I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

Transkript

1 Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første status siden vedtagelsen af resultatmålene. I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Glostrup Kommunes mål på ungeområdet: 1. At øge andelen af unge med en gennemført ungdomsuddannelse 2. At øge andelen af unge med en kompetencegivende uddannelse 3. At reducere antallet af unge på kontant- og uddannelseshjælp 4. At styrke/fastholde unges varige tilknytning til arbejdsmarked 5. At undgå marginalisering af unge På bagrund af ovenstående er der opstillet fem resultatmål, der omhandler følgende: pct. af ungdomsårgangen 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse 2. Antallet af 24-årige med en kompetencegivende uddannelse skal øges 3. Antallet af unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere (15-29 år) skal reduceres 4. Varigheden af kontant- og uddannelseshjælpsforløb for unge skal bringes ned 5. Antallet af ikke-tilbagefald blandt kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal øges De overordnede resultater Samlet set viser opfølgning på resultatmålene her knap et år efter de blev sat en positiv udvikling. Der er fra Undervisningsministeriet kommet nye positive tal for resultatmål 1, der ser på den andel af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med et tal på 94 pct. er målet på 95 pct. tæt på indfriet. For det andet resultatmål er der også sket en positiv ændring, og målet for 2015 er allerede opnået i Der er sket en stigning på 3 pct. i antallet af 24 årige, der var i gang med eller havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. For målet om at reducere antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med 15 pct. i 2015 og 30 pct. i 2018 går det også den rigtige vej, idet der er sket en reduktion på 8,7 pct. fra 2013 til For målet der fokuserer på varigheden af kontant- og uddannelseshjælp viser de foreløbige data, at den gennemsnitlige varighed fra 2013 til 2014 er reduceret med 2,8 uger, hvilket svarer til en reduktion på 11 pct. Det betyder, at resultatmålet for 2015 på nuværende tidspunkt er indfriet. Det sidste mål viser en mindre negativ udvikling i antallet af ikke tilbagefald fra 2011 til 2012 fra 30,3 pct. til 29,1 pct. Dog steg mængden af sager også i denne periode. Som en konsekvens af kontanthjælpsreformen ændres kontanthjælpsmodtagere til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, idet unge under 30 uden uddannelse nu modtager uddannelseshjælp, og kun de unge med en uddannelse kan modtage kontanthjælp. Side 1 af 8

2 Ungdomsuddannelse Det første mål omhandler det nationale mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. 1 Målopfølgningen sker gennem Undervisningsministeriets profilmodel, der er en model udarbejdet til at følge udviklingen. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan det forventes at en ungdomsårgang (dvs. niende klasse fordelt på bopælskommune i niende klasse) vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år. Det er således væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. 1. Resultatmål: 95 pct. af ungdomsårgangen 2015 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse Ved vedtagelse af resultatmålene i maj 2014 var det senest offentliggjorte tal 2011-tallet tallet for Glostrup var på 90 pct., hvilket er udgangspunktet for målingen. Efterfølgende har Undervisningsministeriet offentliggjort tal for 2012 og 2013, der viser, at Glostrup er tæt på at indfri 95 pct. målsætningen, idet tallet er steget til 94 pct. Dermed er der sket en stigning på 4 procentpoint fra vedtagelse af resultatmålene til nu. Udviklingen kan ses i tabel 1. Tabel 1 - Udvikling i andelen af en årgang, der forventes at afslutte en ungdomsuddannelse senest efter 25 år År/forventet antal Glostrup 83, Kilde: UU Beretning og status Glostrup Kommune placerer sig med de 94 pct. over landsgennemsnittet på 93 pct. Dvs. Glostrup Kommune er 1 procentpoint fra at indfri resultatmålet. Erhvervskompetencegivende uddannelse Det nationale mål om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er svækket i forhold til at unge får en kompetencegivende uddannelse som følge af, at flere og flere unge vælger en gymnasial uddannelse. Overordnet set er der to væsentlige forskelle på, hvilke målsætninger der arbejdes efter afhængig af om uddannelsesperspektivet vedrører den indsats, som pågår i uddannelsesregi eller beskæftigelsesregi. Jobcentret skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil sige en uddannelse, der kvalificerer til et job på arbejdsmarkedet. Ved 95 pct. målsætningen på ungeområdet er der udelukkende fokus på gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelserne dækker dels over de erhvervskompetencegivende 1 Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse, idet nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en ungdomsuddannelse. Andre kan optages på en videregående uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hf enkeltfag (fx på pædagog eller sygeplejerskeuddannelsen) eller får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Disse er medtalt under begrebet mindst en ungdomsuddannelse. Side 2 af 8

3 uddannelser og dels de gymnasiale uddannelser, der alene kvalificerer til videre uddannelse. En opfyldelse af 95 pct. målsætningen er således ikke det samme som, at 95 pct. af en ungdomsårgang har kvalificeret sig til et job på arbejdsmarkedet. Derfor er det relevant også at se på antallet af unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2. Resultatmål: Antallet af 24-årige der har fuldført eller er i gang med en kompetencegivende uddannelse øges med 2 pct. fra 2013 til 2015 og med 5 pct. fra 2013 til 2018 I tabel 3 ses uddannelsesniveauet for de 24 årige i Glostrup Kommune. Der er både opgjort tal for antallet, der har fuldført uddannelse, og hvem der er i gang med uddannelse. Den unge indgår kun en gang i tabellen med det højeste uddannelsesniveau. Dvs. at en ung, som har fuldført grundskolen, og som er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, er talt med i kategorien I gang med erhvervskompetencegivende uddannelse. Tabellen giver et øjebliksbillede af de 24 årige, der bor i kommunen, således indeholder tabellen også unge, som ikke er vokset op i Glostrup, men er tilflyttet, ligesom dem der er fraflyttet ikke indgår. Tabel 2-24 årige bosiddende i Glostrup Kommune pr. 30.sep og 30. sep fordelt på uddannelsesstatus Uddannelsesstatus Antal 13 Andel 13 Antal 14 Andel 14 Fuldført erhvervskompetencegivende uddannelse , ,1 I gang med erhvervskompetencegivende uddannelse 53 18, ,5 Fuldført studiekompetencegivende uddannelse (men ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse) 18 6,2 21 7,2 I gang med studiekompetencegivende uddannelse (men ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse) 1 0,3 1 0,3 Fuldført ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) ,7 19 6,5 I gang med ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) 3 1,0 5 1,7 Fuldført grundskole 30 10,4 25 8,5 Andet (restgruppe af personer som ikke opfylder en af ovenstående) 6 2,1 2 0,7 Uden match med elevregisteret 12 4,2 13 4,4 I alt , Kilde: Danmarks Statistik 2 Ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) er forberedende uddannelser, erhvervsfagligt grundforløb og ikke færdiggjort gymnasiale uddannelser (fx kun har taget 1.g). Side 3 af 8

4 48,1 pct. af de 24 årige har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse 3 pr. 30. sep. 2014, hvilket er en lille stigning i forhold til året før, hvor det gjaldt for 47,8 pct. 22,5 pct. er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket er en pæn stigning i forhold året før, hvor 18,3 pct. var i gang. Dermed er restgruppen som ikke har fuldført eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse faldet fra 33,90 til 29,30 pct. af de 24-årige. Tabellen viser også, at antallet af de 24 årige som kun har fuldført grundskolen og ikke er i gang med anden uddannelse er faldet fra 10,4 pct. til 8,5 pct. En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, hvad de 24 årige var gang med i henholdsvis september 2013 og september Som det kan ses i tabel 3 var det er de mellemlange videregående uddannelser, som flest var i gang med. Procentsatserne kan ikke direkte sammenlignes med tallene i tabel 2, idet personer her kan tælle med flere gange, men det giver en indikation af, hvilke typer af erhvervskompetencegivende uddannelser de 24 årige er i gang med. Tabel 3 Oversigt over hvilke typer af erhvervskompetencegivende uddannelser de 24-årige er i gang med Erhvervskompetencegivende uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 22 pct. 23 pct. Korte videregående uddannelser 4 pct. 2 pct. Mellemlange videregående uddannelser 41 pct. 35 pct. Bachelor 15 pct. 17 pct. Lange videregående uddannelser 18 pct. 22 pct. I september 2013 var det 66,1 pct. af de 24 årige, der var i gang med eller havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse i september 2014 er dette steget til 69 pct. af årgangen. Således er målet for 2015 indfriet, idet der er sket en stigning på knap 3 pct. af årgangen. Unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere De seneste års lavkonjunktur har medført en stigende ledighed for alle aldersgrupper. Der er dog en klar tendens til, at det især er blandt de unge, at ledigheden er steget mest. Det afspejler bl.a., at unge er mere sårbare i en lavkonjunktur. Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagerne er den største målgruppe i jobcentret, og de udgør samtidig den mest differentierede gruppe. Her finder vi den unge, der kan gå direkte i uddannelse, men blot mangler motivationen, til den unge, der kæmper med flere psykiske diagnoser. Derfor er det interessant at følge udviklingen i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. 3. Resultatmål: Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) mellem 16 og 29 år reduceres med 15 pct. fra 2013 til 2015 og med 30 pct. fra 2013 til Erhvervskompetencegivende uddannelse er: erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser, bachelor og lange videregående uddannelser. Side 4 af 8

5 Tabel 4 - Oversigt over relativ udvikling i antal fuldtidspersoner på kontant- og uddannelseshjælp (i pct.) Glostrup Antal 2013 Antal 2014 Ændring i pct. I alt (kontant- og udd.hjælp år) ,7 Kilde: jobindsats.dk, egne beregninger Samlet set er vi godt på vej til at opfylde målsætningerne for Fra 2013 til 2014 er antallet af unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere reduceret med 8,7 pct., svarende til 22 fuldtidspersoner. Hvor meget fylder målgruppen? Antallet af unge, der i en kortere eller længere periode i 2013 har modtaget kontanthjælp fremgår af nedenstående tabel (tabel 5). Her ses det, at forholdsvis mange har berøring med jobcentret i løbet af et år. De seneste tal fra 2014 viser dog, at andelen af unge, der har modtaget kontant- eller uddannelseshjælp i en periode i 2014 er reduceret 0,9 procentpoint fra 2013 til 2014, til 12,9 pct. Tabel 5 Antallet og andelen af personer, som har fået kontanthjælp i 2013 og kontant- og udd.hjælp i 2014 Glostrup år (gennemsnit for året) Samlet antal unge (gennemsnit for året) Andel i pct. 13,8 % 12,9 % Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk (FOLK01), egne beregninger Antallet af personer på ydelse opgøres typisk i fuldtidspersoner, der er et udtryk for en helårsvirkning. Kort fortalt beregnes det antal uger, som en person har modtaget en ydelse inden for en given periode og divideres med det antal uger, som hele perioden dækker (Modtager personen kontanthjælp i 26 uger, tæller personen som en halv person). Tabel 6 - Antallet og andelen af personer (fuldtidspersoner), som modtager kontanthjælp i 2013 og kontant-/udd.hjælp i 2014 Glostrup år (gennemsnit for året) Samlet antal unge (gennemsnit for året) Andel i pct. 6,7 % 5,9 % Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk (FOLK01), egne beregninger Ovenstående tabel 6 viser, hvor stor en andel af de unge årige, der modtager kontanthjælp i 2013 og Som resultat af det generelle fald i antallet af unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er også den samlede andel af unge, der modtog kontanthjælp i 2014 faldet. Fra 2013 til 2014 er andelen faldet med 0,8 procentpoint fra 6,7 pct. i 2013 til 5,9 pct. i Side 5 af 8

6 Effekten af indsatsen for de unge på kontant-/ uddannelseshjælp Figur 1 - Udvikling i varighed for årige på kontant-/ uddannelseshjælp (uger) år år år Alder i alt (16-29 år) Kilde: jobindsats.dk, egne beregninger I figur 2 kan man se, at den gennemsnitlige varighed er faldet med 2,8 uger fra 25,2 uger i 2013 til 22,4 uger i2014, og desuden er den gennemsnitlige varighed udspecificeret på henholdsvis uddannelseshjælp og kontanthjælp. Den gennemsnitlige varighed for kontanthjælp er markant lavere end den for uddannelseshjælp, men det skyldes, at det samlede antal også er meget lavere. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der kommer løbende efterreguleringer af data fra 2014 i jobindsats.dk, hvorfor vi må forvente, at den gennemsnitlige varighed i 2014 vil stige en smule. 4. Resultatmål: Varigheden af kontant- og uddannelseshjælpsforløb for unge mellem 16 og 29 år skal reduceres med 10 pct. fra 2013 til 2015 og med 20 pct. fra 2013 til 2018 Den gennemsnitlige varighed er fra 2013 til 2014 reduceret med 2,8 uger, hvilket svarer til en reduktion på 11 pct. Det betyder, at resultatmålet for 2015 på nuværende tidspunkt er indfriet. Tilbagefald Det overordnede mål for den nuværende og kommende indsats er, at de unge skal forblive selvforsørgende og ikke få tilbagefald i kontanthjælpssystemet. Nedenstående figur viser udviklingen i 2011 og 2012 i antallet af unge under 30 år, der ikke falder tilbage til kontanthjælp inden for 52 uger efter et afsluttet kontaktforløb i jobcentret. Side 6 af 8

7 Figur 2 - Antal ikke-tilbagefald for unge kontanthjælpsmodtagere i 2011 og år år år Kilde: jobindsats.dk, egne beregninger Figur 3 viser antallet af unge kontanthjælpsmodtagere, der ikke havde tilbagefald. I 2011 blev der afsluttet 482 sager, heraf faldt de unge i 30,3 pct. af sagerne ikke tilbage på ydelsen indenfor de første 52 uger efter endt forløb i jobcenter. I 2012 blev der afsluttet 533 sager, heraf faldt de unge i 29,1 pct. af sagerne ikke tilbage på ydelsen indenfor de første 52 uger efter endt forløb i jobcenter. Der er således sket en mindre negativ udvikling i forhold til tilbagefald fra 2011 til 2012, her skal man dog være opmærksom på, at antallet af sager var stigende. Det er også værd at påpege, at 2012 er det seneste år der kan trækkes data fra. Det kan derfor formodes, at der set ud fra de andre måltal kan forventes en positiv udvikling, når det bliver muligt at se på senere årstal. Administrationen er opmærksom på, hvorvidt det overhovedet er relevant, at se på måltal tilbage fra 2011/2012, da disse tal ikke afspejler den nuværende situation. 5. Resultatmål: Antallet af ikke-tilbagefald for unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere mellem 16 og 29 år skal øges med 12 pct. fra 2013 til 2015 og med 15 pct. fra 2013 til Målingen viser antal forløb, der ender med tilbagefald til kontanthjælp. Målingen er beregnet som en procentdel af samtlige afsluttede kontanthjælpsforløb i den valgte periode. Efterfølgende er den omregnet til antal forløb med tilbagefald. I målingen tages der udgangspunkt i antal afsluttede kontanthjælpsforløb i den valgte periode. For disse forløb undersøges det, om den samme person igen modtager kontanthjælp inden for 52 uger fra den sidste ydelsesdag. Beregningen af antallet af uger indtil næste ydelsesforløb er det antal uger, der er i mellem den sidste ydelsesdato for det afsluttede kontanthjælpsforløb og den første ydelsesdato for det næste kontanthjælpsforløb. Samme person kan godt optræde flere gange i målingen med forskellige forløb, såfremt personen har afsluttet flere forløb på kontanthjælp i den valgte periode. Side 7 af 8

8 Sammenhæng mellem varighed og tilbagefald? Der findes ikke en direkte sammenhæng mellem de to målinger. Den gennemsnitlige varighed fortæller noget om, hvor længe den enkelte unge er i kommunens system, og dermed kan den fortælle os noget om, hvilke udfordringer kommunen står overfor bl.a. mht. langtidsledighed. Tilbagefald handler om forløb, der er afsluttet. Tilbagefaldet kan i sagens natur have indflydelse på den gennemsnitlige varighed, i og med et stort tilbagefald vil have en negativ indflydelse (øger) på varigheden, hvis perioderne uden ydelse er af kort varighed (f.eks. hvis der er en stor andel af tilbagefald inden for den første måned og ydelsesperioderne i måleperioden er af længere varighed). Side 8 af 8