Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Transkript

1 Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling

2 Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem kan få hjælp af til pædagogisk vejledning? 4. Faglige kompetencer 5. Hvordan foregår et pædagogisk vejledningsforløb?

3 Hjælp til inklusion Når institutioner oplever bekymringer og udfordringer omkring grupper og enkelte børn, kan der søges pædagogisk vejledning hos PPR. Indledning Støttepædagogen skal i fremtiden være med til at skabe organisatorisk læring. Sådan har direktør for Børne, Kultur, og Idrætsforvaltningen, Helge Skramsø formuleret sig om det team af særligt uddannede pædagoger, der arbejder med pædagogisk vejledning. I formuleringen ligger en forventning om, at den ressource, der tildeles institutioner med børn i udsatte positioner, skaber varig forandring både i forhold til det konkrete barn, der er søgt hjælp til, men også i forhold til fremtidige pædagogiske udfordringer. Støttepædagogerne arbejder løbende med udvikling af gruppens praksis og kompetencer, så de matcher visionen om at bidrage til organisatorisk læring med inklusion som det primære formål. Et omdrejningspunkt for at nå den målsætning har været det interne arbejdsspørgsmål: Hvordan kan vi opnå en mere fleksibel tildeling af hjælp til inklusion, hvor vi arbejder med barnets udvikling i sin institutionelle kontekst? Det har resulteret i en procesmodel for pædagogiske vejledningsforløb, der kommer til at erstatte den tidligere kendte visitation til støttetimer. I det følgende udfoldes vejledningsmodellen i overskrifter.

4 Støttepædagogrollen Støttepædagogerne er en faggruppe under PPR s ledelse, koordineret af inklusionskonsulenten for dagtilbud. Gruppen består af syv pædagoger med særlig erfaring og efteruddannelse, som har til opgave at hjælpe med inklusionsopgaver i kommunens børnehuse. Vejledningsrollen Gruppens primære opgave er at arbejde med vejledning. At vejlede betyder i den sammenhæng at følge på vej - det vil sige, at støttepædagogen går i udviklingsprocessen sammen med pædagogen: på sidelinjen i en observerende rolle forrest i den pædagogiske praksis bagved med reflekterende sparring Det vil være forskelligt fra forløb til forløb, hvor der skal lægges mest vægt. Det er en vejledningsform, der giver mulighed for at komme ind i en institution som lup og få øje på nogle af de mekanismer, som kan virke som små og svære at få øje på, men som ofte gør en stor forskel. Et vejledningsforløb kan også indeholde oplæg på personale- og stuemøder. Arbejde i teams Støttepædagogerne er altid to på en opgave. Det betyder, at der en primær på opgaven, som er i tæt samarbejde med institutionen. Herudover er der en sekundær, som kan indgå som sparringspartner og observatør under forløbet. Hvem kan få hjælp til pædagogisk vejledning Alle, der oplever en bekymring/forundring, der relaterer sig til den pædagogiske praksis i kommunes børnehuse, kan søge pædagogisk vejledning. Der er mulighed for at søge på både enkelte børn, grupper af børn, forældresamarbejde, overgange til SFO eller inklusionspædagogiske temaer. Det forventes, at ansøgende er med på at anlægge et inkluderende perspektiv på egen praksis, dvs. at man er indstillet på at se på de forhold omkring et barn, der kan have betydning for bekymringen - herunder egene praksis.

5 Faglige kompetencer Støttepædagoger har fælles og individuelle kompetencer. Den fælles del handler især om udvikling af pædagogisk praksis og inkluderende pædagogik. Det er den del, der kommer i spil, når den pædagogiske vejleder er rammesættende for inkluderende udviklingsforløb. Den individuelle del omhandler især specifik viden om børn i udsatte positioner. Teamet opdateres løbende i forhold til de nye opgaver, der kommer og i forhold til ny viden på området. Fælles Procesværktøjer Aktionslæring Vejledning og processer Iagttagelse og fortælling Den coachende samtale Dialogen som læringsmetode Inklusion og tværfagligt samarbejde Konflikthåndtering Specialpædagogisk viden Sociale samspil og leg for børn med autisme Pædagogik i forhold til udsatte grupper Pædagogiskpsykologisk praksis Neuropsykologi Sanseintegration Individuelt Procesværktøjer Marte Meo Smittemodellen Specialpædagogisk viden Udviklings- og personlighedspsykologi ADHD Omsorgssvigt Børn med høretab Børn der er tidligt skadet Begyndende tegn til tale Børn af psykiske syge forældre Særligt sensitive børn For tidligt fødte børn

6 Hvordan foregår et pædagogisk vejledningsforløb? Når man som institution oplever behov for hjælp til en bekymring/udfordring, kontakter man PPR via koordinerende inklusionskonsulent. I samråd med institutionen afvejes problematikken. Det kan munde ud i tildeling af et pædagogisk vejledningsforløb, hvor der arbejdes med udvikling af den pædagogiske praksis over en varighed, som kan variere afhængigt af opgavens karakter. Der arbejdes altid frem imod, at institutionen selv kan håndtere udfordringen. For at skabe klare forventninger, arbejder støttepædagogteamet altid efter den samme model for udviklingsprocesser, som er illustreret herunder. 1. PPR kontaktes 2. Observation 3. Forventningsafstemning støttepædagog, inklusionskonsulent Hvordan: Samarbejdsaftale, del I 7. Afslutning støttepædagog Hvordan: Samarbejdsaftale, del III 4. Udviklings-forløb Hvem: stuepædagoger, støttepædagog Hvordan: Praksisudviklingsmetoder fra vejledernes værktøjskasse 6. Afprøvning Hvem: Leder, stuepædagoger Hvordan: Handleplan 5. Evaluering og handleplan støttepædagog Hvordan: Samarbejdsaftale, del II

7 Uddybning af vejledningsmodellen 1. PPR kontaktes Når man som institution oplever behov for pædagogisk vejledning, kan man når som helst tage kontakt til PPR via mail til koordinerende inklusionskonsulent, Tina Marie Slott på mail; med følgende oplysninger: Vuggestue eller børnehave? Kort beskrivelse af bekymring/forundring Er der andre foranstaltninger i gang? Koordinerende inklusionskonsulent overdrager herfra sagen til en støttepædagog og sender en mail til institutionen med oplysninger om, hvem der bliver tilknyttet. Den tilknyttede støttepædagog har herefter kontakten til institutionen. 2. Indledende observation Ved nye sager tager støttepædagogen kontakt til institutionen og aftaler datoer for indledende observation, som har til formål at komme tættere på den bekymring, der ønskes hjælp til. Observationerne kan lede af to veje: Hvis problematikken synes at kræve et længerevarende forløb, aftales et møde om forventningsafstemning, som uddybes i det følgende afsnit. Hvis problematikken synes at kunne afhjælpes ved mindre justeringer i praksis, aftales et rådgivningsmøde, hvor støttepædagogen videregiver gode råd og erfaringer fra sin observation. Det aftales med institutionen, hvad der skal ske. 3. Forventningsafstemning Ved et længere forløb indledes der med en forventningssamtale mellem leder, stuepædagoger, støttepædagog og inklusionskonsulent. Under forventningsafstemningen arbejdes der med en præcisering af situationen, og der udarbejdes en ramme for et udviklingsforløb. Samtalen tager udgangspunkt i en samarbejdsaftale, som fungerer som portefølje for hele vejledningsforløbet. Samarbejdsaftalen journaliseres af støttepædagogen i KMD-sag.

8 4. Udviklingsforløb Det praksisnære element i vejledermodellen er udviklingsforløbet, der har til formål, at vejleder og stuepædagoger i samarbejde skaber forandring i praksis. Udviklingsforløbet skitseres allerede under forventningsafstemningen, men tilrettelægges mere detaljeret undervejs i forløbet i samarbejde mellem støttepædagog og stuepædagoger. Støttepædagogerne har flere metoder, som anvendes til facilitering af udviklingsforløb. Det kan f.eks. være, at der i forventningsafstemningen aftales, at der er behov for at tilrettelægge udviklingsforløbet efter aktionslæringsprincipper, Marte Meo, Smttemodellen eller lignende.. Et udviklingsforløb har ikke en fast tidsramme. 5. Evaluering Inden den periode, hvor institutionen selv skal afprøve de ting, der er arbejdet med i udviklingsforløbet, afholdes et evalueringsmøde, som har til formål at se tilbage på forløbet lave en handleplan for den kommende periode, som skrives ind i samarbejdsaftalen Til stede er støttepædagogen, stuepædagoger og evt. leder. 6. Afprøvning Igennem en periode arbejder institutionen selv med den handleplan, der er udarbejdet under evalueringsmødet. 7. Afslutning Afslutningsmødet har til formål at vurdere, hvordan det er gået, mens institutionen har arbejdet uden støttepædagog. Hvis der er tale om, at situationen fortsat er svær at håndtere for institutionen, kan det overvejes at søge et nyt vejledningsforløb. Til stede er leder, stuepædagog, støttepædagog, og evt. andre relevante fagfolk og forældre.

9 Pædagogisk Vejledning resumé Når man som institution oplever behov for pædagogisk vejledning, kan man når som helst tage kontakt til PPR via mail til inklusionskonsulent for dagtilbud på PPR, Tina Marie Slott. Mail sendes til med følgende oplysninger: Vuggestue eller børnehave? Kort beskrivelse af bekymring/forundring Er der andre foranstaltninger i gang? Koordinerende inklusionskonsulent overdrager herfra sagen til en støttepædagog, og sender en mail til institution med oplysninger om, hvem er blevet tilknyttet. Herfra er det støttepædagogen, der fortsætter samarbejdet med institutionen. Klip ud til personalestuen 1. PPR kontaktes 2. Observation 7. Afslutning støttepædagog Hvordan: Samarbejdsaftale, del III 3. Forventningsafstemning støttepædagog, inklusionskonsulent Hvordan: Samarbejdsaftale, del I 4. Udviklings-forløb Hvem: stuepædagoger, støttepædagog Hvordan: Praksisudviklingsmetoder fra vejledernes værktøjskasse 6. Afprøvning Hvem: Leder, stuepædagoger Hvordan: Handleplan 5. Evaluering og handleplan støttepædagog Hvordan: Samarbejdsaftale, del II