Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser Samfundsøkonomisk cost-benefit af sociale indsatser Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC EN DEL AF AND COPENHAGEN BUSINESS RESEARCH BUSINESS August SCHOOL 2013
Indhold Baggrund Hvad viser beregningerne? Metode Tidligere analyser Andre anvendelser 2
Baggrund I interesseorganisationer, styrelser, kommuner mv. er der en større grad af åbenhed over for at betragte sociale tiltag som en samfundsøkonomisk investering. Skal ses i sammenhæng med: - Finanskrisen. - Finanspolitisk holdbarhed. - Effektmåling af den offentlige sektors indsatser. I Sverige har man set på denne type af beregninger igennem en del år, jf. Nilsson og Wageskog. 3
Baggrund Som en almindelig investering i f.eks. en ny maskine til en virksomhed, er der også her tale om, at - Der er en initial omkostning. - Omkostningen tjener sig først ind på længere sigt. - Der er usikkerhed om, hvor stort afkastet af investeringen er. Cost-benefit-analyser bruges inden for andre områder, f.eks. - Miljø/trafik - Sundhed (sygehuse) Det er derfor naturligt også at udstrække dette til at gælde det sociale område. 4
Baggrund Der er to hovedårsager til, at evalueringer ikke er gennemført af denne type tiltag: - Det tidsmæssige perspektiv. Der er sjældent tid til at vente på forløb af mange år, inden resultaterne måles. - Manglende data. Der er i praksis kun få data til rådighed om personer, der er har modtaget en bestemt indsats. Evalueringer er dog undervejs, og der vil sandsynligvis komme flere i de kommende år. 5
Hvad viser beregningerne? I løbet af de sidste 3 år har gennemført en række samfundsøkonomiske cost-benefit-beregninger på sociale og forebyggende indsatser: - Målrettet indsats rettet imod unge mødre (2010) - Pårørendeinddragelse i behandling af psykisk syge (2011) - Indførelse af Leksand-modellen for forældrekurser i Danmark (2012) - Kriminalpræventive indsatser for unge (2013) 6
Hvad viser beregningerne? Samfundsøkonomisk beregning for kriminalpræventive indsatser (2013). De positive effekter kommer især inden for områderne: - Besparelse på overførselsindkomster. - Besparelse på anbringelser mv. af børn og unge. - Forbedrede indkomster for deltagerne. Samfundsøk. resultat pr. deltager Samlet samfundsøk. potentiale 1000 kr. Mio. kr. Alle de andre gør det - målgr.: 6. klasse 3 198 Den korte snor - målgr.: de, der ville begå ny kriminalitet 25 33 RNR-tilsyn - målgr.: de, der ville begå ny kriminalitet 66 73 Anm.: De præcise antagelser bag beregningerne fremgår af rapportens kapitel 3. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. - MEN: Der er (heldigvis) et tab på uddannelsesstøtte. 7
Tidligere analyser Resulterende værktøj til beregning for f.eks. kommuner og lign. 8
Hvad viser beregningerne? Projekt I Gang udbydes af NGO en Mødrehjælpen. Resultater, scenarier, pr. person, 1000 kr. Det er altså især anbringelser, forebyggende foranstaltninger, kontanthjælp og skattebetaling, der bidrager til resultatet. Men de store forskelle illustrerer også usikkerheden på estimaterne. 9
Metode Danske registerdata tillader, at vi definere befolkningsgrupper ud fra detaljerede opdelingskriterier, f.eks.: - Hvornår man er blevet mor første gang. - Om man har begået kriminalitet og hvor alvorlig den var. - Om man har været indlagt på psykiatrisk hospital og med hvilken diagnose. - Om man har været indskrevet på en uddannelse, men ikke har gennemført den (altså er faldet fra). Herefter kan vi se på, hvordan de forskellige grupper efterfølgende klarer sig på arbejdsmarkedet, mht. brug af offentlige ydelser eller offentlig service. Resultatet er et mål for, hvor meget de forskellige grupper koster samfundet i form af tabt arbejdsfortjeneste og offentlige udgifter. 10
Metode Eksempel på opdeling og måling af forskelle. Der er tale om 4 grupper af unge defineret ud fra forskellig grad af kriminel baggrund. Gennemsnitlig årlig skattebetaling i kr. (Lovlydige = indeks 1) 11
Metode Ud fra de data, figuren viser, er det således muligt at opgøre prisen på en fortsat kriminel løbebane på området indkomstskat. Tilsvarende opgørelse kan laves på andre områder, og det er muligt at addere de fundne effekter til et samlet samfundsøkonomisk regnskab. Hvis man skal udføre en cost-benefit-beregning, skal man derudover have: - Oplysninger om størrelse af effekt af en given indsats (mulige kilder: effektevalueringer, litteratur). - Oplysninger om omkostninger ved indsatsen. - Antagelser/viden om varighed af effekter samt tidspræferencer (diskontering). 12
Tidligere analyser Evaluering af Mødrehjælpens projekt I gang, der er målrettet udsatte unge mødre (2010) Vi definerer to gruppe af mødre 1. Helt unge og udsatte mødre. 2. Andre helt unge mødre. De udsatte mødre er defineret ved, at de tre år efter barnets fødsel ikke længere bor sammen med barnets far. På baggrund af disse grupper kan man beregne en mulig effekt af programmet. 13
Tidligere analyser Samfundsøkonomisk beregning for kriminalpræventive indsatser (2013). Fokus er på kriminalpræventive indsatser rettet imod unge (15-24 år). Der inddeles efter den type af dom, personerne har fået (jf. tidligere): Gruppe 1: Lovlydige unge. Gruppe 2: Gruppe 3: Gruppe 4: Gruppe 5: Let belastede unge. Disse unge har modtaget advarsler, bødedomme eller tiltalefrafald uden vilkår. Mere belastede unge. Disse unge har modtaget betingede domme, tiltalefrafald med vilkår, eller ungdomskontrakter. Meget belastede unge. Disse unge har modtaget 1 ubetinget dom eller 1 ungdomssanktion. Mest belastede unge. Disse unge har modtaget flere ubetingede domme. 14
Andre mulige anvendelser Metoden kan anvendes også på andre områder, hvis data haves. F.eks.: - Misbrug og deraf følgende lidelser. - Samfundsøkonomiske omkostninger ved specifikke lidelser (f.eks. ADHD, som vi i øjeblikket undersøger i et forskningsprojekt). - Frafald på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. - Specialundervisning og/eller andre tiltag rettet imod børn og unge. 15
Opsamling Det ER muligt at beregne samfundsøkonomiske effekter og udgifter for forskellige sociale områder. Det er en fordel med gode data med mange baggrundskarakteristika, der muliggør en detaljeret inddeling af individer. Samfundsøkonomiske cost-benefit-beregninger giver mulighed for: - at synliggøre længerevarende effekter. - at afveje forskellige mulige indsatser mod hinanden (hvis målingerne er tilstrækkelig sikre). 16