste praktik. Hvad ville det sige at reflektere, og hvad ville det betyde for den studerende, hvis hun ikke reflekterede regelmæssigt over den sygepleje, hun udførte. Emnet blev desuden omtalt meget ude i praktikken, og vi skulle snart selv ud og fungere som sygeplejersker og dermed også som kontaktsygeplejersker. Vi oplevede hurtigt, at det, der opleves i praktikken, først bliver meningsfuldt, når den studerende får sat ord på sine handlinger. De tanker, vi siger højt eller skriver ned, og som dermed bliver artikuleret, skiller sig ud fra de, som ikke formuleres. De ikke artikulerede tanker har et flygtigt præg og er socialt set uforpligtende. Den studerendes erfaringer skal sprogliggøres og diskuteres med andre for at blive genstand for bevidst refleksion. En aktiv brug af sproget, både mundtligt og skriftligt, fører til en stimulering af tankevirksomheden og af indlæringen. Den studerende skal fjerne et centralt venekateter på en patient. Hvis den studerende udfører denne handling uden at reflektere, det vil sige uden at forklare en sygeplejerske, hvorfor hun netop gør det på den måde, hun gør, vil hun i en lignende situation på et senere tidspunkt ikke kunne genkalde sig den erfaring, hun har gjort sig. Handlingen vil forblive en enkeltepisode i hukommelsen. At arbejde i praksis indebærer at anvende teori, men også at forholde sig kritisk til den. Hvis den studerende ikke får reflekteret over den udførte sygepleje, vil hun få svært ved at koble teori og praksis sammen til en meningsfuld helhed. Den implicitte viden læres gennem refleksion. Dagbog og samtale At være kontaktsygeplejerske stiller store krav til sygeplejersken som rollemodel. Sygeplejersken har en forpligtelse og et medansvar for den studerendes indlæring. Omvendt skal den studerende også tage ansvar for sin egen indlæring og uddannelse. For at refleksionen skal blive udbytterig, er det nødvendigt, at der er sygeplejersker, der tager sig tid til at snakke og hjælpe den studerende med at reflektere. Min medstuderende og jeg skrev begge dagbog i vores sidste praktik, noget, vi selv havde lyst til at gøre. Før vi læste litteratur til vores eksamensopgave vidste vi dog ikke, hvor meget det betød for vores indlæring og forståelse af sygeplejen at skrive vores handlinger og tanker ned på papir. Der var meget stor forskel i brugen af en dagbog blandt de studerende. Der er flere forskellige måder at skrive på, og ikke alle er ensbetydende med, at vi reflekterer. Nogle skrev helt ureflekterede hændelser fra praktikstedet, andre fokuserede på egne følelser og reaktioner i forbindelse med plejeopgaver. Nogle skrev mere eller mindre 16

17 faktaviden af fra lærebøger, og andre vendte situationer fra praksis og fik derigennem sat nye perspektiver på situationen. Jeg ved, at der er mange studerende, der skriver dagbog. Jeg ved også, at der er mange sygeplejersker, der læser i disse dagbøger, men der er også mange, der ikke gør. Jeg mener, at det er vigtigt, at der bliver arbejdet mere med disse dagbøger både fra den studerendes side, men også fra sygeplejerskens side. At skrive regelmæssigt i dagbogen er specielt vigtigt på afdelinger, hvor der ikke er tid til regelmæssige samtaler mellem den studerende og personalet. Nogle studerende har brug for tid og hjælp til at reflektere skriftligt. Emner og oplevelser, den studerende har nedskrevet, skal tages op sammen med en sygeplejerske for at videreudvikle refleksionsprocessen. Det er vigtigt, at sygeplejersken stiller spørgsmål til den udførte sygepleje og de tanker, den studerende har gjort sig. En dagbog er derfor et godt holdepunkt på en travl afdeling. Den studerende får, mens hun skriver, gjort sig nogle tanker om handlinger, hun har udført. Ved hjælp af sygeplejerskens spørgsmål får den studerende mulighed for at sætte teori på praksis. Et simpelt spørgsmål som 'hvad har du lært' kan gøre den studerende bevidst om, hvilken indsigt hun har fået, og derved kan hun nemmere anvende denne indsigt i nye situationer. I praksis bliver den studerende deltager og vidne til hændelser, som har stor betydning for hende. Bevidstgørelse, ansvarliggørelse og forpligtelse til handling får bedre vilkår i et miljø, der opfordrer til refleksion. I refleksion over en hændelse formulerer den studerende nye tanker, som gør, at hændelsen bliver til en ny erfaring. I situationen, hvor den studerende fjerner et centralt venekateter på en patient, får patientens angst for at få dette fjernet måske den studerende til at reflektere over betydningen af vejledning og information til indlagte patienter. Gennem erfaring og refleksion skaber den studerende en mening og helhed. Ved hjælp af et regelmæssigt brug af en dagbog og samtale med en sygeplejerske over det, den studerende har skrevet, hendes tanker og handlinger, og over oplevelser i her og nu-situationer, kan refleksionsprocessen udvikles og give den studerende en større handlekompetence. Refleksion er ikke et modebegreb, men et vigtigt instrument for sygeplejersken. Vi ved, at jo oftere den studerende reflekterer over udførte sygeplejehandlinger, jo mere udvikles hendes handlekompetence. Det er vigtigt, at den studerende bliver opfordret til at reflektere for derigennem at udvikle selvstændighed og faglig dygtighed. Friheden til at tænke selv, træffe beslutninger og vælge fremtidige mål må indgå i hendes handlinger. Handlingerne bliver da et resultat af den studerendes refleksion og meninger. Derfor som studerende, lav en dagbog og brug den, og som sygeplejerske, læs og kommenter de studerendes dagbøger! Sissel Møhring-Andersen er uddannet som sygeplejerske fra Herlev Sygeplejeskole oktober 1998 og bor for tiden i USA. 17